mandag den 1. september 2014

Hvordan taler jeg med min bror?

”Vi søskende skal være tålmodige hele tiden fordi alt tager meget længere tid og når jeg taler med min bror skal jeg gentage tingene flere gange”. Sådan fortæller en dreng på 10 år der hedder Lasse. Han har netop været deltager på Ådalskolens søskendekursus i foråret 2014 og for ham var det sværeste ved at have en storebror med et handicap, tvivlen om hvordan han bedst kommunikerer med ham. ”Var” er skrevet i datid og det er fordi, at søskendekurset gav Lasse en øjenåbner for hvordan han får en bedre kontakt til sin storebror. Nogle gange kan det nemlig være meget svært for søskende at kommunikere med deres søskende som har et handicap. Nogle gange fordi de ikke hører så godet eller har svært ved at forstå tingene. Det kan være fordi deres sprog er svært at forstå. Det kan være svært fordi de har svært ved at aflæse dit ansigtsudtryk eller fordi de udtrykker med ved hjælp af tegnsprog eller fagter. Når et menneske ikke føler sig forstået kan der let opstå konflikter.
Her er nogle ting som du kan gøre:
Spørg efter ideer hos en pædagog eller lærer til hvordan du kan kommunikere med din bror eller søster
Lyt til hvad de forsøger at fortælle og vær opmærksom på deres bevægelser
Vis interesse
Brug øjenkontakt
Peg på de ting som du taler om og vis hvad du mener
Lær tegnsprog eller tegn til tale hvis det er måden hvorpå din bror eller søster kommunikerer
Deltag på et søskendekursus og få gode ideer fra andre søskende til hvordan du kommunikerer til din bror eller søster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar