lørdag den 8. februar 2014

Det fortæller børnene på søskendekursus

Søskende er en pårørendegruppe, der sjældent sættes fokus på. De har ikke selv ansvaret for at skabe fokus – det har de voksne omkring dem. Dette er en af de vigtige pointer som Ådalskolens søskendekursus arbejder med. Fra efterårets søskendekursus bringer vi her nogle rigtig gode citater som er værd at tænke over.
”Man skal tale med nogen for at få det ud af hovedet”
”Jeg glemmer at tage hensyn til mig selv, for det føles vigtigere at passe på min storesøster”
”Man bliver påvirket af handicappet indeni. Men de voksne ser det måske ikke, fordi man passer sin skole og sine fritidsaktiviteter – som om man har det godt og er glad”
”Når min lillebror bliver indlagt, er det vigtigt for mig at min mor eller far fortæller, hvad der sker med ham inde på hospitalet”
”Jeg kan ikke koncentrere sig i skolen, fordi jeg hele tiden tænker på, hvordan min søster har det og om min mor nu er træt når jeg kommer hjem”
”Jeg har brug for at vide, at andre har det ligesom en selv” 
”Forældre skal have alenetid sammen med mig”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar