fredag den 13. juni 2014

96% har fået deres forventninger opfyldt

I de sidste 2 år har Ådalskolen i Ringsted planlagt og afviklet søskendekurser for børn som har en bror eller søster med et handicap. Når et søskendekursus er slut udfylder børnene et spørgskema og deltager dermed i undersøgelse af søskendekursets effekt. Den generelle tendens viser en positiv effekt af børnenes oplevelse og udbytte af at have deltaget. De fleste begrundede deres ønske for deltagelse med et behov for at møde andre børn, der befinder sig i en lignende situation samt et behov for at få bearbejdet sin situation gennem forståelse og støtte. Børnene ser derudover ud til at opnå det, de ønsker med deltagelsen. 96 % svarer, at de ’i nogen grad’ eller ’i høj grad’ har fået opfyldt deres forventninger. De fire hyppigst nævnte effekter som deltagerne ’i høj grad’ har oplevet er følgende:
•Jeg føler mig gladere, end inden jeg startede i gruppen.
•Jeg er blevet bedre til at acceptere min situation.
•Jeg er blevet bedre til at fortælle andre, hvordan jeg har det.
•Jeg har fået større indsigt i den situation jeg er i.

Vi er meget tilfredse med effekten og den rammer lige plet i det retning, som vi gerne vil have at et søskendekursus tager. Ådalskolen afvikler endnu et søskendekursus i foråret 2015 og der er åben for tilmelding allerede nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar