søndag den 16. februar 2014

Hvorfor skal jeg på søskendekursus?


Det meget korte svar på det spørgsmål er, at det skal du fordi du gerne vil og fordi du har lyst. Længere er det ikke. Du skal mene, at det kunne være sjovt til at komme afsted og få en oplevelse, der varer 3 lørdage og 1 søndag, have lyst til at møde andre børn på din egen alder. På søskendekurset vil du opleve, at alle børnene har en ting til fælles. Nemlig at I på den ene eller anden måde er bror eller søster til en søskende med et handicap. Måske har du læst andre indlæg på vores Blog ellers kan det være godt at kikke på det igen. Et søskendekursus er ligesom en fodboldlejr eller spejderlejr, hvor du vil lære nye ting om handicap, laver sjove lege og aktiviteter, se film, snakke og måske det vigtigste du får nye kammerater. Vi hygger os og griner og i starten er du og vi selvfølgelig generte overfor hinanden, men det går hurtigt over og vi lærer hinanden at kende. Måske har du oplevet mobning, pinligheder eller stirrende blikke og du har sikkert et godt råd eller to til de andre børn, som er i samme situation som dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar