mandag den 27. februar 2017

Er du en pleaser?

Så er du sikkert også typen, der har det med at lide af hensynsvirus og helt eller delvist glemme dig selv i hverdagen. Sådan kan nogle søskende nemt føle det, når de har en bror eller søster med et handicap og meget af deres forældres tid går med at passe barnet med handicap. Det er i hvert fald sådan, som Martin på 12 år oplevede det i hans familie. ”Jeg var en pleaser som gerne ville være den nemme, usynlige og forsøge at behage andre for at få opmærksomhed og for at undgå konflikter”. For år tilbage var jeg en rigtig pleaser, fordi jeg ikke ville miste opmærksomheden til mine forældre. Min lillesøster har autisme og er 6 år. Jeg turde ikke sige, hvad det var jeg gerne ville og prøvede derfor at behage dem alle sammen i stedet for. Jeg var også bange for at gøre mine forældre kede af det fordi de havde jo nok at gøre med at passe og holde øje med min lillesøster, som pludselig i et split sekund kunne stikke af. På den måde blev jeg bedre og bedre til at tilsidesætte mig selv. Problemet var, at jeg ikke kunne se det selv og i virkeligheden havde glemt, hvad det er jeg selv gerne ville have det. I dag kan jeg godt se at det var en slags overlevelsesstrategi, som jeg havde glæde af i forskellige sammenhænge. Den store ændring kom efter at jeg havde været på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, hvor de andre søskende og de voksne hjalp med med at finde min rette plads og gav mig mod til at fortælle hvordan det var "at være mig". Jeg lærte i hvert fald at næste gang jeg skal til at please, så stopper jeg op og tænker over, hvad det er, jeg er i gang med. Fordi som de voksne på søskendekurset sagde, ”i det øjeblik, du forsøger at behage et andet menneske og glemmer dine egne behov – igen og igen – giver du bogstavelig talt stafetten fra dig”. Der går skår i integriteten, og det gør det sværere at passe på sig selv. Behagesyge og hensynsvirus tærer på kræfterne, ligesom en sygdom gør. Ofte sker det i små, tilsyneladende ubetydelige ryk, som man næsten ikke bemærker før end der er gået for lang tid.

torsdag den 23. februar 2017

Et søskendekursus gør ingen sommer, men det gør hvad det kan…


Et søskendekursus gør ingen sommer, men det gør hvad det kan…

Hvad har søskende fåret ud af et søskendekursus?
Søskende profiterer af:
At få sat egne ord på de ting, som er svære i forbindelse med at have en bror eller søster med et handicap
At få italesat modsatrettede følelser, som ofte forekommer i forhold til søskende
At møde andre børn i samme situation – at kunne dele tanker, erfaringer, glæder og erfaringer
At få nyt mod og håb for fremtiden

Fælles for børnene som deltager på Ådalskolens søskendekurset i Ringsted har været, at de har åbnet sig mere og mere i takt med, at de fandt trygheden på kurset. Der har været plads og rum til mange følelser og de har oplevet på skift at mange af de delte erfaringer og historier er meget ens blandt børnene og oplever, at de ikke er alene med forskellige følelser, men i stedet er blevet mødt med genkendelse og forståelse og nogle gange med gode forslag til løsninger. Vi oplever generelt, at børnenes selvværd er vokset undervejs på søskendekurset. De er blevet mere talende og præcise i deres udmeldinger, men også mere fleksible og reflekterende omkring svære følelser. De har fået mere mod til at ”være sig selv” og ikke behøve at gemme sig bag en facade. Vi oplever at søskende har opnået en større nuancering og genkendelighed i forhold til deres egen situation. Det er ikke så diffust for dem længere, hvad deres reaktioner er et udtryk for og de er blevet bedre til at sørge efter hjælp. Et søskendekursus gør ingen sommer men det gør hvad det kan…

tirsdag den 21. februar 2017

Carolines storebror har ADHD resten af livet...

ADHD kan være en svær diagnose at stille. Det kræver en udredning, som laves af en psykiater. Førhen troede man, at ADHD forsvandt med alderen. I dag ved vi, at det ikke helt forholder sig sådan. Man kan ikke vokse fra ADHD. Men man kan lære forskellige strategier og teknikker, så man bedre kan mestre eller styre sine symptomer. En del mennesker, der har ADHD, behandles med medicin, som gør det nemmere at finde ro og koncentrere sig. Derudover har mange brug for at lære at tackle deres symptomer. Det sker gennem en pædagogisk indsats og f.eks. adfærdsterapi, rådgivning, coaching og andet. Her træner man bl.a. færdigheder eller mestringsstrategier, så man bedre kan fungere i hverdagen. Det kan f.eks. være at lære at organisere sin hverdag, strukturere opgaver, huske og holde aftaler eller lære ikke at blive distraheret så let. Almindelig sund levevis som gode søvnvaner, motion, god struktur i dagligdagen, sund kost, forstående omgivelser (klassekammerater, skole, lærere) er også med til at gøre det nemmere for barnet med ADHD. Så når Caroline fra sidste søskendekursus fortæller, at de hjemme hos hende er de sande mestre i planlægning og visuel struktur da det er en meget væsentlig brik i forståelsen af hendes storebror og gør han hverdag nemmere.

Vi søskende skal forstå ADHDèn

På Ådalskolens søskendekursus arbejder vi konkret med nogle af de kendetegn og adfærdsmønstre der er til de forskellige diagnoser. Det gør vi fordi det er en god måde at forstå om handicappet på og det bliver gjort konkret. I øjeblikket har vi et tema her på bloggen om ADHD og vi blogger lidt om de forskellige erfaringer som er gjort af søskende. Mennesker med ADHD har svært ved at koncentrere sig, bliver let distraheret, er glemsomme og har svært ved at organisere og planlægge. Man kan enten være hyperaktiv eller det modsatte. Derfor beskrives børn med ADHD tit som stille eller vilde. ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er en forstyrrelse i hjernen, der gør, at man har problemer med opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet – man kan enten have for meget eller for lidt. Mennesker med ADHD har problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Der er mange, som har uro i kroppen, dvs. at hænder eller fødder ikke står stille, svært ved at sidde stille i længere tid, er ikke til at styre og farer omkring uden at kunne dæmpes, mens andre kan være meget passive, sløve og stille.
Børn med ADHD har ofte svært ved at:
• fastholde opmærksomheden
• høre efter og følge instrukser
• planlægge og organisere eller færdiggøre opgaver og aktiviteter
• holde styr på ting og huske aftaler
• holde kroppen i ro
• udvise stille adfærd
• sove
• deltage i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde
• respektere andres grænser og aflæse situationer

Søskende som har en bror eller søster med ADHD skal ikke kun kende og forstå symptomerne men i høj grad også lære at leve med dem. ADHD er ikke noget man gør med vilje for at være uartig og det er ikke noget med dårlig opdragelse af gøre.