onsdag den 17. april 2013

Hvorfor kan jeg komme på søskendekursus?

Det ultra korte svar er, at kan du fordi du gerne vil og har lyst. Længere er det svar ikke.

Du må tro på, at det er sjovt til at komme afsted og få en weekendoplevelse, der varer 3 lørdage og 1 søndag og have lyst til at møde andre børn på din egen alder. Måske har du set indlægget i den forrige blog ellers kan det være godt at kikke på det igen. Et søskendekursus er ligesom en fodboldlejr eller spejderlejr, hvor du dels vil lære flere nye ting om handicap, laver sjove aktiviteter, ser film, snakker og du får nye kammerater. Vi hygger os og griner og i starten er du og vi selvfølgelig generte overfor hinanden, men vi lærer hinanden hurtigt at kende. Alle børnene på søskendekurset har sammen det fællesskab, at I har en bror eller søster med et handicap derfor vil vi naturligvis også fortælle historier og oplevelser til hinanden om hvordan det er at være netop dig i din familie. Måske har du oplevet mobning, pinligheder eller stirrende blikke og du har sikkert et godt råd eller to til de andre børn, som er i næsten samme situation som dig.

Vi er 4 voksne, Birgitte, Birgit, Marc og John, som ikke kender dig på forhånd. Vi vil gøre vores allerbedste for at lære dig at kende, vi vil passe godt på dig og gøre alt hvad vi kan for at give dig en god oplevelse på søskendekurset. En ting er sten sikkert vi bider ikke. Vi glæder os til at se dig.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar