fredag den 9. august 2013

Tusind tak til Social- og Integrationsministeren

Vi sendte Ådalskolens kursusfolder til social- og integrationsministeren kort før sommerferien og vi er rigtig glade for, at hun svarede os for få dage siden. Tak for det. At få et svar oplever vi, som en meget stor anerkendelse og giver os nyt "blod på tanden" i det store arbejde, som det altid er, når et nyt tiltag skal "løbes i gang". Mange tak. 

"Jeres søskendekursus rammer ind i et centralt behov for familier, hvor et eller flere børn har et handicap.
Det kan være forbundet med svære tanker og følelser at have en søster eller bror med handicap, og det kan være svært som søskende at vide, hvordan man bedst er der for sin bror eller søster med handicap. Det er derfor af afgørende betydning både for det pågældende barn med handicap og barnets søskende, at barnets søskende får mulighed for at lære om forskellige handicap og dele erfaringer og oplevelser med andre i samme situation m.v".
Det er fedt at få anerkendelse fra den absolutte top i Danmark. Kort og præcist. Ådalskolen tilbyder som noget helt nyt et søskendekursus for børn i alderen 9-12 år ,som har en bror eller søster med et handicap.
Det første kursus begynder 21. september. Der er flere mulige pladser så kontakt og gerne, hvis I vil have en af dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar