tirsdag den 22. oktober 2013

Søskende er ikke plagebørn

De fleste af os vokser op med en eller flere søskende. Hvordan vi udvikler os sammen med dem påvirker den måde, vi bliver som menneske og former hele vores liv. Gennem livet bruger vi tid sammen med vores søskende og sammen med dem får vi de længst varende relationer. Derfor er netop relationerne mellem søskende et meget betydningsfuldt issue. For hvordan udvikler børn gode relationer? Det er der sikkert rigtige mange bud på og forskellige meninger om. For de børn, som har en bror eller søster med et handicap kan det at skabe relationer være mere udfordret. Det er ikke altid så let, som det måske lyder.
I gamle dage blev børn med et handicap anbragt på store centralinstitutioner og stuvet væk på anstalter forskellige steder i landet. Ofte blev man som familie rådet til at glemme, at man havde et handicappet barn. "Få jer et nyt barn" var ofte datidens råd. Det må have været usandsynligt smerteligt for alle parter og kan være svært at forstå, at sådan en holdning ikke er mange år gammel endda.
Nu om dage er tiderne heldigvis blevet anderledes og de fleste børn uanset deres handicap, tilbringer det meste af deres tid sammen med deres familie. Det betyder, at kontakten med deres brødre og søstre, er langt mere kontinuerlig. Det er ikke overraskende, at nogle familier ønsker at tale om vigtigheden af søskende, om op-og nedture i dagligdagen, at søge rådgivning om håndtering af eventuelle problemer der kan opstå. Alt dette er der langt hen ad vejen også mulighed for. Fremadrettet er der rigtig god mening i at indtænke søskende i en mere betydningsfuld sammenhæng. Netop det at arbejde med relationer er alfa og omega.
Ådalsskolen i Ringsted gør det og afholder i disse dage søskendekursus. En af drengene, en 10 årig dreng Tobias fortæller det på denne måde: ”Jeg kan genkende rigtig meget af det de andre børn på kurset fortæller f.eks. at jeg har meget ansvar og har en stor tålmodighed. Jeg er nogle gange en tredje voksen, og det er ikke fordi jeg skal gøre det, men fordi jeg kan se, at min mor og far har brug for hjælp og at de er ved at blive ret trætte. Så kan jeg bare ikke lade være med at hjælpe. Jeg kan også genkende det med at ens bror eller søster med handicap får mere opmærksomhed, og det er ret træls nogle gange. Søskendekurset er en fantastisk øjenåbner for mig. Jeg er begyndt at se min familie på en anden måde. Jeg har fået mere lyst til at fortælle mine kammerater om min lillesøster og alle de ting som hun klarer på trods af, at hun har et handicap, sådan fortæller Tobias”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar