Vi fortsætter med at bringe spændende historier her på bloggen fra det virkelige liv. Anledningen er World Down Syndrome Day den 21. marts fordi vi synes det kunne være spændende at sætte mere fokus på dette handicap. Vi har fået en masse breve og gode historier og bringer her på bloggen flere af dem. Mange tak til Mia som har skrevet denne historie.
I maj måned 2000 kom min storebror til verden. Han havde
skæve øjne, små ører, en lille opstoppernæse og fik diagnosen Downs Syndrom. Min
storebror hedder Thomas og i dag er han 13 år gammel. Man må sige, at han ikke
ligefrem gjorde livet nemt for min far og mor, der i de første to år efter
fødslen hjælpeløst måtte se til, mens lægerne kæmpede for at lappe hans hul i
hjertet og få ham til at spise. Gennem Thomas` opvækst har min far og mor kæmpet
med hans sprog. Thomas havde meget svært ved at tale og stammede helt enormt meget, når han endelig
gjorde forsøg på at sige noget. Men på trods af de mange år med tegn-til-tale og støttepædagog i
børnehaven kan Thomas i dag snakke ørene af mine forældre og oveni købet
parlere lidt engelsk. Børn med Downs er som regel bagud motorisk. Så mens mine
forældre kæmpede med at lære min storebror at lave en enkelt kolbøtte på
madrassen inde på stuegulvet, ja så kom jeg, hans irriterende lillesøster,
fisende ind fra sidelinjen og lavede tre stykker i rap.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar