At begynde på et søskendekursus

At begynde på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har været en helt igennem fantastisk oplevelse for mig. Sådan fortæller Nikolaj som er 11 år og som deltog på Ådalskolens søskendekursus sidste gang. Vi har spurgt ham om han ville fortælle lidt mere om kurset sådan med hans egne ord. Her er hvad han fortalte. I starten var jeg meget nervøs og usikker, da jeg ikke kendte nogen af de andre børn overhovedet, men de voksne på kurset gjorde meget for at ryste os sammen allerede i de første timer. Der blev arrangeret mange forskellige lege og sjove konkurrencer der med det samme rystede os sammen. Undervejs er det hele meget lærerigt og for mig var det først bagefter, at der ”faldt flere brikker på plads”. Nu hvor kan se tilbage på hele forløbet var det befriende at mødes med andre børn og dele de mange erfaringer og oplevelser, som jeg har i kraft af at min lillebror er handicappet. Jeg kan bedre acceptere at situationen er som den er, at handicappet aldrig forsvinder og at jeg som storebror skal lære at leve med det og justere mig resten af livet. Jeg mindes også især hytteturen som en super god oplevelse og et højdepunkt som jeg sent vil glemme. 

Efterhånden som kurset skred frem blev vores sammenhold bedre og bedre og et som fuldstændig adskilte sig fra, hvad jeg før har oplevet. Søskende der har en bror eller søster med særlige behov forstår hinanden på en særlig måde, står sammen og undervejs hjælper vi hinanden, hvilket jeg personligt synes er en af de vigtigste ting, der kan opstå på et kursus for søskende. Det gør, at man glæder sig til at tage afsted hver lørdag. Vi søskende bruger hinanden som talerør og jeg oplevede de voksne var meget lydhøre over for vores erfaringer og udfordringer. 

Faktisk håber jeg, at jeg igen om et par år kan komme afsted på endnu et søskendekursus for os der nu er blevet teenagere.