søndag den 25. oktober 2015

Garanteret tidlig i seng idag...

Så håber vi, at I alle er kommet godt hjem, fået vasket bållugten af og trænger til lidt afslapning. Tusind tak til søskendekursus august for en helt fantastisk weekend. Aldrig før har vi brugt så mange tændstikker, så meget toiletpapir og brændt så meget brænde. I har alle gjort det så fantastisk og været med til at bidrage til et søskendekursus som vi sent vil glemme. På et søskendekursus ved I jo, at det hjælper det at dele sine tanker med andre. Mange af jer sagde, at det er vigtigt, at man ikke går med sine tanker og bekymringer for sig selv. Det er en god idé at have en voksen, man kan gå til, udover ens forældre. Det er også vigtigt, at man bliver ved med at se sine venner selvom man måske synes, det er svært at tale med dem om situationen derhjemme. Hvis man har en bror eller søster med et handicap har man nogle gange brug for at sætte ord på nogle af alle sine tanker og følelser. En meget stærk pointe I kom med og mange tak for det.

Tak for denne gang. Kik med i de kommende dage hvor vi lægger flere billeder her på bloggen.

Kan I alle have det rigtig godt.
De bedste hilsner og knus
Birgit, Birgitte og John

Ingen kommentarer:

Send en kommentar