Det var bestemt ikke let at acceptere at vores barn fik diagnosen Downs syndrom. "Det var et ufatteligt chok", fortæller en mor som hedder Line. I anledning af World Down Syndrome Day d. 21. marts har vi opfordret mange af vores læsere til at sende oplevelser og erfaringer omkring Downs Syndrom. Line er en af de mødre, som har skrevet til os og her er hendes beretning. "Min mand og jeg græd efter at vi havde talt med børnelægen". Jeg ved ikke om vi
græd på egne vegne eller over vores lille datter Elisa. Måske egentlig begge dele. Alligevel glædede vi os til at holde Elisa i vores arme og fortælle hende at vi altid
ville elske hende, lige meget hvordan fremtiden ville forme sig." "Der fór
mange tanker gennem vores hoveder," siger Line, „jeg var rigtig bange og frygtede
andres afvisning. Min mand og jeg mente at intet ville blive som før, og at andre måske ville
undgå os. Hvis jeg skal være helt ærlig udsprang disse selviske tanker af frygt for det
ukendte. Senere har det vist sig at opgaven med at opdrage et barn med Downs syndrom ikke er en dans på roser. Det kræver meget tid, energi og engagement samt tålmodighed og
realitetssans. "Der er mange opgaver forbundet med at tage sig af Elisa," siger
Line "Foruden at passe de almindelige huslige pligter må vi også lære at blive en
tålmodig familie".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar