De fleste børn kender til det, at ens søskende som har autisme eller ADHD bruger rigtig meget energi på at skabe sit eget system i hovedet. Problemet er ofte det, at det
system ikke er særlig fleksibelt, så når du eller andre reagerer anderledes end
min lillebror forventer vælter hans verden og en uhensigtsmæssige adfærd kan opstå. Sådan begynder Nikoline på 12 år en e-mail til Ådalskolens
søskendekursus i Ringsted. Tak, Nikoline fordi vi må bringe uddrag af din mail
her på søskendekursets blog. Vi ved fra vores søskendekurser, at denne
udfordring Nikoline beskriver er meget kendt og derfor vil vi skrive lidt om hvad man kan gøre. Det
er kendt viden, at hvis man vil hjælpe barnet på vej, må man skabe et system for barnet.
Det gør man ved at give ham svar på så mange hv - spørgsmål som muligt. Det kan
gøres visuelt ved hjælp af bla. piktogrammer eller ved hjælp af tekst i form af
et dagskema.
Man kan give dit
barn svar på:
•Hvad skal han
lave?
•Hvem skal han
være sammen med?
•Hvordan skal han
lave det?
•Hvad skal han
lave bagefter?
De overstående
punkter kan man give svar på ved hjælp af piktogrammer. Har han en svag tidsfornemmelse,
skal han have svar på:
•Hvornår skal han
lave det?
Det kan man gøre
ved hjælp af et visuelt ur. Man stiller uret feks. ½ time før en ny aktivitet,
på den måde forbereder man ham på det nye skifte.
•Hvor længe skal
han lave det?
Man stiller uret
når aktiviteten begynder, på den måde giver man ham overblik over aktiviteten og
hjælper ham til at fastholde koncentrationen imens man skaber tryghed. Nu
mangler man, det der i mange tilfælde er det vigtigste - at give ham meningen
med den aktivitet han skal lave.
• Hvorfor skal
han lave det?
Man forklarer det
for ham konkret og visuelt (feks. ved hjælp af en historie) sådan han forstår
formålet. Man kan også lave en lille undervisning ved hjælp af bøger, små film
eller tegn og fortæl. Det kan i visse situationer være belønning der er
formålet Når han har fået svar på alle disse spørgsmål, er verden blevet mere
forudsigelig og tryg. Man har taget ansvaret for hans trivsel, og man vil opleve
at hans verden ikke vælter så nemt, samtidig med han får frigivet energi til
de ting der for ham er vigtig. Vi håber at rigtig mange af jer som kender denne
udfordring kan bruge vores gode råd.