 |
| Birgit, John og Birgitte er gruppeledere på søskendekurset |
At tale med børn om deres søskende handler først og fremmest om at lytte
til, hvad de ønsker at fortælle. For os handler det om at støtte børnene til at
sætte ord på, hvordan det er at være søster eller bror til et barn med handicap,
dele deres tanker og følelser, hvad der er sjovt og gør dem glade og det som er
vanskeligt sættes i den rette ramme. Vi oplever, at børn i alderen 7-12 år først
og fremmest beder om meget specifikke svar på deres spørgsmål. For eksempel hvad
er der galt med min søster/bror? Hvordan får man det handicap? Hvorfor har mine
forældre ikke tid til mig? Har jeg gjort noget, som betyder at det er min
skyld? Vil Signe få det bedre med hendes autisme og kan autisme smitte?
På Ådalskolens søskendekursus giver vi børnene et præcist svar på det de
beder om. Et præcist svar er forholdsvis kort og det er vigtigt, at de svar, vi
giver er sande. Vi er også nødt til at finde ud af, hvad vores ord betyder for
barnet og stille spørgsmål som: "Hvad synes du om hvad jeg sagde nu”? Er
der noget andet du undrer dig over eller ønsker at tale om”? Det giver os mulighed
for at få at vide, hvordan børnene opfatter det som er blevet sagt og børnene inviteres
til at tale videre. Det er derfor vigtigt et vigtigt tema på søskendekurset, at børnene fortæller deres egne historier. Som gruppeledere på
søskendekurset er vi opmærksomme på ikke at tale for meget eller tage for
givet, at barnet opfatter sin situation på den måde vi voksne gør. Børnene ved
ting, som vi voksne ikke kender til og børnene ved ofte mere end hvad vi tror. Vi
har også ofte forskellige syn på, hvad der er vigtigt, et vanskeligt problem
eller overhovedet ikke et problem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar