Denne gang har vi Birgit med

John har interviewet Birgit, som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekursus. På lørdag skal børnene afsted på søskendecamp - en weekendoplevelse som samtidig er højdepunktet på kurset.  Birgit fortæller her i dette blogindlæg hvilke betragtninger hun gør sig omkring det ansvar som børnene oplever? Det er ikke nødvendigvis dårligt, at søskende til børn med handicap tager ansvar, men jeg oplever at de hurtigt kan gå hen og blive "overansvarlige". Derfor synes jeg, at forældrene skal hjælpe børnene med at slippe ansvaret i ny og næ f.eks. ved at tale med dem om ansvaret. Grundlæggende er det positivt, at børn opdrages til at have ansvar. Det kan jeg savne i mange andre familier, hvor vi forældre måske i for høj grad servicerer børnene i stedet for at give dem ansvar. Men i familier med et handicap, alvorlige udviklingsforstyrrelser osv. ser jeg tit, at søskende udvikler en overansvarlighed. Når søskende tager et for stort ansvar kan det både ske hjemme og ude. I hjemmet hvor de ubevidst påtager sig at hjælpe forældrene på alle måder og måske får de reelt også et stort ansvar, fordi de bliver bedt om lige at kigge efter bror eller søster eller lige klare det ene eller det andet. Så de både tager og får et stort ansvar. I skolen ses en hensynsfuldhed over for deres kammerater og det er dem, som trækker sig, når der er en konflikt på trapperne. Søskende udviser på alle måder et stort ansvar, men lader også de andre få bolden. Nogle af disse forhold oplever vi også på søskendekurset, hvor nogle børn udviser et stort ansvar for os voksne. Når vi så siger det, at vi har lagt mærke til det, at så bliver de lidt mere åbenmundede og tør slippe sig selv lidt mere løs fordi nu har trolden fået et navn. For meget ansvar kan have den konsekvens, at børnene bliver for forsigtige og tager for meget hensyn i relationerne. Derfor skal ansvaret doseres så de også kan finde ud af det, når de bevæger sig udenfor hjemmet. Hvis ikke så begynder man at tage ansvar for andre relationer end dem der er ens egne. Så tør man ikke stå på sin ret, men er hele tiden optaget af at tage hensyn andre og at forsvare andre. Og så kan man let få store udfordringer, hvor det er svært at turde stå frem som sig selv sådan slutter Birgit og sammen med Birgitte og John glæder vi os rigtig meget til at se jer på lørdag til et brag af en søskendecamp.