Det helt klare
budskab fra søskende, som vi har fået gennem Ådalskolens søskendekursus er, at
den bedste form for støtte kommer, når, der afsættes tid til børnene på
regelmæssig basis, og får dem til at føle sig specielle. Søskende fortæller, at
det er vigtigt at give dem oplysninger om handicap og hvordan det påvirker
deres bror eller søster (vi skal passe på ikke at overbelaste med oplysninger men
give det på en naturlig måde i stedet for at udsætte børnene for
forelæsninger). Hvilke oplysninger der gives, vil afhænge af en søskendes alder
og niveau af forståelse. Til yngre børn bør oplysninger sigte på at reducere
misforståelser, der kan føre til bekymringer. I den ene gruppe af søskende sagde
en 10 årig dreng, at han virkelig var bekymret for at få mæslinger, fordi hans
bror var blevet autistisk efter at have fået dem, og han ønskede ikke det samme
skulle ske for ham. En kort snak om, hvad vi ved om årsagerne til autisme reducerede
hans bekymringer og ængstelser. Det var en stor lettelse for ham. Det er
vigtigt for søskende at kunne tale med nogen om deres egne følelser og behov,
uden frygt for at blive opfattet som fjollet, barnlig eller tilføje til deres
forældre flere problemer. Mange forældre yder et ”lyttende øre” på meget fin
vis, men nogle søskende fortæller, at det er lettere at tale med nogen, der
ikke er en del af deres egen familie, men alligevel har en god forståelse af handicap
og de vanskeligheder, som der kan være i familien. Mange søskende peger også på
fordelene ved at tale og dele deres oplevelser og erfaringer med andre søskende
ved at høre og mærke, at de ikke er alene. "Det gør at jeg føler mig
normal ved at vide, at andre børn oplever de samme ting som mig." Et andet
godt udtryk for søskendekurset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar