fredag den 18. september 2015

At se min storebrors successser i stedet for hans fejl

Det er netop et af vores allerbedste bud på et rigtig godt trick til de søskende som deltager i søskendekurset på Ådalskolen i Ringsted. Konkret tror vi på, at der bag alle vanskeligheder og problemer findes en drøm eller et ønske om noget bedre – og i stedet for at bruge krudt på det, der ikke virker, handler det om at fokusere på det, vi ønsker og det vi vil. 
For søskende bliver det netop en meget væsentlig forskel på om de irriteres af deres søskendes fejl, problemer og vanskeligheder eller lærer af facineres af deres styrker. På søskendekurset bruger vil lege og aktiviteter til at faciliterer denne proces og børnenes læring. Vi vil gerne lære søskende at have det godt med sig selv og at være i stand til at mestre de udfordringer og vilkår, som hverdagen og omgivelserne uvilkårlig byder på. Hvis man som søskende bruger for meget energi på at være irriteret over sin søskendes handicap havner man nemt i en negativ cirkel. En cirkel som ikke er støttende for dig og som det kan være svært at komme ud af. 
Måske har du også oplevet at din søskende går dig på nerverne, og du kan mærke at du bruger alt for meget energi på at være irriteret. Hvad skal jeg dog gøre tænker du måske? Hvorfor skal jeg se mine problemer på en anden måde? Hvorfor skal jeg tænke anderledes over tingene? Hvordan kan min bror forandre sig? Vores påstand er, at når noget ikke fungerer som man gerne ønsker det, kan forældrene og andre komme med nok så mange forklaringer, men det løser ikke problemet. Men lige så snart forandringen kommer indefra, dvs. fra dig selv og dit syn på dig selv og relationerne, så sker der noget som forandre det hele. Det vil sige at du kan ikke forandre på din søskendes handicap, men du kan forandre den måde du tænker om handicappet på.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar