torsdag den 18. september 2014

En god bog til børn som har en autisme diagnose

Når man har en bror eller søster med en autisme diagnose kan det i hverdagen nogle gange være udfordrende. Det hører vi om på de søskendekurser som Ådalskolen i Ringsted afholder. Nu er der kommet en bog som på børneniveau præsenterer nogle af de udfordringer som søskende kan opleve. Bogen er egentlig skrevet til søskende indenfor autisme spektret men søskende kan sagtens blive klog af at læse med. 

En overlevelsesguide for børn med autismespektrumforstyrrelser
Forfatter: Elizabeth Verdick Og Elizabeth Reeve
Forlag: Frydenlund 2013
Beskivelse

Bogen henvender sig direkte til børn med autisme og lignende diagnoser. Det er en værktøjskasse fyldt med gode råd om bl.a. kommunikation, venskaber, skole, motion samt om at håndtere sine følelser og sin adfærd. Børn med autismespektrumforstyrrelser har svært ved at forstå sociale koder i kultur og sprog samt at interagere socialt med andre – både hjemme og i skolen. Til gengæld har børnene mange andre ressourcer og evner, de kan bruge, f.eks. er de ofte bedre til at koncentrere sig end mange andre børn. Her er masser af viden, erfaringer, tjeklister, faktabokse og citater, der hjælper barnet og dets voksne til en bedre hverdag – og til at forstå, hvad det vil sige at være 'på spektret'.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar