mandag den 6. maj 2013

Hvad fanden er ADHD? - en ny DVD

I denne tankevækkende dokumentarfilm "Hvad fanden er ADHD" møder vi to Olivia og Mathias der, som eksperter i deres eget liv, fortæller om og beskriver, hvordan det er at leve med ADHD. Når man har ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), har man en grundlæggende forstyrrelse i evnen til at være opmærksom er situationen sådan hele tiden. Man kan ikke fastholde opmærksomheden og kan hverken forstå eller forholde sig til meget af det, man hører og ser. Man kan ikke sidde stille, men går fra det ene til det andet og bliver aldrig færdig med noget. Man forstyrrer, afbryder, dominerer, irriterer – og oplever derved ofte modvilje fra omgivelserne. Danske og udenlandske undersøgelser viser, at 2-5% af alle børn har en betydelig opmærksomhedsforstyrrelse. Drenge rammes hyppigere end piger, og der er ca. fire drenge for hver pige. Generelt henvises flere drenge end piger til børne- og ungdomspsykiater, fordi piger er mere rolige og forårsager færre problemer end drenge. Det kan være en krævende opgave at være forældre til et barn med ADHD. Stor tålmodighed og forståelse er blot nogle af de egenskaber, som hele tiden kommer på prøve. Men hvad med søskende til barnet med ADHD? At være bror eller søster til en med ADHD kan også være noget af en udfordring. Børn kan opleve alle former for følelser, når de bor sammen med en søskende med ADHD. De kan føle sig rasende, frustrerede og opleve forvirring omkring deres brors (eller søsters) adfærd. At være hjemme kan virke anstrengende og uforudsigeligt. Der kan opstå jalousi over al den opmærksomhed deres søskende med ADHD får. Som søskende kan man have meget gavn af at mødes med andre børn, som på samme måde som en selv har en bror eller søster med et handicap. Kom og deltag på Ådalskolens søskendekursus i efteråret 2013 og få mere indsigt i bla. ADHD og andre handicaps samt hvordan du med din egen hjælp kan gøre din hverdag endnu bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar