fredag den 18. december 2015

Rigtig glædelig jul og godt nytår

Julen og dermed ferien nærmere sig med hastige skridt og dermed vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak for et rigtig godt søskende år. Aldrig før har vi haft så megen positiv fremdrift og så mange søskendekurser, hvilket vi er rigtig glade for.
Vi vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår og vi glæder os allerede til at vende tilbage i januar med endnu mere om Ådalskolens søskendekursus.

De bedste julehilsner
Birgit, Gitte og John


onsdag den 16. december 2015

Det vigtige fokus på søskende


I Danmark har der gennem årene ikke været rettet meget fokus på søskende til børn med handicap, hverken i litteraturen eller hos kommunens socialforvaltning, hvor der langt hen af vejen fokuseres på det handicappede barn. Det er ligesom om søskende er blevet ”glemt” eller at vi har troet ”at de klarer jo sig nok”. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er et søskende tilbud og et opgør med denne tankegang. Søskendekurset italesættes ihærdigt på denne blog med henblik på at give information om og øge opmærksomheden på de børn i familien med en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Med andre ord gives der i denne blog et omfattende indblik i, hvordan det er at vokse op som søskende i familier, hvor ens bror/søster har et særligt behov. Bloggen belyser desuden nogle af de problemstillinger og spørgsmål, man som forældre kan opleve i forhold til søskende:
Hvordan reagerer søskende?
Hvorfor reagerer det, som det gør?
Hvad kan du gøre for at støtte søskende?

tirsdag den 15. december 2015

"Jeg skulle bare have et lille skub bagi..."

Ådalskolen i Ringsted tilbyder kurser for søskende, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Drengene fortæller, at søskendekurser er en fantastisk ting og det er vigtigt at fortælle alle søskende, hvad der findes af kurser. Men det er ikke alle børn, som kommer af sted af sig selv, nogle skal man skubbe mere til end andre. ”Jeg var en af de drenge som egentlig ikke ville af sted på et søskendekursus fortæller Niels på 11 år, men min familie og jeg har haft rigtig meget glæde af dem. Dog kunne jeg godt ønske mig, at de varede noget længere. På søskendekurser bliver tingene forklaret på vores niveau”. Søskende er pårørende og vi pårørende er en vigtig ressource i forhold til den bror eller søster, som dagligt lever med et handicap. Det kræver en særlig forståelse, at kende og forstå de ofte meget små signaler, der kommer til udtryk i en hverdag hos et barn med et handicap. Åbenhed og sammenhold i familien, en direkte kommunikation om handicappet samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som ofte kan forebygge udfordringerne pgr. handicappet. Det er vel dokumenteret, at familiens holdning påvirker søskendes trivsel og strategier i forhold til at håndtere og leve med en bror eller søster som har et handicap.

På et søskendekursus lytter vi til hinanden


På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted møder børn hinanden, som har en bror eller søster med et handicap eller et særligt behov. Fra start af kender de ikke til hinandens liv overhovedet, men de kender så afgjort det vilkår det er at vokse op sammen en søskende som har et handicap. Et vilkår som der undervejs i søskendekurset sættes meget fokus på. Efterhånden som et søskendekursus skrider frem udvikles der mere og mere tillid blandt søskende. Langt de fleste oplever, at det er godt at lytte til de andre børn for at høre, om de oplever nogle af de samme udfordringer. Når søskende gensidigt kan identificere udfordringer og hjælpe hinanden så er det virkelig noget der batter. Her er et par citater fra søskende: ”Jeg kan godt lide at lytte til, om de har haft de samme problemer som mig og så kan jeg høre, at nogle af dem har haft samme problemer, som jeg kender fra mig selv. Så har vi kunne hjælpe hinanden. ”Jeg synes, det er rigtigt sjovt at lytte til de andre og få at vide, hvordan de har det og hvordan de har gjort det”.  

Som eksempler på, hvordan børnene har hjulpet hinanden fortæller søskende: Citater: ”Min bror er ligeglad med mig og én havde de samme problemer. Og så lærte vi på søskendekurset, at et menneske med autisme kan have meget svært ved at vise følelser og jeg forstod, at min storebror ikke er ligeglad med mig, men at han bare ikke kan vise det på bedre måder”  

En dreng på 11 år udtrykker det på følgende måde: ”Det har været dejligt at lytte til de andre søskende og se deres mening og perspektiv”. ”Det har virkelig været rart at lytte til de andre børn. Jeg tror, at det har betydet meget for alle os på søskendekurset. Jeg har lyttet interesseret til, hvordan de andre har haft det, hvordan går det nu med din lillebror, hvordan går det med forholdet til din storesøster, hvordan går det med storebror, hvordan går det med det hele? Så vi bliver også mere interesseret i, hvordan de andre har haft det efter flere gange og jo mere vi kender hinanden”. 

mandag den 14. december 2015

Velkommen til Gitte

Så vil vi gerne byde velkommen til Gitte som er ny i teamet på Ådalskolens søskendekurser.
Vi glæder os til at tage dig med på en masse spændende og lærerige oplevelser sammen med en masse søde og rare søskende. En af de nærmeste dage vil Gitte præsentere sig selv lidt nærmere, men indtil videre endnu engang velkommen og tak fordi du vil være med.

Birgit, Gitte og John - de voksne du vil lære at kende på søskendekurset marts 2016

Søskendekursus august 2016

Her er datoerne for det næste søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted. Der er nu åbent for tilmeldinger.

At sætte ord på dagligdagens oplevelser hjælper helt enormt

Når Ådalskolens søskendekursus er slut spørger vi altid søskende om hvad de har oplevet. Nærmest som en slags evaluering, men også som en måde at få rundet kurset god af. Vi har samlet nogle af de udsagn og citater, som søskende her i efteråret er kommet med.


Søskende oplevede generelt, at man kunne snakke om alt, hvad der angik ens bror eller søster med handicap. Man kunne f.eks. snakke om, hvordan man havde det derhjemme,hvordan det gik med én, efter ens søster var kommet på hospitalet, om man så ens søster der boede på en døgninstitution.  
    

Børnene oplevede at få snakket ud om alt det, de gerne ville snakke om. Citat:  ”Jeg sidder overhovedet ikke med noget tilbage”. Hvis barnet sad med noget, som det gerne vil sige, men et andet barn havde ordet, så ventede man og fik så mulighed for at snakke bagefter. Citat: ”Man er forskelligt på, som de siger, og man snakker jo forskelligt, og hvis der er noget, som man synes, man ikke lige har fået sagt, så venter man, til den har fået sagt færdigt. Og så må man gerne snakke”. Børnene fandt, at nogle ting var svære at snakke om, men at når de havde fået sat ord på og ”kommet ud med det”, så hjalp søskendekurset med forslag til, hvad de kunne gøre. Det havde betydning, at børnene i gruppen kunne få sagt det, som de ikke havde turdet snakke med andre om.

Børnene fandt, at det blev nemmere at tale om det vilkår at have en bror eller søster med et handicap – også med kammeraterne. Citat: ”Det er meget nemmere nu end i starten. Den første gang er man jo meget nervøs. Da jeg kom på søskendekursus, da var det meget svært ikke at være nervøs, men blot efter få timer er det meget nemmere. Børnene fortalte ting på søskendekurset, som de ikke havde fortalt andre steder. Citat: ”Fordi man bare vil tro, at alle andre vil grine. Her på søskendekurset må man jo ikke grine af de andre. Fordi det er jo også kun børn som har handicappede søskende, som er her, og så ved de, hvad det er for noget”. En dreng var begyndt at snakke med sin bedste ven om hans brors handicap. Ved ssøskendekursets afslutning oplevede børnene det at tale om handicappet således: Citater: ”Jeg er ikke træt af at snakke om det. Overhovedet ikke. Det er blevet fuldstændigt naturligt nu”. ”Der er ikke så meget at snakke om, som der var før. Jeg føler ikke det er så pinligt mere. Jeg snakker …….. altså jeg bliver ikke så ked af det mere som før”. 

Citat: ”Man snakker allermest om ens søskende, men også om alt muligt andet”.  ”Man snakker mest om, hvordan man har det. Hver gang man har fortalt et eller andet, så kan de voksne spørge, hvordan har du det med det. Det kan jeg meget godt lide, at det sådan er direkte og ikke noget med udenomssnak. Det er lige på: Hvordan har du det med det? Nogle gange kan jeg have det svært med at udtrykke, hvordan jeg har det, men så er de voksne kommet med forslag, kunne det måske være det eller det? Og det kunne det egentlig godt være! Også sådan at man får snakket om, hvorfor det kan være, at man har det på den måde. Det har også været en god ting”.  ”Det har en eller anden magisk effekt, synes jeg. Fordi jeg kan ikke sige præcis, hvad det er, men jeg kan ligesom mærke for hver gang, at det letter. Uh, det er dejligt, tænker jeg hver gang. Jeg kan mærke i det lange løb, at hver gang folk har snakket om min bror med autisme og ADHD, så er det sådan lidt mere, at jeg også tænker på de gode ting og ikke kun de dårlige ting. Jeg kan mere tåle det”. 
”Jeg får en følelse indeni af, at jeg har fået sagt mine oplevelser ud på søskendekurset, og nu har jeg det dejligt med mig selv. Og det er en dejlig ting, at der er tale om et fortroligt rum”. ”Nogle gange har der nok været noget, jeg ikke har fået sagt. Jeg har tænkt, lad nu lige de andre tale ud. Men det er kun sket 1 eller 2 gange”. ”Jeg har altid fået sagt det, jeg gerne ville. Jeg tror, jeg er en af dem, der har fået mest taletid”. ”Jeg snakker med min mor om det. Det gjorde jeg også før. Jeg synes, jeg har snakket godt med hende hele tiden. Jeg har fået det bedre med at snakke med min mor om det”. ”Jeg har haft lidt svært ved at snakke om det, men det er blevet meget nemmere nu”. ”Jeg tænker bare, gid, det søskendekursus kunne fortsætte”. ”Det er blevet meget nemmere at snakke om min søsters handicap ved at snakke med andre om det”.

Søskende oplever ved kursets afslutning, det at tale om handicappet således: ”Nogle gange bliver jeg træt af at skulle tage hensyn til min bror, men det er nemmere når jeg ved at der også er andre børn som oplever det samme. ”Det har i hvert fald hjulpet mig at tale om det, jeg synes faktisk ikke, at man kan snakke for meget med mindre man ikke har lyst til at snakke om det”.

lørdag den 12. december 2015

Er det min skyld at min søster er handicappet?

Sådan spørger Martin, som er 9 år og er deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Martin fortæller senere, at han i mange år har haft den tanke men aldrig sådan rigtigt har fortalt det til nogen. Søskende kan nogle gange føle skyld over sin bror eller søsters handicap og det er vigtigt at få afmystificeret sådanne tanker, siger en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen. Tanker har det med at ”blomstre op” og blive større og større. Nogle søskende kan også opleve det som et stort ansvar at skulle tage sig af sin bror eller søster med et handicap og bidrager ofte med et stort ansvar i hjemmet som indkøb, madlavning og rengøring. I sådanne situationer, hvor børn bliver for overansvarlige er der ikke plads til at være barn og det vil som oftest påvirke barnet senere i livet.
Søskende som vokser op med en bror eller søster med et handicap kan nogle gange udvikle sig til at blive overbeskyttende over for andre til at være hypersensitive over for andres humør, gestik, tonefald, stemninger og lignende. Det er som om, de ikke kan glemme, at de ikke skal være ansvarlige og på vagt over for alting. At skulle sætte sig selv i anden række i forhold til sin bror eller søster med et handicap kan give udfordringer, som barnet tager med sig ind i voksenlivet. Som søskende kan det være svært at overskue og se mening i noget, der er så uforståeligt, som et handicap egentlig kan være.

Så hvad er der brug for? Disse børn har specielt brug for, at andre mennesker forstår og anerkender deres oplevelser. Blot det at få at vide, at ens bror har en anderledes adfærd, fordi han har et handicap og ikke på grund af noget, barnet har gjort eller sagt, er en meget vigtig ting. Mennesker omkring søskende kan støtte dem ved at anerkende og bekræfte dets oplevelser: “Ja det giver god mening, at du nogle gange tænker på den måde, når din bror har det svært. Jeg kan godt forstå dig”. Et sådant udsagn som dette er støttende for søskendes selvoplevelse og dermed med til at styrke dets mentalisering og psykiske modstandskraft.

onsdag den 9. december 2015

Ja, hvad er det egentlig et søskendekursus udretter

Når vi piller det hele fra hinanden og det er sundt en gang imellem så kan vi se, at søskendekurset er med til at udrette mere end vi blot kan se. Vi har blogget om lidt af det vi oplever.
Vi slår søskendekurset an på et fællesskab, et særligt fællesskab hvor genkendelighed og spejling i andres oplevelser og erfaringer. Et centralt aspekt ved processen på et søskendekursus er børnenes indbyrdes interaktion. De opdager hurtigt et givende fællesskab og høj grad af identifikation. Således giver alle børnene i gruppen udtryk for, at de oplever genkendelighed i det, de andre børn fortæller og beretter om det giver dem en oplevelse af en fælles forståelse i forhold til det at have en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Som en konsekvens af dette fortæller børnene, at de har fået lettere ved at sætte ord på handicappet, de er blevet klogere på, hvad det betyder, ligesom de har fået viden om, hvilke reaktioner man kan forvente, når man har en bror eller søster med et handicap eller særlige behov.
En pige på 11 år udtrykker det således: ”Det er som om jeg har fået ryddet op i mine tanker…jeg føler mig ikke så anderledes mere, det hjælper at tale med nogen man ikke på forhånd kender, og som oplever det samme, de forstår det, og jeg er ikke bange for at de griner…de andre omkring mig kender til det samme og kan sætte sig ind i dem….Jeg ved også, hvordan andre reagerer, jeg er på en måde blevet klogere på andre mennesker…mine meninger er OK…nu ved jeg, at andre har det ligesom mig”. Følelsen af at være anderledes og alene ser ud til over tid at blive transformeret til at større indsigt i sig selv og andre. Ligesom det at blive genkendt og forstået i det man siger, betyder, at børnene oplever at få mere orden i deres tanker. At blive bekræftet ved feedback fra de andre børn på søskendekurset opleves som at ”få ryddet op” i tanker og følelser.
John Quist Frandsen, som er en af de 3 gruppeledere på søskendekurset fortæller, at på den måde bliver børnenes individuelle erfaringer, tanker og følelser gjort fælles i et forum, hvor de med det samme oplever genklang. På et søskendekursus som det vi arrangerer får børnene mulighed for at fortælle om det de er optaget af. Ikke alle børn har lyst til det i begyndelsen, men de fleste får lyst hen ad vejen. Gennem aktiviteter og lege fortæller de, hvem deres bror eller søster er, hvad deres handicap er, hvordan det viser sig, hvad de tænker om det, hvad de oplever osv. De andre børn lytter under fortællingerne og får efterfølgende mulighed for at give udtryk for deres refleksioner over det, de har hørt. Noget helt karakteristisk er, at søskendes fortælling i denne kursusramme får en dobbelt betydning. Dels det, at fortællingen i sig selv kommer til at skabe sammenhæng for det enkelte barn, dels det, at fortællingen giver mulighed for, at de andre børn på søskendekurset kan spejle sig i fortællingen.

F.eks: beskriver Line på 10 år det tydeligt: ”Det er rigtig rart at høre Hans fortælle om, hvordan det er for ham……..det er flot, at han kan fortælle så meget og jeg kan genkende rigtig meget af det, han siger”. På den måde opstår der en slags brobygning over tid, hvor begge børn får nye perspektiver. Søskende får mulighed for at se, at andre børn som måske er lidt ældre er et andet sted nu. Der foregår en indre og en ydre dialog forskudt i tid, som alle søskende på kurset kan tage del i, aktivt eller bare ved at lytte.
Gruppeprocessen bliver så at sige, fødselshjælper for nye erkendelser slutter John med at sige.

mandag den 7. december 2015

Hvad fik du ud af at deltage på et søskendekursus?

Vi har spurgt Christian, hvad han fik ud af at deltage på Ådalskolens søskendekursus. Christian er 11 år og har en storebror med autisme. Christians mor fortæller inden, at Christian i mange år har ”levet i skyggen” at hans storebror og at de fleste hverdagsting har været langt and på, at hans storebror har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som autisme.

Det helt afgørende for mig da jeg skulle deltage i et søskendekursus var at lære at håndtere og forebygge konflikter. Jeg er efter søskendekurset kommet meget tættere på min storebror. Vi har så at sige en fælles forståelse nu. Jo mere min storebror føler sig forstået og set, jo nemmere bliver det at være mig fortæller Christian. Det overskud, jeg fik takket være Ådalskolens søskendekursus, har givet plads til at arbejde videre med udviklingen på mange andre områder – bl.a. i skolen, hvor det for tiden går rigtig godt for mig. Det havde jeg ikke haft overskud til før. Jeg fik ikke lavet lektier, jeg var ikke glad og mine lærere var temmelig bekymrede for mig. Nu er jeg kommet ind i en go spiral.

Som søskende skal man klædes på til at arbejde med det, der virker. Det giver virkelig selvtillid som søskende. Det er blevet meget nemmere at vise tydelighed overfor min storebror, når selvtilliden er højere. Jeg oplever langt færre konflikter med min storebror end tidligere og de konflikter, som vi har, bliver hurtigt dysset ned. Udviklingen frem mod færre konflikter er sket gradvist, men når først der bliver færre konfliktsituationer, får man som søskende også mere overskud til at håndtere situationerne hensigtsmæssigt og får på den måde mere og mere overskud.

De ideer, som jeg benytter mig allermest af, er at hjælpe mig selv med at finde udveje (at tælle til 10, aflede, bøje af og sige pyt pyt) og generelt være med til at finde løsninger.

søndag den 6. december 2015

Når julen kan være en udfordring

For et par år siden var Ådalskolens søskendekursus med til at skrive et indlæg til e-hæftet ”Guide til jul med et barn med autisme”. Hæftet har efterhånden gået land og rige rundt. Det er vi meget glade for fordi det er rigtig godt og meget konkret.

Find det på nettet under http://flikflakfamilie.dk/ny-e-bog-guide-til-jul-med-et-barn-med-autisme/og lad dig inspirere til en endnu bedre jul.


Julen er nemlig ikke altid børnenes fest selvom vi gerne vil have det. Børn med autisme bliver let stressede over alle de uvante overraskelser, som er en del af julemånedens hygge. Vi fra Ådalskolens søskendekurser i Ringsted arbejder med mennesker med autisme og kan i den grad nikke genkendende til julestress hos autister men vi mener, at vi kan undgå julestressen ved hjælp af planlægning og forudsigelighed. Julen kan være en udfordring for børn med autisme, men man kan tage visse forbehold, der sikrer en god jul for alle. Den søde juletid nærme sig med hastige skridt og julelysene tændes i de mørke eftermiddage, julemusik strømmer ud af højtalerne og der dufter sødt af vaniljekranse og brunkager, som kan friste mange danskere. Men det er ikke alle, der glæder sig til julen. For børn med autisme og deres forældre er de mange arrangementer og traditioner, der sniger sig ind i de ellers faste hverdagsrutiner, stressende begivenheder. Børn med autisme er særligt udsatte for at få julestress. Børn med autisme får nemt stress i december, da hverdagen er så anderledes fra deres almindelige hverdag, siger John Quist Frandsen, som til daglig arbejder på Ådalskolen i Ringsted.

Børn med autisme, er naturligvis meget forskellige og derfor vil det også være forskellige udfordringer og symptomer, som dukker op i juledagene. Der kan være mange forskellige symptomer på stress hos autistiske børn. Typisk kan man opleve, at de sædvanlige symptomer bliver yderligere forstærket, forklarer John. Mens flotte gaver indpakket i glitrende gavepapir og store røde sløjfer er højdepunktet for de fleste børn, der glæder sig til overraskelsen af gavens indhold, har børn med autisme svært ved at håndtere selv små overraskelser. Børn med autisme kan reagere meget voldsommere end andre børn på samme alder ved at skrige eller kaste gaven væk. Børn med autisme vil gerne have en forudsigelig tilværelse. Derfor kan det være svært at få gaver, der er pakket ind, da de ikke ved, hvad de skal forvente af gavens indhold, siger John. Han foreslår, at forældre og pårørende kan håndtere gave udfordringen ved at pakke gaverne ind i cellofan, så barnet kan se indholdet eller sætte billeder på af gavens indhold eller det kan også være en mulighed at tage barnet med på gave indkøb.



Juleaften skal planlægges i mindste detalje

Juleaften er ofte klimaks på årets højtid, hvor vi traditionen tro spiser flæskesteg, danser om juletræet, og pakker gaver op. Det er dog ikke sikkert, at de faste juletraditioner passer til et barn med autisme. Det kan være en god ide, at alle ved, hvordan og hvornår gaverne gives. Barnet skal helst vide, om der skal danses om træet inden gaveuddeling, eller om der gives gaver midt på dagen. John vurderer, at det handler om, at alting pensles ud i mindre detaljer. Han mener også, at de fleste børn med autisme har behov for en fast rytme, så de ikke skal bruge kræfter på at forholde sig til nye indtryk. Han mener, at man i mange tilfælde kan planlægge sig ud af julestressen. Børn med autisme har generelt behov for struktur, forberedelse, planlægning og forudsigelighed. En god juleaften kan også betyde, at forældrene må acceptere, at barnet med autisme måske ikke deltager på lige fod med resten af familien. Forældrene skal have drøftet, om det er i orden, at barnet spiser på sit værelse eller foran fjernsynet, hvis vedkommende er meget stresset. Juleaften er for de fleste danskers vedkommende den dag på året, der er flest forventninger og holdninger til, hvilket kan være svært at forene med et barn med autisme. Det er vigtigt, at juleaften foregår på barnet præmisser og ikke forældrenes holdninger til en god juleaften. Nogle forældre er optaget af, at det er synd for børnene, hvis barnet med autisme sidder på værelset, mens resten af familien danser om juletræet. Men forældrene må acceptere, at nogle børn foretrækker at skærme sig, også juleaften. Nogle autistiske børn er bange for julemanden, stresser over de mange julearrangementer eller frygter de overraskende julegaver. Derfor kan julen være et mareridt for nogle børn med autisme, der bare glæder sig til den almindelige hverdag kommer tilbage. Jeg oplever mange, som har det svært, og egentlig ikke kan lide julen, og som bare glæder sig til, at den er overstået. Ikke fordi de ikke kan lide selve budskabet med julen, men fordi hverdagen er så anderledes end det normale. Det er dog muligt at forebygge juleskrækken, hvis man planlægger alle dagene i december, så barnet med autisme præcis ved, hvad december dagene kan indbringe. Det kan også være en god ide, at forældrene er åbne om sit barns udfordringer. Det handler om at få afstemt forventningerne til jul og klæde de andre familiemedlemmer godt på, så de er bekendt med barnets udfordringer.

Langt de fleste har gavn af et fælles forum


Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Næste kursus begynder til august 2016 og der er åbent for tilmeldinger allerede nu. En af gruppelederne bag søskendekurserne John Quist Frandsen fortæller her om nogle af de bevæggrunde der er for at tilbyde kurser for søskende. Et søskendekursus er et særligt forum som vi har udviklet her i Ringsted på baggrund af årelang erfaring med familier som har et barn med et handicap. Vi har gentagne set og hørt at et handicap påvirker alle og hele familien. Ådalskolens søskendekursus sætte direkte spot på søskende fordi de ofte i det store hverdagsspil nemt kan blive ubevidst overset. Ingen er i tvivl om, at søskende har brug for opmærksomhed fra deres forældre, de har brug for hjælp til at forstå handicappet, og i de ting som de skal indgå i. De fleste har gavn af et forum hvor de kan fortælle og berette om deres del af virkeligheden og spejle sig i andres virkeligheder.

lørdag den 5. december 2015

Martin: "Vi lærer at leve sammen med det..."

"Vi skal lære at leve godt med det", siger Martin på 12 år som var med på efterårets søskendekursus, selvom det mange gange er noget svært. Det medgiver vi. Tak Martin fordi du ville dele dette udsagn med os og tak fordi vi må blogge lidt om det. God jul til dig.

Det er egentlig ikke handicappet i sig selv, som er det vigtigste men mere, hvordan den enkelte søskende oplever det. Sådan begynder vi denne blog fordi vi nogle gange ser, at forældre spørger om Ådalskolens søskendekursus retter sig mod autisme, ADHD, udviklingshæmmede eller Downs Syndrom. Vores svar er, at vores kursus koncept retter sig mod flere diagnoser samtidig og bevæggrundene vil vi gerne uddybe i dette indlæg. Vores erfaringer med søskende er, at de generelt ved en masse fakta om deres brors eller søsters handicap, faktisk er flere af dem omvandrende leksikons hvor det ene adfærdsmønster efter det andet kan beskrives helt udfra den officielle diagnosemanual. 

Børnene har fået fortalt en masse om diagnosen, udvikling og kendetegn af deres forældre mens andre selv har opsøgt den ønskede viden. En viden som er en styrke og som er med til at give forståelse for den særlige familiesituation, det er at have en søskende med et handicap. Alligevel handler det meste af alt om hvordan man ser på situationen. Oplever man som søskende familie situationen som noget man gerne ”vil væk fra” eller oplever man situationen som noget man ”skal lære at leve med”. Det sidste er det bedste, når man er søskende. 

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter søskende i den sidste tilgang fordi vi tror på at det er den måde hvorved de bedste relationer skabes.

Relationer blandt søskende

I enhver søskenderelation er faktorer som gensidig varme og omsorg vigtige - også for søskende til børn med et særligt behov. Alle har et ...