tirsdag den 1. oktober 2013

På lørdag rulles den røde løber ud igen...

Så er det heldigvis snart ved at være lørdag - søskendekursus nr. 2 i rækken. Vi glæder os rigtig meget til at se dig igen og vi håber du har haft det godt siden sidst. Vi har sendt dig et deltagerbrev for en uges tid siden med nogle praktiske oplysninger og et program. Hvis der er noget du er i tvivl om skal du bare ringe eller skrive til os.
På lørdag skal vi til at lære noget om det handicap som din bror eller søster har. Vi tror på, at du allerede ved en masse og har en mængde erfaringer. Så det bliver meget lærerigt, når alle de erfaringer deles med de andre børn på søskendekurset. Vi skal også arbejde med vores tanker - altså som sker i vores hjerne. Ja det lyder måske lidt mærkeligt, at man kan arbejde med sine tanker. For hvad er tanker egentlig? For lige at fortælle dig et faktum så er det bevist at alle mennesker gør mig mellem 50.000 og 70.000 tanker hver eneste dag. Ja faktisk kan vi ikke lade være med at tænke. Vi tænker konstant og nogle gange løber tankerne af med os. Lørdagen er også planlagt med nogle sjove lege og en god frokost og selvfølgelig rigelige mængder af pauser og fritid.
Husk at få din scrapbog med og så vil vi glæde os til vi ses kl. 9 lørdag morgen.
De bedste hilsner
Gitte, Birgit og John 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar