fredag den 7. februar 2014

At tale med andre børn føles godt

Et hvilket som helst handicap skaber forandringer i livet. Forandringer, som børnene lever med, men også forandringer, hvor det kan være nødvendigt at tale mere med hinanden om, hvordan hverdagen eller fremtiden former sig. Søskende vil måske være mere opmærksomme på forandringer end den bror eller søster der har et handicap og måske også derfor opleve mere frustration. Er man i familien samtidig træt og oplever, at overskuddet ikke altid er der, kan det godt føre til irriterede bemærkninger og kritik. Ikke det bedste udgangspunkt for en god samtale eller have kammeraterne på besøg i weekenden. Her er et par gode råd fra andre søskende som vi hørte på søskendekurset i efteråret. Håber du kan bruge dem. Prøv at forberede dig lidt, når du skal fortælle kammeraterne i klassen om din situation. Tag udgangspunkt i en konkret situation, som du gerne vil tale om, frem for at tale generaliserende og abstrakt om situationen. Du tror måske, det er mere skånsomt, men i de fleste tilfælde bliver det bare mere uklart, hvad samtalen går ud på og hvad du gerne vil fortælle. Hold dig til hvad dine egne tanker, følelser, behov og grænser er. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar