tirsdag den 28. maj 2013

At der er andre børn som har det som mig...

"Det er rigtig sjovt og så fik jeg nye kammerater" sådan fortæller børnene efter Ådalskolens søskendekursus.
En af deltagerne er Pernille som fortæller, at det var super fedt at høre, at der var andre børn, der havde oplevet noget ligesom hende selv. Hun syntes også, at det var godt at få sat ord på mange af hendes tanker. Der var ting, som hun kunne sige i søskendegruppen, som hun ikke plejer at fortælle til andre af hendes klassekammerater. Pernille oplevede tilsvarende, at det var rigtig godt, når de andre i gruppen fortalte om deres bror eller søster. Så vidste hun, at hun ikke var alene. Det var meget lettende at opleve, at man ikke er den eneste, der har en bror eller søster med et handicap.
Kursusfolderen sendes rundt til kommuner, institutioner og andre interesserede. Vi glæder os til at være med i opstarten af det netværk, som henvender sig til børn der har en bror eller søster med et handicap. På skolens hjemmeside www.aadalskolen.dk kan kursusfolderen og tilmeldingen downloades. Læs mere her på vores Blog.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar