lørdag den 21. december 2013

Glædelig jul til alle

Vi vil gerne ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. En særlig stor julehilsen går til de mange søskende, som vi lærte at kende her i efteråret. I er bare fantastiske og I har lært os en masse. Tak for det.
Vi vender tilbage i januar med flere opdateringer på bloggen og en ny folder, som vi har skrevet specielt til alle jer, som har en bror eller søster med et handicap.
I januar fortsætter vi også med reklame om det næste søskendekursus, som begynder i midten af marts.
Her er lidt af de praktiske detaljer. I må gerne hjælpe os med at reklamere ved at henvise til denne blog.
Ådalskolen i Ringsted er en specialskole og har som en ny gren på en gammel stamme valgt at udvikle og afholde søskendekurser for børn i alderen 9-12 år, der har en bror eller søster med et handicap.

Det næste søskendekursus:
Lørdag d. 22. marts 2014 fra 9-15.00
Lørdag d. 5. april 2014 fra 9-15.00
Lørdag d. 3. maj 2014 fra 9.00 til søndag d. 4. maj kl. 15.00
Kursusfolderen og tilmeldingen kan downloades som en PDF fil på www.aadalskolen.dk i menuen ”Søskendekursus NYT”.

Mange julehilsner
Birgit, Birgitte og John

fredag den 20. december 2013

Hvorfor støtter vi søskende?

Søskende spiller en vigtig rolle i familien. Det er derfor vigtigt for søskende at forstå deres bror eller søsters handicap, og hvorfor det nogle gange fører dem til at handle på de måder som de gør. Forskning viser, at mange børn med adfærdsmæssige udfordringer bære en diagnose som udviklingsforstyrrelse, handicap eller andet. Som søskende bliver ældre har de ofte en tendens til at blive de primære fortalere for deres bror eller søster. Dette er meget naturligt. Derfor er information og særlige søskendekurser vigtige for at støtte søskende. Nogle udvikler desværre stress symptomer når de vokser os fordi de blandt andet har påtaget sig et alt for stort ansvar. Søskende skal forstå, at de ikke er ansvarlige for deres bror eller søsters handicap, det er ikke deres skyld og de kan heller ikke sådan lige ordne det. Så ved at sætte fokus på søskende og særligt anerkende kompleksiteten i deres familier, kan søskende udvikle en stærk selvfølelse og selvværd. En styrke som støtter alle i det lange løb.

Hvordan støtter man søskende?
Tal åbent med søskende. Den bedste måde er, at forældre taler åbent med søskende og anerkender det ofte udfordrende familieliv og i et alderssvarende sprog. Lyt aktivt til søskende, og validere hans eller hendes klager ("Jeg ved, det gør dig virkelig vred, når din bror eller søster gør sådan og sådan"). Dette vil lade søskende vide, at deres bekymringer er vigtige, og at du som forældre forstår, hvor svært det kan være for dem. Prøv ikke at bebrejde barnet, sige at de skal opføre sig voksent, tage sig sammen eller minde dem om at alle søskende har noget man kæmper med. Hjælp også søskende med at finde ud af, hvad de skal sige til kammerater og andre om deres bror eller søsters handicap.

Et søskendekursus bryder med udfordringer

Ådalskolen arrangerede et søskendekurset her i efteråret 2013 og i løbet af kurset bragte søskende mange udfordringer frem. Vi bringer her på bloggen nogle af dem, som du sikkert også kender, hvis du har en bror eller søster med et handicap.

Udfordring 1: "Hvorfor vil han ikke lege med mig?"
For en yngre søskende til et handicappet barn, opleves en af ​​deres første doser af virkeligheden som regel, når deres ældre bror eller søster ikke kan eller vil lege med dem. Barnet med et handicap f.eks. autisme) kan synes at være ligegyldige eller ”være et andet sted”, når søskende har lyst til at lege og være sammen med dem?
Ni årige Nikolaj, hvis bror Jacob har autisme på 11 år, fortæller: "Jeg kan ikke rigtig spille computer spil med Jacob ligesom jeg kan med min fætter Erik som også er 11 år. Jacob kan lide at spille spil på computeren, men kun med sig selv og ikke med mig. Han bliver også vred, når han taber i spillet og bagefter vil han ikke spille mere.

Løsning: Find et fælles fodslag hvor I kan mødes

Forældre kan starte med at fortælle søskende, at hans bror eller søster "gør det bedste han kan, og der er nogle ting, du kan gøre meget anderledes end ham”. Måske vil han i fremtiden være i stand til at lære at lege med dig på andre måder, men lige nu er det han gør det bedste som han formår. Måske kan forældrene hjælpe til med at finde måder, hvorpå søskende kan forholde eller dele en interesse. Det skal ofte være noget meget simpelt, da Jakob er på et meget tidligt udviklingstrin. At kilde kan nogle være en god måde at være sammen på og viser hengivenhed ved at grine og barnet med handicap ønsker det igen. (Og igen og igen - og igen).

tirsdag den 17. december 2013

Tilmeldinger til forårets søskendekursus kommer nu

Ådalskolen i Ringsted er en specialskole og har som en ekstra ny gren på stammen valgt at udvikle og afholde søskendekurser for børn i alderen 9-12 år, der har en bror eller søster med et handicap. Kurserne er åbne for alle børn i og uden for Ringsted Kommune.

Det næste søskendekursus:
Lørdag d. 22. marts 2014 fra 9-15.30
Lørdag d. 5. april 2014 fra 9-15.30
Lørdag d. 3. maj 2014 fra 9.00 til søndag d. 4. maj kl. 15.30

Kursusfolderen og tilmeldingen kan downloades som en PDF fil på www.aadalskolen.dk i menuen ”Søskendekursus NYT”

Pris: 4250,00 kr som dækker udgifterne til kursussted, forplejning, kursusmaterialer, aktiviteter, overnatning og undervisere.
Der kan være mulighed for at få dækket kursus- og opholdsudgifterne ifølge lov om social service § 41, da kurset er handicaprettet. Ansøg kommunen i meget god tid.
Kontakt os gerne på e-mail soskendekursus@gmail.com eller ring 41 99 40 71

mandag den 16. december 2013

Søskende "sammen har vi det langt sjovere..."

Et søskendeforhold er en livslang og to-sidet størrelse, ofte karakteriseret ved både stærke følelser og stor grad af loyalitet. Man taler om at blodets bånd er tykkere end vand. Når en familie har et barn med et alvorligt handicap er konsekvensen for den samlede familie generelt blevet overset politisk, i praksis og i forskningen gennem mange år. Søskende spiller en meget stor rolle i familien og bør tilbydes støtte til at forstå forholdet til en bror eller søster, som kan have vanskeligheder med kommunikation og social forståelse til omverdenen. Søskende vil man mange måder opleve den forstyrrende og anderledes adfærd, der er forbundet med deres bror eller søsters handicap. Det er også sandsynligt, at de har ekstra omsorgsroller mens vokser op, måske også tanker om, hvor meget de kan og skal bidrage med støtte til deres søskende i voksenalderen. Når et barn en diagnose som handicap påvirker det hele familien, og det er vigtigt at overveje og anerkende søskendes følelser og erkende, at de har behov for information om deres søskendes handicap, og hvad handicappet egentlig betyder for dem på kort og langt sigt. Børnene har brug for viden på deres eget niveau, for at blive beroliget og at få besvaret deres egne spørgsmål, som kan være meget anderledes end de voksnes. Søskende kan opleve følelser, der er svære at udtrykke til kammaerater og venner fordi de ofte er den eneste i en klasse, som har et familiemedlem med et handicap. Familiesituationen er så anderledes end de flestes. Det kan også være følelser som sorg over, at en søster ikke kan lære de samme ting, som andre mennesker tager for givet. Det kan være følelsen af vrede, når en brors opførsel og problemer forhindrer familien i at gøre ting som andre familier med lethed gør. Det kan være følelsen af stolthed, når en søskende med et handicap lærer en grundlæggende og vigtig færdighed i livet efter måneder eller års træning. Familien, en lærer eller andre kan hjælpe og støtte søskende til at sætte ord på alle de tanker og følelser som kører inde i hovedet. Tanker og følelser som er meget vigtige at få italesat og forholde sig til. Et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted er også en mulighed og ved at deltage får børnene talt om det som er vigtigt og måske det mest værdifulde er, at de møder andre børn på deres egen alder, som også har en bror eller søster med et handicap. Pludselig går det op for børnene, at de oplevelser, tanker, sorger og glæder som de hver især går rundt med deles af mange andre børn. Den opdagelse er i sig selv meget forløsende for børnene. Ådalskolens søskendekursus foregår gennem 3 weekender (42 timer i alt) og hvor de voksne skaber et sjovt, trygt og positivt miljø med leg og fællesskab og hvor søskende møder andre børn i lignende familie situationer. Børnene får desuden undervisning og viden om handicap og får nye redskaber og gode råd til, hvordan de kan håndtere de udfordringer, som de oplever i hverdagen som svære. Børnene på søskendekurset oplever med det samme, at de andre børn forstår dem. Det er som om at søskende, der har en bror eller søster med et handicap har en særlig form for bonding.

Hvordan styrker vi søskende forholdet mellem vores børn

Dette indlæg er blevet til fordi der har været et ønske fra vores followers om at beskrive nogle tips og tricks til, hvordan man kan styrke søskendeforholdet. Mange tak for ideen og vi håber, at dette er, hvad I efterspørger.
Vi ved godt, at familier er forskellige og derfor er det heller ikke sikkert, at alle rådene gælder i enhver familie. Tag blot dem du kan bruge eller ret dem til så de passer til netop jeres familie.

Børn som har en bror eller søster med et handicap kan opleve en bred vifte af følelser gennem deres barndom og langt ind i voksenalderen. Mange familier oplever også, at børnene udvikler mange positive menneskelige kvaliteter ved at have en bror eller søster med et handicap. De har en tendens til at have en større forståelse for forskelle, de er mere tolerante, kan virke mere selvsikre og har en øget følelse af familie loyalitet. Vi har skrevet følgende tips, som kan hjælpe forældre til at fremme og styrke forholdet mellem søskende og barnet med et handicap.

1. Vær opmærksom på, at barnet kan have bekymringer omkring hans/hendes brors eller søsters handicap. Besvar spørgsmålene og giv oplysninger til at afhjælpe disse bekymringer. Forklare handicappet og hvad de kan forvente af deres bror eller søster. Fortæl dem om deres søskendes styrker og deres udfordringer både på kort og lang sigt. Lær dem også gode måder at interagere med deres bror eller søster på.


2. Lær barnet måder til hvordan man udtrykke sine behov, følelser eller bekymringer – også selvom der er travlt i hverdagen. Et barn kan opleve forvirrende følelser af skyld, jalousi eller vrede, som han eller hun kan være bange for at udtrykke. Når børnene opfordres til at udtrykke deres sande følelser er de ofte mindre tilbøjelige til at handle ud via en negativ adfærd.

3. Behandle barnet på en måde, som passer til deres alder, ikke som en ekstra voksenmedhjælp eller som hjælpende vicevært. Kræv ikke at barnet påtager sig et ansvar for søskende med et handicap, der ligger uden for hvad der er fair og naturligt hos jer.


4. Sæt ikke stemplende etiketter på barnet heller ikke selvom de er ment positivt. Lad være med at sige "du giver os da aldrig nogle problemer", eller ”du klarer dig så godt du er altid så dygtig”. Når et barn en gang er mærket vil barnet ofte stræber efter at efterligne denne rolle og kan derfor komme til at undertrykke modstridende følelser eller adfærd.

5. Undgå at foretage sammenligninger søskende i mellem - selv om sammenligninger er positive - da dette kan gøre at barnet føler sig mindre betydningsfuldt.
6. Inddrag børnene i familiens situation afhængig af deres alder selvfølgelig. Medtag dem i planlægningen, snakkene, diskussioner og giv dem mulighed for at hjælpe med at træffe beslutninger om spørgsmål, der direkte berører dem, og familien. Selvfølgelig igen afhængig af hvor gamle børnene er.
7. Et sidste godt råd og måske et af de vigtigste. Udnyt mulighederne for søskendenetværk så som søskendekurser eller andre støttegrupper. De tilbyder en mulighed for at stille de vanskelige spørgsmål, mulighed for at udtrykke forvirrende følelser, kendskab til andre børn og udveksling af erfaringer.

Er denne oversættelse bedre end den oprindelJa, indsend oversætt

Tak for dit bidrag.

Please help Google Translate improve quality for your langua

lørdag den 14. december 2013

At være mor til et handicappet barn: 3 valg

At være mor til et handicappet barn: 3 valg: Jakob er stadig en smule sart og lydfølsom, igen igår måtte vi spise i stilhed...Da Emma kommer fra skole foreslår jeg at vi cykler en tur m...

Søskende har en særlig form for bonding

Et søskendeforhold er en livslang og to-sidet størrelse, ofte karakteriseret ved både stærke følelser og stor grad af loyalitet. Vi taler om at blodets bånd er tykkere end vand. Når en familie har et barn med et handicap er konsekvensen for den samlede familie generelt blevet overset politisk, i praksis og i forskningen gennem mange år. I dag er der viden som beskriver, at søskende spiller en meget vigtig rolle i familien og derfor bør tilbydes støtte til at forstå forholdet til en bror eller søster, som kan have vanskeligheder med kommunikation og social forståelse til omverdenen. Søskende kan på mange måder opleve den forstyrrende og anderledes adfærd, som er forbundet med deres bror eller søsters handicap. Det er også sandsynligt, at de har ekstra omsorgsroller mens de vokser op, måske også tanker om, hvor meget de kan og skal bidrage med støtte til deres søskende i voksenalderen. Et barn men en diagnose vil påvirker hele familiens mønstre og det er vigtigt at anerkende søskendes følelser og erkende, at de ofte har behov for information om deres søskendes handicap, og hvad handicappet egentlig betyder for dem på kort og langt sigt. Børnene har brug for en viden på deres niveau, for at blive beroliget og at få besvaret egne spørgsmål, som kan være meget anderledes end de
voksnes. Søskende kan opleve følelser, der er svære at udtrykke til forældre, kammerater og venner fordi de ofte i skolesammenhænge er den eneste, som har et familiemedlem med et handicap. Familiesituationen er så anderledes end de flestes. Søskende kan udtrykke følelser som sorg over, at en søster ikke kan lære de samme ting, som andre mennesker tager for givet. Det kan være følelsen af vrede, når en brors opførsel og problemer forhindrer familien i at gøre ting som andre familier med lethed gør. Det kan være følelsen af stolthed, når en søskende med et handicap lærer en grundlæggende og vigtig færdighed i livet efter måneder eller års træning. Familien, en lærer eller andre kan hjælpe og støtte søskende til at sætte ord på alle de tanker og følelser som kører inde i hovedet. Tanker og følelser som er meget vigtige at få italesat og forholde sig til.
Et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted er en mulighed og ved at deltage får børnene talt om det som er vigtigt og måske det mest værdifulde er, at de møder andre børn på deres egen alder, som også har en bror eller søster med et handicap. Pludselig går det op for børnene, at de oplevelser, tanker, sorger og glæder som de hver især går rundt med deles af mange andre børn. Den opdagelse er i sig selv meget forløsende for børnene.

Ådalskolens søskendekursus foregår gennem 3 weekender (42 timer i alt) og hvor de voksne skaber et sjovt, trygt og positivt miljø med leg og fællesskab og hvor søskende møder andre børn i lignende familie situationer. Børnene får desuden undervisning og viden om handicap og får nye redskaber og gode råd til, hvordan de kan håndtere de udfordringer, som de oplever i hverdagen som svære. Børnene på søskendekurset oplever med det samme, at de andre børn forstår dem. Det er som om at søskende, der har en bror eller søster med et handicap har en særlig form for bonding.

Søskende oplever deres bror eller søsters handicap på mange måder

Søskende under 5 år:
Forstår endnu ikke en brors eller søsters handicap.
Vil kunne se nogle forskelligheder fra sig selv og vil forsøge at lære sin bror eller søster med handicap, hvordan forskellige ting skal gøres. For eksempel hvordan en ske bruges eller hvordan en lynlås virker.

Søskende mellem 6 og 12 år:
Begyndende forståelse af brors eller søsters handicap og forældrenes forklaring af de de særlige behov.
Kan have overvejelser om at handicappet mon er smitsomt.
Kan have dårlig samvittighed fordi man har negative tanker og følelser om sin bror eller søster.
Kan være enten overhjælpsom og eksemplarisk eller "kalde" på opmærksomhed.
Kan have mange konflikter med sin søskende.
Kan have svært ved at forstå at man ofte skal være meget tålmodig og tit give efter.
 
Søskende mellem 13 og 17 år:
Forstår sin bror eller søsters handicap og hvad det betyder for familien.
Kan efterspørge mere information om handicappet fra forældrene.
Kan være nysgerrige.
Kan føle sig flove og pinlige foran venner eller kærester.
Kan føle at man står i en kløft mellem behovet for uanhængighed og lysten til at have et unikt sammenhold med sin bror eller søster.
Kan irriteres over mængden af ​​ansvar, som de har for at passe deres søskende.

onsdag den 11. december 2013

Tusind tak til familien fra Glumsø

Hvor er bare en god og rammende artikel, der er blevet skrevet fra Lokalavisen i Ringsted i denne uge. Der er blevet lavet et interview med en familie fra Glumsø. Julie som pigen hedder har været af sted på søskendekursus i dette efterår og fortæller på en fantastisk god måde, hvad hun har lært.
Programmet på et søskendekursus er udfordrende og veksler mellem leg, undervisning, øvelser, fil og hygge. Børnene er begejstrede og har svært ved at holde latter og smil tilbage, når der legen ”Flagermus og flue” i gymnastiksalen sammen med forældrene. De er nemlig med i den første times tid på den første kursuslørdag. Det er ikke kun i forbindelse med legeaktiviteterne, at der sker forandringer, når børnene begynder at falde til. Nye venskaber udvikler sig, og behovet for at afprøve grænser mindskes. Også den tidligere så skeptiske finder sin rolle, som den ældste i gruppen, og giver en hjælpende hånd med de mindre børn.

”På et søskendekursus opdrager vi ikke på børnene”

Der er ikke problemer som er i centrum, når vi afvikler søskendekurser på Ådalskolen, men derimod omgivelser, relationer og stemningen, som skal være optimale, for at børnene kan få en god oplevelse. Ifølge en af kursuslederne John Quist Frandsen er formålet med kurset ikke at opdrage børnene, men derimod at fylde dem med positive oplevelser og skabe det netværk som de meget ofte har brug for. Det gøres blandt andet ved, at børnene så hurtigt som muligt rystes sammen og kommer ud og afprøver aktiviteter sammen med de andre børn. Allerede efter de 2 til 3 timer føler børnene sig trygge nok til, at de fra hver deres side hiver og flår i os gruppeledere og forsøger at råbe højest om hvem, der skal sidde ved siden af hvem. Den højlydte summen i den pyntede fællessal på Ådalskolen vidner om, at børnene i løbet af kort tid føler sig tilpas på Ådalskolens søskendekursus, som udgør rammerne for de følgende 3 lørdage.

søndag den 8. december 2013

Super søskende ønsker hinanden en glædelig jul

Det er en god månedstid siden, at vi skiltes på Ådalskolen i Ringsted. Tiden er gået hurtigt synes jeg og i øjeblikket har vi alle sikkert nok at tænke på i form af julegaver, juleønsker, forberedelser, lektier og alle mulige juletraditioner, som vi hver især skal til. Alt sammen noget der hører til december. Jeg synes det kunne være sjovt at sende nogle julehilsner til hinanden her på Bloggen.

Du skriver bare en hilsen i kommentarfeltet nedenfor (send en kommentar). Skriv lidt om hvad du laver, hvad du glæder dig til og hvordan du har det. Måske også et par gode julegaveønsker. Nu er jeg begyndt. Du udgiver det du har skrevet ved at trykke ”udgiv” og du kan vælge at være anonym, hvis du foretrækker det. Skriv kun noget som andre og hele verden må læse med på. Vi glæder os til at se en masse hyggelige julehilsner på kryds og tværs. I og jeres familier ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.

Kærlig hilsen
Birgit, Birgitte og John

lørdag den 7. december 2013

Ådalskolen er med til at skrive en e-bog

Julen ligger lige for døren, som vi siger. Juleferien er en fantastisk dejlig og hyggelig tid for nogen, et godt afbræk i den mørke tid hvor vejret kan vise sig fra en regnfuld og kold side. Men for andre mennesker kan julen nærmest være voldsom stressende. Vi skal planlægge aktiviteter, købe gaver til familier og venner, deltage i de mange juleafslutninger, beslutte os for hvilke julefrokoster vi skal tage til og sådan kan listen fortsætte og fortsætte næsten i det uendelige. Uanset hvad er opgaverne meget vanskeligere, når man som forældrene har et barn med et handicap. Der er mange ting omkring juletid som kan være meget stressende for disse børn. Deres interne “mentale system” bliver simpelthen blæst omkuld, når der ikke er skolegang, når mange ting sættes op i tempo og særligt når dagene begynder at tage sig anderledes ud.

I e-bogen som netop er udkommet kommer vi ind på, hvad man som familie kan gøre og hvordan alle får en glædelig jul. I er velkommen til at downloade den i PDF format og læse med. Send os gerne en feedback. Det er vores løn. Glædelig jul til alle.

Forårets søskendekursus på Ådalskolen

Med dette indlæg vil vi gerne give et billede af, hvad vores hensigt er med søskendekurset.
Ådalskolen i Ringsted er en specialskole og har som en ny gren på en gammel stamme valgt at udvikle og afholde søskendekurser for børn i alderen 9-12 år, der har en bror eller søster med et handicap. At komme afsted på et søskendekursus skal være en god oplevelse, hvor der er plads til alle, at man bliver set og hørt af børn og voksne når man kommer uanset om man er i godt humør, er ked af det, har noget man gerne vil fortælle eller bare er stille, har stor betydning for om dit barn føler sig som en del af fællesskabet. På søskendekurset er det vigtigt, at alle børn oplever, at de betyder noget for fællesskabet. Det skaber et øget selvværd og en tryghed at føle sig accepteret og værdsat, og derfor lægger vi vægt på, at barnet får oplevelsen af at være en del af et fællesskab. Vi har oplevet at det har stor betydning for børn, at være med i en søskendegruppe og have nogle tætte venner at dele sine oplevelser og erfaringer med. Mange børn kommer på søskendekursus for at opleve et sammenhold og et tilhørsforhold. Det giver et øget selvværd at være en aktiv del af et fællesskab, sammen med andre. En venskabsgruppe på søskendekurset kan være sammensat af børn med vidt forskellige baggrunde. Vores opgave som gruppeledere er at skabe rammerne, som støtter børnene i at danne venskaber og lære dem at være sammen med andre børn på en god måde. 

lørdag den 30. november 2013

Ros løs

Struktur og system – orden og overskuelighed omkring barnet er ofte den bedste cocktail, man som voksen kan give et barn med ADHD ”og så ROS".
Igen kan det ikke nytte at behandle barnet som alle andre. Hvis han plejer at slå nogen efter et halvt minut og en dag behersker sig i fem minutter, så skal der faktisk fokus på det: ”Flot, at du kunne holde dig så længe”. Det kan lyde skørt, men forholdet til barnet kan ellers gå helt i hårdknude og en sund kontakt er med til at opgradere barnets selvfølelse, så han kan få styrke til at få styr på, hvad der foregår i hjernen. Børn med ADHD kan have ekstra brug for at krudte af og i det hele taget har de her børn behov for megen forståelse. At være bror eller søster til en søskende med ADHD stiller anderledes udfordringer. Noget af det vi på søskendekursus erfarede var, at det stiller meget høje krav til søskende, at man som søskende skal have en særlig tålmodighed og meget ofte skal man kunne sige pyt og komme med et smil. Det er i hvert fald nogle af de strategier som børn der har en bror eller søster med ADHD kan benytte sig af. Nogle søskende fortæller at de undgår konflikterne i hjemmet og tager meget ansvar for familiens hverdag på sig. Søskende, der undgår konflikter og tager opgaver på sig i hjemmet, kan risikere at blive overset med deres behov. Voksne kan komme til at tolke barnets adfærd, som at de klarer det flot, eller at barnet ikke er særlig påvirket af søsterens eller brorens handicap, da det kan virke som en kærkommen hjælp for at få dagligdagen til at fungere. Søskende har brug for at vise deres omsorg og gør det bl.a. ved at hjælpe til derhjemme. Det kan få barnet til at føle sig som en vigtig del af familien. Men det må bare ikke være i en sådan grad, at barnet tilsidesætter egne behov.

Når man som forælder selv er presset, kan man komme til at overse signaler hos sine børn, man ellers normalt ville opdage. Det vigtigste er, at du som forælder får øje på, hvis dit barn ikke trives og får andre til at tage hånd om det, hvis du ikke selv har overskuddet. De feste søskende har meget stor gavn af at deltage i søskendekurser, hvor de er sammen med andre børn som også har en bror eller søster med et handicap. Ådalskolen i Ringsted arrangerer sådanne kurser. Vi begynder igen i foråret 2014. Datoerne er udkommet.

søndag den 24. november 2013

Min lillebrors liv er et liv uden bremser

Vi har endnu engang modtaget en e-mail fra en søskende, som vi har fået lov til at bringe her på Bloggen.
Dette indlæg er skrevet af en dreng på 12 år, som har en bror med ADHD. ADHD betyder ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) og er en neurologisk lidelse i hjernen med forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. Forstyrrelsen ses hos 2-5 procent af alle børn, hyppigst hos drenge. Årsagen hertil er ukendt. 

Min lillebror hedder Jonas, er 11 år har autisme og ADHD (ikke den bedste kombination hvis I spørger mig). Det er jo ikke en gave, det kan vi hurtigt blive enige om. Skulle jeg have valgt på alle hylderne, så var det ikke lige den hylde, som jeg ville have valgt. Uden at gøre det alt for negativt og samtidig ikke alt for positivt, så er det i hvert fald en udfordring og også på nogle punkter en forhindring, også i forhold til hans fremtid. Han ville for eksempel gerne være politimand, men det ved han allerede nu, at han ikke kan blive, når han har ADHD. Mine forældre har talt med ham om det. De siger, at ”din onkel kan heller ikke blive pilot, fordi han er farveblind. Det kan godt være, at du ikke kan blive politibetjent, men så kan du blive noget andet”. Jeg vil vædde med, at ingen ønsker sig en bror eller søster med ADHD. ”Nej, før min lillebror blev født jeg kendte slet ikke til, at der var noget, der hed ADHD. Men jeg elsker ham som han er. Jeg ville dog ønske, at mennesker omkring min bror vil se ham, som det menneske han er i stedet for at fokusere på hans ADHD. Nu må I ikke misforstå mig, det skulle ikke være sådan, at han skulle sidde i kørestol. Men altså det er igen det der med, at det er nemmere at se, når du har armen i gips, end hvis du har diagnosen ADHD. Selvom min lillebror tit går mig på nerverne og jeg får lyst at "flå hovedet af ham" nok ikke lige så voldsomt så er han stadig lillebror og i min familie.


At vokse op med en søster eller bror, som har ADHD, kan være en særlig udfordring. Søskende kan have brug for at blive set og hørt og for at nogen interesserer sig for, hvordan de har det. De kan have glæde af at deltage i kurser sammen med andre søskende, hvor de kan få større forståelse for ADHD og dele erfaringer, tanker og følelser om det at have en søster eller bror med ADHD.

Ådalskolen i Ringsted afholder søskendekurser og netop dette emne var meget aktuelt i år. Her ses et billede af en af de voksne fra kurset i en god sofa snak.

fredag den 22. november 2013

Kursus for søskende

Kom og lær, hvordan du tackler en bror eller søster med et handicap og hør fra andre søskende om deres erfaringer. Som med ethvert andet søskendeforhold vil forholdet mellem børn med handicap og dig forandre sig igennem livet. Der er ingen tvivl om, at det påvirker jeres søskendeforhold, at der er et barn med et handicap. Alt bliver med et vendt op og ned. Jeres hverdag skal tilrettelægges på en anden måde med faste, daglige rutiner, og en søskende med et handicap vil automatisk kræve mere tid og opmærksomhed fra dine forældrene. Du kan sikkert nogle gange føle dig anderledes, fordi din søster eller bror er anderledes. Du kan få problemer med mobning og føle dig udenfor i familien, hvis al fokus er på broderen eller søsteren. Måske føler du et stort ansvar over for en lillebror eller lillesøster og måske kan du opleve bekymringer om, hvad der skal ske med søsteren eller broderen i fremtiden. Også tvivlen om, hvad der skal ske med broderen eller søsteren, hvis der skulle ske noget med forældrene, kan måske bekymre dig unødigt, hvis du ikke får det snakket igennem. Det kan være vigtigt at sætte ord på nogle af disse ting. Hvor kan man lige gøre det så.

Jo Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for dig som er imellem 9-12 år. Kurser hvor du møder andre børn på sammen alder som dig og som også har en bror eller søster med et handicap.  Du vil på Ådalskolens kurser opleve voksne som lytter til din historie og som skaber de perfekte rammer for at blive tryg og du skal have den oplevelse af, at der er mange andre børn som har nogle af de samme historier som den du selv har med. Vi glæder os til at se dig på Ådalskolens søskendekursus.

lørdag den 16. november 2013

Søskendekursus set med børnens øjne

11 søskende i alderen 9-12 år har netop afsluttet et søskendekursus fyldt med sjov, ballade, ny læring og venskaber. Takket være indsatsen fra 3 gruppeledere Birgit, Birgitte, John og gode kollegaer på Ådalskolen i Ringsted er børnene vendt hjem med en masse gode oplevelser og erfaringer, de kan mindes og fortælle om derhjemme.

Første kursus lørdag var en varm velkomst. Efter ankomsten begiver nogle af børnene sig hjemmevant rundt på Ådalskolen og udfolder sig straks i snak og leg, imens andre tøvende observerer det, som sker omkring dem. Det er vigtigt, at alle børnene på søskendekurset føler sig trygge og får en god velkomst. Derfor lægger vi vægt på, at børnene føler sig trygge og at vi laver en masse samarbejdslege og aktiviteter.
Temaet på søskendekurset er ”at være en del af børnenes virkelighed”. At være søskende til en bror eller søster med et handicap er ofte en livslang udfordring på både godt og ondt. Det drejer sig om helt almindelige børn med et ualmindeligt vilkår i livet. De vokser op og modnes under helt andre vilkår end deres kammerater og kan derfor sjældent spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den eneste i deres klasse, der har en søskende med handicap, og de har derfor ikke mulighed for, at dele hverdagens udfordringer med andre, der naturligt genkender og anerkender de anderledes opvækstvilkår. På mange måder er deres bror eller søster med handicap omdrejningspunkt for hele familien.
”En mærkbar forandring”

Programmet på et søskendekursus er udfordrende og veksler mellem leg, undervisning, øvelser, fil og hygge. Børnene er begejstrede og har svært ved at holde latter og smil tilbage, når der legen ”Flagermus og flue” i gymnastiksalen sammen med forældrene. De er nemlig med i den første times tid på den første kursuslørdag. Det er ikke kun i forbindelse med legeaktiviteterne, at der sker forandringer, når børnene begynder at falde til. Nye venskaber udvikler sig, og behovet for at afprøve grænser mindskes. Også den tidligere så skeptiske finder sin rolle, som den ældste i gruppen, og giver en hjælpende hånd med de mindre børn.

På et søskendekursus opdrager vi ikke på børnene”
Det er ikke problemer som er i højsædet, r vi afvikler søskendekurser på Ådalskolen, men derimod omgivelserne og stemningen, som skal være optimale, for at børnene kan få en god oplevelse. Ifølge en af kursuslederne John Quist Frandsen er formålet med kurset ikke at opdrage børnene, men derimod at fylde dem med positive oplevelser og skabe et netværk som de meget ofte har brug for. Det gøres blandt andet ved, at børnene så hurtigt som muligt rystes sammen og kommer ud og afprøver aktiviteter sammen med de andre børn. Allerede efter de 2 til 3 timer føler børnene sig trygge nok til, at de fra hver deres side hiver og flår i os gruppeledere og forsøger at råbe højest om hvem, der skal sidde ved siden af hvem.
Den højlydte summen i den pyntede fællessal på Ådalskolen vidner om, at børnene i løbet af kort tid føler sig tilpas på Ådalskolens søskendekursus, som udgør rammerne for de følgende 3 lørdage.

”Fedt de voksne gider at lege hele tiden”
Som lørdagen går får de 11 børn nye kammerater og nyder den opmærksomhed, de får af gruppelederne. Julie på bare 11 år fortæller grinende, at det bedste ved søskendekurset er ”at de voksne gider lege hele tiden”. Nogle af børnene på kurset oplever en uvant bekræftelse og interesse fra gruppelederne, hvis eneste mål er, at indholdet undervejs skal leve op til børnenes forventninger.

At dette er lykkes ses tydeligt, når dagen er kommet, hvor der skal tages afsked. Vi afslutter lørdagen med en særlig søskendeceremoni. Der bliver sunget, uddelt kram og sagt på gensyn til de nye venner og veninder.

fredag den 15. november 2013

Vores søn er flyttet hjemmefra

En far til en dreng med infantil autisme på 16 år fortæller om det tidspunkt, hvor det gik op for dem, at de måtte handle for at undgå en negativ påvirkning af de mindre søskende.

”Vores store søn har jo fyldt det hele, mens han boede hjemme. Når de små søskende spurgte, om vi ikke lige kunne gøre sådan og sådan, så svarede man nej, I er nødt til lige at vente, fordi storebror er ved at vælte et eller andet ude i køkkenet. På et tidspunkt var vi sammen med nogle andre forældre og talte om, hvilke udfordringer de ikke handicappede søskende havde på grund af deres handicappede bror. Så begyndte det ligesom at blive klart for os, at vi var nødt til at tage en beslutning om at gøre noget, fordi det ikke ville have været holdbart, hvis det fortsatte. Så der valgte vi så at lade storebror flytte hjemmefra, efter han blev konfirmeret, og det synes jeg så har givet mere ro. En meget svær beslutning, men det har altså det har givet os en dagligdag, hvor vi kan koncentrere os om vores mindre børn. De to store børn har egentlig tacklet vores søn med autisme utrolig flot, men vi fornemmer lidt, at hans storebror har vi et eller andet sted glemt, forsømt. Han har et meget, meget voldsomt temperament og kan sige de værste ting og sager somme tider. Han er glad for sin bror, men ind imellem ønsker han også, at han ikke er der. Og selvfølgelig har han taget meget af vores tid, selv om vi prøvede på at dele alle døgnets 24 timer".

torsdag den 14. november 2013

En far fortæller "lige et øjeblik søskende..."

En far har skrevet til os og har fortalt om deres families historie. Familien har et barn med diagnosen infantil autisme på 16 år og i dette indlæg fortæller han om det tidspunkt, hvor det gik op for dem, at de måtte handle for at undgå en negativ påvirkning af de mindre søskende. Mange tak for dit indspark til vores Blog. Netop jeres historie giver rigtig god klangbund for vores søskendekurser på Ådalskolen.

”Vores store søn "fyldte" det hele, da han boede hjemme. Når de små søskende spurgte, om vi ikke lige kunne gøre sådan og sådan, så svarede man nej, I er nødt til lige at vente, fordi storebror er ved at vælte et eller andet ude i køkkenet. På et tidspunkt var vi sammen med nogle andre forældre og vi talte om, hvilke udfordringer de ikke handicappede søskende havde på grund af deres handicappede bror. Så begyndte det ligesom at blive klart for os, at vi var nødt til at tage en beslutning om at gøre noget, fordi det ikke ville have været holdbart, hvis vores nuværende liv fortsatte. Så derfor valgte vi, at lade storebror flytte hjemmefra, efter han blev konfirmeret, og det synes jeg så har givet mere ro. En meget svær beslutning, men det har altså det har givet os en dagligdag, hvor vi kan koncentrere os om vores mindre børn. Vores store søn på 18 år har egentlig tacklet vores søn med autisme utrolig flot, men vi fornemmer lidt, at vi som forældre på en eller anden måde glemte ham. I en lang periode har han haft et meget, meget voldsomt temperament og kunne sige de værste ting og sager. Heldigvis er meget af denne adfærd blevet bearbejdet og han har det langt bedre nu. Han siger, at han er glad for sin lillebror, men ind imellem ønsker han selvfølgelig også, at han ikke er der. Og ja lillebror har han taget meget af vores tid (for ikke at sige al vores tid), selv om vi altid har forsøgt at dele sol og vind ligeligt blandt alle.
Hvor er det godt og meget relevant, at Ådalskolen i Ringsted har taget dette nye initiativ omkring søskendekurser. Bare det havde været der for 10 år siden, så havde vores ældste søn været en oplagt deltager. Nu kan jeg så glæde mig over, at andre søskende får den mulighed som min store søn aldrig fik".
Held og lykke med jeres søskendekursus.

søndag den 10. november 2013

"Here he goes again..."?

"Det er ikke fair!", "Hvorfor får han altid lov?", "Jeg vil ikke have at han skal med til skolefesten, han laver sikkert noget skørt."

Har du hørt det før? Selvom disse udtalelser sikkert kunne stamme fra enhver søskende familien Danmark så kommer de til at få en helt anden betydning, når de er fortalt af søskende, som har en bror eller søster med et handicap. I øjeblikket er vi i Danmark meget optaget af at tale den om handicappedes rettigheder, om inklusionstanker i folkeskolen, om udgifter der stiger til himlen og meget meget andet. Alt samme vigtige forhold, men kommer vi i den forbindelse ikke ubevidst til at glemme de søskende som vokser op i anderledes livsomstændigheder? Hvem taler lige deres sag? Hvem har opmærksomhed på dem?
Ådalskolen, som er en specialskole i Ringsted Kommune har i hvert fald sat emnet på dagsordenen og arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år. Vi har i flere år set behovet for disse kurser og vi har netop hørt søskende fortælle om hvor fedt det er at være med og kunne tale med andre børn om det vilkår som det er at have et handicap i familien. Handicappet påvirker nemlig alle i familien. 

Et handicap skal ikke være en hemmelighed eller mysterium.
Søskende behøver ikke fortælle alle og enhver, at der er noget anderledes ved deres bror eller søster, men de har brug at forældrene fortæller dem, hvad handicappet går ud på. Hvis man som familie forsøger at holde det hemmeligt kommer man ubevidst til at skabe den virkelighed som betyder, at det er noget som søskende skal skamme sig over. Er der tale om et lille barn under 6-7 år skal man som forældre selvfølgelig ikke gå ind og give en indviklet neurologisk forklaring på handicappet, men man kan sagtens fortælle at brorens eller søsterens hjerne arbejder på den anden måde og at det er årsagen til, at han har en adfærd der ikke virker ”normal”.
Som forældre kan det ind i mellem være en god ide at stille skarpt på de positive ting der er ved handicappet, som for eksempel når barnet med handicap har en særlig evne inden for teknik, altid er glad eller meget sjældent viser bekymringer og gerne vil hjælpe. Sæt spot på følelsen at af være heldig og være i en særlig situation. Der vil jo ganske sikkert være andre stunder, hvor søskende måske bliver flove, når barnet med handicap får et hysterisk anfald, siger mærkelige lyde eller skal have skiftet ble. Fokuser på de de ting der virker, fokuser på at barnet er unikt og har specielle talenter eller karakteristika. Når de tunge øjeblikke så kommer vil søskende se, hvordan vi som forældre reagerer om det er med flovhed eller om vi kan finde humoren i øjeblikket. Måske er det lige chancen for, at vi kan sende hinanden et smil, et lille blink og sige til hinanden, "here he goes again...."


fredag den 8. november 2013

Turn around - når hele verden vendes om

Når der fødes et barn med et handicap så påvirker det hele familien. Alt, hvad der før var normalt, bliver pludselig vendt om på hovedet og intet er længere som før. Et barn med et handicap ændrer det, som før var. Sådan fortæller mange familier, når man spørger dem, hvordan det er at være dem. En familie kan rammes af en psykisk ubalance som så afstedkommer følelser af magtesløshed, frustration, hjælpeløshed og ikke mindst tanker som; Har vi gjort noget galt? Kunne vi have gjort det anderledes?

At have et handicap opleves stadig for mange som tabu, og ofte taler de pårørende ikke så meget med deres omgivelser omkring den svære tid, de går igennem. Måske føler de sig tynget af skyld eller oplever, at det er skamfuldt at skulle fortælle andre at vores barn har et handicap. Tanker som, hvad tænker de andre, naboerne eller veninden stopper os i at fortælle åbent om vores kvaler. Som pårørende og ikke mindst søskende til et barn med handicap må man derfor hurtigt lære sig at være ligeglad med omgivelserne, og hvad de nu end tænker og kunne sige ”pyt”. Søskende holder nogle gange deres bekymringer og tanker for sig selv. De ønsker naturligvis ikke at belaste forældrene yderligere med deres bekymringer, og af hensyn til familien kæmper de nogle gange for at holde sammen på sig selv. Særligt for søskende er det vigtigt at få talt med nogen, som har overskud og er i stand til at kunne lytte, rumme og give plads. En god ven, en skolelærer, en nabo (og har du overskuddet), kan du måske selv række en hånd frem og på den måde give plads til, at barnet kan få lidt luft for sine bekymringer. Bekymringerne kan du ikke fjerne - og skal heller ikke - men bare det at kunne få lov til at sætte ord på og på den måde få luft, kan være nok til, at barnet samler lidt flere kræfter til at gå den ofte snørklede vej, der ligger foran.
En anden mulighed er også at tilmelde sig et søskendekursus.
Ådalskolen i Ringsted holder søskendekursus igen til foråret 2015.

tirsdag den 5. november 2013

Hvordan er jeg en god søster til min autistiske bror

En af pigerne har lige været på vores søskendekursus og har netop sendt os dette indlæg til Bloggen. Det er vi meget glade for og tusind tak til dig. Mange andre søskende kan lære noget af det gode som du gør.

Som søster til en lillebror med autisme kan det både være sjovt og meget vanskeligt. På en måde ville jeg gerne vide hvordan det er at have en bror som ikke har det handicap, men på den anden side er jeg glad for at han ikke er normal. Han ignorere mig aldrig og synes jeg er pinlig eller flov. Fra mine veninder hører jeg, at deres søskende nogle gange driller eller er onde. Jeg er meget taknemmelig for at min bror er venlig, omsorgsfuld og som ser på livet på en meget anderledes måde.
Jeg kan godt lide at han er optaget af naturen, han elsker dyr og han kan lide at kikke på flotte smykker der glimrer. Dette sidste er ikke helt normalt for en lillebror på 8 år, men det er nu engang det som følger med, når man har autisme. I hvert fald synes jeg det er bedre end hvis han aldtid sad ved computeren og var ligeglad. Det er meget fantastisk på hvilken måde han kan huske hvert eneste dyrenavn som han ser.
Ligesom når vi tager en tur i skoven så kan fortælle hvilke dyr vi ser, når vi er musse stille. Ligesom når vi tager ud for at plukke blåbær så kan han huske historier som handler om blåbær. Det er meget cool synes jeg. Han kan også lave flotte bygninger i Lego, hvor han husker alle detaljer på husene. Når han kommer og viser mig et færdigt byggeri bliver jeg bare så stolt. Sådan er min lillebror de fleste dage, men der er jo også perioder hvor han har det meget svært. I de perioder er han meget vred, kan finde på at slå ud efter min mor eller far eller smide sig på gulvet og bide sig selv meget hårdt i hånden næsten så det bløder. Ofte er det fordi vi har været nød til at ændre planer for familien. For eksempel hvis min far skal have en ekstra nattevagt eller hvis der har været for mange forandringer i vores familie.

Som søster har jeg nogle gode råd som jeg gerne vil dele:
Min bror kan overreagere på de meget små ting, vi siger og gør.  Den bedste man kan gøre er at skifte værelse og prøve at tale om et andet emne. Nogle gange er det også godt at prøve at spille et spil, som jeg ved han godt kan lide for på den måde, at få hans tanker på noget andet.

En anden situation er at han let kan blive besat af noget.  Min bror elsker for eksempel at se nogle særlige TV shows og uhyggelige film. En måde, jeg kan prøve at få ham ud af denne vane er at forsøge at komme på noget, der er det samme emne, men lidt anderledes, og gøre det gentagne gange.  For eksempel havde jeg min lillebror set en uhyggelig film som bestemt ikke var for hans aldersgruppe. Vi legede med nogle plastic dyr som forestillede dyrene i filmen og på den måde fik vi ham på andre tanker.
En tredje situation er, at han pludselig kommer på en særlig tanke og ikke kan stoppe igen. Så bliver han ved og ved i det uendelige. Jeg synes det er bedst at få ham til at grine og forsøge at aflede ham med noget andet.

Så alt i alt er det både svært og sjovt at være en søster til en lillebror med autisme. Det stiller meget store krav til vores familie og begge mine forældre arbejder meget hårdt for at få det hele til at hænge sammen. Det kan jeg nemt se for engang imellem er de bare så trætte. Jeg ved godt at jeg kun er 1 år ældre end min lillebror, men nogle gange føler jeg at jeg er meget ældre. Jeg vil rigtig gerne hjælpe min familie og derfor var det fedt at komme på søskendekursus, hvor der var mange af de samme historier som det jeg nu har fortalt til jer.
Mit råd er til alle børn, som har en bror eller søster med et handicap. Kom på søskendekursus og du lærer en masse og får en masse nye venner.

mandag den 4. november 2013

Et søskendekursus på Ådalskolen har nået sin afslutning

Tusind tusind tak til de mange børn, som har deltaget på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. I er bare for skønne at lave kursus for. 14 børn i alderen 9-12 år har netop afsluttet et meget spændende forløb her i efteråret. I weekenden har vi været på søskendecamp til Hvalsø området, hvor vi havde lejet en dejlig hytte i skoven. Der har været masser af overraskende aktiviteter, der skulle bygges tårne af spaghetti og skumfiduser, det beskidte vasketøj blev vasket, gode råde og andres erfaringer er blevet givet videre, der var et spændende og uhyggeligt natløb, slikjagt på sovesalene, en tur i den gode sofa, afslapning i sanserummet og i-Pad cafe og kransekage som den gode kursus afslutning. Et søskendekursus er for børn der har en bror eller søster med et handicap. Ådalskolens søskendekursus søger at skabe den ramme, hvor børnene mødes, snakker og laver spændende aktiviteter sammen samt får den oplevelse, at der er masse af andre børn som har de samme tanker og følelser som dem selv. At nå til den erkendelse om at selvom min bror eller søster har et handicap, kan være besværlig og irriterende til tider så er det ikke verdens undergang. Der gælder blot om at få de rette tanker sat på plads i hovedet og det lærer man på søskendekurset. Der er
mange andre børn som oplever det samme som den selv og det er også en god oplevelse for dem at indse. Søskendekurset har i alt varet 42 timer og tiden er nærmest fløjet af sted. Det er ikke til at forstå at det nu er slut. En spændende fælles rejse er forbi og vi siger tusind tak fordi I alle havde lyst til at være med og bidrage til et særligt kursus. Husk at holde kontakten ved lige i vores søskende gruppe, send hinanden fødselsdagshilsner og sjove billeder og giv hinanden et skulderklap, når I står i en situation, hvor I har brug for det.

De bedste hilsner og knus og kram
Birgit, Birgitte og John

Ådalskolen laver endnu et søskendekursus i foråret 2015. Se datoerne på Bloggen.

fredag den 1. november 2013

De andre børn i familien - hvordan tackler de en bror eller søster med et handicap?

Der er ingen tvivl om, at det påvirker hele familien, når man får et barn med handicap. Hverdagen skal tilrettelægges på en anderledes måde med faste, daglige rutiner, og et barn med handicap vil automatisk kræve mere tid og opmærksomhed fra forældrene end de andre børn i familien. Søskende til børn med handicap kan opleve at føle sig anderledes, fordi deres søster eller bror er anderledes. De kan nogle gange opleve problemer med mobning og føle sig udenfor i familien, når al fokus er på broderen eller søsteren. Ældre søskende kan føle et enormt ansvar over for en lillebror eller lillesøster og bekymrer sig ofte om, hvad der skal ske med søsteren eller broderen i fremtiden. Også tvivlen om, hvad der skal ske med broderen eller søsteren, hvis der skulle ske noget med forældrene, kan bekymre barnet unødigt, hvis man ikke får det talt igennem og sat ord på. Der kan opstå nogle meget svære konflikter børnene imellem. Specielt omkring tiårsalderen, når børnene begynder at blive
selvstændige og mere bevidste, kan der opstå nogle gevaldige skænderier. Det er selvfølgelig vigtigt at tale med barnet om alle disse ting. Det kan også være en hjælp for barnet at tale med andre børn i samme situation. Det er børnene på det første søskende kursus enige om. Det er fedt at lære nye kammerater at kende og kunne dele nogle af de mange oplevelser, som i bund og grund er meget enslydende. Og så har vi det bare smadder hyggeligt alle sammen.
Derfor er søskendekursus en oplagt mulighed. Ådalskolen har søskendekursus igen til foråret 2014. Tilmeld dig allerede nu.

Hej ildsjæle John, Birgitte og Birgit

Jeg har læst flere steder på jeres blog om søskendekursus. Sikke et fantastisk arbejde og det er tydeligt at mærke, at I virkelig er ildsjæle og at I er fantastisk optagede af at støtte familier med et handicapped barn. Jeg skriver en kommentar til jer, som jeg håber I kan bruge.

Jeg arbejder selv som lærer for børn med med Downs Syndrom. Jeg har gennem 16 år mødt rigtig mange børn med det syndrom og har også set, hvor forskellige de børn, ligesom andre børn, er. Den måde man som forælder tackler det, at få et handicappet barn, på, er meget meget forskellig. Den måde, jeg har set, giver de dygtigste og mest omgængelige børn er, når forældrene lader barnet indgå i søskendeflokken og forlanger det samme af det handicappede barn som af de andre søskende, nemlig at de yder det bedste de kan, at man går ud fra, at de kan lære mere, hvis de presses lidt. Børn behandles lige, når de bliver stillet forskellige krav og derfor behandles forskelligt, men ingen børn behandles ordentligt, ved at blive skånet og aldrig får stillet krav, aldrig bliver forlangt noget af og aldrig bliver bedt om at vente eller indordne sig i en gruppe. De Downs-børn, der er sværest at omgåes er dem, der er blevet skånet, hvor forældrene bliver ved med at synes, at det er synd for dem, og at de endelig ikke skal noget, de ikke vil, feks selv tage tøj på, selv gå til og fra skolebussen, selv bære tasken osv. Der er også mange Downs-børn, der kommer til at spille fransk klovn til alle sammenkomster, familiefester og lignende. Det er så sødt, når de er små, men det er en bjørnetjeneste at gøre disse børn, for det er ikke så charmerende, når de bliver ældre. Lad dem dog lære, at verden ikke altid drejer sig om dem, lad dem lære, at de er dejlige, selv om de ikke optræder, holder taler, laver cirkus el. lign. til alle familiefester. Det hjælper dem nemlig i skolen og videre i livet, at de fra små ikke er dresseret til at blive set hele tiden.

Endnu engang tusind tak fordi der er nogen som jer der i den grad brænder for en sag. Held og lykke med jeres søskendekursus og udviklingen af dette. Der er meget stor brug for det.

Hilsen
Ninna, mor til en dreng med Downs og lærer på Pilehaveskolen på Fyn.

onsdag den 30. oktober 2013

En familie – når det perfekte barn er autist

“En Flikflak familie er en familie, hvor hverdagen en gang i mellem slår nogle alvorlige flikflak, hvor hele verden bliver vendt på hovedet, og man efterfølgende lander på benene igen”. Sådan beskriver Janni Pilgaard familielivet på sin blog, og hun uddyber, at det er kendetegnende for familier med handicappede børn, at de trods de mange udfordringer også har mange glæder, og det er dem der er vigtige at fokusere på. “Som forældre til et handicappet kan man ofte føle sig alene og udfordret på helt andre områder end andre forældre. Ofte kan det være svært at finde inspiration til at få en positiv hverdag, når man også skal forholde sig til sorgen over, at det perfekte barn er handicappet, fortæller Janni.”

Vi har fået lov af Jannie til at linke op til hendes Blog. En Blog som vi synes er noget helt særligt og som vi varmt kan anbefale. Jannie skriver åbent og meget ærligt om mange af de forhold og hverdags begivenheder som præger deres familie, en familie der tæller et barn med handicap. Tak for det Jannie.

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus for børn der har en søskende med et handicap. Læs mere her på bloggen.

søndag den 27. oktober 2013

Mette har en søster med et handicap

Hvis I har et barn i familien med et handicap eller en udviklingsmæssig forsinkelse vil vi i denne Blog give dig lidt information om Ådalskolens nye søskendekursus og om:


Nogle af de tanker du kan have som forældre
Nogle af de tanker de andre børn i familien kan have
Hvordan tanker og følelser udtrykkes på den måde børnene opfører sig på
Hvorfor du kan brug støtte
Hvad du kan gøre for at få støtte
Som forældre har du en masse forskellige følelser omkring dine børn, herunder kærlighed, glæde og stolthed, men måske kan du på forskellige tidspunkter også føle sorg, vrede, skyld og frygt for fremtiden. Den måde, du håndtere dine følelser på vil ændre sig over tid, og du lærer at støtte dine børn, så de tilpasser sig positive erfaringer. Alle børn reagerer forskelligt på at være bror eller søster til et barn med et handicap, og nogle kan kæmpe med følelser og oplevelser, som kan være tunge og måske ubevidste. Men de er der. Deres reaktioner kan ændre sig over tid og afhængig af dit barns handicap, barnets alder, hvordan dit barns handicap udvikles og håndteres af din familie og folk uden for familien.
 

For 11 årige Mette, betyder det at have en søster med et handicap, at hun er vokset op meget hurtigt. Mette synes det er "funny" at lytte til nogle af de ting, som hendes klassekammerater bekymre sig om i forhold til, hvad hun har oplevet. "Jeg er vokset op langt hurtigere, blevet mere moden end børn på min egen alder", fortæller Mette.
Mettes søster Caroline er 8 år gammel og har et fysisk handicap og CP, hvilket betyder, at hun har begrænset mobilitet og er ofte indlagt. Caroline bruger en elektrisk kørestol for at komme omkring. Hun har haft en alvorlig rygkirurgi i december 2009, som var livstruende, men succesfuld. Hun har mange smerter på grund af konstant tryk på hendes rygmarv og ryghvirvler. Mens Mette ofte har mange bekymringer om Carolines handicap er hun fortsat stærk. "Det kan være meget svært, men du skal bare videre" siger Mette.
 

Mette bliver sjældent syg, men når hun endelig gør, nedtoner hun sin egen sygdom fordi min søster er mere syg end hende selv. "Nogle gange føler jeg, at mor ikke har tid til at bekymre sig om mig på grund af den hjælp, Caroline har behov for," fortæller Mette.
Når Caroline bliver ældre, har Mette allerede nu indset, at hendes søster ikke vil være så afhængig af hende mere. Hun skal bo på en døgninstitution og have meget hjælp døgnet rundt. Mette har således i en meget meget ung alder haft disse tanker om hvordan Carolines fremtid vil udvikle sig. Tanker som ingen på hendes egen alder har og som på nogen måde spekulerer på.
Mette fortæller, at når hendes søster, far og mor er indlagt på hospitalet får hun stor hjælp fra naboerne. Det er helt fantastisk og guld værd. I de lange perioder flytter Mette ind til naboen medbringer tøj og skoletaske og hendes dagligdag fungerer igen. I de perioder fortæller Mette, at der er totalt afslapning, der er ro om natten og naboen tager sig rigtig godt af mig. Hun har tid til at spørge mig hvordan det går i skolen og jeg må have veninder med hjem så ofte som jeg vil.


Ådalskolens søskendekursus har støtte Mette på en helt fantastisk måde. Netop det at være sammen med andre børn på min egen alder og lytte til deres historier betyder så meget for mig fortæller Mette. I mange år troede jeg, at jeg var den eneste som havde det sådan, men efter jeg har deltaget i søskendekurset har set hørt, at mange af vores søskende historier og oplevelser er meget ens. På søskendekurset kan man tale om deres familier, erfaringer og følelser uden at blive dømt. En ting er helt sikkert det er det bedste sted at blive helt forstået. Mette har allerede fået en masse nye venner som hun meget gerne vil holde kontakt med.
Alle børn har et særligt forhold til deres søskende og hvis vi hjælper med at støtte og styrke dette søskendeforhold vil den oplevelse støtte dem resten af deres liv.


Ådalskolen afholder igen søskendekursus i foråret 2014. Datoerne kan I læse her på Bloggen.

Søskendecamp begynder på lørdag

Ådalskolens første søskendekursus slutter med et stort og spændende højdepunkt. En søskendecamp hvor vi alle tager af sted på tur. Vi skal til Hvalsø og overnatte i en hyggelig hytte, som ligger godt gemt i skoven. Undervejs i løbet af weekenden skal vi lave nogle spændende aktiviteter og der er også arrangeret et natløb. Så husk lommelygten og de varme uldne sokker. Det bliver helt sikkert død spændende. Det er en fantastisk måde at slutte på. Et søskendekursus, som er en kæmpe succes. Nu vil vi bare sige, at vi glæder os rigtig meget til vi mødes på lørdag.

De bedste hilsner
Birgit, Birgitte og John


 

Min lillebror har et handicap

Det er ikke altid lige nemt at vokse op i en familie med en handicappet bror eller søster, som tager det meste af forældrenes opmærksomhed og kræfter. Jeg har en multihandicappet bror. Det skete pga. en lægefejl ved hans fødsel. Han kan absolut ingenting. Han sidder i en rullestol og har ikke engang noget sprog, men alligevel er han et af de mest fantastiske menneske jeg kender. Selvom han ikke har noget sprog kender vi hans signaler. Han er meget bevidst om alting og jeg kan bare via hans blik vide hvad han tænker. Han er en meget glad dreng og man er ikke i tvivl om, når han ikke er tilfreds, for ellers smiler han altid.
Det har aldrig været et problem for mig. Han var 2 år da jeg blev født og flyttede på institution som 12 årig, så det har jo altid bare været sådan. Men for min ældste bror har det været meget svært. Han er 3 år ældre og da Jesper, som han nu hedder, blev født forsvandt opmærksomheden jo helt fra min ældste bror. Det var især svært for ham i teenageårene, for han lærte hurtigt, at der ikke også var plads til teenageoprør med Jesper i huset. Det er noget af en prøvelse med et sådan barn i huset og jeg har så meget respekt for min mor, at hun har kunnet klare det, for det er en stor opgave. Vi søskende til handicappede børn går ofte rundt med mange ubesvarede spørgsmål, fordi vi ikke vil belaste vores hårdtarbejdende forældre, eller måske fordi der ikke er tradition for at være nysgerrig og stille spørgsmål i vores familie. Men vi har lige som vores forældre brug for viden og information om vores søster eller brors handicap. Samtidig kan vi opleve at have usikre tanker om vores søster eller bror. Alle vi søskende har kontroverser og bliver vrede på hinanden, men det kan være svært at få luft for sine aggressioner over for den handicappede, som der skal tages særligt hensyn til.

Ådalskolen tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år.

Relationer blandt søskende

I enhver søskenderelation er faktorer som gensidig varme og omsorg vigtige - også for søskende til børn med et særligt behov. Alle har et ...