søndag den 3. maj 2015

En lillebror er en lillebror – uanset hvem han er!

I disse uger afsluttes Ådalskolens søskendekursus og i næste weekend tager vi alle sammen afsted på søskendecamp. Søskendekursets højdepunkt. Det glæder vi os til og særligt til at se jer igen. Når vi spørger søskende om deres liv er anderledes end andres, fordi de har søskende med et handicap får vi mange forskellige svar. Nikolaj svarer her på det spørgsmål ”min lillebror er udviklingshæmmet og jeg skal hjælpe mere til med praktiske ting hjemme, opvask, gå ud med skraldespanden og den slags. Rasmus kan ikke. F.eks kan han ikke selv bære sin tallerken ud. Jo jeg er mere hjælpsom. Han har de dage, hvor han græder og græder. På den måde er det hårdt engang imellem at have en handicappet lillebror, men en lillebror er en lillebror. Hvis Rasmus ikke var udviklingshæmmet, så ville jeg nok få mere opmærksomhed. Min mor bruger meget tid på Rasmus. Nogle gange ville jeg ønske, han var normal. Men jeg skulle nok vænne mig til forskellen. Det ville være tamt, hvis han ikke var der og det går fint som det er.

Ådalskolens super søskende forår 2015

Ingen kommentarer:

Send en kommentar