onsdag den 30. oktober 2013

En familie – når det perfekte barn er autist

“En Flikflak familie er en familie, hvor hverdagen en gang i mellem slår nogle alvorlige flikflak, hvor hele verden bliver vendt på hovedet, og man efterfølgende lander på benene igen”. Sådan beskriver Janni Pilgaard familielivet på sin blog, og hun uddyber, at det er kendetegnende for familier med handicappede børn, at de trods de mange udfordringer også har mange glæder, og det er dem der er vigtige at fokusere på. “Som forældre til et handicappet kan man ofte føle sig alene og udfordret på helt andre områder end andre forældre. Ofte kan det være svært at finde inspiration til at få en positiv hverdag, når man også skal forholde sig til sorgen over, at det perfekte barn er handicappet, fortæller Janni.”

Vi har fået lov af Jannie til at linke op til hendes Blog. En Blog som vi synes er noget helt særligt og som vi varmt kan anbefale. Jannie skriver åbent og meget ærligt om mange af de forhold og hverdags begivenheder som præger deres familie, en familie der tæller et barn med handicap. Tak for det Jannie.

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus for børn der har en søskende med et handicap. Læs mere her på bloggen.

søndag den 27. oktober 2013

Mette har en søster med et handicap

Hvis I har et barn i familien med et handicap eller en udviklingsmæssig forsinkelse vil vi i denne Blog give dig lidt information om Ådalskolens nye søskendekursus og om:


Nogle af de tanker du kan have som forældre
Nogle af de tanker de andre børn i familien kan have
Hvordan tanker og følelser udtrykkes på den måde børnene opfører sig på
Hvorfor du kan brug støtte
Hvad du kan gøre for at få støtte
Som forældre har du en masse forskellige følelser omkring dine børn, herunder kærlighed, glæde og stolthed, men måske kan du på forskellige tidspunkter også føle sorg, vrede, skyld og frygt for fremtiden. Den måde, du håndtere dine følelser på vil ændre sig over tid, og du lærer at støtte dine børn, så de tilpasser sig positive erfaringer. Alle børn reagerer forskelligt på at være bror eller søster til et barn med et handicap, og nogle kan kæmpe med følelser og oplevelser, som kan være tunge og måske ubevidste. Men de er der. Deres reaktioner kan ændre sig over tid og afhængig af dit barns handicap, barnets alder, hvordan dit barns handicap udvikles og håndteres af din familie og folk uden for familien.
 

For 11 årige Mette, betyder det at have en søster med et handicap, at hun er vokset op meget hurtigt. Mette synes det er "funny" at lytte til nogle af de ting, som hendes klassekammerater bekymre sig om i forhold til, hvad hun har oplevet. "Jeg er vokset op langt hurtigere, blevet mere moden end børn på min egen alder", fortæller Mette.
Mettes søster Caroline er 8 år gammel og har et fysisk handicap og CP, hvilket betyder, at hun har begrænset mobilitet og er ofte indlagt. Caroline bruger en elektrisk kørestol for at komme omkring. Hun har haft en alvorlig rygkirurgi i december 2009, som var livstruende, men succesfuld. Hun har mange smerter på grund af konstant tryk på hendes rygmarv og ryghvirvler. Mens Mette ofte har mange bekymringer om Carolines handicap er hun fortsat stærk. "Det kan være meget svært, men du skal bare videre" siger Mette.
 

Mette bliver sjældent syg, men når hun endelig gør, nedtoner hun sin egen sygdom fordi min søster er mere syg end hende selv. "Nogle gange føler jeg, at mor ikke har tid til at bekymre sig om mig på grund af den hjælp, Caroline har behov for," fortæller Mette.
Når Caroline bliver ældre, har Mette allerede nu indset, at hendes søster ikke vil være så afhængig af hende mere. Hun skal bo på en døgninstitution og have meget hjælp døgnet rundt. Mette har således i en meget meget ung alder haft disse tanker om hvordan Carolines fremtid vil udvikle sig. Tanker som ingen på hendes egen alder har og som på nogen måde spekulerer på.
Mette fortæller, at når hendes søster, far og mor er indlagt på hospitalet får hun stor hjælp fra naboerne. Det er helt fantastisk og guld værd. I de lange perioder flytter Mette ind til naboen medbringer tøj og skoletaske og hendes dagligdag fungerer igen. I de perioder fortæller Mette, at der er totalt afslapning, der er ro om natten og naboen tager sig rigtig godt af mig. Hun har tid til at spørge mig hvordan det går i skolen og jeg må have veninder med hjem så ofte som jeg vil.


Ådalskolens søskendekursus har støtte Mette på en helt fantastisk måde. Netop det at være sammen med andre børn på min egen alder og lytte til deres historier betyder så meget for mig fortæller Mette. I mange år troede jeg, at jeg var den eneste som havde det sådan, men efter jeg har deltaget i søskendekurset har set hørt, at mange af vores søskende historier og oplevelser er meget ens. På søskendekurset kan man tale om deres familier, erfaringer og følelser uden at blive dømt. En ting er helt sikkert det er det bedste sted at blive helt forstået. Mette har allerede fået en masse nye venner som hun meget gerne vil holde kontakt med.
Alle børn har et særligt forhold til deres søskende og hvis vi hjælper med at støtte og styrke dette søskendeforhold vil den oplevelse støtte dem resten af deres liv.


Ådalskolen afholder igen søskendekursus i foråret 2014. Datoerne kan I læse her på Bloggen.

Søskendecamp begynder på lørdag

Ådalskolens første søskendekursus slutter med et stort og spændende højdepunkt. En søskendecamp hvor vi alle tager af sted på tur. Vi skal til Hvalsø og overnatte i en hyggelig hytte, som ligger godt gemt i skoven. Undervejs i løbet af weekenden skal vi lave nogle spændende aktiviteter og der er også arrangeret et natløb. Så husk lommelygten og de varme uldne sokker. Det bliver helt sikkert død spændende. Det er en fantastisk måde at slutte på. Et søskendekursus, som er en kæmpe succes. Nu vil vi bare sige, at vi glæder os rigtig meget til vi mødes på lørdag.

De bedste hilsner
Birgit, Birgitte og John


 

Min lillebror har et handicap

Det er ikke altid lige nemt at vokse op i en familie med en handicappet bror eller søster, som tager det meste af forældrenes opmærksomhed og kræfter. Jeg har en multihandicappet bror. Det skete pga. en lægefejl ved hans fødsel. Han kan absolut ingenting. Han sidder i en rullestol og har ikke engang noget sprog, men alligevel er han et af de mest fantastiske menneske jeg kender. Selvom han ikke har noget sprog kender vi hans signaler. Han er meget bevidst om alting og jeg kan bare via hans blik vide hvad han tænker. Han er en meget glad dreng og man er ikke i tvivl om, når han ikke er tilfreds, for ellers smiler han altid.
Det har aldrig været et problem for mig. Han var 2 år da jeg blev født og flyttede på institution som 12 årig, så det har jo altid bare været sådan. Men for min ældste bror har det været meget svært. Han er 3 år ældre og da Jesper, som han nu hedder, blev født forsvandt opmærksomheden jo helt fra min ældste bror. Det var især svært for ham i teenageårene, for han lærte hurtigt, at der ikke også var plads til teenageoprør med Jesper i huset. Det er noget af en prøvelse med et sådan barn i huset og jeg har så meget respekt for min mor, at hun har kunnet klare det, for det er en stor opgave. Vi søskende til handicappede børn går ofte rundt med mange ubesvarede spørgsmål, fordi vi ikke vil belaste vores hårdtarbejdende forældre, eller måske fordi der ikke er tradition for at være nysgerrig og stille spørgsmål i vores familie. Men vi har lige som vores forældre brug for viden og information om vores søster eller brors handicap. Samtidig kan vi opleve at have usikre tanker om vores søster eller bror. Alle vi søskende har kontroverser og bliver vrede på hinanden, men det kan være svært at få luft for sine aggressioner over for den handicappede, som der skal tages særligt hensyn til.

Ådalskolen tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år.

lørdag den 26. oktober 2013

Vores sprog og forhåndsforståelser smitter værre end influenza

Ådalskolens søskendekursus er for børn i alderen 9-12 år og som har en bror eller søster med et handicap. Et af temaerne på søskendekurset handler om hvad ”de andre tænker” og ”hvad disse ting gør ved mig som søskende”. Den måde, vi voksne taler om andre på, kan stikke en kæp i hjulet i forhold til målet om positive fællesskaber for alle. Fordomme, nedsættende sprogbrug og det at stemple nogen som anderledes eller vanskelige kan nemt smitte af på den måde, børn opfatter hinanden – og sig selv. Børn, der oplever, at der bliver fortalt negative historier om dem, bliver fanget i en udviklingsfælde. Det er næsten umuligt at forandre sig, når man er negativt beskrevet, fortæller John. Han peger på eksempler, som alle børnene kan genkende. En skoleklasse, der konstant bliver omtalt som "skolens vanskeligste klasse". Forældre, der siger, at "du ikke må lege med ham der" osv. "Der er stor risiko for, at vi voksne skaber og forstærker de problemer, vi forsøger at løse, gennem den måde vi taler om hinanden og gennem de historier, vi fortæller. Med den måde, vi taler på, kan vi tale børn ud af børnegrupper og legitimere, at børn behandler hinanden dårligt," pointerer han. "Vi kan skabe utroligt meget ved at skærpe vores opmærksomhed på måden, vi taler og tænker om tingene på," siger John. Ved at være opmærksom på, hvad vi fortæller og ikke mindst hvordan kan vi skabe andre betingelser for de sunde fællesskaber. Sunde fællesskaber skabes på søskendekurset.

fredag den 25. oktober 2013

Søskendeforholdet er livslangt

Et søskende forhold vil oftest være det mest langvarige som enhvert barn vil opleve. Det er et forhold som vil foregå de næste rigtig mange år. Derfor er det naturligt, at man som forældre en gang imellem kan blive bekymret over de mange spørgsmål man kan have om hvordan fremtiden skal forme sig. Forældre ved, hvor svært det kan være at administrere alle de behov, som en familie har. Hvis en familie har et barn med særlige behov er der ekstra følelsesmæssige og praktiske krav til tid og energi. Hele familien har brug for støtte til at tilpasse sig denne ændring i omstændighederne. De fleste søskende klare sig rigtig godt og får ofte en masse gode erfaringer fra deres barndom. Erfaringer som de positivt kan bruge i løbet af deres liv. Forældrenes reaktioner og holdninger til deres barns handicap er vigtige. Det påvirker nemlig den måde søskende accepterer og lærer at værdsætte deres brors eller søsters individualitet. Rigtig mange børn vokser op i et stærkt, trygt og kærligt miljø. Derfor er det en god erfaring, hvis familien er i stand til at tale åbent og ærligt, om hvad der betyder, når der er en med et handicap.

Søskende som har en bror eller søster med et handicap er en særlig gruppe. En gruppe som har et særligt bånd med hinanden. Det ser vi på søskendekurset som afholdes på Ådalskolen i disse uger. Det er ligesom om de på en måde forstår hinanden bedre og dybere, netop fordi de alle oplever på egen krop, hvordan det er at være barn i en familie, hvor der også er en søskende med et handicap.

Ådalskolens søskendekursus opfylder et gammelt behov og det er med en mega stolt at opleve, at det nu er gået i opfyldelse med succes. Det næste søskendekursus afvikles i foråret 2016 og der er mulighed for optag allerede nu.



tirsdag den 22. oktober 2013

Søskende er ikke plagebørn

De fleste af os vokser op med en eller flere søskende. Hvordan vi udvikler os sammen med dem påvirker den måde, vi bliver som menneske og former hele vores liv. Gennem livet bruger vi tid sammen med vores søskende og sammen med dem får vi de længst varende relationer. Derfor er netop relationerne mellem søskende et meget betydningsfuldt issue. For hvordan udvikler børn gode relationer? Det er der sikkert rigtige mange bud på og forskellige meninger om. For de børn, som har en bror eller søster med et handicap kan det at skabe relationer være mere udfordret. Det er ikke altid så let, som det måske lyder.
I gamle dage blev børn med et handicap anbragt på store centralinstitutioner og stuvet væk på anstalter forskellige steder i landet. Ofte blev man som familie rådet til at glemme, at man havde et handicappet barn. "Få jer et nyt barn" var ofte datidens råd. Det må have været usandsynligt smerteligt for alle parter og kan være svært at forstå, at sådan en holdning ikke er mange år gammel endda.
Nu om dage er tiderne heldigvis blevet anderledes og de fleste børn uanset deres handicap, tilbringer det meste af deres tid sammen med deres familie. Det betyder, at kontakten med deres brødre og søstre, er langt mere kontinuerlig. Det er ikke overraskende, at nogle familier ønsker at tale om vigtigheden af søskende, om op-og nedture i dagligdagen, at søge rådgivning om håndtering af eventuelle problemer der kan opstå. Alt dette er der langt hen ad vejen også mulighed for. Fremadrettet er der rigtig god mening i at indtænke søskende i en mere betydningsfuld sammenhæng. Netop det at arbejde med relationer er alfa og omega.
Ådalsskolen i Ringsted gør det og afholder i disse dage søskendekursus. En af drengene, en 10 årig dreng Tobias fortæller det på denne måde: ”Jeg kan genkende rigtig meget af det de andre børn på kurset fortæller f.eks. at jeg har meget ansvar og har en stor tålmodighed. Jeg er nogle gange en tredje voksen, og det er ikke fordi jeg skal gøre det, men fordi jeg kan se, at min mor og far har brug for hjælp og at de er ved at blive ret trætte. Så kan jeg bare ikke lade være med at hjælpe. Jeg kan også genkende det med at ens bror eller søster med handicap får mere opmærksomhed, og det er ret træls nogle gange. Søskendekurset er en fantastisk øjenåbner for mig. Jeg er begyndt at se min familie på en anden måde. Jeg har fået mere lyst til at fortælle mine kammerater om min lillesøster og alle de ting som hun klarer på trods af, at hun har et handicap, sådan fortæller Tobias”.

lørdag den 19. oktober 2013

Søskende med ADHD

Nogle børn har søskende med ADHD. Check filmen ud om Jens.


De fleste børn viser mange af disse adfærdstræk indimellem. Forældre kan f.eks. bekymre sig om, om en 3-årig kan have ADHD, når han eller hun ikke kan lytte til en historie fra begyndelsen til enden eller gøre en tegning færdig. Men førskolebørn har normalt kortere opmærksomhedsspændvidde end ældre børn og kan ikke holde sig til een aktivitet så længe af gangen. Det betyder ikke, at de er uopmærksomme - det betyder kun, at de er normale førskolebørn.

Symptomer og tegn på ADHD:

Uopmærksomhed
Barnet magter ofte ikke at fokusere på detaljer
Har ofte vanskeligt ved at fastholde opmærksomheden, når det udfører opgaver eller leger
Ser ofte ikke ud til at høre efter, når de bliver talt til
Følger ofte ikke instruktioner fuldt ud og magter ikke at afslutte skolearbeidet, fuldføre rutinearbejde eller andre opgaver
Har ofte vanskeligt med at organisere opgaver eller aktiviteter
Undgår ofte eller hader opgaver, som kræver vedvarende tankevirksomhed, såsom som skolearbejde eller lektier
Mister ofte ting, som er nødvendige for at udføre aktiviteter, som for eksempel bøger, blyanter eller værktøj
Lader sig ofte let distrahere
Glemmer ofte

Hyperaktivitet
Sidder ofte uroligt med hænderne og fødderne eller vrider sig i stolen
Forlader ofte sin plads i klassen eller i andre situationer, hvor man forventer, at de sidder stille
Løber eller klatrer, når det ikke er passende. Unge gør det måske ikke, men de kan føle sig konstant urolige
Har ofte problemer med at lege stille og roligt
Er som regel på farten eller optræder, som om de blev drevet af en indre motor
Er ofte meget snakkesalige
Buser ofte ud med svarene før spørgsmålene er blevet fuldstændig stillet
Har ofte vanskeligheder med at vente på deres tur
Afbryder eller blander sig ofte i andres samtaler eller spil

Den perfekte familie

De fleste af os drømmer om den perfekte familie. De færreste får det. For vores familie var det en befrielse at slippe drømmen om det perfekte og i stedet bruge kræfterne på at være det vi er, at vi er en familie med et handicappet barn. Sådan begynder Kirsten, mor til en dreng med infantil autisme. Vores mistanke om, at der er noget galt med Nils, voksede, da han på en meget uheldig måde brækkede benet uden at reagere synderligt på smerten. Denne svære oplevelse gjorde, at min mand og jeg til sidst måtte se i øjnene, at der var noget galt med vores dreng at han ikke bare er speciel, men at der sandsynligvis er tale om et handicap. Et langvarigt forløb med masser af forskellige undersøgelser ender med, at Nils får diagnosen infantil autisme. Nu skulle vi til at lære at leve med et handicappet barn. At få et barn med et handicap stiller krav om indsigt, overskud og en viden, som ikke ligger parat i forvejen. Kirsten fortæller, at det minder hende om at pakke kufferten til en badeferie i sol og varme, og helt uventet blive fløjet til Sibirien i snestorm.
Kirsten og hendes familie har været til mange foredrag og er i de senere år blevet meget optaget af at skabe netværk mellem familier til børn med handicap. Uanset hvilket handicap vores børn måtte have, er der mange fælles udfordringer. Vi har sorger og glæder, udfordringer i forhold til skole, fritidsaktiviteter, sygehus, søskende, øvrige familie, kommunen… ja, listen er lang og hun mener, at netop ved at stå sammen og mødes for at udveksle erfaringer bliver vi stærkere som familier og forældre. I dette netværk er vi i de senere år også blevet opmærksomme på de andre søskende i familien.

Søskende er også påvirkede
For Kirsten er der ingen tvivl om, at familiens store pige Christina lider under, at hendes lillebror har autisme. Christina var 7 år gammel, da det her skete, og hvordan forklarer du en pige i den alder at nej, mor kommer ikke med hjem fra sygehuset? Og hun må jo stadig lide nogle afsavn. Indimellem reagerer hun på, at hun sjældent kan have begge sine forældre med til forskellige ting, fordi vi altid må dele os op, siger Kirsten. Vores sagsbehandler gjorde os opmærksom på, at Christina kunne få bevilget et specielt søskendekursus, og det var hun glad for. Og sådan gik det til at
Christina kom på Ådalskolens første søskendekursus. På et sådant kursus er børnene glade for at møde andre i samme situation. De har brug for at få luft for deres frustrationer, og det kan de trygt gøre i den sammenhæng, for de vil jo aldrig drømme om at hænge deres handicappede søskende ud over for andre. Det er meget typisk, at de for eksempel oplever nogle pinlige situationer, når deres søskende bare henvender sig til mennesker, de slet ikke kender, siger Kirsten.

Ådalskolen afholder igen søskendekursus i foråret 2016. 

torsdag den 17. oktober 2013

Emma er på Ådalskolens søskendekursus

Hvis I har et barn i familien med et handicap eller en udviklingsmæssig forsinkelse vil vi i denne Blog give dig lidt information om Ådalskolens nye søskendekursus og om:

Nogle af de tanker du kan have som forældre
Nogle af de tanker de andre børn i familien kan have
Hvordan tanker og følelser udtrykkes på den måde børnene opfører sig på
Hvorfor du kan brug støtte
Hvad du kan gøre for at få støtte
Som forældre har du en masse forskellige følelser omkring dine børn, herunder kærlighed, glæde og stolthed, men måske kan du på forskellige tidspunkter også føle sorg, vrede, skyld og frygt for fremtiden. Den måde, du håndtere dine følelser på vil ændre sig over tid, og du lærer at støtte dine børn, så de tilpasser sig positive erfaringer. Alle børn reagerer forskelligt på at være bror eller søster til et barn med et handicap, og nogle kan kæmpe med følelser og oplevelser, som kan være tunge og måske ubevidste. Men de er der. Deres reaktioner kan ændre sig over tid og afhængig af dit barns handicap, barnets alder, hvordan dit barns handicap udvikles og håndteres af din familie og folk uden for familien.
For 11 årige Emma, betyder det at have en søster med et handicap, at hun er vokset op meget hurtigt. Emma synes det er "funny" at lytte til nogle af de ting, som hendes klassekammerater bekymre sig om i forhold til, hvad hun har oplevet. "Jeg er vokset op langt hurtigere, blevet mere moden end børn på min egen alder", fortæller Emma.
Emmas søster Caroline er 8 år gammel og har et fysisk handicap og CP, hvilket betyder, at hun har begrænset mobilitet og er ofte indlagt. Caroline bruger en elektrisk kørestol for at komme omkring. Hun har haft en alvorlig rygkirurgi i december 2009, som var livstruende, men succesfuld. Hun har mange smerter på grund af konstant tryk på hendes rygmarv og ryghvirvler. Mens Emma ofte har mange bekymringer om Carolines handicap er hun fortsat stærk. "Det kan være meget svært, men du skal bare videre" siger Emma.
Emma bliver sjældent syg, men når hun endelig gør, nedtoner hun sin egen sygdom fordi min søster er mere syg end hende selv. "Nogle gange føler jeg, at mor ikke har tid til at bekymre sig om mig på grund af den hjælp, Caroline har behov for," fortæller Emma.
Når Caroline bliver ældre, har Emma allerede nu indset, at hendes søster ikke vil være så afhængig af hende mere. Hun skal bo på en døgninstitution og have meget hjælp døgner rundt. Emma har således i en meget meget ung alder haft disse tanker om hvordan Carolines fremtid vil udvikle sig. Tanker som ingen på hendes egen alder har og som på nogen måde spekulerer på.
Emma fortæller, at når hendes søster, far og mor er indlagt på hospitalet får hun stor hjælp fra naboerne. Det er helt fantastisk og guld værd. I de lange perioder flytter Emma ind til naboen medbringer tøj og skoletaske og hendes dagligdag fungerer igen. I de perioder fortæller Emma, at der er totalt afslapning, der er ro om natten og naboen tager sig rigtig godt af mig. Hun har tid til at spørge mig hvordan det går i skolen og jeg må have veninder med hjem så ofte som jeg vil. Ådalskolens søskendekursus har støtte Emma på en helt fantastisk måde. Netop det at være sammen med andre børn på min egen alder og lytte til deres historier betyder så meget for mig fortæller Emma. I mange år troede jeg, at jeg var den eneste som havde det sådan, men efter jeg har deltaget i søskendekurset har set hørt, at mange af vores søskende historier og oplevelser er meget ens. På søskendekurset kan man tale om deres familier, erfaringer og følelser uden at blive dømt. En ting er helt sikkert det er det bedste sted at blive helt forstået. Emma har allerede fået en masse nye venner som hun meget gerne vil holde kontakt med.
Alle børn har et særligt forhold til deres søskende og hvis vi hjælper med at støtte og styrke dette søskendeforhold vil den oplevelse støtte dem resten af deres liv.


Ådalskolen afholder igen søskendekursus i foråret 2015. Datoerne kan I læse her på Bloggen.

onsdag den 16. oktober 2013

En hilsen har vi fået via E-mail

Jeg har en storebror der autist. I lang tid har jeg fortrængt det, fordi jeg har følt mig alene om at have en søskende der er autist. Nu er jeg ved at erkende det og er mere åben over for det, men jeg føler mig stadig alene om det. Findes der nogen støttegrupper for søskende til autister?

Ja der gør! Kom på søskendekursus i Ringsted.

Mange tak for hilsnen og tak fordi du skrev til os. Vi vil meget gerne tilbyde dig en plads på Ådalskolens søskendekursus som begynder til marts 2014.
Vi skrives ved.

Et søskendekursus giver børn støtte


 “Husk at holde af din søskende for hvem de er og hvad de kan, i stedet for hvad de ikke kan”
 

Det helt klare budskab fra søskende, som vi har fået gennem Ådalskolens søskendekursus er, at den bedste form for støtte kommer, når, der afsættes tid til børnene på regelmæssig basis, og får dem til at føle sig specielle. Søskende fortæller, at det er vigtigt at give dem oplysninger om handicap og hvordan det påvirker deres bror eller søster (vi skal passe på ikke at overbelaste med oplysninger men give det på en naturlig måde i stedet for at udsætte børnene for forelæsninger). Hvilke oplysninger der gives, vil afhænge af en søskendes alder og niveau af forståelse. Til yngre børn bør oplysninger sigte på at reducere misforståelser, der kan føre til bekymringer. I den ene gruppe af søskende sagde en 10 årig dreng, at han virkelig var bekymret for at få mæslinger, fordi hans bror var blevet autistisk efter at have fået dem, og han ønskede ikke det samme skulle ske for ham. En kort snak om, hvad vi ved om årsagerne til autisme reducerede hans bekymringer og ængstelser. Det var en stor lettelse for ham. Det er vigtigt for søskende at kunne tale med nogen om deres egne følelser og behov, uden frygt for at blive opfattet som fjollet, barnlig eller tilføje til deres forældre flere problemer. Mange forældre yder et ”lyttende øre” på meget fin vis, men nogle søskende fortæller, at det er lettere at tale med nogen, der ikke er en del af deres egen familie, men alligevel har en god forståelse af handicap og de ​​vanskeligheder, som der kan være i familien. Mange søskende peger også på fordelene ved at tale og dele deres oplevelser og erfaringer med andre søskende ved at høre og mærke, at de ikke er alene. "Det gør at jeg føler mig normal ved at vide, at andre børn oplever de samme ting som mig." Et andet godt udtryk for søskendekurset.

tirsdag den 15. oktober 2013

Efterårsferie

Vi bruger efterårsferien på at planlægge den spændende søskendecamp som finder sted d. 2. og 3. november. Søskendecampen er afslutningen på et super spændende søskendekursus, hvor 11 engagerede børn i alderen 9-12 år har deltaget i aktiviteter på Ådalskolen i Ringsted.

Vi glæder os rigtig meget til at tage dig med på en camp langt ude i skoven så husk lige lommelygten. En af dagene modtager du et deltagerbrev med flere praktiske oplysninger.

God efterårsferie og på gensyn
Hilsen
Birgit, Birgitte og John

Regeringens nye handlingsplan ”Et samfund for alle”

Regeringen har netop offentliggjort sin handicappolitiske handlingsplan ”Et samfund for alle”. Der er meget godt at hente i handlingsplanen, fokus på inklusion, en stærk vision for fremtidens handicappolitik, bærende principper om ligebehandling, sektoransvar og solidarisk finansiering fastholdes - og så indeholder handlingsplanen en række konkrete initiativer, som enten umiddelbart eller på den lidt længere bane vil kunne få stor betydning for handicappede menneskers hverdag. Handlingsplanen rummer rigtig mange initiativer og det vil derfor føre for vidt at kommentere på alle elementerne.
Læs selv handlingsplanen - det er tiden værd.

Et initiativ vi synes fortjener at blive fremhævet særligt ”Mestringsstøtte til børn med handicap” som længe været et stærkt ønske fra os i praksis. Det at der kommer mere fokus på støtten til hele familien. De pårørende er en meget væsentlig ressource og samarbejdspartner i det handicappede barns liv. Derfor er vigtigt at inddrage altså alle personer i familien også de mindre. På handicapområdet er det ekstra vigtigt, fordi barnet med handicap på grund af sit handicap i større grad end andre kan have vanskeligt ved at kommunikere sine behov og ønsker. Søskende til børn med et handikap er en overset pårørendegruppe, som der ikke har været skrevet om. Det er hårdt at være pårørende til et barn, der enten lider af et fysisk eller psykisk handikap. Det er hårdt for hele familien, men ofte er søskende til børn med handicap en overset pårørendegruppe, der skal tages ekstra hånd om. Det har været stærkt undervurderet, hvor stort et arbejde og hvor enormt et pres forældre til børn med handicap er underlagt. Som jeg fornyligt hørte en forælder formulere det: ”Jeg er for længst holdt op med at være Katja, nu er jeg udelukkende mor”. Derfor er det virkelig positivt, at handlingsplanen lægger op til, at der skal udvikles særlige støtteinitiativer i form af uddannelse, kurser etc. til familier til børn med handicap.

Du kan Google handlingsplanen ”Et samfund for alle”.

 
Vi håber, at Ådalskolens søskendekurser i 2014 kan få yderligere ”vind i sejlene”. Søskendekurser er for børn i alderen 9-12. Børn fra alle kommuner er velkomne. Kurserne handler om at give plads til børnenes stemmer, anerkende børnenes oplevelser, betragte børnene som ægte eksperter og give dem mulighed for at sætte ord på deres tanker, glæder, bekymringer og håb.

mandag den 14. oktober 2013

På søskendekurset lærer børnene at alle følelser er ok

Søskende til børn med et handicap udvikler ofte en række beundringsværdige personlige egenskaber og langt de fleste føler sig beriget af oplevelsen af ​​at vokse op i deres familie. Nogle søskende er meget tolerante og forstående over de individuelle forskelle, de oplever også stolthed i deres bror eller søsters liv. På den anden side kan søskende også stå over for en række ekstra udfordringer, blive flove af reaktioner fra deres bror eller søster, eller de kan blive vrede over at få mindre opmærksomhed end deres bror eller søster. Selvom hver eneste søskende erfaring er unik, kan mange søskende godt bruge lidt ekstra støtte gennem barndommen. Selv om de fleste søskende taler om de sjove oplevelser de deler med deres bror eller søster kan det at være søskende undertiden være hård. På sidste søskendelørdag På Ådalskolen havde vi emnet ”følelser” på programmet. Der kom rigtig mange gode bud frem og her er et par af citaterne.

At føle sig flov
Gitte: » Når vi er i supermarkedet og Toby begynder at græde og skrige virkelig højt, fordi han ikke ønsker at blive i vognen men hellere vil hoppe ud. Han gør det under hyl og skrig og jeg føler mig virkelig flov”.

At føle sig stolt
Anders: »Sidste år var jeg til musik koncert og jeg følte mig så stolt af hende, da hun sang en hel sang foran omkring 50 mennesker".

At føle sig trist
Pernille: "Det var så hårdt, da far og mor blev skilt. Vores mor græd og ofte begyndte min storebror også at græde. Jeg prøvede ikke at græde for at gøre det værre, men jeg følte mig så ked af mig selv, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre".

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted henvender sig til børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Har du et barn som har lyst til at deltage på det næste kursus starter vi op med endnu et kursus forløb i foråret 2014. Se datoerne et andet sted her på Bloggen.


søndag den 13. oktober 2013

Et søskendekursus matcher børnenes højde

Rammerne omkring Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er meget brede, hvilket giver os stor frihed til at køre kursusforløbet, så det netop passer helt ind i den konkrete målgruppe. Børnene er mellem 9 og 12 år og alle har de enten en bror eller søster med et eller andet handicap. Søskendekurset er stedet hvor børnene møder andre børn på samme alder, og hvor børnene de deler tanker, følelser og give hinanden gode råd. Børnene er sammen med voksne, der tager forskellige emner op, som berører handicappet. Alfa omega er, at børnene er fælles om den samme sag, at hjælpe, lytte og støtte hananden og at dele de mange historier oplevelser der følger med, når man søskende til en med et handicap. Dermed er fællesskab og tillid på en og samme tid målet med søskendekurset og rammen, som arbejdet foregår indenfor. Vi har haft kontakt med en engelsk søsterorgansation (Sibsworks) og de har sendt os dette videoklip. Ådalskolens søskendekursus store styrke er også, at alvor og leg blandes i en unik dannende og uddannende cocktail. Som mange af børnene siger på søskendekurset ”vi kommer hjem som større mennesker”. Gennem det fællesskab blandt børnene og de voksne samt de sjove, men også vilde, aktiviteter skabes en særlig atmosfære. Her finder børnene deres helt egne ben at stå på. Har du lyst til at deltage på det næste søskendekursus i Ringsted kan du se datoerne her på Bloggen og se hvordan du tilmelder dig.

lørdag den 12. oktober 2013

De nye datoer for det næste søskendekursus

Søskendekurset på Ådalskolen er en stor succes og i foråret 2014 afholdes der igen søskendekursus. Se datoerne her og læs, hvordan I tilmelder jeres barn. Se også hvordan I eventuelt kan søge om kommunen om tilskud eller fuld betaling.

“Det er vildt fedt – jeg har aldrig snakket med nogen om det på den måde før”

Ådalskolens søskendekursus er i fuld gang. En fantastisk begyndelse på et kursusforløb, som rigtig mange familier gennem lang tid har efterspurgt. De 11 børn, som er begyndt har det til fælles, at de har en søster eller en bror med et handicap. At være søskende kan nogle gange være en udfordring, som en af drengene på kurset siger, ”det er som at være en linedanser - særligt i weekenderne”.
Et rigtig godt billede, som mange af de andre søskende godt kender til fra deres egen dagligdag. Søskendekurset i Ringsted varer i alt 42 timer og er fordelt over 3 weekends. Kurset sammensættes som en blanding af sjov og alvor. Det betyder, at børnene laver en række aktiviteter som hjælper dem med at sætte ord og tanker på deres situation. At være bror eller søster er jo en livslang opgave og at være barn er jo også en slags pårørende. Man kan også sige, at det drejer sig om helt almindelige børn med et ualmindeligt vilkår i livet. Børnene vokser op og modnes under helt andre vilkår end deres kammerater og kan derfor sjældent spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den eneste i deres klasse, der har en søskende med et handicap, og de har derfor ikke mulighed for, at dele hverdagens udfordringer med andre, der naturligt genkender og anerkender de anderledes opvækstvilkår. Alle børnene bidrager fantastisk til de mange aktiviteter på en meget positiv måde og det er berigende at få lov til at lære jer alle at kende. Snart ses vi igen.

Mange hilsner Gitte, Birgit og John

fredag den 11. oktober 2013

Jeg er bekymret for at jeg kan blive mobbet i skolen

Mobning er desværre ikke en ukendt ting. Mobning gør dig ked af det, vred og bange. Mobning kan ske mod alle, uanset hvor gammel du er, og mobning er altid forkert. Du bliver måske mobbet fordi din bror eller søster er anderledes. Når det sker er det aldrig din skyld. Det vigtigste er at få hjælp til at få det stoppet.

Ådalskolens søskendekursus som i disse dage er i fuld gang er mobning et tema for nogle børn. Vi har derfor lovet at skrive et lille Blog indlæg om dette emne og hvad du kan gøre for at få sat en stopper for mobning.

Vi tror, de fleste kender noget til mobning eller i hvert fald har en mening om det. De fleste ved også godt, hvordan det er bedst at behandle andre, og hvordan man gerne selv vil behandles. Men på trods af det lykkes det ikke altid at være så søde og rare overfor hinanden, så alle får en god dagligdag. Helt sikkert er det, at det kan være svært at finde plads til dem, der er en lille smule anderledes. Det kan være pigen, der vejer lidt for meget, drengen, der har det svært fagligt – eller hvis man er klogere end de fleste andre. Det kan også være, at man har en speciel interesse, eller at man har det svært derhjemme. Har man så oven i købet et hidsigt temperament, har en bror eller søster med et handicap eller let kommer til at græde, ja så kan man hurtigt blive et „godt“ mobbeoffer. Mobning er tegn på et dårligt og usundt psykisk miljø, hvor de sociale normer og relationer fordrejes i en negativ retning. Mobning er ikke en harmløs foreteelse, som hører med til børns opvækst. Mobning er en plage der kan og skal bekæmpes. Det kræver en målrettet indsats med udgangspunkt i børns trivsel og med  børnegruppen som centrum.

"En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer".
Mobning: 
·         er et overgreb mod et andet menneske
·         er ødelæggende for livsglæden, selvværdet og sundheden for den, mobningen rammer
·         er årsag til mistrivsel, der kan føre til depressioner og angst hos den, der udsættes for mobning
·         har også alvorlige konsekvenser for andre end den, mobningen er direkte rettet mod
·         er moralsk forkvaklende og rykker på grænserne for acceptabel adfærd og almindelig sund fornuft
·         påvirker selvforståelsen, tilliden og de sociale identiteter negativt i det nærmiljø, mobningen foregår i
·         skaber et dårligt psykisk/socialt undervisningsmiljø, hvor læring har dårlige vilkår
 
Hvad kan du selv gøre ved mobning?
·         Vær opmærksom på at det aldrig er din skyld alene
·         Kontakt en voksen, som du har tillid til. Fortæl, hvad der sker, og hvordan du har det med det. Du har brug for hjælp fra voksne til at stoppe mobningen
·         Snak med dine forældre om mobbesituationen i skolen. Dine forældre kan hjælpe dig ved at lytte til dig, forstå situationen og ved at kontakte skolen
·         Tro på, at der findes en løsning og en vej ud af mobningen. Du har ret til at have det godt i skolen
 
Hvad kan forældrene gøre?
Forældre udgør en af skolens tre vigtige aktørgrupper, når det handler om indsatsen mod mobning. De generelle forebyggelsesråd til alle forældre:

·         Du kan opmuntre dit barn til at indgå legeaftaler på kryds og tværs i børnegruppen
·         Tal ikke dårligt om de andre børn i skolen
·         Indfør en social fødselsdagspolitik, så alle inviteres med til fødselsdage
·         Giv dit barn opmuntring til at forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv
·         Vær åben og positiv, når andre forældre fortæller om deres barns problemer

Som forældre er det også en god idé at undersøge, om der er en mobbepolitik på dit barns skole. Hvis skolen har en mobbepolitik, trænger den måske til et nærmere eftersyn.

mandag den 7. oktober 2013

Søskendekursus er også for friske drenge siger Nikolaj, Peter og Christian

På Ådalskolen i Ringsted er 4 drenge i disse dage på søskendekursus. Et søskendekursus handler om at komme på kursus, få mærket, følt, prøvet og ikke mindst få en god og udbytterig oplevelse med hjem. Drengene er alle i alderen 9-12 år og har en masse til fælles. En af de ting, som alle drengene kan tale sammen om udover fodbold og computerspil er, at de har en bror eller en søster med et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 gruppeledere Birgit, Birgitte og John sørget for efter nu kun 2 lørdage på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse.
Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Nikolajs mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om Ådalskolens søskendekursus. Nikolajs familie tæller i alt 3 børn, hvoraf den yngste dreng har diagnosen autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Nikolajs familie fortæller, at de udmærket kender til en presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap.
Annonce

Nikolaj nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Nikolaj. Børnene hører og oplever, hvad det vil sige at være søskende til en som har et handicap, der deles historier og lyttes til de mange gode råd på kryds og tværs i børnegruppen. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi tager med hjem i hverdagen," siger Nikolaj. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

søndag den 6. oktober 2013

Kyllingelår, gifler, autisme og så en hinkerude

Tusind tak for endnu en rigtig god dag på Ådalskolen i Ringsted. Søskendekursets anden lørdag blev skudt igang med højt humør ude i et spindelvæg med dis i græsset. Et spindelvæv, som hjælper med at fortælle, hvad vi hver især har lavet siden sidst eller hvad vi hver især har været optaget af. Et af børnene havde fået et nyt føl, en anden havde haft fødselsdag, en havde fået en ny kammerat i klassen, en havde været i København og sådan kan jeg fortsætte.
Alle har en masse nye oplevelser i rygsækken og det var med stor forventning at vi skulle igang i dag. Om formiddagen handlede programmet om vores søskendes handicap. Vi er alle meget forskellige og det er vores søskende jo selvfølgelig også. Alligevel er der en masse fællestræk, når man har en søskende med enten Downs Syndrom, ADHD eller Autisme. Efter en god frokost med hjemmelavet lasange skulle vi til at bruge vores hjerne. John fortalte os, at vi hver eneste dag har op til 70000 tanker. Altså at vores hjerne arbejder konstant og aldrig holder fri heller ikke om natten. Vi er ikke altid opmærksomme på vores tanker, men vi lærte at de styrer vores liv og de handlinger vi foretager os. Der findes gode og dårlige tanker. Vi har dem alle, men hvorfor blive styret af de dårlige tanker. Ved hjælp af hinkeruden kunne vi hjælpe hinanden til at se nogle udfordrende situationer med vores søskende på nye og andre måder altså hvordan man skal arbejde på at styre sine tanker henimod noget der er mere positivt. Der er intet hokus pokos ved det. Rigtig mange af børnene fik nyvaskede tanker med hjem og det er ikke dårligt. Næste gang vi mødes skal vi på hyttetur. Jubii jubii.
PS: Vi har lovet at skrive et lille afsnit om drillerier. Flere af børnene fortalte om oplevelser om at blive drillet fordi I har en søskende med et handicap. Vi arbejder på sagen og vi skriver I løbet af ugen.

Vi ses de bedste hilsner Birgit, Birgitte og John

 

fredag den 4. oktober 2013

Vi kikker bag om filmen "Men jeg vil ikke bytte"...

Vi har set filmen på Ådalskolens søskendekurset og bagefter brugte vi lang tid til at snakke om den.

Titlen til filmen sætter med det samme tankerne i gang. Vil jeg bytte mit liv som søster til en handicappet med et liv som søster til en normal? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv mange gange. Jeg ved med det samme, at filmen er aktuel for mig, og sætter mig med store forventninger til at se den. Forventninger der bliver indfriet på en meget ærlig og sympatisk måde.
Gennem hele filmen sættes der fokus på en række temaer. Temaer, som søskende til en handicappet, kan nikke genkendende til.
I begyndelsen af filmen funderer Andrea over, at det er mærkeligt at have ansvaret for sin bror. Et ansvar som opstår i det sekund, man bliver gammel nok til at forstå konsekvenserne af sin søskendes handicap. Som storesøster vil der naturligt følge et ansvar med, og et ansvar som bliver ved, så langt ud i fremtiden, som man kan overskue.
Andrea fortæller, at hun i sine teenageår ikke vil have noget imod at aflyse en fest til fordel for de ugentlige besøg hos Sebastian. En udtalelse som viser, at Andrea allerede som 11-årig tænker over sin fremtid med Sebastian. En fremtid hun ved, bliver anderledes end f.eks. hendes klassekammeraters.
Disse tanker viderefører Nadine, der fortæller, at hun er anderledes end sine klassekammerater, idet disse går til sport og kun skal tænke på sig selv, mens hun må tænke på og lege med Magnus. Jens, Helenes og Kirstines hverdag er let at relatere sig til, idet der er mange hverdagsklip som er ens fra familie til familie. Helene siger på et tidspunkt, at dem med Downs syndrom ligner hinanden af udseende. Et handicap bliver dog også hverdag, og derfor er filmen god, idet den minder os om årsagen til de evige diskussioner inden sengetid eller køreturen. ”Men jeg vil ikke bytte” er en meget rørende og ligefrem film, som fortjener anerkendelse og opmærksomhed fra omverdenen. Den nære familie som trods den tætte tilknytning kan have svært ved at forstå, hvordan det er at vokse op med en handicappet i familien. Når man er lidt yngre, kan man vise den i sin klasse, for på den måde at dæmme op ved det ”mærkelige” ved ens søskende i forhold til de andres klassekammeraters søskende. I bund og grund handler det om at få det unormale til at blive normalt. 
Vi vil ikke ynkes, klappes på håret eller have en belønning, blot forstås og anerkendes af en omverden som ikke lever med en handicappet til hverdag.

På søskendekurset så vi en rigtig god film

Ådalskolens søskendekursus er godt igang og i morgen lørdag mødes vi alle igen. Tak for de mange hilsner og e-mails. Det bliver fedt at se jer igen.
 
Christian fra Sorø har sendt os denne hilsen, som vi har fået lov til at bringe her på Bloggen.
 
 
Hej, jeg hedder Christian og er 10 år gammel, jeg har 2 brødre Joakim på næsten 8 og Marius på 6, og det er Marius der er handicappet. Min brors handicap hedder Downs Syndrom. Derudover er han også udviklingshæmmet. Jeg har set filmen "Men jeg vil ikke bytte" forrige lørdag på søskendekursus og jeg synes den var rigtig god og spændende. Den forklarede virkelig godt, hvordan det er at have en bror med handicap og hvordan ens hverdag er i forhold til andre børns hverdag. Jeg kunne genkende rigtig meget fra filmen f.eks. at man skal tage mere ansvar, være mere tålmodig og sige mere "pyt pyt". Man er nærmest en tredje voksen, og det er "ikke fordi jeg skal gøre det, men fordi jeg kan se at min mor og far har brug for hjælp og at de er ved at blive ret trætte af det, og så kan jeg bare ikke lade være med at hjælpe". Jeg kan også genkende det med at min bror får mere opmærksomhed, og det er ret træls nogle gange. Jeg synes, at man skal vise filmen for ens klassekammerater så de måske lidt bedre kan forstå, at min hverdag til tider kan være mere stresset og besværlig.
 
Jeg er rigtig glad fordi jeg fik mulighed for at komme på søskendekursus i Ringsted og jeg glæder mig allerede til næste lørdag. I min hverdag kan det nogen gange godt være hårdt at have en lillebror med et handicap og jeg kan godt lige trænge til en pause af og til. Jeg vil gerne vise ”Men jeg vil ikke bytte” til mine klassekammerater og min familie. Det er den BEDSTE film jeg har set om børn med søskende der er handicappede, og hvis jeg skulle give den stjerner fra 1 til 10 så fik den 8.

tirsdag den 1. oktober 2013

Et søskendekursus skal være et imødekommende og anerkendende frirum

Hvad er Ådalskolens søskendekursus?

Det er et sted:
• hvor børnene møder andre på samme alder og alle har det til fælles, at de har en søskende med et handicap
• hvor børnene kan dele tanker, følelser og give hinanden gode råd
• hvor børnene er sammen med voksne, der tager forskellige emner op, som berører handicappet
• hvor børnene kan finde hjælp og støtte

Hvorfor tilbyder vi søskendekurser?
At være søskende er ofte en livslang udfordring på både godt og ondt. Det drejer sig om helt almindelige børn med et ualmindeligt vilkår i livet. De vokser op og modnes under helt andre vilkår end deres kammerater og kan derfor sjældent spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den eneste i deres klasse, der har en søskende med handicap, og de har derfor ikke mulighed for, at dele hverdagens udfordringer med andre, der naturligt genkender og anerkender de anderledes opvækstvilkår. På mange måder er deres bror eller søster med handicap omdrejningspunkt for hele familien.

Hvad laver vi på et søskendekursus?
Hver gang vi mødes, har vi et emne, som vi taler ud fra. Vi snakker, hygger os, leger, ser filmklip og hører historier om andre børn, som har oplevet noget lignende. Vi taler om de tanker, følelser og måske bekymringer, børnene kan bære rundt på. Vi snakker om, hvad man kan tænke og gøre i stedet for, når et handicap fylder vildt i hverdagen.

Sådan ser nogle af temaerne ud?
• Ting børnene går og tænker på og bekymrer sig om i hverdagen
• Hvordan børnene oplevede det, når ens bror eller søster har det svært
• Hvad børnene kan gøre, når noget er svært
• Hvem børnene har at støtte sig til
• Hvordan børnene har det med at fejre fødselsdag og jul og ens søskende ikke forstår at det er en særlig dag

Hvem kan være med?
Ådalskolens søskendekursus henvender sig til drenge og piger i alderen 9-12 år. På hjemmesiden www.aadalskolen.dk er der henvisninger med kursusfolder og tilmelding. Tilmeldingen printes ud og sammen med en ansøgning sendes materialet til sagsbehandleren, som kan godkende og bevillige ansøgningen. Gør dette arbejde i god tid da der kan være lang behandlingstid. Læs mere her på Bloggen om hvordan I kan ansøge om merudgifter efter § 41.

På lørdag rulles den røde løber ud igen...

Så er det heldigvis snart ved at være lørdag - søskendekursus nr. 2 i rækken. Vi glæder os rigtig meget til at se dig igen og vi håber du har haft det godt siden sidst. Vi har sendt dig et deltagerbrev for en uges tid siden med nogle praktiske oplysninger og et program. Hvis der er noget du er i tvivl om skal du bare ringe eller skrive til os.
På lørdag skal vi til at lære noget om det handicap som din bror eller søster har. Vi tror på, at du allerede ved en masse og har en mængde erfaringer. Så det bliver meget lærerigt, når alle de erfaringer deles med de andre børn på søskendekurset. Vi skal også arbejde med vores tanker - altså som sker i vores hjerne. Ja det lyder måske lidt mærkeligt, at man kan arbejde med sine tanker. For hvad er tanker egentlig? For lige at fortælle dig et faktum så er det bevist at alle mennesker gør mig mellem 50.000 og 70.000 tanker hver eneste dag. Ja faktisk kan vi ikke lade være med at tænke. Vi tænker konstant og nogle gange løber tankerne af med os. Lørdagen er også planlagt med nogle sjove lege og en god frokost og selvfølgelig rigelige mængder af pauser og fritid.
Husk at få din scrapbog med og så vil vi glæde os til vi ses kl. 9 lørdag morgen.
De bedste hilsner
Gitte, Birgit og John 

 

Relationer blandt søskende

I enhver søskenderelation er faktorer som gensidig varme og omsorg vigtige - også for søskende til børn med et særligt behov. Alle har et ...