fredag den 3. januar 2014

Nytårshilsen klar – parat – start

Et hæsblæsende år 2013 er slut og megen positiv energi er lagt i bestræbelserne på at etablere Ådalskolens første søskendekursus.
Et søskendekursus er for børn som har en bror eller søster med et handicap. Her ved årsskiftet vil vi gerne sige goddag og velkommen til forårets søskendekursus.
Mange møder er gået, megen feedback og mange emails er modtaget. Tusind tak for dem. Uden jeres jeres medvirken, så var søskendekurset aldrig blevet til noget, da det jo er jer derude som i sidste instans skal godkende om ideen bliver sat ud i livet eller ej.

2014 bliver sandsynligvis et begivenhedsrigt år, hvor vi skal have sat gang i endnu et kursus og ønsker også at få vores navn yderligere fast blandt kommuner og forældre på hele Sjælland. Vi håber I fortsat vil hjælpe os med dette arbejde og glæder os til at skrive en masse her på bloggen.
Vi vil med disse ord ønske jer alle et godt nytår og vi glæder os til det fortsatte samarbejde.

De bedste hilsner

Birgit, Birgitte og John

Ingen kommentarer:

Send en kommentar