lørdag den 20. december 2014

Glædelig jul

Det har været et fantastisk år for Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Aldrig før har vi fået så mange og positive tilbagemeldinger. Tusind tak for det. Også tak for de mange tilkendegivelser om at det er "et fedt koncept" og "en alletiders ide". Det giver masser af energi til at fortsætte arbejdet og udbrede den visdom der ligger i, at søskende som har en bror eller søster med et handicap også skal tænkes ind. Tak for året som snart er gået og på genskriv i det nye år.
Glædelig jul
Birgit, Birgitte og John



På søskendekurser genkendes mange af de samme oplevelser

På søskendekurset er der også en camp - altså en lejrtur med en overnatning
At være et barn med et handicap stiller ikke kun store krav til barnet selv, men også de andre pårørende i familien må yde en stor indsats og må i perioder ”huse bekymringer”. Der skal i perioder arbejdes hårdt for at klare de mange ekstraopgaver som er på hjemmefronten. Hele familien er på godt og ondt involveret i hinanden og alle familiens medlemmer reagerer på situationen – også søskende. Hvordan de reagerer, vil imidlertid afhænge af flere ting, f.eks.:
• Hvordan plejer I at tackle udfordringer i jeres familie?
• Hvordan er søskendes forhold til barnet med handicap?
• Hvor gamle er børnene?
• Hvordan har søskende det med skolen og vennerne?
• Og vigtigt: Hvordan har du det som far eller mor med situationen som nogle gange vender op og ned på dagligdagen og hvordan reagerer du?

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser til børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Sammen med andre børn på samme alder deltager søskende på et kursus hvor de får lejlighed til at opleve en masse nyt, fortælle om de oplevelser og erfaringer som de synes er vigtige og ikke mindst får de nye venner som kender til præcis de sammen dagligdags tanker som dem selv.

fredag den 19. december 2014

Kære far og mor...gode tips og tricks fra søskende

Vi har spurgt nogle af de tidligere kursusdeltagere fra Ådalskolens søskendekursus om nogle gode tricks og tricks, som de kan give videre til andre søskende og familier. Der var en masse rigtig gode råd og gode erfaringer og vi har her lavet en mindre sammenskrivning af nogle af dem. Snup dem som du synes du kan bruge eller lav dem bare om så de passer ind i din familie.

"At passe, give omsorg og opdragelse et barn som har et handicap tager rigtig meget af forældrenes tid og nogle gange kan vi søskende føle os udenfor og i særlige tilfælde kan vi godt blive rigtig sure og irriterede. Vi viser det ikke direkte fordi vi ved jo godt at vores bror eller søster er handicappet og ikke kan gøre for det", sådan siger Mette på 11 år. Det kræfter ofte en balance gang mellem tid, møder og daglige gøremål at opfylde behovene hos alle i familien. Vi søskende som vokser op med en bror eller søster med et handicap har brug for anerkendelse og at føle os specielle ligesom vores bror eller søster. Ved at følge nogle af disse tips hjælpe det til at vi søskende lærer, at vi er vigtige medlemmer af familien. 
Tal med os søskende. Vær 100 % ærlig omkring min bror eller søster situation. Vi læser alderssvarende bøger om handicap, fortæl os om min bror eller søsters særlige behov og vær åben for at vi kan få besvaret eventuelle spørgsmål. Husk far og mor, der er ingen spørgsmål der er forkerte.
Skab familie tryghed. Det er naturligt for os søskende en gang imellem at have nogle negative følelser om vores brors eller søsters handicap. Vær lyttende far og mor overfor disse følelser og giv os mulighed for at det er ok at tale om følelserne også dem som måske ikke er så rare at lægge øre til.
Giv individuelt tid til os søskende. Tag os med til forskellige aktiviteter, som fokuserer på de ting, vi hver især kan lide at gøre. Vi vil elske at have far eller mor for os selv også selvom det kun er i korte perioder.
Planlæg gode familie aktiviteter. Find på nogle aktiviteter, som vi alle i familien kan nyde sammen, såsom at gå en tur i skoven, spille et spil eller sætte noget musik på og dans. Det giver familiesammenhold ved at lære os søskende at lege og skabe en god relation til vores bror eller søster med et handicap.
Giv os søskende selvstændig plads. Vi søskende har brug for at have et sted der er vores egen. Hvis det ikke er muligt at give mig mit eget værelse så skab et særligt rum, hvor jeg kan have mit legetøj og andre personlige ejendele. Sørg for, at vi søskende har tid til os selv, når jeg har brug for det.
Giv os søskende fritidsaktiviteter. Find på aktiviteter som vi søskende nyder, såsom sport, dans eller spejder. Tilmeld mig til nogle aktiviteter for at give os mulighed for at få nye venner uden for vores familie.
Find en søskendegruppe til mig. Vi søskende vil sandsynligvis drage en kæmpe fordel ved at tale med andre søskende til børn som også har en bror eller søster med et handicap. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tilbyder sådanne grupper. Se yderligere her på bloggen eller på hjemmesiden www.aadalskolen.dk 

Søskendegruppe og søskendekursus er det samme

En søskendegruppe er for børn som har en bror eller søster med et handicap
Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendegrupper for børn i alderen 9-12 år. Næste søskendegruppe begynder i 2015 og varer i alt 42 timer fordelt gennem 3 weekends. Det særlige ved en søskendegruppe er at du møder andre jævnaldrende som har mange af de samme oplevelser som dig. Du oplever et fantastisk fællesskab, taler med andre børn, lærer nyt om handicap, får besvaret de spørgsmål, får gode ideer, kommer på en søskendecamp med overnatning, har det sjovt sammen med de andre og hvis du har lyst får du også nye venner.
Ådalskolens søskendekursus tilbyder et spændende, sjovt og seriøst program som hjælper du til at forstå din brors eller søsters handicap endnu bedre. 
Nikolaj, en dreng på 11 år som har været på søskendekursus siger, at ”Ådalskolens søskendekursus var ligesom et honningdepot i min hverdag. Et sted hvor jeg fik fortalt alt det jeg længe havde ønsket mig og et sted hvor jeg lærte en masse nyt om min søster der er meget handicappet”.

torsdag den 18. december 2014

Lærere kan også tale med børnene om søskenderelationen

Ifølge John Quist Frandsen, socialpædagog og medarrangør af Ådalskolens søskendekurser i Ringsted, er der en række signaler, man kan være opmærksom på. "Fra undersøgelser ved vi, at søskende kan få stress symptomer og almindelige trivselsproblemer, som vi også kender fra andre områder. Det kan være, de får hovedpine, ondt i maven og har svært ved at koncentrere sig i skolen. Årsagerne kan være mange: At man tit skændes derhjemme, at de påtager sig et for stort ansvar, at forældrene er meget kede af det eller et så enkelt problem som at få ro og plads til at lave sine lektier".
Søskende går måske deres egne veje
Nogle søskende kan have en følelse af at blive overset, fordi de savner opmærksomhed. Resultatet er, at de prøver at finde deres egne veje. "Det kan betyde, at de ikke tager kammerater med hjem eller ikke er særligt meget hjemme. Det kan også være, de overtager den adfærd, som den søskende har, fordi de har opdaget, at det giver opmærksomhed. Så prøver de, om det virker. Eller måske prøver de at gøre alt, som de tror, forældrene gerne vil have, de skal gøre, for på den måde at tiltrække sig deres opmærksomhed. Børnene tager ansvaret på sig", siger John. Når man er blevet opmærksom på signalerne, er næste skridt at tale med barnet om de følelser, der kan være forbundet med at have en søskende med handicap. Men man skal sørge for at tale om det uden at gøre problemerne større, lyder rådet.
Lærere kan også tale med børnene om søskenderelationen
Lærere og andre fagpersoner kan først og fremmest gøre en forskel for børnene ved at sætte fokus på søskenderelationen og tale med både børn og forældre om, hvordan det er at være bror eller søster i familien. Man kan også enten henvise til eller selv tage initiativ til en søskendegruppe eller et søskendekursus, hvor børnene kommer til at tale med nogenlunde jævnaldrende, der også har en søster eller bror med et handicap. Formålet med søskendekurser er at give børn viden om deres søskendes handicap eller sygdom, at give dem redskaber til at håndtere svære situationer i hverdagen og at støtte og hjælpe dem til at forstå de tanker og følelser som de har. Mange søskende til børn med handicap eller sygdom føler sig anderledes og alene. Forældre og kammerater har svært ved at forstå, hvordan de har det, så grupperne fungerer også som et frirum, hvor det handler om dem selv og deres oplevelser - og ikke så meget om deres søskende, som typisk får og kræver meget opmærksomhed.

onsdag den 17. december 2014

Rollen som søskende er en livslang ressource

Det er sjovt og så får man nye kammerater

Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekursus for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et eller andet handicap. Et søskendekursus handler om at få en særlig mulighed, at sætte ord på, fortælle, opdage at der er mange andre børn som har det præcist som mig og ikke mindst få en god, sjov og udbytterig oplevelse med hjem. Vi har spurgt de 3 drenge fra sidste gang, hvad de mener om søskendekurset og her er deres svar:
Drengene er alle i alderen 9-12 år og har en masse til fælles. En af de ting, som alle drengene kan tale sammen om udover fodbold og computerspil er, at de har en bror eller en søster med et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 gruppeledere Birgit, Birgitte og John sørget for efter nu kun 2 lørdage på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse.
Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Nikolajs mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om Ådalskolens søskendekursus. Nikolajs familie tæller i alt 3 børn, hvoraf den yngste dreng har diagnosen autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Nikolajs familie fortæller, at de udmærket kender til en presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap.

Nikolaj nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Nikolaj. Børnene hører og oplever, hvad det vil sige at være søskende til en som har et handicap, der deles historier og lyttes til de mange gode råd på kryds og tværs i børnegruppen. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi tager med hjem i hverdagen," siger Nikolaj. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

mandag den 15. december 2014

At komme på søskendecamp er noget helt særligt

Ådalskolens søskendecamp er en mulighed for at møde andre i samme situation.
11-årige Maria og 12 andre børn i alderen 9-12 år har været på søskendecamp til Niløse, som afholdes i forbindelse med Ådalskolens søskendekursus. ”Det har godt nok været en en lærerig oplevelse, siger Maria”. ”Jeg har lært at blive bedre til at forstå min storebror der er udviklingshæmmet og acceptere hans forskelligheder. Jeg vil helt klart gerne med en anden gang for det rigtig sjovt. Jeg fik også mange gode venner. Søskendekurset har jeg haft meget brug for i hverdagen,” fortæller hun. ”Jeg vil helt klart anbefale søskendekurset til andre børn som også har en bror eller søster med særlige behov. For det er en mulighed for at være aktiv med andre børn i samme situation, så man ikke føler sig helt alene.”

onsdag den 10. december 2014

Skolebestyrelsen bakker op…

Vi er meget glade for, at Ådalskolen har taget initiativ til at afholde kurser for søskende, som har en bror eller en søster med et handicap. Vi, som skolebestyrelse, vil gerne bakke tiltaget op, hjælpe med at udbrede viden om kurset og anbefale andre forældre at give deres børn mulighed for at komme afsted. Et medlem fra skolebestyrelsen har allerede haft sit barn på søskendekursus og oplever, at det har været en kæmpe lettelse for barnet at møde og tale med andre i samme situation. Søskende får mulighed for at dele deres erfaringer og indsigter omkring det at have en bror eller en søster med handicap. På søskendekurset får børnene et frirum, hvor det er dem og deres tanker og følelser, som er i fokus – og ikke deres søskende med handicap, som i hverdagen ofte får og kræver meget opmærksomhed. Vi håber derfor, at Ådalskolens søskendekursus i årene fremover vil strække sig langt ud over Ringsted kommunes grænse, således at rigtig mange børn fremover får lejlighed for at deltage.

”Det er som om man er lidt lettere, når man går hjem fra søskendekurset”

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted
Søskendekurset henvender sig til børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. På kurset er børnene sammen med andre børn på deres egen alder og de arbejder sammen på kryds og tværs. Kurset basseres på alt fra leg til snak, og for os som voksne handler det om at skabe et trygt rum, hvor børnene kan tale om alting. Der er fokus på søskende og de skal møde andre, der har det på samme måde som dem selv. Og så ved søskende generelt utroligt meget om deres søskende med handicap og hvordan de bedst skal omgås. Det er børnene, som er eksperterne – de ved det bare ikke selv endnu, det får de en øget bevidsthed om, imens de er på kursus. Pointen at opleve, at de ikke er alene med de daglige udfordringer giver dem en stor mulighed for at ”spejle” sig i andre børn. Kursus indholdet er bredt og alderssvarende lige fra sjove, udfordrende aktiviteter og lege til undervisning i handicap samt italesættelse af følelser, tanker og oplevelser der er forbundet med at være søskende. Alle metoder og aktiviteter der bruges på kurset er i direkte børnehøjde. Børnene forbinder sig meget hurtigt med hinanden og efter ganske få timer er nye venskaber skudt frem. Set udefra virker det som om, at søskende rigtig hurtigt finder frem til det fællesskab, som de er samlet om.

Søskende har et særligt livsvilkår

Børn som vokser op med søskende med et handicap er i en situation der præges af et særligt vilkår. Forskning og generel erfaring fortæller, at det har indvirkning på alle familiemedlemmerne, at der er et barn med et handicap idet det ikke kun er forældrene, som oplever anderledes hverdagsvilkår. De fleste børn i familierne lever et fuldstændigt normalt liv, har de samme behov som alle andre børn, tænker mange af de samme tanker men nogle gange har de brug for at kunne ”læsse af til andre”, som kender til de selv samme forhold. Det viser sig nogle gange, at kun få klassekammerater ved, at barnet har en søskende med et handicap. Hvordan børn reagerer på at have en søskende med et handicap afhænger af flere ting, hvilket handicap der er tale om, børnenes egen alder, alderen på deres bror eller søster og hvordan handicappet tackles af forældrene. Det vil selvfølgelig også afhænge af, hvordan forældrene støtter børnene i familien. Større søskende kan ofte dele de samme følelser af at have ”mistet” eller ”hvorfor lige min bror” ligesom forældrene. Derfor er det vigtigt, at børnenes følelser tages alvorligt, at de anerkendes og at der er god plads til at lytte. Søskende har generelt en masse morskab sammen med deres bror eller søster og på den lange bane lærer det børnene at være mere omsorgsfulde, tænksomme og sociale. Kompetencer som opleves langt stærkere end andre børn på deres egen alder.
Børnene fortæller
En families trivsel påvirkes af de forskellige situationer som hverdagen byder. Her er nogle eksempler som børn fortalte om på Ådalskolens søskendekursus i efteråret.
”Vores familieferie og især weekender kan være en stor udfordring”
”Jeg savner alene tid med mine forældre og følelsen af jaloux har jeg en gang imellem selvom jeg godt ved at min søster er handicappet”
”Jeg kan godt føle mig skyldig, hvis jeg beklager mig fordi mine forældre forventer, at jeg tager mig af min bror”
”Jeg har ikke altid lyst til at passe min lillesøster, når jeg har besøg af mine egne kammerater. Det er pinligt, at min søster siger mærkelige lyde eller pludselig bliver afsindig tosset”
”Jeg kan godt blive bange for, hvad handicappet betyder for ham, når vi bliver voksne. Hvem skal passe min storebror?”
”Inden søskendekurset troede jeg at jeg kunne blive ”smittet” af handicappet og at det kunne ramme mig selv”
”Jeg kan ofte blive en lille hjælper, når min mor lige skal nå at handle ind eller kommer sent hjem fra arbejde”
”Jeg kan blive bekymret eller vred på mine forældre, hvis jeg oplever at min mor eller far ”sørger for meget”, er trætte eller er presset af de mange ekstra omsorgsopgaver der følger med”
”Jeg føler, at der ligger et ekstra pres på mine skuldre for at få en bestemt uddannelse eller eksamen fordi min bror aldrig vil kunne få en uddannelse”
At have mulighed for at italesætte nogle af disse issues med andre børn som kender situationerne hjælper børnene til at opdage, at de andre på søskendekurset rent faktisk oplever mange af de samme ting som dem selv. Pludselig går det op for børnene, at de har nogen at dele deres tanker og oplevelser med og det er fantastisk forløsende.
Maria på 9 år fortæller:
”Det værste er faktisk det med, at andre i klassen synes, at jeg ikke gør det godt nok. At jeg er en irriterende kammerat, fordi min lillebror ikke opfører sig som alle andre børn, siger Julie og fortsætter. ”Når jeg har stået i sådanne situationer, har jeg været glad for at jeg i søskendegruppen kunne fortælle om min historie, ”få luftet ud” og vendt nogle af tankerne med dem. Jeg har været rigtig heldig at have nogen at snakke med, så jeg ikke går med det inde i mig selv. De voksne på søskendekurset siger til mig, at omgivelserne ofte har svært ved at forstå et handicap og konsekvenserne af det og at det ikke er mig, som der er noget galt med. Det føles godt og giver mig fornyet energi.”
Søskendes relationer
Hvordan børnene udvikler sig sammen med deres søskende påvirker selvfølgelig den måde, de bliver på som menneske og former deres liv. Gennem barndommen og livet bruger de meget tid sammen med deres søskende og sammen med dem får de sandsynligvis den længst varende relation. Derfor er netop relationerne mellem søskende et meget vigtigt emne. For hvordan skaber man gode relationer blandt søskende? Det er der sikkert rigtige mange bud på og forskellige meninger om. For børnene som har en bror eller søster med et handicap kan opgaven med at skabe relationer være mere udfordret. Det er ikke altid så let, som det måske lyder. I gamle dage blev børn med et handicap anbragt på store institutioner eller stuvet væk på anstalter forskellige steder i landet. Ofte blev man som familie rådet til at glemme, at familien havde et handicappet barn. Få jer et nyt barn var ofte overlægens råd på fødeafdelingen. Det må have været usandsynligt smerteligt for alle parter og det kan være svært at forstå, at en sådan en holdning ikke er så mange år gammel endda. Nu om dage er tiderne heldigvis anderledes og de fleste børn uanset deres handicap, tilbringer det meste af deres tid sammen med deres familie. Det betyder jo, at kontakten med deres brødre og søstre, er langt mere kontinuerlig. Det er derfor ikke overraskende, at nogle forældre ønsker at tale om vigtigheden af søskenderelationer, op-og nedture i dagligdagen og i højere grad søger rådgivning i håndtering af eventuelle problemer der kan opstå i familien. Alt dette er der i dag langt hen ad vejen også mulighed for. Derfor giver det rigtig god mening at indtænke søskende en langt mere betydningsfuld rolle på den gode måde. Netop det at arbejde med relationer er alfa og omega.
Tobias fortæller

En af drengene fra søskendekurset, en 10 årig dreng Tobias fortæller om søskendekurset på denne måde. ”Jeg kan genkende rigtig meget af det de andre børn på kurset fortæller f.eks. at have et stort ansvar og meget tålmodighed. Jeg er nogle gange en tredje voksen og det er ikke fordi jeg skal gøre det, men fordi jeg kan se, at min mor og far har brug for hjælp og jeg kan mærke, at de er ved at blive trætte. Så kan jeg bare ikke lade være med at hjælpe. Jeg kan også genkende det med at ens bror eller søster med handicap får mere opmærksomhed og det er nogle gange ret træls. Søskendekurset var en fantastisk øjenåbner for mig. Jeg er begyndt at se min familie på en anden måde. Jeg har fået meget mere lyst til at fortælle mine kammerater om min lillesøster og alle de ting som hun klarer på trods af, at hun har et handicap og ikke kan tale, fortæller Tobias.

tirsdag den 9. december 2014

Et rigtig godt indspark fra Mette

"Det handler ikke så meget om hvilket handicap min bror har, men mere om hvordan jeg tænker om det på". Sådan begynder Mette hendes e-mail og vi har fået lov til at fortælle jer, hvad det egentlig er at Mette mener. Måske lyder det som volapyk, det gjorde det også for Mette i begyndelsen, men ikke mere. Hun har på Ådalskolens søskendekursus lært om tanker og hvad tankerne gør ved os. Da Mette første lørdag ankom til søskendekurset var hun en pige som mange andre, på 11 år, går i folkeskole i Køge, har fritidsinteresser, har flere veninder og kan godt lide ”One Direction”. Da Mette skulle beskrive hendes familie var det med en morfar og mormor, far og mor og en storebror som er handicappet. Handicappet kaldte Mette for ADHD og autisme i en blanding. Hun vidste en masse om ADHD og autisme, ja for Mette havde jo hele hendes liv levet med hendes storebror og kendte ikke til andet. Efterhånden som Mette blev mere tryg på søskendekurset ville hun fortælle mere og mere fra hendes hverdag, om alt det hun synes var sjovt og spændende, men også om de mange tanker hun gjorde sig som søster. Nogle af tankerne var, ”det er godt nok irriterende at have en storebror som er så pinlig”, ”hvad tænker de andre fra klassen” og ”jeg elsker ham, men hvordan skal det gå i fremtiden” bare for at nævne få af de mange tanker hun havde. På søskendekurset lærer børnene en teknik som kan udskifte deres tanker. Vi kalder det for røde og grønne tanker. Kort sagt er de røde tanker dem som ”driller” os og de grønne tanker dem som ”hjælper og støtter” os. Ved hjælp af teknikken og naturligvis en masse træning fik Mette lært at se hendes storebror i et helt andet lys. ”Ja min storebror er pinlig for mig en gang imellem, men han gør det ikke med vilje og jeg elsker ham”. At kunne forvandle sine røde tanker til grønne tanker er en metode som skal trænes, men det første skridt tager du på søskendekurset. Derfor er vi superglade for Mettes e-mail for den viser præcis det vi så gerne vil frem til: Du kan ikke forandre virkeligheden, men du kan forandre den måde du oplever den på.    
Så når Ådalskolen i Ringsted ruller endnu et søskendekursus ud for børn i alderen 9-12 år så er det for at skabe en platform hvor de kan møde og ikke mindst lære af hinanden. Børn på et søskendekursus har søskende med mange forskellige handicaps, funktionsnedsættelser eller diagnoser og læringen i det fællesskab er guld værd både på den korte og lange bane. Derfor kom afsted på et søskendekursus.

mandag den 8. december 2014

E-bog med gode tips til en god jul

Ådalskolens søskendekursus var sidste år med til at lave en guidebog sammen med Janni Pilgaard. En bog som er en rigtig god hjælp i en julehverdag og delt mere end 4000 gange. Vi arbejder nu på en ny udgave men indtil den kommer vil vi gerne dele denne. Håber I alle kan få stor glæde af den.
Samtidig håber vi også, at I vil have lyst til at benytte Ådalskolens tilbud om søskendekurser til jeres børn i alderen 9-12 år, som er barn til en søskende med et handicap. Læs mere på hjemmesiden www.soskendekursus.blogspot.dk og ansøg kommunen om tilskud i god tid.
De bedste hilsner og en glædelig jul til alle
Birgit, Birgitte og John fra Ådalskolen


En søskendegruppe for børn som har en bror eller søster med et handicap

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendegrupper for børn i alderen 9-12 år. Næste søskendegruppe begynder til marts 2015 og varer i alt 42 timer fordelt over 3 weekends. Det særlige ved en søskendegruppe er at du møder andre jævnaldrende som har mange af de samme oplevelser som dig. Du oplever et fantastisk fællesskab, taler med andre børn, lærer nyt om handicap, får besvaret de spørgsmål, får gode ideer, kommer på en søskendecamp med overnatning, har det sjovt sammen med de andre og hvis du har lyst får du også nye venner.

Ådalskolens søskendekursus tilbyder et spændende, sjovt og seriøst program som hjælper du til at forstå din brors eller søsters handicap endnu bedre. Nikolaj som har været på søskendekursus siger, at ”Ådalskolens søskendekursus var ligesom et honningdepot i min hverdag. Et sted hvor jeg fik fortalt alt det jeg længe havde ønsket mig og et sted hvor jeg lærte en masse nyt om min søster der er handicappet”.

fredag den 5. december 2014

Børnene hjælper hinanden på et søskendekursus

Mathias på 11 år fortæller os på søskendekurset, at det „ikke så let at snakke med forældrene om det, som er vanskeligt, når det vanskelige handler om ens søster med autisme“. Mathias fortæller også at det er svært at finde tid til at tage emnet op – det drukner simpelthen i hverdagen. Søskendes stemmer kommer derfor ikke altid frem, bare fordi man spørger – men man kan høre den tydeligere, når der gives tid, tillid og ro. Dertil skal man være opmærksom på, at nogle gange ønsker søskende ikke at sige alle de ting, de har på hjertet til deres forældre. De ved jo, at også de kan være både kede af det, forvirrede og ikke mindst trætte. „Hvordan går det“, spørger vi voksne ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“, svarer mange af os så. Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det i skolen i dag“, spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et svar, som sikkert ikke er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på eftermiddagen spørger til barnets skoledag. På lignende vis svarede 10-årige Ida da også kort og roligt: „Det går udmærket“, da vi en lørdag på søskendekurset spørger hende, hvordan det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet godt igennem hjerteoperationen. Men heldigvis fik Ida lov til at fortsætte på søskendekurset og dermed mulighed for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem ord og tegninger, hvordan det så ud inde i hende, kom her kom et andet billede frem. Halvdelen af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden halvdel bestod af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på tegningen, viste det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer. Hvordan det opleves for Ida at have en bror med en hjertesygdom kan man ikke lige opdage, når man bare spørger i første omgang. På denne måde kan vores overflade være meget forskellig fra det, der er inde bag. Derfor er det også vigtigt for os gruppeledere at understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer med på søskendekurserne ikke kommer ved hurtige samtaler i en hvilken som helst kontekst. De fleste af dem er kommet frem i den ramme, hvor søskende over en rum tid har haft mulighed for at blive trygge, og hvor der er opbygget tillid til, at de bliver hørt på – både af voksne og af de andre søskende, som har oplevet noget lignende i deres liv. Dette er et af kendetegnene bag de søskendekurser som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.

onsdag den 3. december 2014

Søskende lægger øre til hinandens hverdagsoplevelser

Ådalskolens søskendekursus begynder til marts
Formålet og tankerne bag et søskendekursus er at skabe en særlig indsats for de børn, der har en bror eller søster med et handicap. I en søskendegruppe er der særlig fokus på børnenes individuelle behov. Der skabes mulighed for snak og hygge blandt børnene og de kan nemt komme til orde i et mindre og meget trygt forum. Det enkelte barn kan vælge at fortælle sin historie, men det er ikke en nødvendighed for, at gruppen kan fungere og alle børn får noget ud af at deltage. I gruppen arbejdes der med konkrete øvelser, lege og aktiviteter, hvor der eksempelvis tales om det at vokse op sammen med en søskende med et handicap. Vi ser film og taler om ligheder og forskelle bagefter, lytter til hinanden og kommer med gode alternative løsninger på problemer, vi lægger øre til hverdagsoplevelser, drillerier i skolen og taler om tanker og følelser. Ja alt det som de deltagende søskende synes er vigtigt.
Som det helt store højdepunkt på søskendekurset tager vi på en søskendecamp der varer 2 dage og som indeholder en overnatning. Det er sjovt og hyggeligt at være afsted og alle børnene kender hinanden rigtig godt på dette tidspunkt. Formålet med søskendegrupperne er også i lige så høj grad at give børnene mulighed for at mødes og hygge sig. Lidt ekstra opmærksomhed og interesse er ofte en stor del af det nogle af børnene har brug for. Dynamikken i gruppen og de fællestræk, som karakteriserer børnenes situationer bruges til at støtte det enkelte barn i dets personlige udvikling. Børnene vil hurtigt opleve, at der er andre på kurset, der går rundt med samme tanker og oplevelser og vil derfor føle sig som en del af et unikt fællesskab. Ideen er grundlæggende at styrke børnenes mestring i hverdagen sammen med deres søskende og skabe grobund for et socialt netværk blandt de andre børn.

mandag den 1. december 2014

Søskendekursus på Ådalskolen


Jeg har lært at have en blød venlighed

Søskendekursus til marts 2016
I dette afsluttende blog indlæg fortæller Maria hvordan det er at have en storebror med Downs syndrom. "Gennem hele min barndom har Niels været anderledes og når jeg kikker tilbage har det været med meget blandede følelser. Der har været gode og meget svære perioder og selvom vi er voksne nu er der fortsat tider, hvor det er rigtig svært. Min storebror lærte mig ihvertfald, at alt det som er anderledes ikke behøver at være farligt, jeg har meget stor tålmodighed og jeg mener selv at jeg er god til samarbejde og til at have empati. Som oftest tager jeg de ”svages parti” og jeg kæmper en brav kamp for at få alle til at have det godt. Alt sammen kompetencer som jeg har lært i lyset af at have en bror med et handicap. Niels lærte mig ikke at dømme andre på, om de har et handicap eller ej. Jeg tror, jeg har lært at have en blød venlighed, der er kommet fra at have Niels som bror. Jeg har et godt forhold til Niels. Vi taler ofte i telefon og vi bor tæt på hinanden, så jeg henter ham tit hjem til mig for at få en sandwich, sodavand eller vi ser noget tv sammen. Vi er også begge tæt med vores forældre, så vi hænger ud med dem helt regelmæssigt. Vi nyder også at gå i biografen. Niels er en film guru. Han ved mere om skuespillere, skuespillerinder og film end nogen anden jeg kender. Vi elsker også at tage ud på mine forældres båd om sommeren. Åh, vi elsker også skuespil og musicals; vi så "Chicago" i København og vi kan også begge lide håndbold. Som søster til en storebror der har et handicap kan jeg kun anbefale alle der har søskende med et handicap at deltage i et søskendekursus hvis I får muligheden for det. En af grundene til at jeg har haft det så godt med min bror er, at jeg lærte at forstå hvad et handicap er og jeg lærte at forstå hvad det var min storebror ville fortælle mig/os. Alt sammen noget som jeg lærte og indså på søskendekurset og som har hjulpet mig helt enormt i min ungdom". Mange tak til dig Maria fordi du ville dele din historie. Vi håber, at dine erfaringer kan bruges af en masse andre som står i den samme situation som dengang du var barn. Ådalskolen i Ringsted afholder endnu et søskendekursus til marts 2015.

lørdag den 29. november 2014

Børn som har søskende med ADHD

Ådalskolen i Ringsted udbyder søskendekursus til marts 2015

Hvad var udfordringerne?

Vi fortsætter bloggen om Maria som fortæller hvordan hun har oplevet at være både lillesøster og storesøster til en søskende med Downs Syndrom. Jeg tror egentlig den største udfordring for min storebror var hans bevidsthed om sit handicap fra en ganske ung alder. Han har altid haft et ønske om at være normal og ligesom alle andre. Han ønskede at kunne køre bil og gå ud til fest om fredagen, mens jeg gik i gymnasiet. Han ønskede også at gå på bar for at få en øl, ligesom det jeg begyndte på i min studietid. Men for min lillebror var det hele ganske anderledes. Han fornemmede selv at være anderledes og det var ofte et stort irritationsmoment for ham. Alle mennesker har sin egen kamp for at acceptere sig selv for, hvem de er, og min familie og jeg altid forsøgt at hjælpe Niels med det. For mig, var min største udfordring at kunne acceptere ham, som han var og særligt at kunne håndtere de perioder hvor Niels havde det svært. Jeg kunne være flov, når Niels blev sur på naboerne eller på gaden. Jeg tror også jeg i en årrække trak mig væk fra ham fordi jeg selv var usikker på min rolle og egentlig følte mig ”fyldt op”. Efter nogle år, hvor jeg også selv blev færdig med min uddannelse var der ligesom mere overskud til at optage kontakten med Niels igen. I bund og grund er Niels jo min bror og jeg elsker ham, men der er også bare nogle ting som jeg selv gerne vil gøre. Maria er som mange andre søskende som har en bror eller søster med et handicap. Hun har taget et stort ansvar gennem hendes barndom, hjulpet til som et hvert barn ville gøre det, men Maria skal også huske på hendes egne behov og det som hun har lyst til at lave. På Ådalskolens søskendekursus er der mulighed for at tale om, hvordan det er at være søskende til et barn med et handicap. Mange af de historier som fortælles på søskendekurserne er meget enslydende og for mange søskende er det en særlig fornøjelse at opdage hvor mange ting de egentlig har til fælles med hinanden.

torsdag den 27. november 2014

Hvad så med mig?

Hvordan er det at vokse op med en bror som har Downs syndrom?
I hele Marias barndom var Niels ikke en typisk bror. Niels var 4 år da Maria blev født og de boede sammen med deres far og mor i en forstad til København. Niels kunne ikke hjælpe Maria med lektierne eller tage med på legepladsen. Men Niels, som har Downs syndrom har givet Maria noget som ingen anden bror har kunnet give – nemlig betingelsesløs kærlighed. For Niels er altid glad og han glæder sig altid til at Maria idag kommer forbi på hans opholdssted. I dag er begge børn voksne godt op i 20 erne, og vi har haft besøg af Maria som fortæller om hendes barndomsoplevelser. En barndom som ind imellem også var præget af store udfordringer. Det blev til en meget lang samtale som var så god, at vi har valgt at blogge om det og fået lov til af Maria at dele de mange oplevelser. Maria fortæller, jeg synes generelt min barndom både har haft sine op- og nedture. Jeg oplever at jeg blev meget moden allerede da jeg var ganske ung fordi jeg både tog og fik et større ansvar i familien. I begyndelsen husker jeg ikke ret meget af Niels handicap, kun nogle voldsomme skrigeture når vi var i supermarkedet. Jeg troede det var helt normalt, men som årene gik gik det op for mig at Niels var handicappet. Jeg opdagede at Niels var anderledes og at andre børn på min alder havde søskende som ikke gjorde som Niles. Dengang var det ikke muligt at møde andre søskende, så jeg kan kun anbefale, at hvis du som barn har en bror eller søster med et handicap og får mulighed for det: Så tag imod og kom afsted på søskendekursus. Det vil helt sikkert kunne give dig noget. Bloggen fortsætter med flere uddrag af samtalen med Maria.

tirsdag den 25. november 2014

Søskende kommer på en søskendecamp


Vi skaber opmærksomhed omkring søskende

Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Næste kursus begynder til marts 2015 og der er åbent for tilmeldinger allerede nu. En af gruppelederne bag søskendekurserne John Quist Frandsen fortæller her om nogle af de bevæggrunde der er for at tilbyde kurser for søskende. Et søskendekursus er et særligt forum, som vi har udviklet her i Ringsted på baggrund af årelang erfaring med familier der har et barn med et handicap. Vi har gentagne set og hørt at et handicap påvirker alle og hele familien. Ådalskolens søskendekursus sætte således direkte spot på søskende fordi de ofte i den store hverdag let kan blive ubevidst overset. Ingen er i tvivl om, at søskende har brug for opmærksomhed fra deres forældre, de har brug for hjælp til at forstå handicappet, og i de ting som de skal indgå i. De fleste har gavn af et forum hvor de kan fortælle og berette om deres del af virkeligheden og sepjle sig i andres virkeligheder. Når et behov bliver overset, kan søskende blive indesluttede, få en vanskelig adfærd, eller føle sig pinlige over deres handicappede bror eller søster. Forældre til børn med handicap allerede har en masse at gøre - nogle gange uden meget søvn eller hjælp. At have opmærksomhed på de andre søskende i familien kan virke som en opgave, man bare ikke har tid til. Ikke af uvilje, men døgnet har simpelthen kun 24 timer. Imidlertid behøver den særlige opmærksomhed ikke at tage masser af tid. Det er bedre at have en mor eller fars fulde opmærksomhed i kort tid, end meget tid med med mange distraktioner. Hvorfor det er vigtigt at give søskende opmærksomhed. Du viser dine børn at du elsker dem og hjælper dem til at føle, at de noget også er betydningsfulde - fx vil søskende føle sig endnu mere elsket, når de finder en lille seddel fra dig i deres madkasse. Det hjælper til at reducere jalousien overfor deres handicappede bror eller søster, når søskende får en-til-en tid med dig - fx søskende, der har 15 minutter hver dag til at spille et boldspil med dig. Det hjælper søskende til at udvikle god opførsel, når du giver dem opmærksomhed for at gøre det rigtige - fx når din søskende barn leger godt med et andet barn, giver du det et knus eller siger "Det er en dejlig spil”. Mange forældre undlader at fortælle søskende om deres brors eller søsters handicap. De kan være i tvivl om det vil være for oprørende og mere skade end gavn. Men ligesom forældre har søskende også brug for at vide, hvad der sker for bedre at kunne forstå. Det hjælper også søskende til at forstå, hvorfor tingene derhjemme er anderledes med deres bror eller søster - fx en søskende kan forstå, at deres bror eller søster får mere opmærksomhed fra mor og far, fordi de har brug for mere hjælp og ikke fordi mor og far elsker det handicappede barn mere. Det hjælper også med at forbedre forholdet mellem børn og deres handicappede søskende - f.eks søskende, hvis bror eller søster har vanskeligheder i en leg kan bedre forstå, at dette er på grund af handicappet og ikke fordi deres bror eller søster ikke kan lide dem. Når forældrene ikke fortæller søskende om effekten af handicap er det som regel værre, end hvis de havde fået den information. De kan høre ting fra andre, eller læse ting på internettet, som ikke er korrekte. De kan lave deres egen version af, hvad der sker, og som kan være værre end virkeligheden. Når de finder ud af, at du har holdt oplysninger fra dem, kan de føle sig vrede og mistroiske over for jer. Hvordan fortæller vi søskende om handicap? Start tidligt - fortæl dine børn om diagnosen og hvad det ord betyder. Besvar spørgsmål som de kommer op og husk på at de fleste børn er meget konkret tænkende. Vær åben og ærlig - det hjælper dit barn til at stole på dig. Hold børnene up to date, hvis der er noget omkring handicappet der ændrer sig. Børn vil også brug for mere detaljerede oplysninger, når de bliver ældre. Navnlig hvad der skal ske med deres bror eller søster, når de bliver voksne. De fleste børn kan lide at være medinddraget i ting, som angår familien. De kan lide at vide om de steder deres søskende går, og møde de mennesker, som støtter dem. De ønsker også at vide ting hvem der vil se efter dem, hvis en mor eller far skal på hospitalet med deres handicappede bror eller søster.

mandag den 24. november 2014

Ring eller skriv efter en kursusfolder

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted

Om en lillebror som hedder Jonas

Vi har endnu engang modtaget en e-mail fra en søskende, som vi har fået lov til at bringe her på Bloggen.
Dette indlæg er skrevet af en dreng på 11 år, som har en bror med ADHD. ADHD betyder ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) og er en neurologisk lidelse i hjernen med forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. Forstyrrelsen ses hos 2-5 procent af alle børn, hyppigst hos drenge. Årsagen hertil er ukendt. 
Min lillebror hedder Jonas, er 9 år har autisme og ADHD (ikke den bedste kombination hvis I spørger mig). Det er jo ikke en gave, det kan vi hurtigt blive enige om. Skulle jeg have valgt på alle hylderne, så var det ikke lige den hylde, som jeg ville have valgt. Uden at gøre det alt for negativt og samtidig ikke alt for positivt, så er det i hvert fald en udfordring og også på nogle punkter en forhindring, også i forhold til hans fremtid. Han ville for eksempel gerne være politimand, men det ved han allerede nu, at han ikke kan blive, når han har ADHD. Mine forældre har talt med ham om det. De siger, at ”din onkel kan heller ikke blive pilot, fordi han er farveblind. Det kan godt være, at du ikke kan blive politibetjent, men så kan du blive noget andet”. Jeg vil vædde med, at ingen ønsker sig en bror eller søster med ADHD. ”Nej, før min lillebror blev født jeg kendte slet ikke til, at der var noget, der hed ADHD. Men jeg elsker ham som han er. Jeg ville dog ønske, at mennesker omkring min bror vil se ham, som det menneske han er i stedet for at fokusere på hans ADHD. Nu må I ikke misforstå mig, det skulle ikke være sådan, at han skulle sidde i kørestol. Men altså det er igen det der med, at det er nemmere at se, når du har armen i gips, end hvis du har diagnosen ADHD. Selvom min lillebror tit går mig på neverne og jeg får lyst at "flå hovedet af ham" nok ikke lige så voldsomt så er han stadig lillebror og i min familie.

At vokse op med en søster eller bror, som har ADHD, kan være en særlig udfordring. Søskende kan have brug for at blive set og hørt og for at nogen interesserer sig for, hvordan de har det. De kan have glæde af at deltage i kurser sammen med andre søskende, hvor de kan få større forståelse for ADHD og dele erfaringer, tanker og følelser om det at have en søster eller bror med ADHD.
Ådalskolen i Ringsted afholder søskendekursus til marts og netop emnet her er altid aktuelt.

fredag den 21. november 2014

Søskendekurset ABC


Søskende kan komme på søskendekursus

Min bror David har autisme. Han er ældre end mig, så jeg har aldrig kendt til andet. Jeg er 12 år, elsker min bror, især når han får mig grine, når han laver noget sjovt bag ryggen på mor og far og når han siger sjove ting. Men jeg bliver også ked af det nogle gange, når jeg ser, hvor træt mor og far er og at de nogle gange bliver vrede på ham. Mor råber nogle gange af mig og jeg kan høre hende græde, når jeg har gået i seng. Jeg bekymrer mig om hende og jeg bekymre mig om min bror fordi fordi jeg kan se, at folk på gaden stirrer på ham, vender øjne når vi går ude at handle. Jeg ville egentlig ikke have at mine venner i skolen fik noget at vide om min bror, da jeg ikke ønskede at de skulle sige noget ubehageligt, men efter jeg har deltaget i Ådalskolens søskendekrusus i Ringsted har jeg fået meget mere mod på at fortælle om min familie til andre. Jeg begyndte med at fortælle det til min lærer og hun sagde mig, at hun også har en ældre bror med autisme. Jeg har talt med hende om ting, som når jeg bliver forstyrret og hun lytter til mig. Der er nogle ting som er nemmere at dele med andre og fordi jeg ikke ønsker at bekymre dem mere end de er i forvejen. Jeg vil anbefale alle børn som har ene bror eller en søster med et handicap at deltage på et søskendekursus. "Det er som om min verden blev meget nemmere efter det", slutter David med at sige. Det at kunne dele ens historie med andre som kender til det samme er en ting som er alfa og omega og noget som vi gør rigtig meget på et søskendekursus.

torsdag den 20. november 2014

Fedt de voksne gider lege hele tiden

12 drenge og piger har afsluttet Ådalskolens søskendekursus i foråret. De er alle vendt godt hjem med en masse oplevelser rigere og fra flere af dem har vi hørt, at noget af det bedste ved søskendekurset var at møde andre børn, lære noget om handicappet og vide, at der er mange andre børn som har præcis de samme oplevelser som dem selv. Her er lidt om hvad der sker på Ådalskolens søskendekursus. Første kursus lørdag er en varm velkomst. Efter ankomsten begiver nogle af børnene sig nysgerigt rundt på Ådalskolen og udfolder sig straks i snak og leg, imens andre lidt tøvende observerer det, som sker omkring dem. Det er vigtigt, at alle børnene på søskendekurset føler sig trygge og får en god velkomst. Derfor lægger vi vægt på, at børnene føler sig velkomne og at vi laver en masse samarbejdslege og sjove aktiviteter.
Vi ønsker at søskendekurset skal være ”en del af børnenes virkelighed”. Det at være søskende til en bror eller søster med et handicap er ofte en livslang udfordring på både godt og ondt. Det handler om helt almindelige børn med et ualmindeligt vilkår i livet. De vokser op og modnes under helt andre vilkår end deres kammerater og kan derfor sjældent spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den eneste i deres klasse, der har en søskende med handicap, og de har derfor ikke mulighed for, at dele hverdagens udfordringer med andre, der naturligt genkender og anerkender de anderledes opvækstvilkår. På mange måder er deres bror eller søster med handicap omdrejningspunkt for hele familien.
En mærkbar forandring...
Programmet på et søskendekursus er udfordrende og veksler mellem leg, undervisning, øvelser, fil og hygge. Børnene er begejstrede og har svært ved at holde latter og smil tilbage, når der legen ”Flagermus og flue” i gymnastiksalen sammen med forældrene. De er nemlig med i den første times tid på den første kursuslørdag. Det er ikke kun i forbindelse med legeaktiviteterne, at der sker forandringer, når børnene begynder at falde til. Nye venskaber udvikler sig, og behovet for at afprøve grænser mindskes. Også den tidligere så skeptiske finder sin rolle, som den ældste i gruppen, og giver en hjælpende hånd med de mindre børn.

På søskendekursus opdrager vi ikke på børnene...
Det er ikke problemer som er i centrum, r vi afvikler kurser for søskende på Ådalskolen, men derimod stemningen og indholdet, der skal være optimale, for at børnene får en fed oplevelse. Ifølge en af kursuslederne John Quist Frandsen er formålet med kurset ikke at opdrage børnene, men derimod at fylde dem med positive oplevelser og skabe et netværk som de meget ofte har brug for. Det gøres blandt andet ved, at børnene så hurtigt som muligt rystes sammen og kommer ud og afprøver aktiviteter sammen med de andre børn. Allerede efter de 2 til 3 timer føler børnene sig trygge nok til, at de fra hver deres side hiver og flår i os gruppeledere og forsøger at råbe højest om hvem, der skal sidde ved siden af hvem. Den højlydte summen vidner om, at børnene i løbet af meget kort tid føler sig tilpasse på Ådalskolens søskendekursus, som udgør rammerne for de følgende 3 lørdage.

”Fedt de voksne gider at lege hele tiden”
Som lørdagen går får de 12 børn nye kammerater og nyder den opmærksomhed, de får af gruppelederne. Julie på bare 11 år fortæller grinende, at det bedste ved søskendekurset er ”at de voksne gider lege hele tiden”. Nogle af børnene på kurset oplever en uvant bekræftelse og interesse fra gruppelederne, hvis eneste mål er, at indholdet undervejs skal leve op til børnenes forventninger. At dette er lykkedes ses tydeligt når dagen er kommet, hvor der skal tages afsked. Vi afslutter lørdagen med en særlig søskendeceremoni. Der bliver sunget, uddelt kram og sagt på gensyn til de nye venner og veninder.

tirsdag den 18. november 2014

Hvad har børn brug for der har en søskende med et handicap?

Hvad sker der med søskende, når der også er et barn med særlige behov i familien? Familielivet ændrer sig generelt og nogle gange ofte dramatisk, og behovene hos søskende overskygges af den intensive fokus på barnet med handicap. Uanset om du arbejder med forældrene, med børn med særlige behov eller med deres søskende, kan du hjælpe og støtte familierne til at anerkende og imødekomme behovene hos alle parter. Som professionelle på Ådalskolen i Ringsted er vi med til at give værdifuld vejledning til forældre, som i perioder kan være overvældet af daglige kriser og det kan være svært at finde tid til de andre børn i familien. Vi kan tilbyde og foreslå ressourcer, der giver et pusterum i en travl hverdag, således at søskende ikke bliver overbebyrdet og får en chance for at være børn i lighed med deres jævnaldrende kammerater. Ådalskolens søskendekursus henvender sig til børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Vores mål er at støtte søskende til at forstå og italesætte de bekymringer, som mange af dem oplever i hverdagen. På søskendekurset har vi også fokus på:
Præcise og alderssvarende oplysninger om handicap
Opmærksomhed på søskendes udviklingsbehov og følelsesmæssige behov
Anerkendelse af søskendes oplevelser og erfaringer
Hjælp med at skabe et godt netværk af relationer til jævnaldrene på søskendekurset

En familie som har et barn med et handicap er ofte på arbejde 24/7. Dette er især tilfældet, når barnet med handicap er hjemme på fuld tid. Selv når barnet er i skole i dagtimerne eller et andet tilbud er det vigtigt med ekstra støtte til søskende. Opmærksomheden til søskende kommer i sidste ende hele familien til gode idet det er søskendeforholdet som er det længst bærende livet igennem.  

mandag den 17. november 2014

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus


Hvordan er det at vokse op med en handicappet søskende?

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus for børn i alderen 9-12 år. Her møder vi børn som ved hvordan det er at vokse op med en handicappet søskende. Viktor som er 12 år fortæller hvordan det er at have en lillebror som har autisme. "Jeg husker at vi plejede at gemme os under dynen og vores mor skulle komme og finde os”. Min lillebror var vild med denne leg og kunne lege den i timevis. Jeg husker, at min lillebror blev diagnosticeret som autistisk, da han var 5 år gammel. Snart var der ikke mere gemmelege under dynen. Der var ingen kampe. Han trak sig tilbage ind i sin egen verden. Victor fortæller, at han er træt af folk, der siger," nå, det er ligesom at være enebarn, er det ikke? " Nej, det kunne ikke være mindre ligesom at være enebarn. Jeg er ikke enebarn. Jeg har en bror med autisme.

Check denne video som er rigtig god til at forstå, hvad det er at søskende oplever. Børnene som er i alderen 9-16 år taler om ensomhed, de gode oplevelser, pinligheder og fremtiden. Den er på engelsk, men virkelig god at lære af.

Hvordan er det at vokse op med en handicappet søskende?

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus for børn i alderen 9-12 år. Her møder vi børn som ved hvordan det er at vokse op med en handicappet søskende. Viktor som er 12 år fortæller hvordan det er at have en lillebror som har autisme. "Jeg husker at vi plejede at gemme os under dynen og vores mor skulle komme og finde os”. Min lillebror var vild med denne leg og kunne lege den i timevis. Jeg husker, at min lillebror blev diagnosticeret som autistisk, da han var 5 år gammel. Snart var der ikke mere gemmelege under dynen. Der var ingen kampe. Han trak sig tilbage ind i sin egen verden. Victor fortæller, at han er træt af folk, der siger," nå, det er ligesom at være enebarn, er det ikke? " Nej, det kunne ikke være mindre ligesom at være enebarn. Jeg er ikke enebarn. Jeg har en bror med autisme.

Check denne video som er rigtig god til at forstå, hvad det er at søskende oplever. Børnene som er i alderen 9-16 år taler om ensomhed, de gode oplevelser, pinligheder og fremtiden. Den er på engelsk, men virkelig god at lære af.

lørdag den 15. november 2014

Et søskendekursus er begyndelsen på et venskab

På Ådalskolens søskendekursus tænker børnene på hinanden mellem kursuslørdagene, i takt med at de lærer hinanden at kende. Som Rasmus på 10 år siger det, ”jeg har tænkt på, hvordan Nikolaj fra Kalundborg har det og i starten inden jeg lærte ham at kende troede jeg ikke, at der var andre, som havde haft de samme oplevelser som jeg, når ens lillesøster har et handicap”. Det har i lang tid fået mig at føle mig alene. Efter jeg er begyndt på søskendekurset er det blevet meget anderledes. Jeg tænker på de andre børn og det de fortæller på søskendekurset. Jeg tænker også på, hvad de andre mon laver, og hvordan de mon har det. At deltage i et søskendekursus fører nogle gange blivende venskaber med sig. To af børnene opdagede via søskendekurset, at der var andre elever på skolen også havde en bror eller søster med et handicap. Børnene fortæller at det bare er rart at vide, at de andre ”bare er der”. De behøver ikke mere kontakt end det. De mindste på søskendekurset oplever, at de godt kan være venner med nogen, der er ældre end dem selv. ”Altså vi tænker meget ens. Jeg plejer altid at sige til mig selv, at det er lige meget med alderen, bare man kan finde ud af det” (10 år). Børnene oplever søskendekurset som et socialt sted, ”hvor man møder nye mennesker og lærer dem bedre at kende”. Et barn mener, at øvelsen i at møde nye børn i fællesaktiviteterne og at tale med dem gør det nemmere at få venner nu end tidligere: ”Hver gang jeg prøver at få nogle nye venner i skolen, da jeg ikke var i gruppen, tog det flere dage, men... nu da jeg går på søskendekursus, så tager det kun max en halv time” (9 år).

fredag den 14. november 2014

Søskende fortæller om ”alenetid med mor eller far”

Når Ådalskolen i Ringsted afholder søskendekurser for børn som har en bror eller søster med et handicap er der flere emner som næsten altid går igen. På sidste kursus var der flere søskende som nævnte at de godt kunne ønske sig mere ”alenetid” sammen med deres forældre. Der er naturligvis altid meget forskel på hvad søskende godt kunne tænke sig og her er et resume af nogle af fordelene.
1) Forbindelsen mellem mor/far og søskende styrkes ved at være sammen – igen fuldstændig som med nære venner: Jo mere tid du giver dem, jo bedre bliver kontakten. Der er ingen afbrydelser fra søskende, eller kamp om hvem der nu har fået mest/mindst. Snakken kan være åben, og der er plads til lange pauser hvor der ikke er nogle andre der overtager tråden imens. En pige på 12 siger, ”at børn aldrig fortæller personlige ting på kommando, men at det opstår naturligt når tiden, rummet og roen er der”.
2) Ved alenetid er der ingen kamp om opmærksomheden. Børn kæmper naturligt med deres søskende om at blive set og hørt og ofte kan konflikter skabe en så dårlig stemning at hele familien lider under det. Der bliver ikke plads til at rose én af dem, fordi den anden straks vil føle sig overset eller forsøge på at få den samme ros. Et barn der føler sig fyldt op med voksenkontakt har ikke på samme måde brug for at mase sig frem i flokken, og der vil samlet set være et mere kærligt søskende samvær.
3) Nogle søskende er generte børn som har brug for mere selvtillid. En bror eller søster med et handicap som spørger og kommenterer hele tiden, skal nok få rigeligt med voksenkontakt. ”Men hvad med mig som er mere genert, stille – måske ikke så sprogligt hurtige siger en dreng på 11år. Alenetid med min mor eller far giver mig mulighed for at være i fokus, og udtrykke min mening. Det at lære at “jeg er værd at bruge tid på” og “min mening har lige så meget betydning som alle andres” er et budskab som jeg ikke kan undvære”.
4) Søskende oplever at hans eller hendes behov/interesser er noget forældrene gerne vil dele. Som familie kan det være svært at finde på aktiviteter som alle brænder lige meget for. Nogle vil male med vandfarver, nogle vil ud og gå i bjerge – og andre vil i butikker.  Alenetid med din far eller mor kan give dig mulighed for at lave lige præcis dét som du interesserer dig for, uden at resten af familien skal kommentere om det nu er godt, dårligt, kedeligt eller underligt. Når der er flere børn, kan det være en spændende opdagelsesrejse at finde fællesnævneren med hvert barn for sig: Hvilke interesser deler I, og hvad har I sammen lyst til at udforske? Det vil få søskende til at føle sig værdfuld. “Det jeg kan lide, er værd at bruge tid på – jeg behøver ikke være magen til de andre” som en dreng fortæller fra søskendekurset.
5) Alenetid er en god måde, hvor du virkelig lærer mig at kende, siger en dreng på 10 år. Måske tror forældrene at de kender mig ind og ud, efter at have fulgt mig lige fra det første sekund. Men hvad er det egentlig for et menneske, der gemmer sig inde bag H&M-tøjet? Hvad tænker jeg om sit liv i skolen, hvad drømmer jeg om at lave næste sommer og hvordan oplever jeg at have en bror eller søster med et handicap? Især med nogle søskende er det af stor betydning at bruge den tid med dem, da de ellers brænder inde med alle deres hverdagshistorier og tankerækker. Under alenetid vænner de sig til at åbne op og langsomt vil det følge med ind i familietiden. Børn er lige så forskellige som voksne, og det giver ikke mening at behandle søskende ud fra “lige for lige” princippet. Hvert enkelt familiemedlem har sin plads, og vil føle sig betydningsfuld ved at mærke: “det er 100% ok at være mig”. Når alt kommer til alt er et søskendeforhold en af de familierelationer, som normalt varer længst i vores liv. Det giver mulighed for et tæt og givende forhold med en nær slægtning gennem hele livet og når ens bror eller søster har et handicap, betyder det også et vedvarende ansvar livet igennem.

onsdag den 12. november 2014

Forældre støtter deres søskende på mange måder

I familier er alle afhængige af hinanden og i en familie påvirker alt hinanden. Sådan er det også når der er et barn med et handicap. Det er derfor særlig vigtigt, at der bliver skabt et trygt forum og tillid i kommunikationen mellem forældre og søskende. Her kan det være godt at indtænke alenetid med barnet. Man kan eventuelt "dele mor og far op". Det kan være svært at få det til at ske i en travl hverdag, men prøv at bruge de små naturlige lufthuller der opstår når én er ude til en fødselsdag eller en soveaftale. Brug bedsteforældre, legekammerater mv til at skabe muligheden for at have søskende hver for sig – vel at mærke i et nærværende samvær. Og hvis du ikke selv har tid, er en dag alene med morfar eller farmor også alletiders. Italesæt også de svære og udfordrende ting der kan følge med, når man har en bror eller søster med et handicap allerede i en tidlig alder, naturligvis tilpasset barnets modenhed. Gå langsomt frem og sørg for også at grine sammen og ofte få sagt "pyt". Fortæl lidt om dine egne dilemmaer og dine følelser. Spørg til søskendes oplevelser og tanker i højere grad - de vil som regel gerne. På den måde slipper meget af deres utryghed omkring situationen og de får følelsen af at være en del af familien frem for at være alene om at være udenfor. Tilpas alt det du siger til dit barns behov. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted søger at bakke familierne op og vi mener det er vigtigt, at forældrene erkender at deres søskende børn kan have brug for støtte. Støtte på den gode måde som for eksempel ved at deltage i et søskendekursus. Mange familier drager også stor fordel af en aflastningsordning til barnet med handicap. Nogle forældre kan få dårlig samvittighed over at måtte bede om hjælp, men man skal se det som en hjælp og styrke til alle i familien. Et søskendekursus kan som sagt være en god hjælp. Her møder søskende andre børn i samme situation, hvilket er en stor hjælp.

mandag den 10. november 2014

Når det hele begynder med en tanke

Søskende har brug for at føle, at de ikke er alene, og at andre forstår og anerkender deres tanker og følelser der er forbundet med at have en bror eller søster med et handicap. De må hjælpes af nære voksne til at forstå, at deres reaktioner på forældrenes brud er helt normale. Og her har de i særlig grad brug for, at der lyttes til de signaler, de sender, og at voksne tør tale med dem om, hvordan de har det, og at de aktivt involverer sig i barnets trivsel og videre vej. I denne sammenhæng er det ikke mindst vigtigt, at virkninger af at have søskende med et handicap håndteres i et tæt samarbejde mellem skolen/institutionen og hjemmet. Det er betydningsfuldt, at lærere, pædagoger og andre fagfolk, der til dagligt omgås børn, vover at tale om det, som er svært – også selv om det kan opleves udfordrende at skulle involvere sig i en familie hvor vilkåret kan være meget anderledes. Mange børn på søskendekurserne har fortalt os, at det netop har været en stor hjælp for dem, at en yndlingspædagog eller -lærer engang imellem har spurgt ind til, hvordan det går derhjemme med deres bror eller søster. At de voksne har vovet at sætte ord på det, der føltes svært og sårbart for barnet, og måske oveni købet har hjulpet barnet til at finde måder at tackle nogle af de udfordringer, der uundgåeligt dukker op, når barnet skal begå sig i en uforudsigelig hverdag. For nogle forældre kan det måske opleves som vanskeligt at skulle involvere skolen eller daginstitutionen deres familieliv. For at komme disse forældre i møde anbefaler vi, at skoler og daginstitutioner forebyggende melder klart og tydeligt ud, for eksempel på deres forældreintra, at det prioriteres højt, at skolens/institutionens ansatte får viden om store og indgribende livsforandringer i det enkelte barns liv, netop fordi det er så betydningsfuldt for et barns videre trivsel, at de nære voksne forstår og ser barnet, dér hvor det er. Det vil således være godt, hvis forældre trygt ved, hvem de skal gå til, og at skolen eller daginstitutionen er klædt på til disse samtaler og informationer. Vi kunne godt drømme om, at både skoler og daginstitutioner laver en intern procedure for, hvordan de som institution tager hånd om deres børn, når en familie har et barn med et handicap og at de melder klart ud til alle familier, der har berøring med organisationen, hvad dens holdning og tilgang er. Det er langt mere effektfuldt at afmystificere og forebygge end at vente til den dag, man konkret står med et barn der mistrives. Og det skaber tryghed for både børn og voksne. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er en af de organisationer som bevidst arbejder for søskende til børn med et handicap. Et søskendekursus er et frirum, hvor søskende kan møde og dele erfaringer og bekymringer med andre i lignende situation. Børnene taler om fælles udfordringer og tanker i relation til et udvalgt emne, som kan skabe nye ideer og redskaber i forhold til at tackle de hverdagssituationer, som opstår. Der er plads til, at alle børn kan udtrykke og få luft for alle de følelser og tanker, der opstår i forhold til at søskende til et barn med et handiacp. Vi skaber det frirum der skal til for at søskendes stemmer høres. Et frirum som giver søskende en følelse af at høre til og ikke at være uden for nummer som en af gruppelederne John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus afsluttende siger.

Tilpasser du dig for meget? Læs om Peter

Er du en pleaser? Så er du sikkert også typen, der har det med at lide af hensynsvirus og helt eller delvist glemme dig selv i hverdagen. Sådan kan nogle søskende godt føle, når de har en bror eller søster med et handicap og hvor meget af forældrenes tid går med at passe barnet med handicap. Det er i hvert fald sådan som Peter på 12 oplever det i hans familie. ”Jeg var en pleaser som gerne ville være elskværdig og accepteret og forsøge at behage andre for at få opmærksomhed og for at undgå konflikter”. For år tilbage var jeg en rigtig pleaser, fordi jeg ikke ville miste samhørigheden til min familie. Min lillesøster har autisme og er 9 år. Jeg turde ikke sætte ord på, hvad det var jeg gerne ville og prøvede derforfor at behage alle andre i stedet for. Jeg var også bange for at gøre mine forældre kede af det fordi de havde jo nok at gøre med at passe og holde øje med min lillesøster, som pludselig kunne være stukket af. På den måde blev jeg bedre og bedre til at tilsidesætte mig selv til fordel for andre. Problemet var, at jeg ikke kunne se det selv og i virkeligheden havde glemt, hvad det er jeg selv gerne ville have det. I dag kan jeg gode se at det var en slags overlevelsesstrategi, som jeg havde glæde af i forskellige sammenhænge. Den store ændring kom efter at jeg havde været på et søskendekursus i Ringsted, hvor de andre søskende og de voksne hjalp med med at finde de rette ord og jeg turde fortælle hvordan det var for mig. Jeg lærte i hvert fald at næste gange næste gang jeg skal til at please, så stopper jeg op og tænker over, hvad det er, jeg er i gang med. Fordi som de voksne på søskendekurset sagde, ”i det øjeblik, du forsøger at behage et andet menneske og glemmer dine egne behov – igen og igen – giver du bogstavelig talt stafetten fra dig”. Der går skår i integriteten, og gør det sværere at passe godt på dig selv. Behagesyge og hensynsbetændelse tærer på kræfterne, ligesom en rigtig sygdom ville gøre. Ofte sker det dog i små, tilsyneladende ubetydelige ryk, som du næsten ikke bemærker. 

lørdag den 8. november 2014

Ifølge LEV er der 36000 mennesker med udviklingshæmning

Ifølge LEV (lev.dk) er der ca. 36.000 mennesker med udviklingshæmning i Danmark. Det bliver ganske vist ikke registreret i Danmark, om man er udviklingshæmmet eller ej, så et helt præcist tal for antallet af mennesker med udviklingshæmning findes ikke. Men af en gammel undersøgelse fra 2003 i Ribe Amt fremgik det, at der var 1512 mennesker med udviklingshæmning i amtet. Supplerende undersøgelser viser, at befolkningssammensætningen i Ribe Amt ikke adskiller sig væsentligt fra resten af landets. Så når man sætter Ribes befolkningsantal i forhold til hele Danmarks, er der altså ca. 36.000 mennesker med udviklingshæmning i Danmark. Af disse 36.000 mennesker med udviklingshæmning vil anslået 5.500 personer under 15 år bo hos forældrene. Vi antager at rigtig mange af disse børn også har søskende, men tallet er naturligt helt uvist. I hvertfald giver det god mening i at tænke, at behovet for søskendekurser er tilstede og at det naturligvis handler om at udbrede viden om denne mulighed. Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus der begynder til marts 2015. Læs mere her på bloggen eller send os en e-mail soskendekursus@gmail.com

fredag den 7. november 2014

Et søskendekursus i Ringsted varer 45 timer

Det er vigtigt, at et søskendekursus tager udgangspunkt i barnets situation og vi ved, at det tager tid at komme til at lære hinanden at kende for at kunne bruge det netværk som opstår. Netop derfor varer Ådalskolens søskendekursus også 45 timer og er fordelt over 3 weekender. Kurset tager naturligvis hensyn til og respekterer barnets loyalitet overfor familien og den bror eller søster som har et handicap. I de fleste tilfælde er børnene klar over, når de begynder på søskendekurset, at deres bror eller søster har et handicap. De børn som deltager på et søskendekursus har først og fremmest brug for at møde forståelse for sine vilkår og for situationen derhjemme.
Vi mener at det er nødvendigt:
• at nogen tager sig af søskende og spørger hvordan de har det
• at nogen taler med søskende om barnet som har et handicap
• at søskende får en ekstra portion opmærksomhed
• at søskende kan tale om de tanker og oplevelser de kan tumle med i hverdagen
• at søskende får et sted, hvor de kan dele deres oplevelser og erfaringer med andre i samme situation
• at søskende bliver mødt med respekt og anerkendelse
Et sådant tilbud er Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, hvor søskende møder andre børn i samme situation. Søskendekurset ledes af trænede voksne og børnene kan opleve måske for allerførste gang, at de ikke er de eneste som har en bror eller søster med et handicap. På Ådalskolens søskendekursus er der nemlig forståelse for tingenes sammenhænge.

Relationer blandt søskende

I enhver søskenderelation er faktorer som gensidig varme og omsorg vigtige - også for søskende til børn med et særligt behov. Alle har et ...