onsdag den 29. januar 2014

Ådalskolens søskendekursus udgiver et E-hæfte

”Jeg kan mærke, at jeg trænger til en pause…” siger en 11 årig pige, som har en søster med autisme, som hun elsker uendeligt højt og som hun gerne går gennem ild og vand for. ”Det har aldrig været noget, som har fyldt så meget hos mig…” siger en bror, som har en næsten jævnaldrende søster med Downs Syndrom, som han på alle tænkelige måder beundrer, fordi hun er så sej. Udsagnene er vidt forskellige, fordi de kommer fra to forskellige søskende i to forskellige situationer. De afspejler meget godt, at det er meget forskelligt, hvordan man oplever at have en bror eller søster med et handicap.
Vi har nu skrevet et E-hæfte direkte til søskende som vi gerne sender til dig som en PDF fil. E-hæftet er skrevet direkte til søskende og derfor i et læsevenligt sprog og med gode tips og tricks til dig. Skriv os en mail og vi sender det straks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar