lørdag den 2. august 2014

Et godt søskendekursus er også en slags bevidning

Ådalskolen i Ringsted tilbyder og tilrettelægger søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. En meget væsentlig del af tiltaget er at organisere et frirum for børnene. Undervejs på søskendekurset er vi meget optaget af, at skabe et neutralt rum for børnene, hvor tanker og følelser kan udtrykkes. Det har stor betydning for især de ældre børn, som fortæller os, at de har opnået større bevidsthed om, hvordan de selv har det og er blevet opmærksomme på deres relationer til deres søskende. Vores evaluering viser også at mødet med ligesindede har været et meget betydningsfuldt element i oplevelsen af søskendekurset. For de yngste har oplevelsen af at få italesat, at de ikke er alene med deres problemer været deres væsentligste udbytte. For de større børn er oplevelsen med at kunne berige hinanden med handlemuligheder, give gode råd og få et nyt syn på hvad man har mulighed for at gøre anderledes i sin situation været det bedste. Denne form for bevidning børnene imellem gør, at der gives stemme til mere nuancerede og mangfoldige identitetsfortællinger om den enkelte, så det ikke kun er problemfortællingerne der dominerer, hvilket er et væsentligt element i vores udformning af søskendekurserne. Ud over en ændring i hvordan børnene ser sig selv medfører bevidningen også oplevelser af fællesskab og af ikke at være alene, hvilket tydeligt beskrives af en af de 12 årige drenge i dette citat: ”For første gang taler jeg med andre børn om min brors handicap”. At børnene på Ådalsskolens søskendekursus kan bevidne hinandens historier og med gruppeledernes støtte, hjælpe hinanden til at udfolde synet på dem selv og deres situation, må således siges at udgøre et særligt element ved valget af netop et søskendekursus som form, der har væsentlig positiv betydning for børnenes oplevelser. Når vi har lyttet til et barns fortælling og været sammen med det om den usikkerhed og forvirring han eller hun står i, kan vi roligt og konstruktivt hjælpe dem videre. Den måde vi bedst hjælper barnet videre er ved at give det nye handlemuligheder. Altså tale med dem om, hvad de kan gøre en anden gang de står i samme eller lignende situationer. Hvad kunne de konkret gøre? Hvem kan de bede om hjælp fra? Hvordan passer de bedst på sig selv i sådan en situation? Sådan en snak skal naturligvis tilpasses børnenes alder og deres evne til at forstå, reflektere og huske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar