torsdag den 18. februar 2016

Søskende fortæller...

På søskendekurserne som afholdes på Ådalskolen i Ringsted udtrykker  børnene naturligvis også, at der er positive fordele ved at have en bror eller søster med et handicap. Det kan være en højere grad af tålmodighed, tolerance, medfølelse/empati og naturligvis rollen som sand multikunster i konfliktløsning. Alt sammen rigtig gode sociale kompetencer som styrker for børnene. Kompetencerne og styrkerne giver børnene selvtillid, når de står overfor at skulle håndtere andre udfordrende situationer senere i livet.
Trods minimal forskning på området er der alligevel belæg for at sige, at børn oplever deres forhold til deres søskende med et handicap som positivt når:
  • Når de har en forståelse for deres søskendes handicap
  • Når de får støtte til at forstå hvordan de bedst håndterer deres søskendes udfordringer og adfærd
  • Når de oplever positive reaktioner fra forældre og jævnaldrende kammerater til deres bror eller søster
Søskende fortæller, at de gerne vi have at deres forældre hjælper dem med at finde på fælles aktiviteter sammen med deres bror eller søster. Det kan bare være små simple aktiviteter og de behøver ikke at koste mange penge. Søskendes tilknytning til hinanden er livslang og søskende er sandsynligvis det menneske som kommer til at være mest sammen med barnet som har et handicap.
Nogle søskende fortæller også at forældre gerne må forberede dem på de mange forskellige reaktioner omverdenen ofte har og særligt hvis det er et synligt handicap, hvor barnet skiller sig ud. Forsøg at fortælle søskende hvad handicappet indebærer og hvad søskende kan forvente. Inddrag dem gerne svarende til deres alder og ikke mindst modenhed. Ikke for meget og ikke for lidt – det er en balance gang, som man må forsøge sig med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar