Min storebror på 13 år er udviklingshæmmet, er tit
meget urolig og farer omkring. Jeg hedder Sebastian og er 3 år yngre end ham og jeg
oplever ofte – også i min egen familie – en undren over, at min mor og far ikke
bare kan få ham til at ”opføre sig ordentligt”. Det gør mig irriteret og ked af det. Det
begrænser ofte vores muligheder for at tage på ferie eller bare på indkøb i
Bilka. Der er fødselsdage vi må springe over og somme tider er vi også nødt til
at køre tidligere hjem fra et arrangement på min skole, fordi min storebror ikke magter
at være der længere og det går jo så ud over mig. Det er det valg min far og
mor tit står overfor. Det værste er faktisk at andre synes, at de ikke gør det
godt nok. At vi er en dårlig familie, fordi en i familien ikke opfører sig som
alle andre børn, siger Sebastian og fortsætter: ”Når jeg står i de situationer, har
jeg behov for at ”få luftet ud” og vendt mine tanker med andre. Jeg er glad for
at jeg fik muligheden for at komme på Ådalskolens søskendekursus her i foråret, hvor der er
andre børn at snakke med. Jeg har fået nye kammerater og jeg behøver ikke mere
at gemme mine tanker inde i mig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar