Der er mange måder at reagere på, når man får et barn med
Downs syndrom. Man kan nemt for en tid miste kontrollen over sig selv. Fx. kan
man umotiveret begynde at græde, blive vred uden grund, foretage sig underlige
ting. Blive glemsom og angst. Der kan også ske det modsatte; at man lukker af,
kaster sig over alt det praktiske, fordyber sig i arbejde, ja, gør alt for ikke
at mærke. Ofte er der forskel på mænd og kvinders reaktioner. Især i stressede
situationer og når man er presset, har man lettere ved at misforstå den andens
reaktioner som afvisninger eller ligegyldigheder. Ikke alle forældre føler som
ovenstående. Det kan der være mange grunde til. Måske er barnet et bevist
tilvalg og man er som forælder afklaret med situationen længe inden barnet er blevet født. For andre igen er det af få et barn med Downs syndrom ikke så voldsom en
begivenhed som det er for andre og de nye forældre oplever ikke sorg og vrede i
samme omfang. Det er vigtigt at man som forælder, uanset sorg eller glæde eller
alt midt i mellem ved, at der er intet forkert i at have disse
følelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar