fredag den 18. december 2015

Rigtig glædelig jul og godt nytår

Julen og dermed ferien nærmere sig med hastige skridt og dermed vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak for et rigtig godt søskende år. Aldrig før har vi haft så megen positiv fremdrift og så mange søskendekurser, hvilket vi er rigtig glade for.
Vi vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår og vi glæder os allerede til at vende tilbage i januar med endnu mere om Ådalskolens søskendekursus.

De bedste julehilsner
Birgit, Gitte og John


onsdag den 16. december 2015

Det vigtige fokus på søskende


I Danmark har der gennem årene ikke været rettet meget fokus på søskende til børn med handicap, hverken i litteraturen eller hos kommunens socialforvaltning, hvor der langt hen af vejen fokuseres på det handicappede barn. Det er ligesom om søskende er blevet ”glemt” eller at vi har troet ”at de klarer jo sig nok”. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er et søskende tilbud og et opgør med denne tankegang. Søskendekurset italesættes ihærdigt på denne blog med henblik på at give information om og øge opmærksomheden på de børn i familien med en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Med andre ord gives der i denne blog et omfattende indblik i, hvordan det er at vokse op som søskende i familier, hvor ens bror/søster har et særligt behov. Bloggen belyser desuden nogle af de problemstillinger og spørgsmål, man som forældre kan opleve i forhold til søskende:
Hvordan reagerer søskende?
Hvorfor reagerer det, som det gør?
Hvad kan du gøre for at støtte søskende?

tirsdag den 15. december 2015

"Jeg skulle bare have et lille skub bagi..."

Ådalskolen i Ringsted tilbyder kurser for søskende, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Drengene fortæller, at søskendekurser er en fantastisk ting og det er vigtigt at fortælle alle søskende, hvad der findes af kurser. Men det er ikke alle børn, som kommer af sted af sig selv, nogle skal man skubbe mere til end andre. ”Jeg var en af de drenge som egentlig ikke ville af sted på et søskendekursus fortæller Niels på 11 år, men min familie og jeg har haft rigtig meget glæde af dem. Dog kunne jeg godt ønske mig, at de varede noget længere. På søskendekurser bliver tingene forklaret på vores niveau”. Søskende er pårørende og vi pårørende er en vigtig ressource i forhold til den bror eller søster, som dagligt lever med et handicap. Det kræver en særlig forståelse, at kende og forstå de ofte meget små signaler, der kommer til udtryk i en hverdag hos et barn med et handicap. Åbenhed og sammenhold i familien, en direkte kommunikation om handicappet samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som ofte kan forebygge udfordringerne pgr. handicappet. Det er vel dokumenteret, at familiens holdning påvirker søskendes trivsel og strategier i forhold til at håndtere og leve med en bror eller søster som har et handicap.

På et søskendekursus lytter vi til hinanden


På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted møder børn hinanden, som har en bror eller søster med et handicap eller et særligt behov. Fra start af kender de ikke til hinandens liv overhovedet, men de kender så afgjort det vilkår det er at vokse op sammen en søskende som har et handicap. Et vilkår som der undervejs i søskendekurset sættes meget fokus på. Efterhånden som et søskendekursus skrider frem udvikles der mere og mere tillid blandt søskende. Langt de fleste oplever, at det er godt at lytte til de andre børn for at høre, om de oplever nogle af de samme udfordringer. Når søskende gensidigt kan identificere udfordringer og hjælpe hinanden så er det virkelig noget der batter. Her er et par citater fra søskende: ”Jeg kan godt lide at lytte til, om de har haft de samme problemer som mig og så kan jeg høre, at nogle af dem har haft samme problemer, som jeg kender fra mig selv. Så har vi kunne hjælpe hinanden. ”Jeg synes, det er rigtigt sjovt at lytte til de andre og få at vide, hvordan de har det og hvordan de har gjort det”.  

Som eksempler på, hvordan børnene har hjulpet hinanden fortæller søskende: Citater: ”Min bror er ligeglad med mig og én havde de samme problemer. Og så lærte vi på søskendekurset, at et menneske med autisme kan have meget svært ved at vise følelser og jeg forstod, at min storebror ikke er ligeglad med mig, men at han bare ikke kan vise det på bedre måder”  

En dreng på 11 år udtrykker det på følgende måde: ”Det har været dejligt at lytte til de andre søskende og se deres mening og perspektiv”. ”Det har virkelig været rart at lytte til de andre børn. Jeg tror, at det har betydet meget for alle os på søskendekurset. Jeg har lyttet interesseret til, hvordan de andre har haft det, hvordan går det nu med din lillebror, hvordan går det med forholdet til din storesøster, hvordan går det med storebror, hvordan går det med det hele? Så vi bliver også mere interesseret i, hvordan de andre har haft det efter flere gange og jo mere vi kender hinanden”. 

mandag den 14. december 2015

Velkommen til Gitte

Så vil vi gerne byde velkommen til Gitte som er ny i teamet på Ådalskolens søskendekurser.
Vi glæder os til at tage dig med på en masse spændende og lærerige oplevelser sammen med en masse søde og rare søskende. En af de nærmeste dage vil Gitte præsentere sig selv lidt nærmere, men indtil videre endnu engang velkommen og tak fordi du vil være med.

Birgit, Gitte og John - de voksne du vil lære at kende på søskendekurset marts 2016

Søskendekursus august 2016

Her er datoerne for det næste søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted. Der er nu åbent for tilmeldinger.

At sætte ord på dagligdagens oplevelser hjælper helt enormt

Når Ådalskolens søskendekursus er slut spørger vi altid søskende om hvad de har oplevet. Nærmest som en slags evaluering, men også som en måde at få rundet kurset god af. Vi har samlet nogle af de udsagn og citater, som søskende her i efteråret er kommet med.


Søskende oplevede generelt, at man kunne snakke om alt, hvad der angik ens bror eller søster med handicap. Man kunne f.eks. snakke om, hvordan man havde det derhjemme,hvordan det gik med én, efter ens søster var kommet på hospitalet, om man så ens søster der boede på en døgninstitution.  
    

Børnene oplevede at få snakket ud om alt det, de gerne ville snakke om. Citat:  ”Jeg sidder overhovedet ikke med noget tilbage”. Hvis barnet sad med noget, som det gerne vil sige, men et andet barn havde ordet, så ventede man og fik så mulighed for at snakke bagefter. Citat: ”Man er forskelligt på, som de siger, og man snakker jo forskelligt, og hvis der er noget, som man synes, man ikke lige har fået sagt, så venter man, til den har fået sagt færdigt. Og så må man gerne snakke”. Børnene fandt, at nogle ting var svære at snakke om, men at når de havde fået sat ord på og ”kommet ud med det”, så hjalp søskendekurset med forslag til, hvad de kunne gøre. Det havde betydning, at børnene i gruppen kunne få sagt det, som de ikke havde turdet snakke med andre om.

Børnene fandt, at det blev nemmere at tale om det vilkår at have en bror eller søster med et handicap – også med kammeraterne. Citat: ”Det er meget nemmere nu end i starten. Den første gang er man jo meget nervøs. Da jeg kom på søskendekursus, da var det meget svært ikke at være nervøs, men blot efter få timer er det meget nemmere. Børnene fortalte ting på søskendekurset, som de ikke havde fortalt andre steder. Citat: ”Fordi man bare vil tro, at alle andre vil grine. Her på søskendekurset må man jo ikke grine af de andre. Fordi det er jo også kun børn som har handicappede søskende, som er her, og så ved de, hvad det er for noget”. En dreng var begyndt at snakke med sin bedste ven om hans brors handicap. Ved ssøskendekursets afslutning oplevede børnene det at tale om handicappet således: Citater: ”Jeg er ikke træt af at snakke om det. Overhovedet ikke. Det er blevet fuldstændigt naturligt nu”. ”Der er ikke så meget at snakke om, som der var før. Jeg føler ikke det er så pinligt mere. Jeg snakker …….. altså jeg bliver ikke så ked af det mere som før”. 

Citat: ”Man snakker allermest om ens søskende, men også om alt muligt andet”.  ”Man snakker mest om, hvordan man har det. Hver gang man har fortalt et eller andet, så kan de voksne spørge, hvordan har du det med det. Det kan jeg meget godt lide, at det sådan er direkte og ikke noget med udenomssnak. Det er lige på: Hvordan har du det med det? Nogle gange kan jeg have det svært med at udtrykke, hvordan jeg har det, men så er de voksne kommet med forslag, kunne det måske være det eller det? Og det kunne det egentlig godt være! Også sådan at man får snakket om, hvorfor det kan være, at man har det på den måde. Det har også været en god ting”.  ”Det har en eller anden magisk effekt, synes jeg. Fordi jeg kan ikke sige præcis, hvad det er, men jeg kan ligesom mærke for hver gang, at det letter. Uh, det er dejligt, tænker jeg hver gang. Jeg kan mærke i det lange løb, at hver gang folk har snakket om min bror med autisme og ADHD, så er det sådan lidt mere, at jeg også tænker på de gode ting og ikke kun de dårlige ting. Jeg kan mere tåle det”. 
”Jeg får en følelse indeni af, at jeg har fået sagt mine oplevelser ud på søskendekurset, og nu har jeg det dejligt med mig selv. Og det er en dejlig ting, at der er tale om et fortroligt rum”. ”Nogle gange har der nok været noget, jeg ikke har fået sagt. Jeg har tænkt, lad nu lige de andre tale ud. Men det er kun sket 1 eller 2 gange”. ”Jeg har altid fået sagt det, jeg gerne ville. Jeg tror, jeg er en af dem, der har fået mest taletid”. ”Jeg snakker med min mor om det. Det gjorde jeg også før. Jeg synes, jeg har snakket godt med hende hele tiden. Jeg har fået det bedre med at snakke med min mor om det”. ”Jeg har haft lidt svært ved at snakke om det, men det er blevet meget nemmere nu”. ”Jeg tænker bare, gid, det søskendekursus kunne fortsætte”. ”Det er blevet meget nemmere at snakke om min søsters handicap ved at snakke med andre om det”.

Søskende oplever ved kursets afslutning, det at tale om handicappet således: ”Nogle gange bliver jeg træt af at skulle tage hensyn til min bror, men det er nemmere når jeg ved at der også er andre børn som oplever det samme. ”Det har i hvert fald hjulpet mig at tale om det, jeg synes faktisk ikke, at man kan snakke for meget med mindre man ikke har lyst til at snakke om det”.

lørdag den 12. december 2015

Er det min skyld at min søster er handicappet?

Sådan spørger Martin, som er 9 år og er deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Martin fortæller senere, at han i mange år har haft den tanke men aldrig sådan rigtigt har fortalt det til nogen. Søskende kan nogle gange føle skyld over sin bror eller søsters handicap og det er vigtigt at få afmystificeret sådanne tanker, siger en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen. Tanker har det med at ”blomstre op” og blive større og større. Nogle søskende kan også opleve det som et stort ansvar at skulle tage sig af sin bror eller søster med et handicap og bidrager ofte med et stort ansvar i hjemmet som indkøb, madlavning og rengøring. I sådanne situationer, hvor børn bliver for overansvarlige er der ikke plads til at være barn og det vil som oftest påvirke barnet senere i livet.
Søskende som vokser op med en bror eller søster med et handicap kan nogle gange udvikle sig til at blive overbeskyttende over for andre til at være hypersensitive over for andres humør, gestik, tonefald, stemninger og lignende. Det er som om, de ikke kan glemme, at de ikke skal være ansvarlige og på vagt over for alting. At skulle sætte sig selv i anden række i forhold til sin bror eller søster med et handicap kan give udfordringer, som barnet tager med sig ind i voksenlivet. Som søskende kan det være svært at overskue og se mening i noget, der er så uforståeligt, som et handicap egentlig kan være.

Så hvad er der brug for? Disse børn har specielt brug for, at andre mennesker forstår og anerkender deres oplevelser. Blot det at få at vide, at ens bror har en anderledes adfærd, fordi han har et handicap og ikke på grund af noget, barnet har gjort eller sagt, er en meget vigtig ting. Mennesker omkring søskende kan støtte dem ved at anerkende og bekræfte dets oplevelser: “Ja det giver god mening, at du nogle gange tænker på den måde, når din bror har det svært. Jeg kan godt forstå dig”. Et sådant udsagn som dette er støttende for søskendes selvoplevelse og dermed med til at styrke dets mentalisering og psykiske modstandskraft.

onsdag den 9. december 2015

Ja, hvad er det egentlig et søskendekursus udretter

Når vi piller det hele fra hinanden og det er sundt en gang imellem så kan vi se, at søskendekurset er med til at udrette mere end vi blot kan se. Vi har blogget om lidt af det vi oplever.
Vi slår søskendekurset an på et fællesskab, et særligt fællesskab hvor genkendelighed og spejling i andres oplevelser og erfaringer. Et centralt aspekt ved processen på et søskendekursus er børnenes indbyrdes interaktion. De opdager hurtigt et givende fællesskab og høj grad af identifikation. Således giver alle børnene i gruppen udtryk for, at de oplever genkendelighed i det, de andre børn fortæller og beretter om det giver dem en oplevelse af en fælles forståelse i forhold til det at have en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Som en konsekvens af dette fortæller børnene, at de har fået lettere ved at sætte ord på handicappet, de er blevet klogere på, hvad det betyder, ligesom de har fået viden om, hvilke reaktioner man kan forvente, når man har en bror eller søster med et handicap eller særlige behov.
En pige på 11 år udtrykker det således: ”Det er som om jeg har fået ryddet op i mine tanker…jeg føler mig ikke så anderledes mere, det hjælper at tale med nogen man ikke på forhånd kender, og som oplever det samme, de forstår det, og jeg er ikke bange for at de griner…de andre omkring mig kender til det samme og kan sætte sig ind i dem….Jeg ved også, hvordan andre reagerer, jeg er på en måde blevet klogere på andre mennesker…mine meninger er OK…nu ved jeg, at andre har det ligesom mig”. Følelsen af at være anderledes og alene ser ud til over tid at blive transformeret til at større indsigt i sig selv og andre. Ligesom det at blive genkendt og forstået i det man siger, betyder, at børnene oplever at få mere orden i deres tanker. At blive bekræftet ved feedback fra de andre børn på søskendekurset opleves som at ”få ryddet op” i tanker og følelser.
John Quist Frandsen, som er en af de 3 gruppeledere på søskendekurset fortæller, at på den måde bliver børnenes individuelle erfaringer, tanker og følelser gjort fælles i et forum, hvor de med det samme oplever genklang. På et søskendekursus som det vi arrangerer får børnene mulighed for at fortælle om det de er optaget af. Ikke alle børn har lyst til det i begyndelsen, men de fleste får lyst hen ad vejen. Gennem aktiviteter og lege fortæller de, hvem deres bror eller søster er, hvad deres handicap er, hvordan det viser sig, hvad de tænker om det, hvad de oplever osv. De andre børn lytter under fortællingerne og får efterfølgende mulighed for at give udtryk for deres refleksioner over det, de har hørt. Noget helt karakteristisk er, at søskendes fortælling i denne kursusramme får en dobbelt betydning. Dels det, at fortællingen i sig selv kommer til at skabe sammenhæng for det enkelte barn, dels det, at fortællingen giver mulighed for, at de andre børn på søskendekurset kan spejle sig i fortællingen.

F.eks: beskriver Line på 10 år det tydeligt: ”Det er rigtig rart at høre Hans fortælle om, hvordan det er for ham……..det er flot, at han kan fortælle så meget og jeg kan genkende rigtig meget af det, han siger”. På den måde opstår der en slags brobygning over tid, hvor begge børn får nye perspektiver. Søskende får mulighed for at se, at andre børn som måske er lidt ældre er et andet sted nu. Der foregår en indre og en ydre dialog forskudt i tid, som alle søskende på kurset kan tage del i, aktivt eller bare ved at lytte.
Gruppeprocessen bliver så at sige, fødselshjælper for nye erkendelser slutter John med at sige.

mandag den 7. december 2015

Hvad fik du ud af at deltage på et søskendekursus?

Vi har spurgt Christian, hvad han fik ud af at deltage på Ådalskolens søskendekursus. Christian er 11 år og har en storebror med autisme. Christians mor fortæller inden, at Christian i mange år har ”levet i skyggen” at hans storebror og at de fleste hverdagsting har været langt and på, at hans storebror har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som autisme.

Det helt afgørende for mig da jeg skulle deltage i et søskendekursus var at lære at håndtere og forebygge konflikter. Jeg er efter søskendekurset kommet meget tættere på min storebror. Vi har så at sige en fælles forståelse nu. Jo mere min storebror føler sig forstået og set, jo nemmere bliver det at være mig fortæller Christian. Det overskud, jeg fik takket være Ådalskolens søskendekursus, har givet plads til at arbejde videre med udviklingen på mange andre områder – bl.a. i skolen, hvor det for tiden går rigtig godt for mig. Det havde jeg ikke haft overskud til før. Jeg fik ikke lavet lektier, jeg var ikke glad og mine lærere var temmelig bekymrede for mig. Nu er jeg kommet ind i en go spiral.

Som søskende skal man klædes på til at arbejde med det, der virker. Det giver virkelig selvtillid som søskende. Det er blevet meget nemmere at vise tydelighed overfor min storebror, når selvtilliden er højere. Jeg oplever langt færre konflikter med min storebror end tidligere og de konflikter, som vi har, bliver hurtigt dysset ned. Udviklingen frem mod færre konflikter er sket gradvist, men når først der bliver færre konfliktsituationer, får man som søskende også mere overskud til at håndtere situationerne hensigtsmæssigt og får på den måde mere og mere overskud.

De ideer, som jeg benytter mig allermest af, er at hjælpe mig selv med at finde udveje (at tælle til 10, aflede, bøje af og sige pyt pyt) og generelt være med til at finde løsninger.

søndag den 6. december 2015

Når julen kan være en udfordring

For et par år siden var Ådalskolens søskendekursus med til at skrive et indlæg til e-hæftet ”Guide til jul med et barn med autisme”. Hæftet har efterhånden gået land og rige rundt. Det er vi meget glade for fordi det er rigtig godt og meget konkret.

Find det på nettet under http://flikflakfamilie.dk/ny-e-bog-guide-til-jul-med-et-barn-med-autisme/og lad dig inspirere til en endnu bedre jul.


Julen er nemlig ikke altid børnenes fest selvom vi gerne vil have det. Børn med autisme bliver let stressede over alle de uvante overraskelser, som er en del af julemånedens hygge. Vi fra Ådalskolens søskendekurser i Ringsted arbejder med mennesker med autisme og kan i den grad nikke genkendende til julestress hos autister men vi mener, at vi kan undgå julestressen ved hjælp af planlægning og forudsigelighed. Julen kan være en udfordring for børn med autisme, men man kan tage visse forbehold, der sikrer en god jul for alle. Den søde juletid nærme sig med hastige skridt og julelysene tændes i de mørke eftermiddage, julemusik strømmer ud af højtalerne og der dufter sødt af vaniljekranse og brunkager, som kan friste mange danskere. Men det er ikke alle, der glæder sig til julen. For børn med autisme og deres forældre er de mange arrangementer og traditioner, der sniger sig ind i de ellers faste hverdagsrutiner, stressende begivenheder. Børn med autisme er særligt udsatte for at få julestress. Børn med autisme får nemt stress i december, da hverdagen er så anderledes fra deres almindelige hverdag, siger John Quist Frandsen, som til daglig arbejder på Ådalskolen i Ringsted.

Børn med autisme, er naturligvis meget forskellige og derfor vil det også være forskellige udfordringer og symptomer, som dukker op i juledagene. Der kan være mange forskellige symptomer på stress hos autistiske børn. Typisk kan man opleve, at de sædvanlige symptomer bliver yderligere forstærket, forklarer John. Mens flotte gaver indpakket i glitrende gavepapir og store røde sløjfer er højdepunktet for de fleste børn, der glæder sig til overraskelsen af gavens indhold, har børn med autisme svært ved at håndtere selv små overraskelser. Børn med autisme kan reagere meget voldsommere end andre børn på samme alder ved at skrige eller kaste gaven væk. Børn med autisme vil gerne have en forudsigelig tilværelse. Derfor kan det være svært at få gaver, der er pakket ind, da de ikke ved, hvad de skal forvente af gavens indhold, siger John. Han foreslår, at forældre og pårørende kan håndtere gave udfordringen ved at pakke gaverne ind i cellofan, så barnet kan se indholdet eller sætte billeder på af gavens indhold eller det kan også være en mulighed at tage barnet med på gave indkøb.



Juleaften skal planlægges i mindste detalje

Juleaften er ofte klimaks på årets højtid, hvor vi traditionen tro spiser flæskesteg, danser om juletræet, og pakker gaver op. Det er dog ikke sikkert, at de faste juletraditioner passer til et barn med autisme. Det kan være en god ide, at alle ved, hvordan og hvornår gaverne gives. Barnet skal helst vide, om der skal danses om træet inden gaveuddeling, eller om der gives gaver midt på dagen. John vurderer, at det handler om, at alting pensles ud i mindre detaljer. Han mener også, at de fleste børn med autisme har behov for en fast rytme, så de ikke skal bruge kræfter på at forholde sig til nye indtryk. Han mener, at man i mange tilfælde kan planlægge sig ud af julestressen. Børn med autisme har generelt behov for struktur, forberedelse, planlægning og forudsigelighed. En god juleaften kan også betyde, at forældrene må acceptere, at barnet med autisme måske ikke deltager på lige fod med resten af familien. Forældrene skal have drøftet, om det er i orden, at barnet spiser på sit værelse eller foran fjernsynet, hvis vedkommende er meget stresset. Juleaften er for de fleste danskers vedkommende den dag på året, der er flest forventninger og holdninger til, hvilket kan være svært at forene med et barn med autisme. Det er vigtigt, at juleaften foregår på barnet præmisser og ikke forældrenes holdninger til en god juleaften. Nogle forældre er optaget af, at det er synd for børnene, hvis barnet med autisme sidder på værelset, mens resten af familien danser om juletræet. Men forældrene må acceptere, at nogle børn foretrækker at skærme sig, også juleaften. Nogle autistiske børn er bange for julemanden, stresser over de mange julearrangementer eller frygter de overraskende julegaver. Derfor kan julen være et mareridt for nogle børn med autisme, der bare glæder sig til den almindelige hverdag kommer tilbage. Jeg oplever mange, som har det svært, og egentlig ikke kan lide julen, og som bare glæder sig til, at den er overstået. Ikke fordi de ikke kan lide selve budskabet med julen, men fordi hverdagen er så anderledes end det normale. Det er dog muligt at forebygge juleskrækken, hvis man planlægger alle dagene i december, så barnet med autisme præcis ved, hvad december dagene kan indbringe. Det kan også være en god ide, at forældrene er åbne om sit barns udfordringer. Det handler om at få afstemt forventningerne til jul og klæde de andre familiemedlemmer godt på, så de er bekendt med barnets udfordringer.

Langt de fleste har gavn af et fælles forum


Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Næste kursus begynder til august 2016 og der er åbent for tilmeldinger allerede nu. En af gruppelederne bag søskendekurserne John Quist Frandsen fortæller her om nogle af de bevæggrunde der er for at tilbyde kurser for søskende. Et søskendekursus er et særligt forum som vi har udviklet her i Ringsted på baggrund af årelang erfaring med familier som har et barn med et handicap. Vi har gentagne set og hørt at et handicap påvirker alle og hele familien. Ådalskolens søskendekursus sætte direkte spot på søskende fordi de ofte i det store hverdagsspil nemt kan blive ubevidst overset. Ingen er i tvivl om, at søskende har brug for opmærksomhed fra deres forældre, de har brug for hjælp til at forstå handicappet, og i de ting som de skal indgå i. De fleste har gavn af et forum hvor de kan fortælle og berette om deres del af virkeligheden og spejle sig i andres virkeligheder.

lørdag den 5. december 2015

Martin: "Vi lærer at leve sammen med det..."

"Vi skal lære at leve godt med det", siger Martin på 12 år som var med på efterårets søskendekursus, selvom det mange gange er noget svært. Det medgiver vi. Tak Martin fordi du ville dele dette udsagn med os og tak fordi vi må blogge lidt om det. God jul til dig.

Det er egentlig ikke handicappet i sig selv, som er det vigtigste men mere, hvordan den enkelte søskende oplever det. Sådan begynder vi denne blog fordi vi nogle gange ser, at forældre spørger om Ådalskolens søskendekursus retter sig mod autisme, ADHD, udviklingshæmmede eller Downs Syndrom. Vores svar er, at vores kursus koncept retter sig mod flere diagnoser samtidig og bevæggrundene vil vi gerne uddybe i dette indlæg. Vores erfaringer med søskende er, at de generelt ved en masse fakta om deres brors eller søsters handicap, faktisk er flere af dem omvandrende leksikons hvor det ene adfærdsmønster efter det andet kan beskrives helt udfra den officielle diagnosemanual. 

Børnene har fået fortalt en masse om diagnosen, udvikling og kendetegn af deres forældre mens andre selv har opsøgt den ønskede viden. En viden som er en styrke og som er med til at give forståelse for den særlige familiesituation, det er at have en søskende med et handicap. Alligevel handler det meste af alt om hvordan man ser på situationen. Oplever man som søskende familie situationen som noget man gerne ”vil væk fra” eller oplever man situationen som noget man ”skal lære at leve med”. Det sidste er det bedste, når man er søskende. 

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter søskende i den sidste tilgang fordi vi tror på at det er den måde hvorved de bedste relationer skabes.

mandag den 30. november 2015

"Når vi snakker med hinanden lærer vi rigtig meget..."


På de søskendekurser som Ådalskolen i Ringsted udbyder giver børnene udtryk for, at læring ikke kun foregår i de planlagte aktiviteter- og undervisningssituationer. De fortæller faktisk i høj grad at det de også lærer meget af er de mange uformelle snakke med hinanden og fodboldkampene og legene i gymnastiksalen. Her taler børnene om dagligdagens problematikker og udveksler gode idéer til, hvordan de lettere kan mestres. Et eksempel er Rasmus, som har en lillesøster med infantil autisme. Samtalen drejer sig om at det er så svært for ham, at forstå hans søster fordi hun intet sprog har og så er Rasmus i øvrigt bange for at blive drillet at de andre henne i skolen. Da de andre børn også har søskende med et handicap kan flere af dem nemt kende det, som Rasmus fortæller. 

Spørgsmålet åbner op for en snak på fodboldbanen om hvordan de andre børn klarer deres søskende og en oplagt mulighed for at dele tips og erfaringer. Rasmus lærer i høj grad af de andre søskende og den oplevelse er for børnene en total win win situation. Vi voksne vurderer, at snakkene medvirker til at styrke relationerne blandt børnene på søskendekurset og er meget relevante. Et vigtigt skridt på vejen er at være opmærksom på disse søskendeoplevelser og at synliggøre de gevinster, der kan være for den enkelte søskende samt udveksle idéer til, hvordan man kan arbejde med at støtte op om disse grupperelationer. Vores erfaring siger os, at sammenholdet virker som en stor motivationsfaktor for at komme af sted, knytte nye venskaber og gennemføre kurset med succes for den enkelte. 

Et søskendekursus har en meget stor betydning. Kurset varer sammenlagt 42 timer og foregår over cirka 3 måneder. Der indgår ca. 12 børn, både drenge og piger og aldersgruppen er de 9-12 årige. Næste mulighed for et søskendekursus på Ådalskolen er i august 2016. Send os en mail og reserver allerede nu en kursusplads.

fredag den 27. november 2015

De spurgte om jeg var på stoffer

På Ådalskolens søskendekursus mødte jeg børn som jeg selv, som har oplevet og erfaret, at livet ikke altid er let, når man har en bror eller søster med et handicap. Det kursus gav mig bare en energi, som jeg aldrig før har oplevet. Jeg var helt høj, når jeg blev hentet af mine forældre lørdag eftermiddag. ”Når jeg kom hjem, spurgte familien, om jeg var på stoffer. Nej nej, alt er bare faldet på plads, forklarede jeg med glæde og begejstring”. Jeg følte mig helt klart hjemme på søskendekurset allerede fra første dag. De andre børn har stor forståelse for mine udfordringer. Jeg behøver ikke bruge energi på, hvad de mon tænker om mig og de kikker for jeg ved at de er i samme situation som mig. Alle er klar over at man har søskende med særlige behov. Det var så afslappet. Og selv om jeg i begyndelsen ikke kendte dem, så fik vi nære relationer og var kede af det da søskendecampen var slut. 

Ådalskolens søskendekursus var for Louise oplevelsen af at høre andre fortælle deres historie om deres søskende – og vi kunne støtte hinanden og hive hinanden op. Vi vidste, hvad de andre er igennem. Udfordringerne er naturligvis forskellige, men alle har en historie, som påvirker dem, fortæller hun. Ud over at møde andre børn som har søskende med særlige behov er det også den faglige viden, man får, som rykker hende. Der er en masse indlæg og øvelser. Vi har fået noget at vide om forskellige handicaps, deres kendetegn og den adfærd som ofte følger med. Så har vi lært noget om tanker, at vi bliver hvad vi tænker og at det er vigtigt at kende forskel på røde- og grønne tanker. Det er interessant at lære og det er skønt med masser af info. Et søskendekursus er en vigtig kombination af socialt samvær og foredrag. En dejlig læreproces, siger Louise som kun kan anbefale den til andre søskende.

Hvis autismen kan stjæle min barndom...

Ådalskolens søskendekursus inspireres fra mange forskellige vinkler. Primært er det naturligvis de mange børn og deres familier, som er med til at udvikle søskendekurserne og forfine dem således, at vi hver eneste gang rammer plet. 

Vi inspireres også af andre bla. musik hittet fra slutningen af 1960èrne ”He Ain't Heavy, He's My Brother”. Sangen beskriver netop de følelser som mange søskende kan opleve: “The road is long with many a winding turn, that leads us to who knows where, who knows when. But I’m strong-strong enough to carry him. He ain’t heavy-he’s my brother.”

På et søskendekursus har børnene mulighed for at ”fortælle ud”. Ja det er ikke en trykfejl for vi mener faktisk ”fortælle ud”. At ”fortælle ud” til andre i samme situation. På søskendekurserne er børnene vidt forskellige mennesker og da de jo ikke kender hinanden på forhånd har de blot det vigtige til fælles, at de alle har en bror eller søster med et handicap. Det virker faktisk utroligt inspirerende at være en del af en sådan kursus fortæller Martin på 12 år, som var en af årets kursusdeltagerne. ”Vi føler hver især, at vi har noget at bidrage med, samtidig med, at vi gerne vil lære noget af de andre børn. Og bare det, man ved, at de andre også kan have svært ved at klare hverdagen ind i mellem, giver en fornemmelse af, at man ikke er alene. På søskendekurset bekræftes vi i, at selvom, der er ting som er svære, er der også en masse håb/styrker og vi giver hinanden tro på, at vi kommer videre”. Martin siger også, at man opnår en fantastisk samhørighed med de andre børn i gruppen, et venskab opstår - det virker helende, og jeg kan nærmest ikke leve uden det fællesskab”. 

Mens mange børn virker til at klare sig godt er der andre fra søskendekurset som er mere udfordret fortæller Martin. Jeg er selv en af dem. Jeg kan nemt føle mig overset, vred eller misforstået gang på gang. Jeg kunne særlig godt lide de mange øvelser på søskendekurset, hvor jeg kunne tale og fortælle andre børn hvordan jeg har det og lytte til hvordan de oplever situationen.

Her er nogle af de udsagn som blev delt på efterårets søskendekurser:
“Autismen stjal min barndom fordi al min families fritid bestod i at holde øje med min bror”
“Jeg blev ved og ved med at spørge mine forældre, hvorfor min søster ikke er normal”
“Mine forældre vil have mig til at se det fra deres synsvinkel, men nogle gange vil jeg have dem til at se det fra min vinkel og det som jeg går igennem”
“Hvis andre gør grin af min storebror vil jeg forsvare jeg ham”
“Ved hver fødselsdag ønsker jeg at min bror var normal”.

tirsdag den 24. november 2015

Ådalskolens søskendekursus

Ådalskolen i Ringsted har gennem årelang erfaring arbejde med familier til børn med handicap erfaret, at det er vigtigt at støtte op om søskende til børn med handicap. Når en familie får et barn med handicap, vil en stor del af forældrenes opmærksomhed gå til dette barn både praktisk i form af hjælp, mødedeltagelse, undersøgelser m.v., men også i form af sorg og bekymring. Tiden til de andre søskende bliver uundgåeligt mindre, og der er risiko for, at de bliver overset. Søskende risikerer at blive "små voksne", der tager overdrevent hensyn til den handicappede søster eller bror og ikke af sig selv giver udtryk for de bekymringer og den tvivl, de selv kan bære rundt på.

Formålet
Det primære formål med et søskendekursus er at invitere til et netværk for børn med handicappede søskende og give dem det frirum, hvor de selv er i centrum. Det er målet, at børnene opnår viden om forskellige handicaps og en større selvindsigt i deres egen situation, og derigennem får konkrete redskaber til at tackle hverdagen praktisk og følelsesmæssigt og til at håndtere det at være søskende til en handicappet. Det er desuden målet at aflaste forældre med handicappede børn i forhold til søskendeproblematikken, og dermed bidrage til at få familien fungerer endnu bedre.

Målgruppe
Målgruppen er søskende til børn med handicap. De er mellem 9 og 12 år og der vil normalt være 10-12 deltagere i en gruppe. Søskendegruppen mødes 42 timer gennem 3 måneder og afsluttes med en hyggelig søskendecamp. Et søskendekursus hos os er ikke programsat udfra en bestemt diagnose.

Metode og mere information
Udgangspunktet er, at børnene vil få størst udbytte af emnerne, når de bliver formidlet gennem aktiviteter og lege. Der gøres derfor brug af oplæg, gruppearbejde, øvelser, leg og diskussion. Indholdet kan f.eks. være at få besøg af en voksen søskende, at finde ud af, hvad det vil sige af have et handicap, at lege et "diagnose-spil" eller at tale om fremtiden. For at tilgodese de forskellige aldersgruppers behov, vil aktiviteterne kunne deles op, så der arbejdes i mindre grupper. Deltagerne på søskendekurset vil løbende have mulighed for at påvirke indholdet alt efter deres interesser og behov. Hvis du er interesseret i, at dit barn skal deltage i på et søskendekursus kan du kontakte søskendekurset på e-mail soskendekursus@gmail.com eller ved at ringe på 41 99 40 71. Kik eventuelt rundt på vores Blog, hvor du kan læse nærmere om, hvornår der starter et nyt søskendekursus.

mandag den 23. november 2015

Dato for næste søskendekursus


Vi er meget glade for at kunne tilbyde endnu et søskendekursus til august 2016 og selvom det virker som lang tid indtil da siger vores erfaring os, at kursuspladserne hurtigt bliver optaget.

Derfor er det en god ide allerede nu at skrive til os på soskendekursus@gmail.com hvis du er interesseret i at reservere en plads.

Du kan også læse mere om Ådalskolens søskendekursus her på bloggen og se de mange billeder fra kurserne.

søndag den 22. november 2015

Det er ikke kun i min familie at det slår ”flikflak”

Tanken med at samle børn i en ligesindet gruppe har ikke alene været at formidle nogle fælles temaer til børnene. Et selvstændigt formål har været at bruge fællestrækkene i børnenes baggrund til at skabe et fællesskab og netværk børnene imellem. I tråd med det formål vurderer gruppelederne Birgit og John på Ådalskolens søskendekursus, at børnene i kraft af de temaer, de har haft oppe i gruppen, ikke alene har fået en større forståelse for deres egen situation men også for hinanden i gruppen. Og netop deres fælles baggrund har gjort, at de har følt sig trygge i gruppen og haft mod på at åbne sig: ”Jeg tror, de har følt sig trygge her og i situationen og har turdet fortælle og dele deres oplevelser. Måske fordi de ved, de har samme ”baggrundsvilkår.” En mor udtrykker meget præcist, hvordan børnenes erkendelse af, at de alle er søskende til handicappede, har været det vigtigste udbytte af børnegrupperne: ”Det vigtigste han har lært er, at han ikke er den eneste dreng, og at det ikke kun er i hans familie, at der er en søskende med et handicap og at hverdagen nogle gange slår flikflak. Der er også andre børn, oplever og erfarer præses de samme udfordrende situationer. Nogle af forældrene peger også på, at deres børn er begyndt at lege med nogle af de andre fra søskendekurset, og at de har besøgt hinanden derhjemme. Hvorvidt det netværk rækker ud over børnenes deltagelse på søskendekurset, er dog ikke til at vurdere umiddelbart når søskendekurset når sin afslutning, men helt klart et ønske og håb.

onsdag den 18. november 2015

Måske kan han nå endnu et søskendekursus på Ådalskolen

Vi har fået et meget fint og personligt brev fra Lars Johansen fra Frederikssund området, som fortæller om deres oplevelser og reaktioner dengang tilbage i 2009 da de fik et barn med Downs syndrom. Mange tak for dit brev, Lars og tak fordi I bidrog til Ådalskolens søskendekursus med positiv omtale. 
"Vi kan som forældre reagere meget forskelligt, når vi får beskeden om at “vores barn har Downs syndrom”. For nogle forældre er overraskelsen ikke så stor fordi man ved, at ens lille nye barn har Downs syndrom. Men for langt de fleste forældre og specielt for os var det en voldsom overraskelse, da intet i graviditeten viste tegn på Downs syndrom. Så det kom helt bag på os. Vi som mor og far reagerede meget forskelligt. Tiden lige efter fødslen var præget af stor sorg over, at vores barn ikke var som forventet og det vi som forælder har glædet os enormt til. Jeg kan tydeligt huske oplevelsen med et lille nyt liv i hænderne og mærke de buldrende følelser af usikkerhed, sorg, håbløshed og vrede. Vores verden blev fuldstændig vendt på hovedet. Vi blev sat i en situation som vi ingen erfaringer havde med og vi anede ikke hvad vi skulle gøre. Heldigvis er Johannes, som lige er blevet 6 år med tiden blevet en helt naturlig del af vores familie. Den sorg og skuffelse vi oplevede fra dengang er langsomt og sikkert blevet afløst af glæde og stolthed over ham. Det har hjulpet os rigtig meget at få kontakt til andre forældre i samme situation og som stor overfor de samme udfordringer. Særligt Johannes storebror på 11 år har haft stor glæde af søskendekurset, som han fik bevilliget fra kommunen her i efteråret. Måske kan han nå at få endnu et kursus på Ådalskolen i Ringsted.

Sådan er et søskendekursus

Vi vil i denne blog prøve at beskrive søskendekurset med børneord. Indtil nu har vi skrevet rigtig meget til de voksne og vi synes nu at tiden er inde til at skrive netop til dig, som er i alderen 9-12 år. Birgit, Birgitte og jeg laver et søskendekursus for dig fordi vi gerne vil give dig en god, sjov og anderledes oplevelse. Måske går du allerede til fodbold, til håndbold, til karate, til spejder, til gymnastik, til tennis eller noget helt andet og du har sikkert også på eller andet tidspunkt været af sted på koloni, lejr eller hyttetur med skolen?
                          
Kender du det? Så læs bare videre
Når du har en fritidsinteresse, som du godt kan lide så mødes du hver uge med de andre børn og I øver og lærer af hinanden for at blive bedre.
Når du har en fritidsinteresse så oplever du et godt kammeratskab, sjov, ballade, alvor, leg og I har alle en ting til fælles. I er fælles om jeres interesser for fodbold, håndbold, natur, idræt osv. Du gør det fordi det er sjovt. Søskendekursus er præcis det samme som din fritidsinteresse.
Det varer 3 weekends og den sidste lørdag skal vi på en hyttetur til Niløse ved Dianalund. Det I som søskende har til fælles er, at I har en bror eller søster med et handicap. Det er der ikke noget galt med, det er ikke noget problem i, det er ok, det er i orden - sådan er det i jeres familie.
Vi vil gerne byde dig velkommen til et sted, hvor du kan mødes med andre børn i samme alder som dig, der også har en bror eller søster med et handicap. Når vi mødes skal vi lege sjove lege, se film, spille computer, dele historier, og du vil opleve, at der er rigtig mange andre børn, som har det netop som dig.

Så husk på vores motto ”Det er fedt at komme på søskendekursus ellers er det ikke et søskendekursus”. Du er meget velkommen til at skrive en e-mail til os på soskendekursus@gmail.com når du har noget, som du vil spørge os om.

Vi glæder os
Hilsen
Birgit, Birgitte og John

mandag den 16. november 2015

Tre børn fortæller fra Ådalskolens søskendekursus

De fleste søskende er direkte eller inddirekte påvirket af omstændighederne ved et handicap og de udfordrende problemer der kan være, når ens bror eller søster har et handicap. Ådalskolen i Ringsted går ind med en aktiv indsats, støtter søskende og giver oplysning til andre.
Lasse, 12 år er til sit første møde på søskendekurset. Jeg tror, jeg kan finde nogen her, som forstår mig. Klassekammeraterne kan jo bare tænke, "Puha, godt det ikke er mig". Men de kan jo ikke forstå det, når de ikke selv har en lillesøster med autisme. Det er godt at vide, at der er andre, som har det lige som mig. Når mine andre kammerater siger ”hej” til deres søskende i skolen, tænker jeg: Øv, det kan jeg ikke. Her er jeg anderledes.
Mathias, 11 år. Det er dejligt at få talt med de andre om, hvordan man har det. Det er svært at tale med sine andre kammerater. Jeg bliver stadig ked af det, når jeg tænker på min lillebrors fremtid og hvordan det dog skal gå ham. Min lillebror er multihandicappet. Alligevel er jeg glad, når jeg kommer hjem fra søskendekurset. Det føles rart.
Cecilie, 12 år. Veninderne prøver at forstå, hvordan jeg har det. Men det kan de ikke helt fordi de ikke har en storesøster med et handicap.  Jeg ved, at de andre her på søskendekurset forstår fordi de selv har en søskende med et handicap og at mange af vores historier lyder meget ens. Det føles dejligt at opleve, at det ikke kun er mig, der har det sådan her. Jeg bliver gladere, når jeg har været på søskendekursus.  Jeg får lettet trykket i stedet for bare at være helt stille.

Sådan fortæller 3 børn som har deltaget på Ådalskolens søskendekursus. Et kursus for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Som søskende er man også en slags pårørende. En hverdag som nogle gange kan være meget udfordrende.  Udfordringen som søskende er ofte at finde nye måder at fungere i hverdagen på og hvor barnet med handicap stadig føler sig forstået. Ofte er der tale om en ny måde at være sammen på – både i forhold til hvordan man taler sammen, hvordan man opfører sig over for hinanden og hvad man laver sammen med sin søskende.  

Det kræver tålmodighed fra søskende at leve med og forstå, at det er ”handicappet”, der er problemet. Til gengæld vil netop din indsats kunne gøre en stor og positiv forskel, når du skal blive bedre til at forstå din bror eller søster med et handicap.  De 3 søskende giver følgende råd til andre søskende som også har en bror eller søster med et handicap: Vær opmærksom og få din bror eller søsters opmærksomhed inden du siger noget. Få øjenkontakt og lyt aktivt. Aflæs kropssprog og mimik. Hvad giver mening for ham eller hende lige nu - i hendes virkelighed? Gør hvad du kan for at finde meningen bag ordene. Formulér dig enkelt. Tal tydeligt og langsomt. Læg mærke til din egen mimik og dit kropssprog. Vær fleksibel. Måske er det bedre at gøre noget andet end det, du havde planlagt? Få det bedste ud af det, der er i nuet. Humor kan være med til at løse en svær situation. At få et godt grin sammen kan løse op og give energi. Tag en pause i ny og næ og bevar roen. 

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted varer 45 timer og er fordelt over 3 weekends. Undervejs i forløbet er der masser af sjove aktiviteter som er med til at sætte ord på rollen som søskende, vi ser film og taler om den bagefter og så er højdepunktet naturligvis, når vi alle tager afsted på en søskendecamp med overnatning i en nærliggende kursushytte. 

Det er godt med information om handicappet

“Husk at holde af din søskende for hvem de er og hvad de kan, i stedet for hvad de ikke kan”. Dette er et helt centralt budskab fra de søskende, som har været på Ådalskolens søskendekursus og den bedste form for støtte kommer, når der afsættes tid til børnene på regelmæssig basis der får dem til at føle sig specielle. 
Søskende fortæller, at det er vigtigt at give dem viden om handicappet og kunne fortælle hvordan det påvirker deres bror eller søster (vi skal passe på ikke at overbelaste med oplysninger men give det på en naturlig måde i stedet for at udsætte børnene for forelæsninger). Hvilke oplysninger der gives, vil afhænge af en barnets alder. Til yngre børn bør information sigte på at reducere misforståelser, som fører til bekymringer. I den ene gruppe af søskende sagde en 10 årig dreng, at han virkelig var bekymret for at få mæslinger, fordi hans bror var blevet autistisk efter at have fået dem og han ikke ønskede det samme skulle ske for ham. En kort snak om, hvad vi ved om årsagerne til autisme reducerede hans bekymringer og ængstelser. Det var en stor lettelse for ham. Det er vigtigt for søskende at kunne tale med nogen om deres egne følelser og behov, uden frygt for at blive opfattet som fjollet, barnlig eller udsætte forældrene flere bekymringer. 

Mange forældre yder et ”lyttende øre” på rigtig fin vis, men nogle søskende fortæller, at det er lettere at tale med andre, som ikke er en del af deres egen familie, men alligevel har en forståelse af handicap og de ​​vanskeligheder, som der kan være i familien. Mange søskende peger også på fordelene ved at tale og dele deres oplevelser og erfaringer med andre søskende ved at høre og mærke, at de ikke er alene. "Det gør at jeg føler mig normal og ved, at de andre børn oplever de samme ting som mig". Et andet godt udtryk for søskendekurset som gentages til august 2016. Se datoerne her på bloggen eller send os en mail.

fredag den 13. november 2015

Ådalskolens søskendekursus læner sig op af den systemiske tankegang

Når de voksne på Ådalskolens søskendekurser skal illustrere menneskers forhold til hinanden, griber de ofte en sprit tush og tegner to personer med to pile imellem. Det betyder, at de to personer gensidigt påvirker hinanden fortæller en af gruppelederne socialpædagog John Quist Frandsen. Det er vores verdenssyn, hvor vi interesserer os for mønstre og sammenhænge fremfor simple årsagsforklaringer. Ethvert menneske er sit eget system og indgår samtidig i en række systemer, der gensidigt påvirker hinanden. “Som jeg ser det, er vi mennesker sociale og i relation til hinanden fra fødsel til grav. Når vi er sammen med et andet menneske, regulerer vi os selv og modulerer og tilpasser os hinanden. Når vi fx sidder her og taler sammen, sker der hele tiden en gensidig regulering, simpelthen fordi vi er sociale væsener. Vi kan kun forstå os selv i lyset af hinandens reaktioner,” forklarer han. På samme tegning er der også en pil, som udgår fra hver person og tilbage til samme person igen, fordi vi også er i relation til os selv. Og et handicap ændrer både på relationen til os selv – altså på vores selvbillede og selvfølelse – og på forholdet til andre. 

På Ådalskolens søskendekursus støtter vi søskende til at forstå denne tilgang. Det betyder at vi aldrig ser personen som kun handicappet, modarbejdende, irriterende, provokerende o.lign. Vi tror heller ikke på, at vi kan lokalisere én bestemt årsag til, at et barn er provokerende selvom denne adfærd for søskende kan ”fylde rigtig meget”. I stedet kan vi sammen med børnene udforske alle de systemer, perspektiver og kontekster i deres liv, der kan være relevante for skabe en bedre relation. 
For eksempel hvilke områder i søskendes liv, har tingene fungeret tidligere? Hvad gjorde du dengang? Hvilket råd ville søskende selv give sin bedste ven i en lignende situation osv.



torsdag den 12. november 2015

Det føles som om min verden er blevet meget nemmere

"Min bror David har autisme. Han er ældre end mig, så jeg har aldrig kendt til andet". 

Jeg er 12 år, elsker min bror, især når han får mig grine, når han laver noget sjovt bag ryggen på mor og far og når han siger sjove ting. Men jeg bliver også ked af det nogle gange, når jeg ser, hvor træt mor og far er og at de nogle gange bliver vrede på ham. Mor råber nogle gange af mig og jeg kan høre hende græde, når jeg har gået i seng. Jeg bekymrer mig om hende og jeg bekymre mig om min bror fordi fordi jeg kan se, at folk på gaden stirrer på ham, vender øjne når vi går ude at handle. 

Jeg ville egentlig ikke have at mine venner i skolen fik noget at vide om min bror, da jeg ikke ønskede at de skulle sige noget ubehageligt, men efter jeg har deltaget i Ådalskolens søskendekrusus i Ringsted har jeg fået meget mere mod på at fortælle om min familie til andre. Jeg begyndte med at fortælle det til min lærer og hun sagde mig, at hun også har en ældre bror med autisme. Jeg har talt med hende om ting, som når jeg bliver forstyrret og hun lytter til mig. Der er nogle ting som er nemmere at dele med andre og fordi jeg ikke ønsker at bekymre dem mere end de er i forvejen. Jeg vil anbefale alle børn som har ene bror eller en søster med et handicap at deltage på et søskendekursus. "Det er som om min verden blev meget nemmere efter det", slutter David med at sige. 
Det at kunne dele ens historie med andre som kender til det samme er en ting som er alfa og omega og noget som vi gør rigtig meget på et søskendekursus.

Når søskende får lov til at fortælle

Når vi spørger børnene efter et søskendekursus, hvad det bedste har været svarer de ofte, at de har haft stort udbytte af at møde andre med lignende baggrund, som kender til deres følelser og reaktioner. Børnene udtrykker, at klassekammerater kan have svært ved at sætte sig ind i deres situation, hvorfor det har været godt at komme på søskendekursus, hvor de har følt sig accepteret og forstået fra starten uden nødvendigvis altid at skulle forklare alt i detaljer. Eksempelvis fortæller en 11 årig pige, at det gode ved søskendekurset er, at: ”… jeg har haft andre børn og voksne at dele mine problemer med. Vi forstår og ligner hinanden utrolig godt. At jeg ikke føler mig alene i min situation. Godt at føle, at man kan hjælpe og rådgive andre. Har følt mig forstået og accepteret mere, end jeg gør i forhold til mine andre kammerater.” Mødet med de andre børn på søskendekurset hjælper også børnene til at acceptere deres egne følelser og reaktioner, da de oplever, at de ikke er de eneste, der handler og tænker, som de selv gør. De får en oplevelse af, at de ikke er unormale, egoistiske eller bør skamme sig. Citaterne nedenfor eksemplificerer dette. ”Opleve at andre har haft samme oplevelser og tanker og man ikke er alene. Få bekræftet at ens tanker er naturlige, og man ikke skal skamme sig over at blive vred, egoistisk, utålmodig osv. i forbindelse med ens bror eller søster som har et handicap”. ”Det har været godt at møde andre med lignende problemer - at få lov at tale frit fra hjertet - blive forstået og accepteret”. ”At opleve, at der er andre, der slås med de samme ting. At der er nogen, der kan forstå ens problemer”. 

De mange tilkendegivelser fra børnene viser at Ådalskolens søskendekurser har fat i noget af det helt rigtige. Vi skaber et frirum hvori søskende kan udfolde deres tanker og skaber grobund for at komme videre. 



Næste søskendekursus i Ringsted begynder til august 2016.

tirsdag den 10. november 2015

Når søskendekurset arbejder i virkeligheden

Når et søskendekursus på Ådalskolen er slut er vi naturligvis altid meget nysgerrige, hvad der sker bagefter og hvordan kurset ”kommer i spil” i familiens virkelighed. Vi tror på, at der altid sker en forandring, altså en personlig en bevægelse fra et sted til et andet. Nogle gange kommer forandringen først efter et stykke tid mens der andre gange er mærkbare forskelle fra dag et. 

”Vores drengs forhold til hans bror er kendetegnet ved en mærkbar positiv forandring”, sådan siger en familiefar fra Roskilde her nogle dage efter at søskendekurset er afsluttet og hverdagen stille og roligt er vendt tilbage. Han er selvfølgelig bevidst om, at det naturligvis tager tid at ændre en svær relation til det en mere positiv relation, men læs her hvordan forældre beskriver det. Forældre fortæller os generelt, at deres børn har fået det bedre sammen, hvilket fx betyder, at de er blevet bedre til at lege sammen, forstå hinanden, og vi forældre kan tage alle børnene med ud at handle eller besøge familiemedlemmer, uden at det skaber de irriterende konflikter. En far fortæller, at relationerne mellem hans døtre er forbedret: "Jo længere tid der gik med Ådalskolens søskendekursus jo bedre blev de til at lege sammen. De kan bedre lege uden vores hjælp nu." Desuden udtaler flere forældre, at de har anvendt de lærte pædagogiske redskaber på eventuelle søskende, der dermed også har fået gavn af søskendekurset. 

Børnenes forhold til jævnaldrende opleves også forbedret. En klasselærer som fik at vide, at en af hendes elever skulle på Ådalskolens søskendekursus har efterfølgende kontaktet os med denne kommentar. Hun fortæller om en dreng, der før var meget indelukket, genert og asocial i sin omgang med klassekammerater: "Hvor han før legede lidt parallelt med de andre børn, byder han nu selv ind i forhold til de andres leg. Når han fx leger med riddere, henvender han sig til de andre. Han er en del af en rolleleg. Han har selv en rolle og giver andre roller. Han har også fået en god ven i klassen."

Nogle af de søskende som har deltaget i søskendekurset har en bror eller søster med ADHD og ikke helt ubekendt fortæller de om de mange konflikter som de oplever i hverdagen. Undervejs på søskendekurset tager vi naturligvis emnet op af flere omgange. Her er hvad et par af drenge afslutningsvis er kommet frem til: "Vi har lært at lægge mere bånd på os selv og ignorere ham [ved uhensigtsmæssig adfærd] samt at rose ham […], Det betyder konkret, at når han gør noget godt, skal vi starte med at tale pænt til ham og rose ham for selv har taget initiativet og i det hele taget fange ham på rette ben. Det har hjulpet, og konflikterne er ikke længere så voldsomme." Udsagnet viser, at søskende her benytter sig af de meget konkrete tips og tricks, som søskendekurset henviser til, som eksempelvis evnen til at ignorere og rose bestemte typer af adfærd. Samtidig er søskende også blevet bedre til at have forståelse for deres bror eller søster og derved forebygge svære situationer, som fx kaotiske morgener, drillerier og konflikter, som ofte kan være med til at øge hele familiens stress niveau.

mandag den 9. november 2015

Et helt særligt bånd

Et søskendeforhold er en livslang og to-sidet størrelse, ofte karakteriseret ved både stærke følelser og stor grad af loyalitet. Vi taler om at blodets bånd er tykkere end vand. Når en familie har et barn med et handicap er konsekvensen for den samlede familie generelt blevet overset politisk, i praksis og i forskningen gennem mange år. I dag er der viden som beskriver, at søskende spiller en meget vigtig rolle i familien og derfor bør tilbydes støtte til at forstå forholdet til en bror eller søster, som kan have vanskeligheder med kommunikation og social forståelse til omverdenen. Søskende kan på mange måder opleve den forstyrrende og anderledes adfærd, som er forbundet med deres bror eller søsters handicap. Det er også sandsynligt, at de har ekstra omsorgsroller mens de vokser op, måske også tanker om, hvor meget de kan og skal bidrage med støtte til deres søskende i voksenalderen. 

Et barn med en diagnose vil påvirker alle familiens mønstre og det er vigtigt at anerkende søskendes følelser og erkende, at de ofte har behov for information om deres søskendes handicap, og hvad handicappet egentlig betyder for dem på kort og langt sigt. Børnene har brug for en viden på deres niveau, for at blive beroliget og at få besvaret egne spørgsmål, som kan være meget anderledes end de voksnes. Søskende kan opleve følelser, der er svære at udtrykke til forældre, kammerater og venner fordi de ofte i skolesammenhænge er den eneste, som har et familiemedlem med et handicap. Familiesituationen er så anderledes end de flestes. Søskende kan udtrykke følelser som sorg over, at en søster ikke kan lære de samme ting, som andre mennesker tager for givet. Det kan være følelsen af vrede, når en brors opførsel og problemer forhindrer familien i at gøre ting som andre familier med lethed gør. Det kan være følelsen af stolthed, når en søskende med et handicap lærer en grundlæggende og vigtig færdighed i livet efter måneder eller års træning. Familien, en lærer eller andre kan hjælpe og støtte søskende til at sætte ord på alle de tanker og følelser som kører inde i hovedet. Tanker og følelser som er meget vigtige at få italesat og forholde sig til.

Et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted er en mulighed og ved at deltage får børnene talt om det som er vigtigt og måske det mest værdifulde er, at de møder andre børn på deres egen alder, som også har en bror eller søster med et handicap. Pludselig går det op for børnene, at de oplevelser, tanker, sorger og glæder som de hver især går rundt med deles af mange andre børn. Den opdagelse er i sig selv meget forløsende for børnene.

Ådalskolens søskendekursus foregår gennem 3 weekender (42 timer i alt) og hvor de voksne skaber et sjovt, trygt og positivt miljø med leg og fællesskab og hvor søskende møder andre børn i lignende familie situationer. Børnene får desuden undervisning og viden om handicap og får nye redskaber og gode råd til, hvordan de kan håndtere de udfordringer, som de oplever i hverdagen som svære. Børnene på søskendekurset oplever med det samme, at de andre børn forstår dem. Det er som om at søskende, der har en bror eller søster med et handicap har en særlig form for bonding.

Et søskendekursus er i høj grad et fællesskab

Et meget vigtigt element på Ådalskolens søskendekurser er børnenes indbyrdes interaktion. Det er fra de andre børn, at de netop oplever, at hverdagen er forbundet med mange ligheder. Børnene opdager meget hurtigt et fællesskab og en høj grad af identifikation. Således oplever alle børnene på søskendekurset genkendelighed i det, de andre børn fortæller, og det giver dem en fælles forståelse i forhold til det at have en bror eller søster med et handicap. Som en konsekvens af dette fortæller de, at de har fået lettere ved at tale om handicappet, de er blevet klogere på, hvad et handicap betyder nu og i fremtiden, ligesom de har fået viden om, hvordan man bedst kan tackle en lillebror med infantil autisme. Rasmus på 12 år udtrykker det således: ”Det er, som om jeg har fået ryddet op i mine tanker … jeg føler mig ikke så alene mere, det hjælper at tale med nogen, man ikke på forhånd kender, og som har oplevet det samme, de forstår det, og jeg er ikke bange for at gøre dem kede af det ... jeg er på en måde blevet klogere på andre mennesker ... mine meninger er o.k. ... nu ved jeg, at andre har det ligesom mig ... jeg føler mig ikke alene og anderledes mere.”

Søskende opdager at deres bror eller søster er anderledes

Du opdager sikkert fra du er ganske ung, at din bror eller søster er anderledes, har en anderledes adfærd selv om du ikke forstår, hvad er faktisk er anderledes. Du lægger sikkert også mærke til andres reaktioner, især dine forældres og bedsteforældres. At have en bror eller søster med et handicap påvirker dig og din familie på mange forskellige måder. Måske kender du til disse følelser. De er alle helt normale:
Vred
Trist
Jaloux
Frustreret
Forvirret

Måske føler du disse følelser fordi du ikke får fortalt, når din søskende er urimelig, ikke opleve at du bliver lyttet til, at du oplever at få mindre opmærksomhed fra dine forældre og at du måske tror ​​at dine forældre ikke elsker dig så meget som din søskende. Alt sammen tanker som det er normalt at gøre sig, men på et søskendekursus lærer du at du ikke skal tro på alt hvad du tænker. Sammen med andre søskende lærer vi dig metoder til at styre dine tanker. Din bror eller søster gør ikke livet surt for dig med vilje for at forsøge at gøre dig fortræd. Dine forældre kan handle anderledes over for søskende, fordi din bror eller søster kan have brug for mere hjælp til de ting, du kan gøre uden hjælp. For eksempel kan de måske ikke selv komme op om morgenen, blive klædt på og klar til skole om morgenen uden en masse hjælp og overtalelse fra din mor eller far. Det betyder ikke, at dine forældre elsker dig mindre eller at du ikke er lige så vigtige for dem.

fredag den 6. november 2015

Der er også positive sider ved min søskende

Når Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap er vi meget optaget af at se hele søskendes perspektivet og undervejs i kurset få så mange facetter frem som børnene ønsker. Ikke meget her i denne verden er kun sort eller hvidt, men ofte en farvepalet også selvom man ikke lige ved første øjekast kan se det.
Søskende udtrykker naturligvis også, at der er mange positive fordele ved at have en bror eller søster med et handicap. Det kan være en højere grad af tålmodighed, tolerance, medfølelse/empati og naturligvis en sand multikunster i konfliktløsning. Alt sammen rigtig gode sociale kompetencer som er styrkende for børnene. Kompetencerne og styrkerne giver børnene selvtillid, når de står overfor at skulle håndtere andre udfordrende situationer senere i livet. Trods minimal forskning på området er der alligevel belæg for at sige, at børn oplever deres forhold til deres søskende med et handicap som positivt når:
  • Når de har en forståelse for deres søskendes handicap
  • Når de får støtte til at forstå hvordan de bedst håndterer deres søskendes udfordringer
  • Når de oplever positive reaktioner fra forældre og jævnaldrende kammerater til deres bror eller søster
Søskende fortæller, at der gerne vi have at deres forældre hjælper dem med at finde på fælles aktiviteter sammen med deres bror eller søster. Det kan bare være simple aktiviteter og de behøver ikke at kost mange penge. Søskendes tilknytning til hinanden er livslang og en søskende vil sandsynligvære det menneske som kommer til at være mest sammen med barnet som har et handicap. Nogle søskende fortæller også at forældre gerne må forberede dem på de mange forskellige reaktioner omverdenen ofte har og særligt hvis det er et synligt handicap, hvor barnet sidder i kørestol, har et anderledes udseende eller synlig adfærd. Sørg også for at fortælle søskende om hvad handicappet indebærer og hvad søskende kan forvente. Inddrag dem svarende til deres alder og ikke mindst modenhed. Ikke for meget og ikke for lidt – det er en balancegang, som man må forsøge sig med.

Det er dejligt at man kan videregive sine erfaringer

Sådan er det mange af børnene, som siger undervejs i et søskende forløb. Et søskendeforløb, som varer 45 timer og afholdes tværkommunalt således at det er åbent for alle kommuner og for søskende i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap.
Ådalskolen i Ringsted har netop afsluttet et sådant søskendekursus og alle børnene har været positive og glade for at medvirke og bidrage til kurset. En meget central pointe vi hører er, at børnene oplever en stor glæde og tilfredshed ved at selv mærke, at de også kan videregive deres erfaringer til andre børn, som virkelig får gavn af deres input. Sat lidt på spidsen kan det siges, at børnene oplever, at deres erfaringer med at være bror eller søster til en søskende med et handicap ikke er helt forgæves, idet de kan hjælpe til at forebygge og sætte fokus på det som mange af dem oplever. Om dette fortæller Martin på 11 år blandt andet følgende:
”Jamen det giver da en stor tilfredshedsfølelse at vide, at jeg kan hjælpe andre, der er i samme situation som én selv” ”Jeg har været rigtig glad for at være med på Ådalskolens søskendekursus, der er masser af nye og sjove kammerater, masser af sjov og hygge og det har givet mig en følelse af, at jeg kunne gøre gavn”. ”Når jeg hver lørdag er blevet hentet af min far har jeg følt, at jeg har gjort noget godt for andre og naturligvis også fået lært en masse og fået en masse gode oplevelser selv. Forhåbentlig har jeg været med til at bane vejen for, at andre kan få det bedre”. Det er jeg nu helt sikker på, slutter Martin med at sige.

onsdag den 4. november 2015

Alle søskende glæder sig til nye oplevelser

Ådalskolens søskendekursus har afviklet 2 søskendekurser her i efteråret. Næsten 30 børn har deltaget og der er blevet genereret en masse erfaringer og ny læring som vi gerne over de næste måneder vil dele her på bloggen. 

Et helt overordnet fokus for søskendekurserne har været, at forbedre, udvikle og skabe nye netværk for søskende. Ifølge tilbagemeldingerne fra både børn og deres forældre der har fundet sted i løbet af perioden, lader dette til at være lykkedes i begge søskendekurser. Familierne udtrykker, at søskendekurserne har givet deres børn en følelse af at være "en stor familie", hvor de kan slappe af og føle sig mødt af ligesindede i et fuldstændigt fordomsfrit miljø, hvor der er plads.

Søskende kan tale om konkrete problematikker og erfaringer fra hverdagen og og inspirere hinanden. Mange af børnene ringer/sms’er sammen eller skriver sammen på Facebook for at arrangere legeaftaler med børnene eller blot tage en sludder. Det er også gennemgående, i løbet af hele søskendekurserne, at børnene er meget glade for aktiviteterne, som er med til at åbne op for en verden de færreste af dem før har sat ord på. Alle søskende glæder sig til at opleve noget nyt, komme væk fra hverdag og hjem – og møde nye kammerater og ikke mindst være sammen med andre i samme situation. Det er især den hjælp, der giver børnene fornyet energi, og for mange af dem er det deres eneste mulighed for at komme til orde med netop deres oplevede verdensbillede. 

På søskendekurset får børnene mulighed for at være sammen med hinanden på en afslappet måde, hvor de lærer hinanden (bedre) at kende, og de tager hjem med et fornyet og styrket forhold. Det kan især have stor betydning for de børn, som ikke har andre søskende at relatere sig til, at de kan tilbringe tid med andre søskende. 

Ådalskolens søskendekursus tilbyder undervisning, rådgivning og vejledning i børnehøjde, hvilket styrker børnene i deres søskenderolle samt gør dem mere trygge ved at ’bede om hjælp’ hos forældrene eller andre, som de måske tidligere ikke har gjort så ofte.




At se den anden som en væsentlig anden

Ådalskolen i Ringsted har netop i dette efterår afviklet to meget succesfulde søskendekurser. Denne feedback får vi fra de søskende som deltog men også fra forældrene som mange gange kan mærke en mærkbar forskel på deres børn. Når vi som gruppeledere selv sidder tilbage med en god følelse i maven er det meget naturligt, at vi forsøger at ”grave lidt” efter, hvad der egentlig er som med til at give det gode søskendekursus. Svarene kan være mange, men her et et af vores bud. 

Søskendekurset er bygget på et ligeværd mellem børnene og de voksen som et ideal vi er stolte af og vi gør det ved at have stor fokus på at se tingene fra børnenes perspektiv og naturligvis anerkende det. Sådan siger gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen, som er en af de voksne bag kurserne. "Hos os kommer børnenes perspektiv helt klart på banen". Vi skal sørge for at se tingene fra barnets perspektiv – som man fx gør når man står over for et barn der græder og man forsøger at sætte sig ind i grunden for at kunne give barnet den rigtige omsorg. I den situation er barnets perspektiv lige så relevant som den voksnes. Og den tankegang overfører vi på søskendekurset ”for når du indtager barnets perspektiv, anerkender du at barnet er forskelligt fra dig selv". Den voksnes erfaring med at være menneske er ikke identisk med barnets, og ved at opleve verden fra barnets perspektiv anerkender du barnet som et menneske der har lige så stor værdi som dig selv,” siger John Quist Frandsen.

Vi er sammen om noget
Der ligger dog den store udfordring i at se verden fra en andens perspektiv, medgiver John, at det nærmest er umuligt. I stedet kan man lytte til hinanden, undersøge hvordan den anden ser verden og forholder sig til den, men man kan aldrig krybe helt ind under huden på hinanden. Derfor har man brug for noget at være sammen om når man forsøger at skabe en ligeværdig relation. Det kan være en aktivitet som vi afvikler på søskendekurset, et terningespil med gode spørgsmål eller det kan være fodboldkampen i pausen hvor vi er sammen med børnen og om noget man deler og mødes om – et ”tredje led” i forholdet. ”Når to søskende fx laver vores terningespil udforsker hvordan et spørgsmål bliver til et svar og et svar som oftes er genkendeligt for den anden, de er sammen optaget af noget tredje – og de er ligeværdige i deres udforskning,” fortæller John og supplerer med et andet eksempel om en situation hvor en gruppe drenge sidder og snitter. En af drengene har svært ved at koncentrere sig, og vi viser ham en bestemt snitteteknik som gør at han nemmere når sit mål med pinden og igen kan koncentrere sig om at snitte. ”Den voksnen satte sig ind i barnets situation og så at drengen havde svært ved at holde kniven. Derfor foreslog hun ham en enkel løsning som han kunne koncentrere sig om – hun viste engagement i den aktivitet han sad med. Det fik ham til at engagere sig i snitteopgaven på ny.”

Vi voksne skal engagere os
Vores engagement er et af de absolutte kodeord til at skabe en ligeværdig relation mellem barn og voksen på søskendekurserne, mener John Quist Frandsen. Vi voksne på kurserne viser, at søskende har en masse at byde på, og at vi er interesserede og engagerede sammen med børn om aktiviteter. Vi voksne er ikke bare ’maskiner’ der skal få børnene til et eller andet, men vi er selv aktive.” Det er vores ansvar, at der er noget meningsfuldt at være sammen om, slutter John Quist Frandsen og navnlig hele tiden at bestræbe os på at se verden fra søskendes perspektiv.


Relationer blandt søskende

I enhver søskenderelation er faktorer som gensidig varme og omsorg vigtige - også for søskende til børn med et særligt behov. Alle har et ...