lørdag den 29. august 2015

Og sommerfuglene de fløj pist væk

Da Ådalskolen her til morgen slog dørene op til endnu et søskendekursus for 15 børn fra nær og fjerne var det med mange sommerfugle i maven. Det er helt normalt når man skal møde mennesker for første gange og kroppens måde at reagere på når den gør sig klar til noget nyt. Og nyt var det for de 15 børn i alderen 9-13 og 3 voksne for det var første gang vi havde set i hinanden. I begyndelsen var der så stille, at det var muligt at høre en knappenål falde til jorden, men ved hjælp af flere rystesammen lege kom der gang i snakken. Efter at forældrene var taget hjem havde vi en lille pause, hvor fodboldene kom på banen og både drenge og piger gik til den med sved på panden. Andre morede sig i gymnastik salen med de mange forskellige redskaber. Derefter lavede vi et håndtryk og det var den perfekte måde til at fortælle mere om hinanden og lære hvor vi hver især kommer fra. 


Senere gik vi rundt på skolen og kikkede ind i de forskellige klasser, et sanserum med en bevægelig himmel og mange forskellige hjælpemidler. En øjenåbner for nogle af jer og tak for de mange spændende spørgsmål I bidrog med. Et hjælpemiddel er jo egentlig kun en ting, som kan hjælpe et andet mennesker med at få en bedre livskvalitet. Efter frokost var det tid til film. En film som hedder ”Men jeg vil ikke bytte” der handler om søskende og filmen viser mange forskellige temaer. Lige fra drengen som ofte kommer op at slås med hans storesøster som har Downs syndrom, en storesøster som har en lillebror der ofte er indlagt på hospitalet og tilsidst pigen med en tvillingebror som spiser blade og det som er værre. 
Efter filmen fik vi en rigtig god snak alle sammen om hvad I genkender fra jeres egen søskende og tak fordi I allerede i dag er så ærlige og fortællende. På den måde er I virkelig med til at skabe et godt søskendekursus. Vi sluttede af med at snitte en pløk, en rigtig spejderaktivitet og godt vi havde førstehjælpskassen for der var et par stykker som snittede i fingeren i stedet for i pinden. 


Summasumarum en rigtig fantastisk start på søskendekurset, i et sensommervejr som vi kun kan være glade for. Vi glæder os allerede til at se jer igen i slutningen af september. Hav det godt så længe. Følg med her på bloggen, hvor vi i den kommende uge skriver mere fra begyndelsen af søskendekurset.
God søndag
De bedste hilsner
Birgit, Gitte og John

fredag den 28. august 2015

Sommerfuglene skal bare have lov til at flyve...

Vi har sommerfugle i maven, vi glæder os, vi er spændte på at se dig i morgen lørdag når Ådalskolens søskendekursus begynder. Det er den første lørdag og det bliver første gang vi skal mødes. Vi skal lære hinanden at kende og det er helt helt normalt at have sommerfugle i maven. Det modsatte ville være mærkeligt. Det er dejlige sommerfugle for de betyder bare at kroppen er klar og i stedet for at bekæmpe dem glæder vi os til at slippe dem løs sammen med dig. 

Du er sikkert også spændt på i morgen, hvad er det søskendekursus for noget, kan jeg finde ud af det, hvad siger de andre børn, er der nogen jeg kan snakke med. Og tro os ”ja du kan finde ud af det” og ”ja du får det godt”. Lige i begyndelsen er vi alle lidt stille og man kan næsten høre en knappenål falde til jorden, men efter 2-3 timer snakker vi alle højlydt med hinanden og når din far eller mor kommer og henter dig senere lørdag eftermiddag tror de ofte, at vi har kendt hinanden i årevis. Det er sådan det går hver gang og sådan kommer det også til at gå i morgen. Så få dig en god nattesøvn, tag tøj på efter vejret så du både kan være ude og inde og så kan du roligt regne med, at vi voksne har styr på det sidste og vi passer rigtig godt på dig.


Hav en god fredag og vi ses i morgen.
De bedste hilsner

Birgit, Birgitte og John

torsdag den 27. august 2015

Første hold

På lørdag begynder første hold af børn på Ådalskolens søskendekursus. Vi er klar og glæder os helt vildt til at se dig i Ringsted. Som du ved begynder vi kl. 09.00 så du skal tidlig op. Se datoerne her for de 2 søskendeforløb i dette efterår.

De bedste hilsner og på gensyn
Birgit, Birgitte og John



onsdag den 26. august 2015

Ådalskolens blog sætter spot på søskende

Kammeraters evig stirrende blikke, bekymring, irritation, pinlige episoder men også intens glæde og stor stor kærlighed. Følelserne er mange og meget forskellige, når man har en bror eller søster med et handicap. 

Nu er der konkret hjælp at hente for børn og familier, idet Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år der har en bror eller søster med et handicap. Kurserne udbydes tværkommunalt og på tværs af handicaps og diagnoser. Vi tager med tilbuddet et stort skridt for at skabe den nødvendige opmærksomhed og fokus på, hvordan det opleves at være søskende til børn med handicap. Søskendekurset og bloggen byder blandt andet på filmklip og tekster, hvor søskende til børn med handicap fortæller om deres egne oplevelser. Der er også forældre, der fortæller, hvordan de oplever at have et handicappet barn i familien og fagfolk skitserer, hvordan man bedst kan støtte familien og hjælper søskende.

mandag den 24. august 2015

Det begynder på lørdag

Så er det på lørdag kl. 09.00 at det hele går løs. Ådalskolen byder velkommen til august søskendekursus og vi glæder os helt vildt til at se dig og byde dig velkommen. Gennem de næste måneder her i efteråret skal vi mødes 3 gange – 2 lørdage og tilsidst en weekend, som vi kalder for en søskendecamp. Alle børn som deltager på et søskendekursus har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Du kan altså rolig regne med, at I alle har mange oplevelser og erfaringer som er til fælles. Når man er søskende er der med garanti nogle situationer, som kan opleves mere eller mindre udfordrende. 

Vi har lavet et spændende program, som vi glæder os til at folde ud samtidig med, at det naturligvis også er dig, som skal være med til at fylde det ud med et godt indhold. Altså bliver et søskendekursus virkelig godt, når du deler dine erfaringer med de andre børn på kurset. På den måde kan I alle lære af hinanden. 

Her på bloggen vil vi undervejs lægge forskellige billeder op. Du er også meget velkommen til at skrive med eller fortælle hvad vi skal skrive om.

Vi glæder os til at se dig
Hilsen
Birgit, Birgitte og John

søndag den 23. august 2015

Det er ikke kun i min familie at det slår ”flikflak”

Tankerne med at samle børn på et ligesindet søskendekursus er ikke alene at formidle nogle fælles videnstemaer til børnene. Et selvstændigt formål er også at bruge fællestrækkene i børnenes baggrund til at skabe et fællesskab og netværk børnene imellem. I tråd med det formål vurderer gruppelederne Birgit og John på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, at børnene i kraft af de temaer, de har haft oppe i gruppen, ikke alene har fået en større forståelse for deres egen situation men også for hinanden i gruppen. Og netop deres fælles baggrund har gjort, at de har følt sig trygge i gruppen og haft mod på at åbne sig: ”Jeg oplever, de har følt sig trygge her i situationen og har turdet fortælle og dele deres oplevelser. Måske fordi de ved, de har samme ”baggrundsvilkår.” 

En mor udtrykker meget præcist, hvordan børnenes erkendelse af, at de alle er søskende til handicappede, har været det vigtigste udbytte af børnegrupperne: ”Det vigtigste han har lært er, at han ikke er den eneste dreng, og at det ikke kun er i vores familie, at der er en søskende med et handicap og at hverdagen nogle gange slår flikflak. Der er også andre børn, som oplever og erfarer præcis de samme udfordrende situationer i hverdagen. Nogle af forældrene peger også på, at deres børn er begyndt at lege med nogle af de andre fra søskendekurset, og at de har besøgt hinanden derhjemme efterfølgende. Hvorvidt det netværk på sigt rækker ud over børnenes deltagelse på søskendekurset, er dog ikke til at vurdere umiddelbart når søskendekurset når sin afslutning, men helt klart et håb og ønske.

lørdag den 22. august 2015

Så er det lige om lidt


Vi glæder os til at kunne byde velkommen til 2 forskellige søskendekursusforløb. I den kommende uge vil vi skrive mere direkte til de enkelte søskendekurser. Vi glæder os til at se jer alle sammen.

De bedste hilsner og på gensyn
Birgit, Birgitte og John

Når det er en snørklet vej der ligger foran

Når et barn fødes med et handicap påvirker det en hel familie. Alt hvad der før var normalt, bliver pludselig vendt på hovedet og intet er længere som før. Et barn med et handicap ændrer det, som før var. Sådan fortæller mange søskende, når vi på søskendekurserne spørger dem, hvordan det er at være "i deres sted"? Familien rammes af en ubalance af følelser som magtesløshed, frustration, hjælpeløshed og ikke mindst tanker som; Har vi gjort noget galt? Kunne vi have gjort det anderledes? At have et handicap opleves stadig for mange mennesker som tabu og ofte taler de pårørende ikke så meget med deres omgivelser omkring den svære tid, de går igennem. 

Måske føler de sig tynget af skyld eller oplever, at det er skamfuldt at skulle fortælle andre at deres barn har et handicap. Tanker som, hvad tænker de andre, naboerne eller veninden kan stoppe os i at fortælle åbent om kvalerne. Som pårørende og ikke mindst søskende til et barn med handicap må man derfor hurtigt lære sig at være ligeglad med omgivelserne, og hvad de nu end tænker og kunne sige ”pyt”. Søskende holder nogle gange deres bekymringer og tanker for sig selv. De ønsker naturligvis ikke at belaste forældrene yderligere med deres bekymringer og af hensyn til familien kæmper de nogle gange for at holde sammen på sig selv. 

Særligt for søskende er det vigtigt at få talt med nogen, som har overskud og er i stand til at kunne lytte, rumme og give plads. En god ven, en skolelærer, en nabo (og har du overskuddet), kan du måske selv række en hånd frem for på den måde give plads til, at barnet kan få luft for sine bekymringer. Bekymringerne kan du ikke altid fjerne - og skal heller ikke - men bare det at kunne få lov til at sætte ord på og på den måde få luft, kan være nok til, at søskende samler lidt flere kræfter til at gå den ofte snørklede vej, der ligger foran.

En anden mulighed er også at tilmelde sig et søskendekursus.

To brødre med hver deres forudsætninger

Vi ved alle, at der ikke er noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Når så børnene ikke længere er små, men 10 til 12 år så er det pludselig en helt anden sag. Sådan er det for Christoffer, der har en storebror på 12 år, Emil, som har ADHD. For Christoffers storebror, der har ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er problemet så stort, at det hindrer en normal hverdag og påvirker hans naturlige udvikling. Hans storebrors hverdag kan nemt virke kaotisk. Han mister ofte ting, glemmer tiden og får ikke lavet lektier. Han har også ofte svært ved at vente på tur eller gøre ting færdige, som han ikke umiddelbart synes, er sjove. Han kommer tit op at skændes med andre, fordi han lettere bliver vred og hidsig – ofte over ingenting. Hvis ADHD ikke behandles, kan det have negativ indflydelse på barnets og hele familiens trivsel. Det kan også være svært for Emil at få venner og tackle sociale situationer i skolen.

Hvordan påvirker Emils ADHD familien?
At leve med ADHD er først og fremmest anstrengende for Emil selv. Men at være forælder til et barn med ADHD kan også være både svært og krævende. Problemerne bliver særlig tydelige i situationer, hvor der stilles krav. Emil reagerer hurtigt med stærke følelser, og det bevirker, at han måske udtrykker vrede og protest, fordi han oplever kravene som frustrerende. Selv småting kan føre til voldsomme vredesudbrud og følelsesladede scener. Det er vigtigt, at man som forælder forstår sit barns måde at fungere på, så man ikke kontrollerer dets adfærd med forbud, negative kommentarer og trusler om straf. Hvis man ikke forstår, hvordan et barn med denne type problemer kan påvirke sine omgivelser, er der risiko for, at man giver forældrene skylden for problemerne. At være søskende til Emil kan også være både svært og krævende. Det kan medføre, at man ikke får helt så meget plads i familien, som man måske har behov for og det kan føre til konfliktsituationer.

Hvad kan jeg gøre som forælder?
Hvis man som forælder er urolig, kan man henvende sig til skolens pædagogisk-psykologiske rådgivning eller egen læge. Det vil ofte være indgangsporten til den videre udredning. For udredningsteamet er det vigtigt at få så mange detaljer frem som muligt om, hvordan barnet fungerer i skolen, blandt kammeraterne og i hjemmet. Det er derfor en god idé at tale med klasselæreren for at finde ud af, hvordan barnet fungerer i det pågældende miljø. Så er det også en god løsning at tilbyde de andre børn søskendekurser. Ikke at det løser alle udfordringerne, men det giver mulighed for at tale med og være sammen med andre børn som oplever de samme udfordringer i hverdagen. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for søskende.

Jeg er blevet bedre til at sige "pyt"

Mange af de søskende som deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fremhæver først og fremmest, at et søskendekurser har givet dem muligheden for at føle sig forstået og dernæst tilegne sig nye konkrete færdigheder. Deres udbytte af kurset bliver af et af børnene udtrykt således: "Jeg synes, at det før hen fyldte meget at have en lillesøster med autisme. Idag fylder det ikke så meget mere. I og med det fylder mindre for mig, så fylder det mindre for min søster. Det er blevet nemmere for mig at acceptere og leve med, at hverdagen er så meget anderledes og at min søster har brug for en meget forudsigelig struktur for at kunne fungere optimalt. Når min søster får et raserianfald og det gør hun en gang imellem så er jeg blevet bedre til at sige ”pyt”. Tidligere kom vi meget oppe og slås. Det er blevet meget bedre. Det med den positive indstilling som jeg har lært på søskendekurset smitter jo også af på hende. På søskendekurset lærer vi noget om relationerne til vores søskende og de voksne fortæller, at der er os som søskende der er nød til at justere os og at vi ikke altid kan kræve, at det er vores bror eller søster med handicap der skal gøre det.

En pige på 10 fortæller, at hun føler at hendes deltagelse har givet hende en forståelse for, at hun ikke er alene om de udfordrende frustrationer. Tidligere troede jeg, at det var utroligt, at det kun var mig som havde en bror med et handicap, men nu har jeg forstået, at der også er så meget styrke i de andre børns råd. Mange af børnene er desuden enige om, at søskendekursets positive tilgang til det med at være søskende til et barn med handicap og har hjulpet dem til at ændre deres eget tankemønstre. Jeg sætter mere pris på de små ting i hverdagen, som kan være positive. Små ting som andre børn sikkert ikke synes er noget. Det negative fylder i perioder meget i min hverdag, men jeg er blevet bedre til også at få øje på det positive. Søskende oplever, at deres deltagelse på kurset også påvirker deres relationer til venner, familie og i skolen, ved at de får ”luft” for deres udfordringer: Førhen fortalte jeg det ikke til nogen, at min storebror er handicappet og tænkte tit for mig selv ”hold da op hvor er det snyd at de andre kan det med deres søskende”.

Ådalskolens søskendekursus vurderer, at søskendekurserne i høj grad er med til at give det ”frirum”, hvor de kan tale om deres situation og siger, at langt de fleste børn hen ad vejen oplever en forbedret hverdag som søskende til et barn med særlige behov eller et handicap.
Ådalskolen arrangerer et nyt søskendekursus i marts 2016.


fredag den 21. august 2015

En far siger "bare det havde været for 10 år siden"

En far har skrevet til os om en historie der sikkert er kendetegnende for mange familier som har et barn med et handicap. Familien har et barn med diagnosen infantil autisme på 15 år og i dette indlæg fortæller han om det tidspunkt, hvor det gik op for dem, at de måtte handle for at undgå en negativ påvirkning af de mindre søskende. Mange tak for dit indspark til vores Blog. Netop jeres historie giver rigtig god klangbund for vores søskendekurser på Ådalskolen.

”Vores store søn "fyldte" det hele, da han boede hjemme. Når de små søskende spurgte, om vi ikke lige kunne gøre sådan og sådan, så svarede man konsekvent nej, I er nødt til lige at vente, fordi storebror er ved at vælte et eller andet ude i køkkenet. På et tidspunkt var vi sammen med nogle andre forældre og vi talte om, hvilke udfordringer søskende havde på grund af deres handicappede bror. Så begyndte det ligesom at blive klart for os, at vi var nødt til at tage en beslutning om at gøre noget, fordi det ikke ville have været holdbart, hvis vores nuværende liv fortsatte. Det var en meget svær beslutning. Så derfor valgte vi, at lade storebror flytte hjemmefra, efter han blev konfirmeret, og det synes jeg så har givet mere ro. En meget svær beslutning, men det har altså det har givet os en dagligdag, hvor vi kan koncentrere os om vores mindre børn. Vores store søn på 18 år har egentlig tacklet vores søn med autisme utrolig flot, men vi fornemmer lidt, at vi som forældre på en eller anden måde glemte ham. I en lang periode har han haft et meget, meget voldsomt temperament og kunne sige og gøre de værste ting og sager. Heldigvis er meget af denne adfærd blevet bearbejdet og han har det langt bedre nu. Han siger, at han er glad for sin lillebror, men ind imellem ønsker han selvfølgelig også, at han ikke er der. Og ja lillebror har han taget meget af vores tid (for ikke at sige al vores tid), selv om vi altid har forsøgt at dele sol og vind ligeligt blandt alle.

Hvor er det godt og hvor er det relevant, at Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser som netop sætter fokus på disse børn. Bare det havde været der for 10 år siden, så havde vores ældste søn været en helt oplagt deltager. Nu vil jeg bare glæde mig over, at andre søskende får den mulighed som min store søn aldrig fik".
Held og lykke med jeres kommende søskendekursus og god sensommervind.

onsdag den 19. august 2015

"Jeg kan ikke forestille mig noget bedre kursus..."


På Ådalskolens i Ringsted deltager 14 børn i alderen 9-12 år om få uger i et søskendekursus. En oplevelse som handler om at møde andre børn som også har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap, lære nyt og naturligvis få en positiv og udbytterig oplevelse med hjem. Børnene har en masse til fælles. En af de ting, som alle børnene kan tale sammen om udover fodbold, gymnastik og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. 

"Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Birgit, Birgitte og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Martins mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om et søskendekursus på Ådalskolen. 

I Martins familie er der 3 børn, hvoraf den yngste dreng har infantil autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Martins familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Martin nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. 


Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Martin. Vi hører og oplever, hvordan andre børn oplever at være søskende til en som har et handicap, vi fortæller historier og lytter til de mange gode råd. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi andre kan tage med hjem i hverdagen," siger Martin. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

tirsdag den 18. august 2015

5 fingre og 5 formål

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted giver en hånd til søskende, som har en bror eller søster med et handicap. Og ligesom en hånd har 5 fingre har søskendekurset også 5 klare definerede mål:
  • Søskendekurset tilbyder børnene en mulighed for at møde andre jævnaldrende børn i en afslappet og aktivitetsorienteret ramme.
  • Søskendekurset giver børnene mulighed for at diskutere fælles glæder og bekymringer med andre søskende.
  • Søskendekurset giver ny viden om din søskendes handicap og bidrager til at afklare myter som ikke er sande.
  • Søskendekurset giver børnene en mulighed for at lære mere om konsekvenserne af deres søskendes særlige behov.
  • Søskendekurset giver forældre og andre fagfolk muligheder for at forstå mere om de forhold som ofte opleves af søskende til børn med særlige behov.



Hvad kan du forvente?


Hvis du ikke har været med på et søskendekursus før, så kan det være svært at vide, hvad man går ind til. Måske har du hørt noget fra tidligere kursusdeltagere, måske har du set nogle billeder eller videoer eller læst om kurset her på bloggen. Det er gode måder til at forstå, hvad et søskendekursus er og vi må bare sige, at et søskendekursus er en fantastiske oplevelse. Et søskendekursus er et helt specielt eventyr. Et eventyr hvor du selv skal spille hovedrollen og er med til at præge og udvikle kurset. 

En af pigerne fra sidste søskendekursus Mathilde siger det på denne måde ”at jo mere du giver jo mere får du igen”. Bedre kan det ikke siges. Du vil selvfølgelig blive præsenteret for fantasifulde aktiviteter som er med til at lære dig, at der er andre søskende som oplever det samme som dig. Du vil også få en masse andre forslag til hvordan du kan håndtere de udfordringer som du selv kan opleve. Dernæst vil du lære en teknik ”at sparke røde tanker til hjørne” som vil kunne hjælpe dig når du synes at det hele bare er lidt for meget. 

Du vil også møde søde voksne, som har brugt meget tid på at strikke et godt program sammen til dig, og som glæder sig til at lære dig at kende, fordi de gerne vil lave noget fedt for dig. Fordi søskendekurset virkelig er vigtigt og gør en forskel, og det ved de.
Det betyder også, at du møder andre deltagere fra hele Danmark – nogle fra Herning og andre fra København. De er forskellige og har alle sammen noget fedt at byde ind med. Du vil komme til at snakke med dem om ting, som du nok ikke snakker med ret mange derhjemme om, og du vil komme til at opleve hele kurset med dem.
Alt dette kræver bare én ting af dig; at du er med og at du selv bidrager. Når du er åben for at bidrage garanterer jeg, at du får en kæmpe oplevelse som du bare kan glæde dig til.


At begynde på et søskendekursus


At begynde på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har været en helt igennem fantastisk oplevelse for mig. Sådan fortæller Nikolaj som er 11 år og som deltog på Ådalskolens søskendekursus sidste gang. Vi har spurgt ham om han ville fortælle lidt mere om kurset sådan med hans egne ord. Her er hvad han fortalte. I starten var jeg meget nervøs og usikker, da jeg ikke kendte nogen af de andre børn overhovedet, men de voksne på kurset gjorde meget for at ryste os sammen allerede i de første timer. Der blev arrangeret mange forskellige lege og sjove konkurrencer der med det samme rystede os sammen. Undervejs er det hele meget lærerigt og for mig var det først bagefter, at der ”faldt flere brikker på plads”. Nu hvor kan se tilbage på hele forløbet var det befriende at mødes med andre børn og dele de mange erfaringer og oplevelser, som jeg har i kraft af at min lillebror er handicappet. Jeg kan bedre acceptere at situationen er som den er, at handicappet aldrig forsvinder og at jeg som storebror skal lære at leve med det og justere mig resten af livet. Jeg mindes også især hytteturen som en super god oplevelse og et højdepunkt som jeg sent vil glemme. 

Efterhånden som kurset skred frem blev vores sammenhold bedre og bedre og et som fuldstændig adskilte sig fra, hvad jeg før har oplevet. Søskende der har en bror eller søster med særlige behov forstår hinanden på en særlig måde, står sammen og undervejs hjælper vi hinanden, hvilket jeg personligt synes er en af de vigtigste ting, der kan opstå på et kursus for søskende. Det gør, at man glæder sig til at tage afsted hver lørdag. Vi søskende bruger hinanden som talerør og jeg oplevede de voksne var meget lydhøre over for vores erfaringer og udfordringer. 

Faktisk håber jeg, at jeg igen om et par år kan komme afsted på endnu et søskendekursus for os der nu er blevet teenagere.

mandag den 17. august 2015

Vi holder tungen lige i munden

Det er altid en helt særlig oplevelse at lave deltagerbreve til jer søskende som skal med på søskendekursus. En oplevelse som hver gang er præget af spænding og store forventninger. At mødes med jer for første gang og lære hinanden at kende og efter kort tid synes vi, at vi har kendt hinanden i meget lang tid. Alle møder op med et åbent sind og var klar til at møde nye mennesker og potentielle venner/veninder og med "sommerfugle i maven" det ved vi godt. Sådan er det hver gang og vi skal nok love, at vi tager os super godt af dig.

I dag sender vi sendt en ny stak farvede breve afsted og vi glæder os rigtig meget til at se jer og lære jer at kende. Vi forventer at I modtager brevene i løbet af 2-3 dage da vi har sendt det med B post. Skriv endelig til os, hvis I ikke har fået deltagerbrevet midt på ugen. 

Her på bloggen vil vi fortsætte med at skrive om søskendekurset og lægge gode billeder op. Vi vil skrive om søskendekursets aktiviteter, programmet og hvad der sker undervejs, som andre kan lære af. Vores intention er at fortælle om det du lærer, præsentere gode citater fra dig og naturligvis give et indblik i søskendekursets opbygning til glæde for kommende søskendebørn. Vi håber, at I vil tage godt imod bloggen og meget gerne kommentere undervejs. Husk på at vi afvikler 2 søskendekurser sideløbende med hinanden og vi skal nok gøre vores til at holde ”tungen lige i munden”.

De bedste hilsner og på snarlig gensyn

Birgitte, Birgit og John 

søndag den 16. august 2015

Vi søskende er ligesom tunet ind på hinanden

Mange af børnene som deltager på søskendekurset har efterfølgende pointeret, at de oplever at gruppen var det sted, hvor de for første gang kunne fortælle om de oplevelser de har, når deres bror eller søster har et handicap. 

En af pigerne på 10 år siger: ”Når jeg er på søskendekursus er det en fantastisk god måde at slippe det derhjemme, og det giver overskud”. En anden supplerer: ”Det er blevet lettere at snakke om det, som en normal ting og ikke som en unormal ting ………på søskendekurset hører jeg andre børn fortælle om deres bror eller søster og hører, at de har det ligesom mig…jeg har især været glad for at møde andre børn, der kan forstå,hvordan jeg har det. Nogle som har prøvet de samme ting og tænker over det samme……på søskendekurset får vi mulighed for at tænke og fortælle, hvilket kan være svært i en hektisk hverdag. I søskendegruppen oplever de anerkendelse og genkendelighed. Her kan de bringe de emner frem, de i andre sammenhænge synes er vanskelige, og samtidig få inspiration og støtte til at håndtere kontakten med kammerater i deres omgivelser. Sebastian på 10 år siger: ”Jeg har fået nemmere ved at koncentrere mig, når jeg taler med mine kammerater. Søskendegruppen har hjulpet mig med, at jeg har fået mere ro i min hverdag”. Han oplever, at søskende gruppen er et fristed til eftertanke, et sted hvor han tør vove sig frem med de tanker og følelser, der er. Her behøver jeg ikke være bange for andres reaktioner. Som han siger: ”Jeg har især været glad for, at jeg på søskendekurset kan snakke med alle, om alt hvad der går mig på….” Denne oplevelse af, at der kan tales normalt om ens søskende med et handicap, deres reaktioner, både tanker og følelser er i andre sammenhænge vanskelige. Ikke blot i forhold til kammeraterne er dette svært, men mange af børnene oplever også, at voksne har svært ved at ramme den bølgelængde, de har brug for. Voksne vil nogle gange snakke alt for meget om det, og det kan være irriterende. Børnene oplever, at mange voksne gerne vil tale med dem, men at de har svært ved at tune sig ind og finde den rette timing.

Viljen er der naturligvis, men nogle børn oplever, der bliver spurgt ind til dem i den forkerte sammenhæng og på den forkerte måde.




lørdag den 15. august 2015

Jeg har fået klarhed over nogle af mine styrker

På søskendekurset har vi et vigtigt tema som mange søskende er meget begejstrede for. 

Vi sætter nemlig fokus på børnenes personlige styrker, en ide som stammer fra Positiv Psykologi. Vi er alle født med stærke og svage sider, kort sagt alle har vi en individuel styrkeprofil. Derfor giver det god mening at kende styrkerne og vide hvordan man kan udfolde dem i hverdagen og dermed handle på andre måder. ”Helt automatisk bliver ens svagheder ligegyldige”, udbryder en af søskendeskursets drenge på 12 år pludseligt under aktiviteten. På et splitsekund er pointen med styrkekortene klar for rigtig mange af børnene og alle arbejder de ihærdigt med at finde og udvælge de 5 styrker som de tiltrækkes mest af. Drengen fortsætter, ”det er en super idé at blive opmærksom på alt det, som fungerer godt for mig – så jeg kan træne styrkerne og bruge dem til at arbejde effektivt med de områder i mit liv, som fungerer mindre godt”. 
De voksne på søskendekurset hjælper os med at vælge de 5 styrker, som passer bedst til os. 

Vi lytter til hinanden og det hjælper

Formålet og tankerne bag et søskendekursus er at skabe en særlig indsats for de børn, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. I en søskendegruppe er der særlig fokus på børnenes individuelle behov. Der skabes mulighed for snak og hygge blandt børnene og de kan nemt komme til orde i et mindre og meget trygt forum. Det enkelte barn kan vælge at fortælle sin historie, men det er ikke en nødvendighed for, at gruppen kan fungere og alle børn får noget ud af at deltage. 

I gruppen arbejdes der med konkrete øvelser, lege og aktiviteter, hvor der eksempelvis tales om det at vokse op sammen med en søskende med et handicap. Vi ser film og taler om ligheder og forskelle bagefter, lytter til hinanden og kommer med gode alternative løsninger på problemer, vi lægger øre til hverdagsoplevelser, drillerier i skolen og taler om tanker og følelser. Ja alt det som de deltagende søskende synes er vigtigt.
Som det helt store højdepunkt på søskendekurset tager vi på en søskendecamp der varer 2 dage og som indeholder en overnatning. Det er sjovt og hyggeligt at være afsted og alle børnene kender hinanden rigtig godt på dette tidspunkt. 

Formålet med søskendegrupperne er også i lige så høj grad at give børnene mulighed for at mødes og hygge sig. Lidt ekstra opmærksomhed og interesse er ofte en stor del af det nogle af børnene har brug for. Dynamikken i gruppen og de fællestræk, som karakteriserer børnenes situationer bruges til at støtte det enkelte barn i dets personlige udvikling. Børnene vil hurtigt opleve, at der er andre på kurset, der går rundt med samme tanker og oplevelser og vil derfor føle sig som en del af et unikt fællesskab. 

Ideen er grundlæggende at styrke børnenes mestring i hverdagen sammen med deres søskende og skabe grobund for et socialt netværk blandt de andre børn.

Camilla fik det mod som skulle til

Der gik mere end 2 år før Camilla turde fortælle hele klassen, hvor hendes tvillinge søster egentlig var henne i hverdagene. Der skulle nemlig et søskendekursus til for at Camilla fik det mod som skulle til. 

Camilla en ganske almindelig pige fra Vestsjælland har en søster med infantil autisme og som nu bor på en døgninstitution. ”Kun min bedste veninde vidste det, men jeg synes, det var lidt træls, at ingen andre vidste det og at jeg følte at det var en hemmelighed. Så en dag, hvor vi havde billedkunst og alle var samlet, sagde jeg det. Der har ikke været nogen, som har drillet mig. Det var dejligt befriende at fortælle det. Jeg kom af med det, og det hjalp rigtig meget“, siger Camilla. I dag er hun 11 år. Hendes tvillinge søster kommer hjem hver anden weekend. Hun tænker, at de nye kammerater i klassen ikke behøver at kende alle detaljerne omkring hendes søster, men det er en virkelig lettelse at være åben om det. Hun er jo trods alt min lillesøster. Ved at være åben er jeg faktisk blevet meget stærkere. Det er mere end et år siden, jeg har været ked af det i skolen. Så på mange måder har jeg fået noget godt ud af noget, der var rigtig svært for mig, mener Camilla. I begyndelsen følte Camilla, at det var hendes skyld, at hendes søster havde fået et handicap. At hun ikke kunne tale og spise selv fordi de var tvillinger var derfor noget Camilla var skyld i. Disse tanker har Camilla heldigvis ikke mere. Hun er kommet videre. 

Takket være Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er det lykkedes hende at få styr på de mange tanker, som hun har gået med i årevis. Camilla er ikke i tvivl om, hvilket råd hun vil give til andre børn, som er i samme situation. ”Vær åben, det er ikke din skyld og det er heller ikke din søskende som har begået en fejl. Det er vigtigt at huske for det er ingens skyld".

torsdag den 13. august 2015

ADHD er noget han er født med...

Vi har endnu engang modtaget en e-mail fra en søskende, som vi har fået lov til at bringe her på bloggen. Tusind tak til Louise fordi du deler historien med os.

Indlægget er skrevet af Louise som er 11 år, som har en bror med ADHD. ADHD betyder (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) og er en neurologisk lidelse i hjernen med forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. Forstyrrelsen ses hos 2-5 procent af alle børn, hyppigst hos drenge. Årsagen hertil er ukendt. Min lillebror hedder Nikolaj, er 9 år har autisme og ADHD (ikke den bedste kombination hvis I spørger mig). Det er jo ikke en gave, det kan vi hurtigt blive enige om. Skulle jeg have valgt på alle hylderne, så var det ikke lige den hylde, som jeg ville have valgt. Uden at gøre det alt for negativt og samtidig ikke alt for positivt, så er det i hvert fald en udfordring og også på nogle punkter en forhindring, også i forhold til hans fremtid. Han ville for eksempel gerne være politimand, men det ved han allerede nu, at han ikke kan blive, når han har ADHD. Mine forældre har talt med ham om det. De siger, at ”din onkel kan heller ikke blive pilot, fordi han er farveblind. Det kan godt være, at du ikke kan blive politibetjent, men så kan du blive noget andet”. Jeg vil vædde med, at ingen ønsker sig en bror eller søster med ADHD. ”Nej, før min lillebror blev født jeg kendte slet ikke til, at der var noget, der hed ADHD. Men jeg elsker ham som han er. Jeg ville dog ønske, at mennesker omkring min bror vil se ham, som det menneske han er i stedet for at fokusere på hans ADHD. Nu må I ikke misforstå mig, det skulle ikke være sådan, at han skulle sidde i kørestol. Men altså det er igen det der med, at det er nemmere at se, når du har armen i gips, end hvis du har diagnosen ADHD. Selvom min lillebror tit går mig på neverne og jeg får lyst at "flå hovedet af ham" nok ikke lige så voldsomt så er han stadig lillebror og i min familie.

At vokse op med en søster eller bror, som har ADHD er ofte en særlig udfordring. Søskende kan have brug for at blive set og hørt og for at nogen interesserer sig for, hvordan de har det. De kan have glæde af at deltage i kurser sammen med andre søskende, hvor de kan få større forståelse for ADHD og dele erfaringer, tanker og følelser om det at have en søster eller bror med ADHD. 

Endnu et søskendekursus begynder på Ådalskolen i slutningen af august og vi glæder os til at se alle jer søskende meget snart.

onsdag den 12. august 2015

Jeg vidste ikke hvad Downs syndrom var...

Hvor mange søskende har du? En søster og tre brødre. To af mine brødre bor sammen med min mor og stedfar.
Hvordan havde du det, da du fandt ud af, at Christina har Downs syndrom? Jeg vidste ikke, hvad Down Syndrom var, og da jeg hørte det blev jeg ked af det. Jeg vidste ikke, hvad der skulle ske med hende, kunne hun lære som andre børn, ville hun vokse sig høj. Senere følte jeg egentlig, at min søster med Downs syndrom var lige som at have en "almindelig" søster.

Hvordan er det at have en søster med et handicap? Det er egentlig ikke anderledes. Sådan har det altid været og jeg kender ikke til andet. Sommetider kan jeg føle, at jeg ikke får nok opmærksomhed. Når jeg leger og har gode oplevelser med min søster gør det min dag bedre.
Hvad har overrasket dig ved at have en søster med Downs? Mest de sundhedsmæssige ting, som i går, da min far sagde, at Christina sandsynligvis vil få brug for briller. Jeg sagde "briller?" Det var en overraskelse.

Hvad kan du lide at lave i din fritid? I skolen, kan jeg lide at spille computer med mine venner og jeg kan lide matematik, stavning og læsning. Derhjemme, jeg kan lide at være ude og gå lange ture.
Hvad ser du frem til at lave med Christina i fremtiden? Jeg ser frem til at dele værelse med hende, lege med hende og hjælpe hende lære at læse, ligesom jeg har lært min bror det. Jeg ser frem til at hjælpe mere med Christina.
Hvad vil du være, når du bliver stor? Jeg ønsker at være en forfatter, lærer eller pædagog.

Har du og Christina har en særlig måde at kommunikere med hinanden? Normalt når hun begynder at sige noget og jeg tror, at hun ikke vil være i stand til at sige det, lader jeg folk vide, hvad hun forsøger at sige. Ligesom når hun smiler ved jeg, at hun er glad og kan lide hvad hun laver.
Hvad er dit yndlings tidspunkt på dagen med Christina? At sidde ved siden af hende i bilen på vej til og fra skole og være den første til at møde hende på skolen, når vi henter hende. Hun bliver bare så glad.

Tak for dit interview Mette som er 12 år og en af de tidligere deltagere på Ådalskolens søskendekursus. Dejligt at læse om dine oplevelser som søster.

Mathias og Ida fra søskendekurset

Mathias på 10 år fortæller os på søskendekurset, at det „ikke så let at snakke med forældrene om det, som er vanskeligt, når det vanskelige handler om ens søster med autisme“. 

Mathias fortæller også at det er svært at finde tid til at tage emnet op – det drukner simpelthen i hverdagen. Søskendes stemmer kommer derfor ikke altid frem, bare fordi man spørger – men man kan høre den tydeligere, når der gives tid, tillid og ro. Dertil skal man være opmærksom på, at nogle gange ønsker søskende ikke at sige alle de ting, de har på hjertet, til deres forældre. De ved jo, at også de kan være både kede af det, forvirrede og trætte. „Hvordan går det“, spørger vi voksne ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“, svarer mange af os så. Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det i skolen i dag“, spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et svar, som sikkert ikke er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på eftermiddagen spørger til barnets dag. 

På lignende vis svarede 10-årige Ida da også kort og roligt: „Det går udmærket“, da vi lørdag nummer 2 på søskendekurset spørger hende, hvordan det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet godt igennem en hjerteoperation. Men da Ida siden fortsatte på søskendekurset fik hun mulighed for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem ord og tegninger, hvordan det så ud inde i hende, kom der også et andet billede frem. Halvdelen af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden halvdel bestod af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på tegningen, viste det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer. Hvordan det opleves for Ida at have en bror med en hjertesygdom kan man ikke lige høre, når man bare spørger i første omgang. På den måde kan vores overflade være meget forskellig fra det, der er inde bag. Derfor er det også vigtigt for os gruppeledere at understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer med på søskendekurserne ikke kommer ved hurtige snakke i en hvilken som helst kontekst. De fleste af dem er kommet frem i den ramme, hvor søskende over en rum tid har haft mulighed for at blive trygge, og hvor der er opbygget tillid til, at de bliver hørt på – både af voksne og af de andre søskende, som har oplevet noget lignende i deres liv. 

Dette er et af kendetegnene bag søskendekurserne som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.

mandag den 10. august 2015

Nu forstår jeg det hele meget bedre...

Mange af de søskende som deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fortæller først og fremmest, at et søskendekursus har givet dem muligheden for at føle sig forstået, mødt og lært nye konkrete færdigheder. Udbytte af kurset bliver af et af børnene udtrykt således: "Jeg synes, at det førhen var meget irriterende at have en lillesøster med autisme. Idag fylder det ikke så meget mere. I og med det fylder mindre for mig, så fylder det også mindre for min søster. Det er blevet nemmere for mig at acceptere og leve med, at vores hverdag er så meget anderledes og at min søster har brug for en ret så fast og forudsigelig struktur for at kunne fungere optimalt. Når min søster får et raserianfald og det gør hun en gang imellem så er jeg selv blevet bedre til at sige ”pyt”. Tidligere kom vi ofte i utallige skænderier. Det er blevet meget bedre. Det med den positive indstilling er noget som jeg har lært på søskendekurset og det smitter jo også af på hende. På søskendekurset lærer vi noget om relationer til vores søskende og de voksne fortæller, at det er os som søskende der er nød til at justere os og vi kan ikke altid kræve, at det er vores bror eller søster med handicap som skal gøre det". 

En pige på 10 år fortæller, at hun føler at hendes deltagelse har givet hende en forståelse for, at hun ikke er alene om de udfordrende situationer. Tidligere troede jeg, at det var utroligt, at det kun var mig som havde en bror med et handicap, men nu har jeg forstået, at der er så meget styrke i de andre børns råd. Mange af børnene er enige om, at søskendekursets positive tilgang til det med at være søskende til et barn med handicap og har hjulpet dem til at ændre deres eget tankemønster. Jeg sætter mere pris på de små ting i hverdagen, som er positive. Små ting som andre børn sikkert ikke synes er noget særligt som når min bror kommer hjem fra skole med en flot tegning. Det negative fylder i perioder meget i min hverdag, men jeg er blevet bedre til også at få øje på det positive. Søskende oplever, at deres deltagelse på kurset også påvirker deres relationer til venner, familie og i skolen, ved at de får ”luft” for det de går og tænker på. "Førhen fortalte jeg det ikke til nogen, at min storebror er handicappet og tænkte tit for mig selv ”hold da op hvor er det snyd, at de andre kan det med deres søskende”.

Ådalskolens søskendekursus vurderer, at søskendekurserne i høj grad er med til at give et ”frirum”, hvor børnene kan tale om deres situation og siger, at langt de fleste børn hen ad vejen oplever en forbedret hverdag som søskende til et barn med særlige behov eller et handicap.

Ådalskolen arrangerer et nyt søskendekursus i marts 2016. Kontakt os nu hvis du er interesseret i at høre mere eller vil skrives op til en kursusplads.




søndag den 9. august 2015

At fortælle det rigtige på rette tid og sted

Flere steder her på bloggen holder vi af at bruge ordet ”alderssvarende” og vi er af flere forældre blevet spurgt til hvad vi egentlig mener? Derfor har vi skrevet dette blogindlæg om emnet, som vi håber I bliver glade for. Det skal som en begyndelse siges, at det naturligvis er vores mening og der kan være andre som tænker og mener noget anderledes. 

Hvad man skal fortælle børn og hvordan, afhænger af barnets alder og evne til at forstå. Børn har generelt ikke brug for mange og lange samtaler, men har brug for at man er åben overfor de spørgsmål og de tanker, som det vender tilbage til. Børn reagerer og spørger ofte i små portioner. Især mindre børn vil hurtigt igen være optaget af deres eget. Børn under 4 år er meget påvirkelige overfor forandringer og uro i dagligdagen. De kan ikke beroliges med forklaringer, og kan ikke forstå hvad et handicap egentlig indebærer. De reagerer på det de "forstår" og "oplever" - f.eks. at storebror slår eller at lillesøster græder meget. De reagerer på adskillelse og bliver mere urolige og pirrelige, hvis deres hverdag ikke er tryg og genkendelig. Fysisk kontakt og omsorg er mere beroligende end ord. 

For børn i førskolealderen (4-6 år) gælder mere eller mindre det samme, men de kan have glæde af korte konkrete forklaringer og eksempler. De kan f.eks forstå begreber som svært og nemt. Men i denne alder har børnene også en livlig fantasi og børn kan tro at de er skyld i handicappet og kan derfor få fantasier om, at det er deres skyld, hvis deres bror eller søster har en anderledes adfærd. De kan være meget medfølende og hjælpsomme og undertiden agere mere voksent end det er naturligt for deres alder. De har brug for forsikringer om, at deres handlinger ikke styrer handicappet, og de har brug for at kunne få lov til at være livlige og aktive, sådan som det er naturligt for deres alder. 

Større børn (mellem 6-12 år) forstår og registrerer mere. Samtidigt er de stadig i en alder, hvor forestillinger og realiteter blander sig sammen i et stort mix, og det er ikke sjældent at opleve at børn kan gøre sig magiske forestillinger om hvilken rolle de kan have i forløbet. De spekulerer meget over tingene. De kan være meget usikre overfor, hvordan de skal forholde sig i familien og kan være tilbøjelige til at tillægge sig selv for meget ansvar for om handicappet udvikler sig eller holder sig i ro. De kan have brug for jævnligt at blive mindet om, at det ikke er deres skyld at deres bror eller søster har et særligt behov eller har et handicap. Men det kan være svært for dem at begribe det alligevel, for selv om de godt forstår det "med hovedet" kan følelsen ofte være stærkere end forståelsen. Som de mindre børn har den aldersgruppe brug for omsorg, men også for selv at give omsorg og føle sig nyttige. Lad dem derfor hjælpe med små praktiske gøremål, men lad dem aldrig få en voksens rolle. 

Teneageårene er den tid, hvor roller og sociale normer udvikles og tager en mere fastere form. Det er også den periode i barnets liv, hvor man begynder at tænke og forstå tingene på en mere voksen måde. Eller tager ansvar på en mere voksen måde. Måske søger man selv information om sygdommen eller ønsker kontakt med andre børn af mennesker med handicap. Teenagere er erfaringsmæssigt en gruppe, som kan komme til at påtage sig for stor en omsorgsrolle og for mange ansvarsområder i familier i forhold til barnet med handicap. Typisk vil søskende tage forskellige roller, og ikke sjældent påtager de større børn sig en lille forældre rolle, hvis ikke der klart signaleres, at de ikke skal ind i faste og alt for støttende og plejekrævende roller.
Det betyder naturligvis ikke, at man ikke må stille krav til søskende og inkludere dem, bare man samtidigt også lægger vægt på, at de også prioriterer deres eget liv og egne interesser. På den anden side er teenagere jo ofte en gruppe, som svinger mellem at være meget hensyntagende og lægge bånd på sig selv i forbindelse med handicappet for i det næste øjeblik at vise deres udtalte irritation. 

Teenageårene er en tid, hvor man søger sin egen identitet, sin selvstændighed og uafhængighed af familien. Samtidigt er det også en tid, hvor man naturligt påtager sig en mere medspillende rolle og gøre den forskel, som er en hjælp i familien, f.eks at det er vigtigt at deles om opgaverne på en sund måde. Men hvis ansvarsfølelsen og medfølelsen tager overhånd kan det kan være svært at gøre sig uafhængig og få tid til egne interesser og relationer. Der er en større fare, hvis der ikke er ressourcer nok i familien eller andre kan hjælpe til. Så kan teenagerens udvikling hæmmes og bekymringerne overtager. "Hvordan skal det gå hvis jeg ikke tager mig af det her?" er en typisk formulering der ses hos teenagepiger/søstre. 

Den bedste støtte til børn er:
  • At være åbne om både det svære og det nemme ved at være søskende til et barn med særlige behov eller et handicap. 
  • At lytte til børnenes egne oplevelser set med søskende øjne. 
  • At give børnene mulighed for at deltage i egne interesser og have egne kammerater
  • At give børnene mulighed for at have "fri" fra handicappet
  • At børnene kan deltage i søskendekurser så de oplever at andre børn har de samme tanker og at de ikke selv er de eneste.


Alle børn ønsker, at deres har det godt, udvikler sig positivt og får det bedste liv som man kan ønske sig. Det blev til et meget langt blogindlæg, men vi håber at vi har givet svar på flere af de spørgsmål, som vi har modtaget.

De bedste hilsner
Birgit, John og Birgitte


lørdag den 8. august 2015

Venskaber begynder på søskendekurset

Når Ådalskolen i Ringsted om få uger inviterer til endnu et søskendekursus er det med den forhåbning, at søskende både vil give og tage. Et søskendekursus bliver til i kraft af de mange bidrag som kommer fra søskende og ved hjælp af de programmer vi har lagt udvikler søskendekurset sig altid forskelligt fra gang til gang. 

Vi har spurgt nogle tidligere deltagere, hvordan de oplevede kurset. Denne gang har vi særlig fokus på venskaber. Søren som er 11 år siger: ”Vi har bare kemi alle sammen og det har derfor nogle rigtig gode timer sammen…”. Alle søskende fortæller i evalueringen at de i høj grad har haft udbytte af at være med på søskendekurset og mange fortæller, at de har knyttet gode venskaber. ”Vi snakker og leger rigtig godt sammen på søskendekurset og jeg føler, at det er et dejligt pusterum i min hverdag. Jeg vil nødig undvære mine gode veninder i gruppen”. 

At være sammen med andre børn, der har de samme tanker og følelser som en selv, samt at finde ud af, at man ikke er alene i verden med de problemer et bror eller søster handicap skaber for en i hverdagen, opleves af de fleste som en stor lettelse. Selvom ens nærmeste familie og kammerater ofte har gode intentioner, er villige til at lytte og støtter så godt de kan, så oplever søskende, at det er svært for dem at sætte sig ind i deres situation. Nogle forklarer i tråd hermed, hvordan de nærmest ’sparer op’ til søskendelørdagene, hvor de så kan ”lufte ud” og gå lettede derfra. 

På søskendekurset har børnene oplevet åbenhed og fortrolighed, og flere af dem har lyst at vedblive med at se hinanden også efter at søskendekurset er slut. De oplever også, at de på søskendekurset kan trække på hinandens viden og lære af hinandens strategier, hvilket ruster den enkelte bedre til at håndtere de udfordringer, som følger med, når man har en bror eller søster med et handicap.


fredag den 7. august 2015

Om 3 uger begynder søskendekurset på Ådalskolen

Om kun 3 uger begynder Ådalskolen i Ringsted endnu et søskendekursus. Et søskendekursus er for børn som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. 13 børn er tilmeldt og modtager i disse dage et deltagerbrev med flere praktiske informationer. 

Et søskendekursus som handler om at få fortalt, mærket, delt, prøvet og ikke mindst få en sjov og udbytterig erfaring med hjem. Børnene er alle i alderen 9-12 år og har en masse til fælles. En af de ting, som alle børnene kan tale sammen om udover fodbold. X-factor og computerspil er, at de har en søskende med et særligt behov eller et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte overhovedet ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 gruppeledere Birgit, Birgitte og John sørget for efter første lørdag på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig et bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Nikolajs mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om Ådalskolens søskendekursus. Nikolajs familie er på i alt 3 børn, hvoraf den yngste dreng har diagnosen autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Nikolajs familie fortæller, at de udmærket kender til den pressede hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Nikolaj nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. 

Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med mega vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Nikolaj. Børnene hører og oplever, hvad andre børn fortæller om at være søskende til en som har et handicap, her deles der historier og lyttes til de mange gode råd på kryds og tværs blandt børnene. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi kan tage med hjem til vores familier," siger Nikolaj. 

Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og ikke vil hjem fra.

torsdag den 6. august 2015

Indsigten i mit egen liv vokser fortæller Sandra

En indsats over for børn som har en bror eller søster med et handicap har i de senere år høstet mange positive erfaringer - særligt ved oprettelse af søskendekurser for børn. Ådalskolen i Ringsted er et eksempel på et sådant tilbud og vi vil her beskrive lidt om hvad et kursus hos os bidrager med.

Grundideen med et søskendekursus er generelt:
  • At børn kan spejle sig i hinandens oplevelser i både det nemme og det svære og dermed komme til en større forståelse for egen situation
  • At en følelse af anderledeshed og isolation mindskes, når man konstaterer, at andre har samme opfattelse og ofte reagerer på samme måde som en selv
  • At handlekraft og selvværd øges, når børnene får luft for tanker og følelser i en sammenhæng, hvor de med det samme oplever sig forstået og accepteret
  • At børnene får viden om deres søskendes handicap og hvordan de som søskende kan imødekomme og nemmere forstå handicappet

Søskendekurset har udgangspunkt i en legende tilgang. Et stående udsagn er, at vi leger og har det sjovt, men vi leger ikke kun for sjov. Dette ”ikke kun for sjov” handler blandt andet om, at vi har opdaget, at legen gør os mere åbne og trygge og hjælper med at italesætte det, som kan opleves som svært. Udfordringer mødes direkte og giver nye løsninger og når de angribes med en række legende indfaldsvinkler frembringer de nye løsninger. Den legende tilgang på søskendekurset er i høj grad en kilde til nytænkning. Når legen fungerer bedst, bringer den os i en sindsstemning, som giver os mulighed for at se på ting på nye måder. Så der er al mulig grund til at holde fast i legen. Derfor har vi i høj grad fokus på at være legende og lege på et søskendekursus er ikke ”kun lege”. Det er tit her, der sker noget helt særligt. Vi mødes 6½ time en gang om måneden (lørdage) og programmet veksler mellem snak, hygge og aktiviteter, som passer til børnenes alder. Aktiviteterne er vigtige, fordi de er med til at skabe den fælles ramme. De giver plads til at være børn, og vi bruger aktiviteterne som rammer der åbner op for at fortælle. Søskende har generelt brug for at de kan sætte ord på deres erfaringer, oplevelser, følelser, problemstillingerne bliver almengjort, og vi deler deres viden med dem og giver dem supplerende informationer om handicaps. 

I nogle kommuner har socialforvaltningerne taget initiativet til søskendekurserne og andre steder er det enkelte specialskoler eller centre. Det afgørende er ikke, hvem der tager initiativet, men at børnene får et tilbud om at mødes og udveksle erfaringer med jævnaldrende i samme situation og under kyndig vejledning af en eller flere voksne. Ådalskolens søskendekursus tilbyder et forløb på 42 timer som er fordelt gennem 3 måneder og hvor børnene mødes om lørdagene. Søskendekurset afsluttes med en camp (lejr) hvor børnene er på en overnatning i en kursushytte. Campen er en god måde at være sammen på og en rig lejlighed til sammen at lave nogle oplevelsesorienterede aktiviteter.

Målet med søskendekurset er:
  • At give søskende kundskaber og forståelse for deres bror eller søsters handicap
  • At vise søskende at de ikke er alene om sine vanskeligheder, og at deres bror eller søsters handicap ikke er noget at skamme sig over
  • At hjælpe søskende til at opdage og forstå mere af egne behov, følelser og handicappets omfang
  • At give søskende mulighed for at danne netværk med andre børn

På et søskendekursus mødes børnene fra nogenlunde samme alder og Ådalskolens søskendekursus møder gruppen de 9-12 årige.

onsdag den 5. august 2015

Humør og selvtillid

Ådalskolens søskendekursus 2015
Flere søskende som har været deltagere på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fortæller, at de i høj grad er blevet gladere end før de startede på kurset. Forældrene kan samstemmende nikke genkendende til denne oplevelse. Der er ingen tvivl om, at en stor del af glæden kan henføres til, at børnene har fået adgang til et forum, hvor de sammen med ligestillede, kan få lov til at bringe deres oplevelser og erfaringer 100% i spil og med alt hvad det indebærer. Selv de søskende, som opfatter sig selv som værende meget åbne om handicappet i hverdagen, føler en stor glæde ved samværet i gruppen, da de her ’neutraliseres’ og møder forståelse - og glemmer den af og til ubehagelige følelse af at mene, at deres bror eller søsters handicap kan være en belastning for omgivelserne. 

Niels på 10 år siger det på denne måde: ”Jeg synes især det er rart at komme og få "læsset af" til nogen, som ved præcis, hvad jeg taler om. Selvom min familie gør alt, hvad de kan for at hjælpe, støtte og forstå, så passer jeg på med ikke at læsse alt for meget af på dem, fordi jeg oplever, at de slet ikke ved, hvad de skal gøre eller sige. På søskendekurset forstår alle, hvad det er jeg mener, når jeg fortæller, at jeg ikke har tid til at tage med til klassefesten på lørdag, fordi jeg ved at min mor skal holde øje med min storebror og ikke kan hente mig efter festen. Når jeg så har fået læsset af, så har jeg det meget bedre og føler mig mere overskudsagtig, hvilket min familie så får glæde af”. En anden ting som Niels fortæller er, at være sammen med andre, der har de samme tanker og følelser som en selv, samt at finde ud af, at man ikke er alene i verden med en søskende der har et handicap opleves af de fleste som en stor lettelse. Selvom ens kammerater jo har gode intentioner, er villige til at lytte og støtter så godt de kan, så oplever søskende alligevel, at det er svært for dem at sætte sig ind i deres situation. 

Nogle af børnene forklarer i tråd hermed, hvordan de nærmest "sparer op" til lørdagene på søskendekurset, hvor de så kan "lufte ud" og gå lettede derfra. ”Det giver mega meget overskud, at der er nogen, der forstår én. Så har man bagefter overskud til at gå ud i verden igen og være den søskende som ens bror eller søster har brug for og nemmere kan klare det. Man har mulighed for at komme af med sine frustrationer på søskendekurset og det giver også mere overskud” fortæller Niels.

Søskende fortæller om de vigtigste årsager til at deltage i et søskendekursus

Ådalskolens søskendekursus er for børn mellem 9 og 12 år

Når vi efterfølgende spørger søskende, som deltager i et søskendekursus, hvorfor de havde lyst til at deltage får vi mange forskellige svar. Vi har klippet et par af svarene sammen til et lille indlæg som vi synes siger det hele. En pige på 11 år siger direkte: ”Det er for mig en livline og en sjov kammeratskabsgruppe. At mødes med ligestillede og udveksle erfaringer. Det sjove og lærerige er jo, at det hele begynder omkring ens søskende, som har et handicap, men efterhånden bliver til et mødested om alt muligt og vores søskendes handicap er bare en naturlig del af os, som vi skal lære at forholde os til og leve med. Og det er nok den største gave på Ådalskolens søskendekurser i Ringsted; at kunne mødes med andre børn og ikke spekulere på, hvordan man skal forklare det der med ens søsters handicap. Det er et fælles faktum for alle os børn”. 

De mest fremtrædende årsager til at deltage i på et søskendekursus er, at her kan børnene møde ligestillede og hente inspiration til at håndtere enten sin søskende og på sigt sin egen situation i familien. Det har i den sammenhæng ingen betydning, hvilket køn eller hvilken alder man har – temaerne og udfordringerne er de samme. Faktisk bliver et søskendekursus kun endnu bedre, når der er en jævn fordeling blandt piger og drenge og der er mange handicaps repræsenteret. Det giver en mangfoldighed som er meget lærerig for børnene fordi de opdager de mange ligheder som er blandt dem uanset om deres søskende har Downs Syndrom eller sidder i kørestol. 

En af drengene på 9 år siger det sådan, ”jeg kan nu sige det til mine klassekammerater i skolen, at min storebror er handicappet og at han nogle gange siger mærkelige lyde, basker med armene og hopper op i luften. Nogle gange laver han også en eller anden mærkelig bevægelse med kroppen. Og de andre børn på søskendekurset kan med det samme sætte sig ind i det – hvad det er jeg mener og det er rart. Og når jeg siger det til én, at min storebror har autisme, så siger de andre: ”Åh, det har min bror også og jeg som troede, at der var noget galt hos os”. Når der er andre, som oplever det samme som en selv, så føler man sig ikke anderledes og alene. Det er så vigtigt. 

Og det er formålet med Ådalskolens søskendekurser i Ringsted – at der er nogen på ens egen alder, der forstår situationen fuldt ud. Børnene er enige om, at når man er sammen med andre, som også har en bror eller søster med et handicap, så bliver man jo mere normal. Ikke fordi de går og opfatter sig selv som unormale, men børnene ved jo godt, at deres søskende har et handicap og at de på den måde har et anderledes vilkår i livet, som de skal lære at leve med. Christian afslutter med at siger, at det er fedt at mødes med de andre søskende, fordi her er vi alle normale. 

tirsdag den 4. august 2015

Det er jo dig selv som er kaptajnen, Rasmus

Når Rasmus på 12 år er deltager på Ådalskolens søskendekursus omtaler han det til sine klassekammerater som et kursus i personlig udvikling. Det synes vi gruppeledere, Birgit, Birgitte og John er en meget interessant vinkel, men det er i virkeligheden det som det er. Tak Rasmus fordi du er med til at gøre os så meget klogere. På søskendekurset arbejder vi intenst for at den enkelte søskende mødes med anerkendelse og respekt og at børnene føler, de er værdifulde, netop som de er. Undervejs på kurset fokuserer vi meget på at læse børnenes signaler og prøver at mærke og forstå, hvordan de har det og hvordan de oplever deres situation som bror eller søster til en søskende med særlige behov. Vi hjælper dem gennem aktiviteter og lege med at sætte ord på følelser og behov, så de lærer at mærke og forstå, hvad der sker indeni. Med afsæt i denne egen indsigt støtter vi børnene i at mærke og værne om egne grænser og naturligvis respektere andre og deres grænser. Ådalskolens søskendekursus tager hul på emner som handicapforståelse, tanker, følelser og min familie (hvem er jeg) ligesom vi i høj grad giver børnene nogle sjove og anderledes udfordringer, der er med til at give dem et fornyet billede af hvem de er og alt hvad de kan. Så når Rasmus skriver til os og takker for den personlige udvikling kan vi kun være meget stolte af vores retning med søskendekurset og skrive tilbage til ham, at det jo er ham selv der er kaptajnen og det er ham som gør arbejdet.

Relationer blandt søskende

I enhver søskenderelation er faktorer som gensidig varme og omsorg vigtige - også for søskende til børn med et særligt behov. Alle har et ...