mandag den 24. juni 2013

Børn med handicappede søskende bliver overset

Det er ikke altid lige nemt at vokse op i en familie med en handicappet bror eller søster, som tager det meste af forældrenes opmærksomhed og kræfter. Nu starter Ådalskolen i Ringsted Kommune søskendekursus for søskende, der er indenfor denne målgruppe. Vi henvender os til børn i alderen 9-12 år og børn fra alle kommuner er meget velkommen. Læs på Bloggen, hvordan du tilmelder dig og søskendekurset begynder i september 2013.

At få et fysisk eller psykisk handicappet barn er i de fleste tilfælde en krævende opgave for forældrene. Og søskende der ikke er handicappede mærker det tydeligt. De kan nogle gange føle sig ofte overset og savner jævnaldrende, der forstår dem. Barnet oplever at forældrene er meget optaget af broderens eller søsterens handicap, og samværet med forældrene sker derfor ikke altid på egne præmisser. De fleste børn og unge reagerer på dette ved at ændre adfærd, snarere end at fortælle, at de har det svært. Det kan indimellem belaste barnet, at familielivet ikke ligner det "normale familieliv", som de ser det hos kammeraterne. De kan føle skyld over at være den ’normale’, der ikke er handicappet og på papiret ikke har det så svært som sin handicappede bror eller søster. ”Rigtig mange har behov for at være sammen med andre børn i samme situation, og få sat ord på deres følelser og oplevelser - og få svar på en række spørgsmål”, fortæller John Frandsen, som en opsummering af formålet med søskendekurset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar