Søskende har et særligt livsvilkår

Børn som vokser op med søskende med et handicap er i en situation der præges af et særligt vilkår. Forskning og generel erfaring fortæller, at det har indvirkning på alle familiemedlemmerne, at der er et barn med et handicap idet det ikke kun er forældrene, som oplever anderledes hverdagsvilkår. De fleste børn i familierne lever et fuldstændigt normalt liv, har de samme behov som alle andre børn, tænker mange af de samme tanker men nogle gange har de brug for at kunne ”læsse af til andre”, som kender til de selv samme forhold. Det viser sig nogle gange, at kun få klassekammerater ved, at barnet har en søskende med et handicap. Hvordan børn reagerer på at have en søskende med et handicap afhænger af flere ting, hvilket handicap der er tale om, børnenes egen alder, alderen på deres bror eller søster og hvordan handicappet tackles af forældrene. Det vil selvfølgelig også afhænge af, hvordan forældrene støtter børnene i familien. Større søskende kan ofte dele de samme følelser af at have ”mistet” eller ”hvorfor lige min bror” ligesom forældrene. Derfor er det vigtigt, at børnenes følelser tages alvorligt, at de anerkendes og at der er god plads til at lytte. Søskende har generelt en masse morskab sammen med deres bror eller søster og på den lange bane lærer det børnene at være mere omsorgsfulde, tænksomme og sociale. Kompetencer som opleves langt stærkere end andre børn på deres egen alder.

Børnene fortæller

En families trivsel påvirkes af de forskellige situationer som hverdagen byder. Her er nogle eksempler som børn fortalte om på Ådalskolens søskendekursus i efteråret.

”Vores familieferie og især weekender kan være en stor udfordring”

”Jeg savner alene tid med mine forældre og følelsen af jaloux har jeg en gang imellem selvom jeg godt ved at min søster er handicappet”

”Jeg kan godt føle mig skyldig, hvis jeg beklager mig fordi mine forældre forventer, at jeg tager mig af min bror”

”Jeg har ikke altid lyst til at passe min lillesøster, når jeg har besøg af mine egne kammerater. Det er pinligt, at min søster siger mærkelige lyde eller pludselig bliver afsindig tosset”

”Jeg kan godt blive bange for, hvad handicappet betyder for ham, når vi bliver voksne. Hvem skal passe min storebror?”

”Inden søskendekurset troede jeg at jeg kunne blive ”smittet” af handicappet og at det kunne ramme mig selv”

”Jeg kan ofte blive en lille hjælper, når min mor lige skal nå at handle ind eller kommer sent hjem fra arbejde”

”Jeg kan blive bekymret eller vred på mine forældre, hvis jeg oplever at min mor eller far ”sørger for meget”, er trætte eller er presset af de mange ekstra omsorgsopgaver der følger med”

”Jeg føler, at der ligger et ekstra pres på mine skuldre for at få en bestemt uddannelse eller eksamen fordi min bror aldrig vil kunne få en uddannelse”

At have mulighed for at italesætte nogle af disse issues med andre børn som kender situationerne hjælper børnene til at opdage, at de andre på søskendekurset rent faktisk oplever mange af de samme ting som dem selv. Pludselig går det op for børnene, at de har nogen at dele deres tanker og oplevelser med og det er fantastisk forløsende.

Maria på 9 år fortæller:

”Det værste er faktisk det med, at andre i klassen synes, at jeg ikke gør det godt nok. At jeg er en irriterende kammerat, fordi min lillebror ikke opfører sig som alle andre børn, siger Julie og fortsætter. ”Når jeg har stået i sådanne situationer, har jeg været glad for at jeg i søskendegruppen kunne fortælle om min historie, ”få luftet ud” og vendt nogle af tankerne med dem. Jeg har været rigtig heldig at have nogen at snakke med, så jeg ikke går med det inde i mig selv. De voksne på søskendekurset siger til mig, at omgivelserne ofte har svært ved at forstå et handicap og konsekvenserne af det og at det ikke er mig, som der er noget galt med. Det føles godt og giver mig fornyet energi.”

Søskendes relationer

Hvordan børnene udvikler sig sammen med deres søskende påvirker selvfølgelig den måde, de bliver på som menneske og former deres liv. Gennem barndommen og livet bruger de meget tid sammen med deres søskende og sammen med dem får de sandsynligvis den længst varende relation. Derfor er netop relationerne mellem søskende et meget vigtigt emne. For hvordan skaber man gode relationer blandt søskende? Det er der sikkert rigtige mange bud på og forskellige meninger om. For børnene som har en bror eller søster med et handicap kan opgaven med at skabe relationer være mere udfordret. Det er ikke altid så let, som det måske lyder. I gamle dage blev børn med et handicap anbragt på store institutioner eller stuvet væk på anstalter forskellige steder i landet. Ofte blev man som familie rådet til at glemme, at familien havde et handicappet barn. Få jer et nyt barn var ofte overlægens råd på fødeafdelingen. Det må have været usandsynligt smerteligt for alle parter og det kan være svært at forstå, at en sådan en holdning ikke er så mange år gammel endda. Nu om dage er tiderne heldigvis anderledes og de fleste børn uanset deres handicap, tilbringer det meste af deres tid sammen med deres familie. Det betyder jo, at kontakten med deres brødre og søstre, er langt mere kontinuerlig. Det er derfor ikke overraskende, at nogle forældre ønsker at tale om vigtigheden af søskenderelationer, op-og nedture i dagligdagen og i højere grad søger rådgivning i håndtering af eventuelle problemer der kan opstå i familien. Alt dette er der i dag langt hen ad vejen også mulighed for. Derfor giver det rigtig god mening at indtænke søskende en langt mere betydningsfuld rolle på den gode måde. Netop det at arbejde med relationer er alfa og omega.

Tobias fortæller

En af drengene fra søskendekurset, en 10 årig dreng Tobias fortæller om søskendekurset på denne måde. ”Jeg kan genkende rigtig meget af det de andre børn på kurset fortæller f.eks. at have et stort ansvar og meget tålmodighed. Jeg er nogle gange en tredje voksen og det er ikke fordi jeg skal gøre det, men fordi jeg kan se, at min mor og far har brug for hjælp og jeg kan mærke, at de er ved at blive trætte. Så kan jeg bare ikke lade være med at hjælpe. Jeg kan også genkende det med at ens bror eller søster med handicap får mere opmærksomhed og det er nogle gange ret træls. Søskendekurset var en fantastisk øjenåbner for mig. Jeg er begyndt at se min familie på en anden måde. Jeg har fået meget mere lyst til at fortælle mine kammerater om min lillesøster og alle de ting som hun klarer på trods af, at hun har et handicap og ikke kan tale, fortæller Tobias.