onsdag den 30. marts 2016

På et søskendekursus kommer børnene afsted på en hyttetur

Vi bliver ofte spurgt om, hvad man egentlig laver på et søskendekursus? Vi vil forsøge at svare med at sammenligne med noget som du helt sikkert kender i forvejen. Du har sikkert en eller flere fritidsinteresser og du har sikkert også prøvet at være af sted på en lejrskole sammen med din klasse. Et søskendekursus er en blanding af disse ting. Altså en blanding af sjov, nye kammeratskab, hygge, leg og aktiviteter mixet sammen til et seriøst forløb som varer 3 weekender. Når du går til en fritidsaktivitet, om det er spejder, sport eller noget kreativt så mødes du med kammerater 1-2 gange om ugen. Du får ganske sikkert masser af frisk luft, lærer nye ting – og du lærer de andre at kende på andre måder end i skolen. På søskendekurset mødes du også andre børn på din egen alder og I har alle det til fælles, at I har en bror eller søster med et handicap. Det at have noget til fælles betyder, at I har en masse at snakke om og at der er en masse ligheder mellem jeres hverdag. På søskendekurset snakker vi om hvordan det er at være søskende, vi ser film om søskende, vi leger og griner, vi snakker også om handicap og hvad der kan være bedst at gøre i forskellige situationer, vi kan snakke om drilleri og mobning hvis du har lyst til det, vi spiser god mad og lidt slik. Det bedste ved søskendekurset er at vi tager af sted på en hyttetur i slutningen af kurset. Vi lejer en hyggelig hytte i et dejligt område og får en masse sjove oplevelser sammen. Der er bål, natløb og sjove aktiviteter. Håber vi ses på søskendekursus.
Hilsen Birgit, Gitte og John.

Børnene er i centrum

At skabe kursusrammer og arrangere et indhold som rammer plet er altid en kunst og balance, men når så børnene bagefter fortæller en helt ukendt journalist fra LEV, Lasse Rybjerg, at det har været en af de bedste oplevelser som de nogensiden har haft og ikke vil hjem – så er det ikke til at tage fejl af. Et søskendekursus er for børn som har en bror eller søster med et handicap og her i dette forår har 11 børn været på kursus i Ringsted. Udover at der undervejs udvikles et værdifuldt kammeratskab mellem dem arbejder vi også med mange forskellige aktiviteter som giver børnene ny viden og en masse nye erfaringer. For en stund er børnene totalt i centrum og de sætter ord på og deler de tanker som de har i forhold til at være bror eller søster til en søskende med et handicap. Ådalskolen arrangerer igen søskendekursus i efteråret 2016. Datoer for næste kursus er allerede meldt ud.

Fra uvished til vished

Søskende som har en bror eller søster med et handicap går ikke som sådan og bekymrer sig over fremtiden hver eneste dag, men vi tænker da i perioder over, hvad der skal ske med vores søskende når de bliver voksne. Det er drengene fra Ådalskolens søskendekursus helt enige om. Om der er tale om det ene handicap frem for et andet, hvilket handicap som er nemmest at have og hvordan fremtidsudsigterne tegner sig er emner, som ligger drengene meget på sinde.
Ådalskolen i Ringsted tilbyder kurser for søskende som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Drengene fortæller, at søskendekurser er en god ting, og det er vigtigt at fortælle til alle søskende, hvad der findes af kurser. Men det er ikke alle, der kommer af sted af sig selv, nogle skal man skubbe mere end andre. ”Jeg var en af de drenge, som egentlig ikke ville afsted på søskendekursus fortæller Niels på 11 år, men min familie og jeg har haft rigtig meget glæde af det. Dog kunne jeg godt ønske mig, at det varede noget længere. På søskendekurser bliver tingene forklaret på vores niveau”. Søskende er pårørende og de pårørende er en vigtig ressource i forhold til den bror eller søster, som dagligt lever med et handicap. Det kræver en særlig forståelse, de kender og forstår de små signaler, der kommer til udtryk i en hverdag hos en person med et handicap. Åbenhed og sammenhold i familien, direkte kommunikation om handicappet samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som kan forebygge udfordringerne af handicappet. Det er dokumenteret, at familiens holdning påvirker søskendes trivsel og mestringsstrategier i forhold til at håndtere og leve med en bror eller søster som har et handicap.

Forventningerne skal passe til virkeligheden

Søskende udtrykker naturligvis også, at der er mange positive fordele ved at have en bror eller søster med et handicap. Det kan være en højere grad af tålmodighed, tolerance, medfølelse/empati og naturligvis en sand multikunster i konfliktløsning. Alt sammen rigtig gode sociale kompetencer som er styrkende for børnene. Kompetencerne og styrkerne giver børnene selvtillid, når de står overfor at skulle håndtere andre udfordrende situationer senere i livet. Trods minimal forskning på området er der alligevel belæg for at sige, at børn oplever deres forhold til deres søskende med et handicap som positivt når:
  • Når de har en forståelse for deres søskendes handicap
  • Når de får støtte til at forstå hvordan de bedst håndterer deres søskendes udfordringer
  • Når de oplever positive reaktioner fra forældre og jævnaldrende kammerater til deres bror eller søster
Søskende fortæller, at der gerne vi have at deres forældre hjælper dem med at finde på fælles aktiviteter sammen med deres bror eller søster. Det kan bare være simple aktiviteter og de behøver ikke at kost mange penge. Søskendes tilknytning til hinanden er livslang og en søskende vil sandsynlig være det menneske som kommer til at være mest sammen med barnet som har et handicap. Nogle søskende fortæller også at forældre gerne må forberede dem på de mange forskellige reaktioner omverdenen ofte har og særligt hvis det er et synligt handicap, hvor barnet sidder i kørestol, har et anderledes udseende eller synlig adfærd. Sørg også for at fortælle søskende om hvad handicappet indebærer og hvad søskende kan forvente. Inddrag dem svarende til deres alder og ikke mindst modenhed. Ikke for meget og ikke for lidt – det er en balance gang, som man må forsøge sig med.

Vi er med til at forstærke løsninger

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter søskende til selv at formulere tanker og ønsker til fremtiden. Hvad vi, forældrene eller samfundet ønsker sig af børnene er ikke centralt – det handler om, hvad barnet selv tænker og mener er bedst og om at få deres egne perspektiver gjort tydelige. Naturligvis skal der være en realistisk sammenhæng. Rollen vi har undervejs som søskendekursus er at stille åbne, nysgerrige spørgsmål, som sætter nye tanker i gang og kalder på refleksion fra søskende. På den måde støtter et søskendekursus børnene til selv at formulere deres løsninger og selv at tage medansvar for at nå derhen. Søskendekurset bruger den legende- og aktiverende tilgang til at hjælpe dem med at få løsningerne foldet ud på en konkret og detaljeret måde, så de bliver helt tydelige for dem selv og giver børnene oplevelsen af at have nye handlemuligheder. Det gælder om at forstærke alle de løsninger, søskende selv kommer med og hjælpe dem til, hvordan de kommer videre og i højere grad lærer at leve med, at deres bror eller søster har et særligt behov eller et handicap som de resten af livet må tage nogle hensyn til. At vide at der er mange andre som oplever det samme er med til at mindske "Palle alene effekten".

tirsdag den 29. marts 2016

Søskendekursus efterår 2016

Ådalskolens søskendekurser i Ringsted er meget populære og det betyder, at vi er stolte over at kunne tilbyde endnu et kursus i efteråret 2016. Reserver allerede nu en plads eller skriv til os efter mere information.



mandag den 28. marts 2016

Omgivelsernes forståelse er nok det mest vigtige

Hvordan hverdagen med et barn med handicap bliver afhænger i høj grad af, hvordan omgivelserne reagerer. Hvordan tackler bedsteforældre, venner og bekendte det? Hvordan reagerer dine venner, klassekammerater, lærere og pædagoger? Hvordan reagerer de børn og voksne, din datter er sammen med til sport o.lign.? Nogle familier oplever, at det kan være svært for deres barns skolekammerater, lærere og pædagoger at forstå, hvad et handicap er og hvad det betyder i hverdagen.
Sådan siger gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Ådalskolen arrangerer kurser for børn i alderen 9-12 år som har et handicap. Det er rigtig vigtigt, at søskende får den information, omsorg og støtte der skal til for at stå stærkere i de mange situationer som fremtiden vil bringe. Som omgivelser kan vi udlevere pjecer, foldere og arrangere søskendekurser. Forældre kan fortælle om barnets handicap og videregive det til pædagoger, lærere og kammeraternes forældre (og kammeraterne, hvis det er større børn). Selv kan du eller måske dit barn fortælle klassen/stuen om handicappet. Det er nemlig vigtigt, at kammerater, pædagoger og lærere forstår, at et handicap kan have rigtig mange forskellige udtryk. For det kan være svært for mange at forstå, hvorfor et barn med handicap nogle gange kan være med til at løbe og lege og andre gange ikke. Det kan også være svært at forstå, at søskende kommer for sent i skole til kl. 10 og ikke kan komme ud af sengen kl. 7 fordi der har været uro med ens søskende om natten. Det kan nogle gange let komme til at ligne almindelig dovenskab, hvis man ikke ved bedre.

Manglende forståelse er ét problem – overdreven ”forståelse” er et andet problem. Når I har et handicap i familien, er det ikke altid rart at blive mødt med særlige hensyn og omsorg. Man kan let blive trætte af at blive spurgt om, hvordan det går. Måske har I bare brug for at være sammen med venner og familie uden at skulle tænke på handicappet. En god idé kan være at melde ud, hvis I ikke har lyst til at blive spurgt: Men husk så ikke at blive skuffede, når I igen får brug for opmærksomhed og hensyn også det kan I blive nødt til at give klar besked om. I kan måske ind imellem komme til at opleve, at det er jer, der skal trøste andre – særligt bedsteforældre bliver jo også påvirkede af situationen.

Som søskende skal man gøre brug af det netværk, som er omkring en og hvis der ikke er noget netværk er det en god ide at sørge for at få et sådan skabt siger John Quist Frandsen.


søndag den 27. marts 2016

Nu vil jeg gøre noget ved det

Jeg er en dreng på 10 år og jeg har været heldig og er blevet tilmeldt Ådalskolens søskendekursus som begyndte i marts. Jeg har fået lov af søskendekurset til at skrive lidt om min familie og om min søster. Håber der er andre som får glæde af det.
Gennem min barndom har jeg været storebror til en søster med et handicap. Det gik først op for mig, at der var noget ganske anderledes ved hendes adfærd da jeg var omkring 6 år. Jeg husker det tydeligt. Min søster har for et par år siden fået diagnosen autisme. Et handicap som er livslangt og som lægerne kalder for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Min søsters udvikling (at kunne gå, tale og begå sig blandt andre) er forstyrret og følger ikke andre børns udvikling. Det betyder, at hun kan være bedre til nogen ting eller ligeså god som andre til nogle ting, mens hun på andre punkter har meget svært ved at klare sig ligeså godt som andre. Allerede da hun gik i børnehave talte mine forældre om at hun virkede anderledes. I børnehaven og videre i skolen, kunne min mor se at der var noget anderledes ved lillesøster. Hun kan finde på at prikke mig i øjnene, ikke fordi hun er vred på mig. Hun kan også bide mig når hun bliver vred. Jeg bliver tit frustreret når hun opfører sig mærkeligt eller bliver vred helt uden grund.
Min søster er virkelig svær at være sammen med, hun er inde på sit værelse det meste af tiden og kommer kun ud når vi skal spise eller hun skal på toilet. Hvis jeg banker på hendes dør er det sjældent at hun er glad for at se mig og hun bliver meget nemt sur. En forkert bevægelse og hun smider én ud derfra. Når vi har det godt sammen, så går det rigtig godt. Jeg bliver irriteret på hende, når hun ikke forstår hvorfor jeg reagere som jeg gør. Og jeg føler mig snydt, snydt for den fantastiske søster jeg kunne have haft... Jeg elsker hende utrolig højt og jeg ved ikke hvad jeg ville gøre uden hende, men det er bare så svært. Jeg føler at det er uretfærdigt for mig, fordi det altid er mig der skal undvære eller undskylde. Hvis hun er sur er det mig der skal sige undskyld for ellers bliver der bare endnu mere ballade. Det er svært for mig fordi jeg føler, at hun har så mange muligheder i sit liv, hvis hun bare ville, men jeg ved jo godt at hun ikke kan. Jeg ved jo godt hun har det handicap som hedder autisme.
Nu glæder jeg mig enormt meget til at møde andre søskende på kurset og høre deres historier om deres søskende.

mandag den 21. marts 2016

Strømperne sætter fokus på WDSD

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er med til at sætte fokus på World Down Syndrom Day 2016. Dels er vi vældig optaget af at arrangere søskendekurser for børn som har en bror eller søster med Down Syndrom dels er årets fokus "My Friends My Community" (mine venner og mit fællesskab) et fokus som tiltaler os meget. "Mine venner mit fællesskab" betyder nemlig for os at vi skal rykkere tættere sammen, at vi ikke skal opleve mennesker med Downs Syndrom som værende anderledes. Lad os nu i fælles give temaet det fokus som det fortjener.
Vi gør i hvert fald det vi kan og i dag tager vi alle mange strømper på.


Min bror har ADHD

Marie og Pernille møder hinanden for første gang på Ådalskolens søskendekursus. De 2 piger kommer fra forskellige steder i Danmark og fra to forskellige familier. Begge var de blevet tilmeldt søskendekurset fordi de har en bror med ADHD. Vi har spurgt Marie og hun ville skrive lidt om oplevelsen og her er det som hun skrev:


Jeg er 11 år og lillesøster til en bror med ADHD og jeg har været på Ådalskolens søskendekursus, hvor jeg har lært en masse. I begyndelsen var jeg meget nervøs for at skulle afsted fordi jeg vidste jo ikke, hvad et søskendekursus var og hvem jeg kom til at møde. Jeg gik og tænkte om det var noget med, at vi alle sad i en rundkreds og skulle fortælle på skift, at den ene var mere ked af det end den anden, at de andre ville grine af mig og alle sådanne tanker.

Men sådan gik det ikke, det viste sig derimod at være total sjovt, en masse andre søskende, sjove aktiviteter og nogle rigtig søde voksne. I løbet af meget kort tid kunne jeg genkende rigtig meget af det alle de andre søskende fortalte og det var en kæmpe lettelse at høre, at der er andre børn som har præcis de samme oplevelser som mig. At vide at jeg ikke er den eneste i verden som har en storebror med et handicap har hjulpet mig meget. Idag har jeg fortsat kontakt med flere af børnene, vi skriver til hinanden og ringer jævnligt. 

søndag den 20. marts 2016

World Down Syndrom Day 2016


Hvert år den 21. marts er international Downs Syndrom dag. Dagen er valgt med reference til de tre kromosom nr. 21, som mennesker med Downs Syndrom har.  I 2012 var det første år, hvor dagen optræder i FNs kalender over internationale begivenheder. Hvert år har sit eget tema og i år er temaet ”Mine venner, mit fællesskab”. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted vil gerne være med til at sætte fokus på dagen og vi har derfor fået kontakt med 2 drenge fra Roskilde. 2 drenge som på hver deres måde er meget forskellige men alligevel har de et fantastisk venskab, da vi her i weekenden får en god snak med dem. Og jeg skal lige siger, at de meget gerne vil snakke.

Min bedste ven har Downs syndrom, siger Nikolaj.

Vi er både konkurrenter og bedste venner siger drengene i kor. De er begge 10 år, begge går de i skole, bor i Roskilde, begge deres forældre arbejder og de har søskende. Men så hører de store ligheder vist også op.
Martin har Downs Syndrom, som er en medfødt kromosomforstyrrelse som forstyrrer hans udvikling på mange områder. Nikolaj har ikke Downs Syndrom. Begge er de opvokset på den samme villavej i Roskilde og har kendt hinanden siden barndommen. Martin og Nikolaj går sammen til karate og har gjort det i flere år. De står og pjatter med hvem der er i den bedste form. Det er svært at finde ud af hvem der er den bedste og det skorter ikke på invitationer til at jeg skal komme og se drengene træne. Drengene er de bedste venner og de hjælper hinanden både når de er til træning, skolearbejdet og når der skal klares andre opgaver. På hver deres måder er de meget forskellige.
John Quist Frandsen fra Ådalskolen er meget interesseret i at høre mere om drengenes snak og venskab. Jeg har oftest i årenes løb set børn med Downs syndrom være kammerater eller venner med andre børn med Downs syndrom og enkelte børn med lettere udviklingshæmning. Men jeg langt sjældnere set børn med Downs syndrom have kammerater eller venner i gruppen af normale børn. Der har været fælles glæde i oplevelserne og i at være sammen i praktiske gøremål, men mindre dybe relationer. Måske kan grundene hertil være, at mennesker med Downs syndrom nogle gange har vanskeligheder ved at komme i dialog. Dertil kommer at nogle børn med Downs syndrom ofte forekommer flygtige i deres kontakt. Endvidere at et barn med Downs syndrom sjældent imiterer de andre børn her og nu, men at der er en forsinket imitation. Når to børn med Downs syndrom er sammen, ses megen imitation, som af iagttageren fornemmes som en her og nu imitation, men skiftet er blot langsommere end blandt normale børn. Dette medfører, at den del af et positivt samvær, der er baseret på en her og nu imitation, har bedre forudsætninger imellem to børn med Downs syndrom.
I morgen d. 21. marts sættes der således fokus på temaet ”Mine venner, mit fællesskab” og jeg glæder mig meget over at netop dette emne italesættes. Martin, Nikolaj og jeg taler videre og de giver mig mange eksempler på deres venskab, som jeg bliver meget betaget af. Jeg spørger til, hvad det er de gør for at holde venskabet ved lige og om hvad de gør hvis de bliver uvenner. Nikolaj svarer at for ham handler det meget om accept af, at venskabet er anderledes, men også anderledes på den måde at det er meget troværdigt. Martin svarer ”ja engang venner altid venner”, men selvfølgelig kan vi da engang imellem blive uvenner, hvem kan ikke det? Så er det jo bare med at blive venner igen siger begge drenge i kor. Vi hjælper hinanden, dyrker karate sammen, læser lektier sammen og spiller computer sammen. Vi har i hvert fald et venskab som vi ikke vil bytte for noget.
Tusind tak til Martin og Nikolaj fordi I ville dele jeres historie her på søskendekursets blog og jeg er sikkert på, at der er mange som vil kunne lære noget af jeres måde at have venskab på.

lørdag den 19. marts 2016

Men det gør de på søskendekurset i Ringsted

Min storebror på 14 år er udviklingshæmmet og er tit meget urolig og farer omkring. Jeg hedder Peter og er 3 år yngre end ham og jeg oplever ofte – også i min egen familie – en undren over, at min mor og far ikke bare kan få ham til at ”opføre sig ordentligt” og slappe af. Det gør mig ked af det og det begrænser tit vores muligheder for at tage på ferie eller bare på indkøb i Bilka eller i biografen. Der er fødselsdage vi må springe over og somme tider er vi også nødt til at køre tidligere hjem fra et skolearrangement, fordi min storebror ikke magter at være der længere og det går jo så ud over mig. Det er det valg min far og mor tit står overfor. Det værste er faktisk at andre synes, at de ikke gør det godt nok. At vi er en dårlig familie, fordi en i familien ikke opfører sig som alle andre børn, siger Peter og fortsætter, når jeg står i de situationer, har jeg behov for at ”få luftet ud” og vendt mine tanker med andre. Jeg er glad for at jeg fik muligheden for at komme på Ådalskolens søskendekursus, hvor der er andre børn at snakke med. Jeg har fået nye kammerater og jeg behøver ikke mere at gemme mine tanker inde i mig selv.  

Pinligheden skal ikke styre det hele...

Vi hjælper søskende til at få styr på pinligheden. Mange børn synes at deres søskende med handicap opfører sig pinligt. Særligt omkring 10 års alderen og i begyndelsen af præpuberteten er denne oplevelse af familie situationen meget almindelig. Derfor har børnene ofte ikke lyst til at have deres søskende med til klassefester eller andre arrangementer med deres venner. Det kan naturligvis være svært at acceptere som forældre og vanskeligt at stå i. Ofte kommer det sådan drypvist, at søskende finder deres bror eller søster med et handicap pinlig. Problemet kom med alderen. En far fortæller det således: ”Vi prøvede at tage Julie med til sammenkomster i Thomas klasse. Og i de mindste klasser accepterede Thomas det. Men da han kom i de større klasser, ville han ikke med, hvis Julia også skulle med. At have en søster der var så mærkelig, det ville han ikke vise frem. Det er en svær situation, det er meget svært. Og det gør ondt i hjertet, at man har nogle børn, som man elsker over alt på jorden, og så at broderen ikke vil kendes ved sin søster, fordi hun savler eller opfører sig anderledes. Det gør så ondt. Man kan godt forstå det med sit hoved, at det kan virke for pinligt, men acceptere det med hjertet, det kan man ikke”. Man bliver nødt til at føje og gå til klassefesten. Hvad skal man ellers gøre? Ja der er jo nok ikke tale om kun en løsning, men det vi fra Ådalskolens søskendekursus oplever er at åbenheden er meget vigtigt. Når noget er pinligt er det tit fordi der er anderledes. Allerede fra en tidlig alder er det vigtigt at være åben overfor barnet og fortælle at deres bror eller søster har et handicap og vil være anderledes resten af livet. Senere skal søskende acceptere at sådan er livet, det kan være svært og tage tid og accept af en situation er noget som kommer gradvis for de fleste. Forældre kan tidligt i skolen fortælle klassen om handicappet og være med til at skabe den dialog som der virkelig er brug for. Når noget bliver tys tys bliver det også mere spændende og jo mere klarhed andre kan få om handicappet jo mindre mulighed er der også for at der skabes myter. På et søskendekursus er der god mulighed for at søskende kan fortælle om det de synes er pinligt. Det er også med til at give den accept af situationen der er så meget brug for. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tager emnet op og hjælper søskende i at "vinde over pinligheden".

Søskende har mange ressourcer

Noget af det helt særlige ved Ådalskolens søskendekursus er at vi skaber rammerne for, at børn kan mødes med andre børn som også har en bror eller søster med et handicap. Dernæst har vi udviklet et koncept som italesætter og støtter de enkelte børn så de kommer ”helt frem i bussen” og oplever, at de ikke er de eneste med dette livsvilkår. Det er noget, som langt de fleste søskende har glæde af. Det kan være svært for nogle søskende at skulle tale om handicappet og den forandring, det har bragt ind i familien. Hensynet og tankerne for at komme til at såre kan fylde meget i familien. Børnene kan være bange for at komme til at såre familierelationerne, mens de voksne vil gøre alt for at skåne børnene og ikke gøre dem kede af det. Alle disse hensyn kan komme til at betyde, at man ikke får talt om det svære – og det påvirker søskende, forklarer en af gruppelederne John Quist Frandsen. På Ådalskolens søskendekursus spørger vi de enkelte søskende, hvad handicappet betyder for dem, og hvor meget det fylder i deres liv lige her og nu gennem en masse legende aktiviteter. På den måde kommer alle nemt til orde, og der kommer en god snak i gang. Som udenforstående kan vi betragte søskende fra et helikopter-perspektiv og få øje på mange af de ressourcer, som de har – men som de måske midt i det helt glemmer, at de har, supplerer John.

"Det giver mig mulighed for at blive forstået"

Mange af de søskende som deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fremhæver først og fremmest, at et søskendekurser har givet dem muligheden for at føle sig forstået og dernæst tilegne sig nye konkrete færdigheder. Deres udbytte af kurset bliver af et af børnene udtrykt således: "Jeg synes, at det før hen fyldte meget at have en lillesøster med autisme. Idag fylder det ikke så meget mere. I og med det fylder mindre for mig, så fylder det mindre for min søster. Det er blevet nemmere for mig at acceptere og leve med, at hverdagen er så meget anderledes og at min søster har brug for en meget forudsigelig struktur for at kunne fungere optimalt. Når min søster får et raserianfald og det gør hun en gang imellem så er jeg blevet bedre til at sige ”pyt”. Tidligere kom vi meget oppe og slås. Det er blevet meget bedre. Det med den positive indstilling som jeg har lært på søskendekurset smitter jo også af på hende. På søskendekurset lærer vi noget om relationerne til vores søskende og de voksne fortæller, at der er os som søskende der er nød til at justere os og at vi ikke altid kan kræve, at det er vores bror eller søster med handicap der skal gøre det.

En pige på 10 fortæller, at hun føler at hendes deltagelse har givet hende en forståelse for, at hun ikke er alene om de udfordrende frustrationer. Tidligere troede jeg, at det var utroligt, at det kun var mig som havde en bror med et handicap, men nu har jeg forstået, at der også er så meget styrke i de andre børns råd. Mange af børnene er desuden enige om, at søskendekursets positive tilgang til det med at være søskende til et barn med handicap og har hjulpet dem til at ændre deres eget tankemønstre. Jeg sætter mere pris på de små ting i hverdagen, som kan være positive. Små ting som andre børn sikkert ikke synes er noget. Det negative fylder i perioder meget i min hverdag, men jeg er blevet bedre til også at få øje på det positive. Søskende oplever, at deres deltagelse på kurset også påvirker deres relationer til venner, familie og i skolen, ved at de får ”luft” for deres udfordringer. Førhen fortalte jeg det ikke til nogen, at min storebror er handicappet og tænkte tit for mig selv ”hold da op hvor er det snyd at de andre kan det med deres søskende”.
Ådalskolens søskendekursus vurderer, at søskendekurserne i høj grad er med til at give det ”frirum”, hvor de kan tale om deres situation og siger, at langt de fleste børn hen ad vejen oplever en forbedret hverdag som søskende til et barn med særlige behov eller et handicap.
Ådalskolen arrangerer et nyt søskendekursus i september 2016.

tirsdag den 15. marts 2016

Når søskende deler historier sker der magiske ting

Mange af de søskende som deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fremhæver først og fremmest, at et søskendekurser har givet dem muligheden for at føle sig forstået og dernæst tilegne sig nye konkrete færdigheder. Deres udbytte af kurset bliver af et af børnene udtrykt således: "Jeg synes, at det før hen fyldte meget at have en lillesøster med autisme. Idag fylder det ikke så meget mere. I og med det fylder mindre for mig, så fylder det mindre for min søster. Det er blevet nemmere for mig at acceptere og leve med, at hverdagen er så meget anderledes og at min søster har brug for en meget forudsigelig struktur for at kunne fungere optimalt. Når min søster får et raserianfald og det gør hun en gang imellem så er jeg blevet bedre til at sige ”pyt”. Tidligere kom vi meget oppe og slås. Det er blevet meget bedre. Det med den positive indstilling som jeg har lært på søskendekurset smitter jo også af på hende. På søskendekurset lærer vi noget om relationerne til vores søskende og de voksne fortæller, at der er os som søskende der er nød til at justere os og at vi ikke altid kan kræve, at det er vores bror eller søster med handicap der skal gøre det.
En pige på 10 fortæller, at hun føler at hendes deltagelse har givet hende en forståelse for, at hun ikke er alene om de udfordrende frustrationer. Tidligere troede jeg, at det var utroligt, at det kun var mig som havde en bror med et handicap, men nu har jeg forstået, at der også er så meget styrke i de andre børns råd. Mange af børnene er desuden enige om, at søskendekursets positive tilgang til det med at være søskende til et barn med handicap og har hjulpet dem til at ændre deres eget tankemønstre. Jeg sætter mere pris på de små ting i hverdagen, som kan være positive. Små ting som andre børn sikkert ikke synes er noget. Det negative fylder i perioder meget i min hverdag, men jeg er blevet bedre til også at få øje på det positive. Søskende oplever, at deres deltagelse på kurset også påvirker deres relationer til venner, familie og i skolen, ved at de får ”luft” for deres udfordringer. Førhen fortalte jeg det ikke til nogen, at min storebror er handicappet og tænkte tit for mig selv ”hold da op hvor er det snyd at de andre kan det med deres søskende”.

Ådalskolens søskendekursus vurderer, at søskendekurserne i høj grad er med til at give det ”frirum”, hvor de kan tale om deres situation og siger, at langt de fleste børn hen ad vejen oplever en forbedret hverdag som søskende til et barn med særlige behov eller et handicap.

Søskendekursus begynder på Ådalskolen

Da Ådalskolen her i weekenden slog dørene op til endnu et søskendekursus for 13 børn fra nær og fjerne var det med mange sommerfugle i maven. Det er helt normalt når man skal møde mennesker for første gange og kroppens måde at reagere på når den gør sig klar til noget nyt. Og nyt var det for de 13børn i alderen 9-13 og 3 voksne for det var første gang vi havde set i hinanden. I begyndelsen var der så stille, at det var muligt at høre en knappenål falde til jorden, men ved hjælp af flere rystesammen lege kom der gang i snakken. Efter at forældrene var taget hjem havde vi en lille pause, hvor fodboldene kom på banen og både drenge og piger gik til den med sved på panden. Andre morede sig i gymnastik salen med de mange forskellige redskaber. Derefter lavede vi et håndtryk og det var den perfekte måde til at fortælle mere om hinanden og lære hvor vi hver især kommer fra. 


Senere gik vi rundt på skolen og kikkede ind i de forskellige klasser, et sanserum med en bevægelig himmel og mange forskellige hjælpemidler. En øjenåbner for nogle af jer og tak for de mange spændende spørgsmål I bidrog med. Et hjælpemiddel er jo egentlig kun en ting, som kan hjælpe et andet mennesker med at få en bedre livskvalitet. Efter frokost var det tid til film. En film som hedder ”Men jeg vil ikke bytte” der handler om søskende og filmen viser mange forskellige temaer. Lige fra drengen som ofte kommer op at slås med hans storesøster som har Downs syndrom, en storesøster som har en lillebror der ofte er indlagt på hospitalet og tilsidst pigen med en tvillingebror som spiser blade og det som er værre. 
Efter filmen fik vi en rigtig god snak alle sammen om hvad I genkender fra jeres egen søskende og tak fordi I allerede i dag er så ærlige og fortællende. På den måde er I virkelig med til at skabe et godt søskendekursus. Vi sluttede af med at snitte en pløk, en rigtig spejderaktivitet og godt vi havde førstehjælpskassen for der var et par stykker som snittede i fingeren i stedet for i pinden. 


Summasumarum en rigtig fantastisk start på søskendekurset, på en lidt
kold forårsdag i marts. Vi glæder os allerede til at se jer igen i april. Hav det godt så længe. Følg med her på bloggen, hvor vi i den kommende uge skriver mere fra begyndelsen af søskendekurset.

De bedste hilsner
Birgit, Gitte og John

søndag den 13. marts 2016

Tak for en super perfekt start

Så kom Ådalskolens søskendekursus rigtig godt i gang. 13 forventningsfulde børn og 3 voksne var parat til at give den fuld gas, da søskendekurset åbnede med et brag. Det var en rigtig sjov og lærerig dag og det var dejligt for os voksne at komme i gang og se hvem I alle sammen er. Vi glæder os rigtig meget til næste gang i april. Allerede nu tænker vi, at det bliver et rigtigt godt kursus hvor der bliver mulighed for at lære en masse nye om søskende at kende og høre om de oplevelser og erfaringer I alle sammen har. Og det er jo lige netop det det hele søskendekurset handler om. At mødes med andre børn på sin egen alder, at dele erfaringer, oplevelser og udfordringer og få hjælp til at kikke fremad. Tak for en rigtig dejlig lørdag på Ådalskolen i Ringsted og vi glæder os til at se jer alle sammen snart igen. Her på bloggen vil vi skrive i ugerne der kommer lidt om de emner vi snakkede om i går. Så kik tilbage om nogle dage og læs med.
Hvis du må kan du også finde os på Facebook "Ådalskolens søsksnedkursus"

Bedste hilsner
Birgit, Gitte og John

tirsdag den 8. marts 2016

Vi glæder os til på lørdag

Kære søskende
Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle sammen på lørdag, når Ådalskolens forårskursus begynder. Vi er ligesom jer spændte på det hele, men vi ved at det nok skal gå. Vi håber ,I har modtaget deltagerbrevet med posten så I ved lidt mere om det spændende program vi skal igennem. Husk at få tøj på efter vejret da nogle af aktiviteterne foregår udendørs. Hvis I har nogle spørgsmål skal I endelig ringe eller sende os en mail.

Kom godt til Ringsted og de bedste hilsner
Birgit, Gitte og John


søndag den 6. marts 2016

Nicole er en ganske almindelig pige

Sådan begynder Nicole at fortælle da hun for et år siden, som en helt almindelig 10 årig pige deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Et søskendekursus er for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Nicole fortæller videre, at selvom hendes bror bliver så gammel skal han stadig have hjælp til at tage tøj på om morgenen og vælge tøj som passer til årstiden. Hendes storebror er udviklingshæmmet og har dagen igennem brug for rigtig meget hjælp fra de pædagoger som passer ham. Sådan vil det være resten af hans liv og det faktum har Nicole fået støtte til at acceptere ved hjælp fra søskendekurset, fortæller Nicoles mor. ”Søskendekurset har været en fantastisk god hjælp og Nicole kan nu nemmere acceptere, at hendes storebror er handicappet og skal have hjælp resten af livet”, ”hun har også lært at fokusere på alle de færdigheder som han kan og mange af dem er hun rigtig stolt af”. Nicole fortsætter med at fortælle, min storebror er utrolig hjælpsom, han vil gerne gøre alt muligt for os andre og det er sjældent han siger ”nej”. Jeg kan selv godt have lyst til at være ret doven en gang imellem, men det er min storebror aldrig. Det synes jeg faktisk er en ret god styrke som jeg gerne ville have, siger hun. På den måde er der rigtig mange lyspunkter for Nicole og ved at holde fat i alt det som er positivt i hverdagen er det nemmere at acceptere, at ens storebror også er så meget anderledes end hendes klassekammeraters.
Tak Nicole fordi du ville dele din historie her på bloggen. Vi er sikker på, at der er mange søskende som kan nikke genkendende til det, du fortæller.

Et søskendekursus er ligesom en personlig rejse

Når Emil på 12 år er deltager på Ådalskolens søskendekursus omtaler han det til sine klassekammerater som et kursus i personlig udvikling. Det synes vi gruppeledere, Birgit, Gitte og John er en meget interessant vinkel, men det er i virkeligheden det som det er. Tak Emil fordi du er med til at gøre os meget klogere. På søskendekurset arbejder vi intenst for at de enkelte søskende mødes med anerkendelse og respekt og at børnene i den grad oplever at de føler at de er værdifulde, netop som de er. Undervejs på kurset fokuserer vi meget på at læse børnenes signaler og prøver at mærke og forstå, hvordan de har det og hvordan de oplever deres situation. Vi hjælper dem gennem aktiviteter og lege med at sætte ord på følelser og behov, så de lærer at mærke og forstå, hvad der sker indeni. Med afsæt i denne egenindsigt støtter vi børnene i at mærke og værne om egne grænser og naturligvis respektere andre og deres grænser. Ådalskolens søskendekursus tager hul på emner som handicap, følelser og min familie (hvem er jeg) ligesom vi i høj grad giver børnene nogle sjove og anderledes udfordringer, der er med til at give dem et fornyet billede af hvem de er og alt hvad de kan. Så når Emil skriver til os og takker for den personlige udvikling kan vi kun være meget stolte af vores retning og skrive tilbage til ham, at det jo er ham selv der er kaptajnen.

tirsdag den 1. marts 2016

Et søskendekursus oplyser og hjælper


Kursusprogrammet som vi gennemfører med søskende giver børnene rig mulighed for at blive inddraget i hinandens oplevelser og sætte spot og fokus på sin egen bror eller søster. Børnene bliver oplyst i børnehøjde om handicappet, adfærdsmønstre og mange forskellige handlinger bliver afmystificeret i løbet af søskendekurset. Et søskendekursus medfører at omgivelserne får en bedre forståelse for børnenes situation. Følelser bliver almengjorte. Det medfører, at børnenes oplevelse af anderledeshed bliver brudt. Med deltagelse i søskendekurset er det nemt for søskende at dele erfaringer og følelser med ligestillede og medfører, at følelser som f.eks. pinlighed, afmagt og jalousi bliver legaliseret.
I evalueringen fra børnene fremgår det, at programmet har været meget gavnligt for dem. Flere af børnene fortæller, at et søskendekursus burde vare længere og andre børn fremhæver de programpunkter, som skaber forståelse fra omgivelserne, som det vigtigste de har lært.
Generelt om søskendekurset siger børnene:

”Det var rigtig godt at få en forklaring som jeg kan bruge i skolen, så mine kammerater ved, hvordan det er.”

”Det var vigtigt, at de kom til at forstå det, så man ikke blev drillet.”

 ”Det er godt at høre, at andre søskende tænker ligesom mig, og det ikke bare er mig, der har det svært”

”Søskendekurset var godt. Der kunne alle børnene få snakket om, hvilke problemer de havde, og så kunne andre måske fortælle, at sådan havde de det også.”

Men også de oplysende og kontaktskabende dele af søskendekurset som legene og særligt søskendecampen vurderes rigtig højt. Som Jens på 12 år udtrykker det: ”Aktiviteterne var meget lærerige og er en god ide. Jeg har tænkt meget på de forskellige ting, og hvad det var for noget.”

Et andet barn siger: ”Søskendecampen var en fantastisk afslutning, hvor man kunne få sagt noget og I voksne kunne se, hvad man måske havde brug for, når ens søskende er handicappet”.

Gruppelederne konkluderer, at søskendekurset i den grad hjælper børnene med at få sat mange begreber på plads, vi tager dem alvorligt og sætter dem i fokus. Søskendekurset viser, at man med en forholdsvis lille indsats kan hjælpe en gruppe børn, der i øjeblikket nemt bliver overset og ikke møder den nødvendige forståelse fra omgivelserne. Det er vores klare opfattelse, at søskendekurserne kan forbedre børnenes situation både nu, men også styrker i tiden fremover. Derfor arbejder vi ihærdigt med forudsætningerne for at etablere søskendekurset som en fast praksis på Ådalskolen i Ringsted hvert år.


Relationer blandt søskende

I enhver søskenderelation er faktorer som gensidig varme og omsorg vigtige - også for søskende til børn med et særligt behov. Alle har et ...