onsdag den 15. april 2015

Når et handicap er svært at forstå

At fortælle udfra billeder sætter tankerne igang
Det er vigtigt for søskende at have den rigtige viden om deres bror eller søsters handicap. Det kan være svært at forstå diagnosen, når man er et barn. Hvor meget ved du om din bror eller søsters handicap? Nogle gange fortæller forældre ikke søskende om handicappet, fordi de ikke ønsker at bekymre dem unødigt. Sommetider spøger søskende ikke forældrene om handicappet, fordi de ikke ønsker at forstyrre forældrene og ved at deres forældre ofte har meget travlt med deres søskende. Tag jer alligevel tid til at tale om handicappet og hvad det betyder for jeres bror eller søster i hverdagen. På den måde er det nemmere at forstå det.
Nogle ting du kan gøre er:
Spørg om dine forældre vil forklare din brors eller søsters handicap. Nogle gange fortæller forældre, at de vil have at søskende spørger dem om ting.
Spørg dine forældre om de kan finde oplysninger på internettet til dig, som også gælder din bror eller søsters handicap.
Skriv en liste af ting, du ønsker at vide og giv den til dine forældre.
Stil spørgsmål til hvad du ikke forstår – husk på at selv voksne har svært ved at forstå handicap.
Husk - du ikke kan smittes af fra din brors eller søsters handicap, ligesom en forkølelse eller influenza.

Deltag i Ådalskolens søskendekursus og mød mange andre søskende som med garanti oplever mange af de samme ting som dig. Som et af børnene sagde sidste lørdag "det er utroligt hvordan vores oplevelser ligner hinanden man skulle næsten tro vi var fra samme familie".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar