lørdag den 30. april 2016

At være den gode søskende

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tales der om mange forskellige emner. Nogle af emnerne er dem som vi voksne har bestemt, men mange af jer søskende kommer også med rigtig gode indput til kurset blandt andet i pauserne. Sidste gang var der nogle af jer som tog emnet ”de gode søskende” frem. Ja hvad vil det egentlig sige at være en god søskende?

Nogle vil sige, at den gode søskende er den, som gør alt, hvad der er muligt for den bror eller søster som har et handicap og tilsidesætter sine egne behov helt. Nogle vil ligefrem synes, at det er et udtryk for egoisme at prioritere sig selv og sige ”nej”, når ens bror eller søster har et handicap og har brug for hjælp. Skubber man som søskende i for høj grad sine egne behov af vejen, kan det nogle gange medføre, at man løber tør for kræfter. Det er nemlig krævende at være søskende til en bror eller søster med et handicap, der skal tages mange nødvendige hensyn og ofte kommer man til at skulle sige ”pyt” i hverdagen og derfor er det nødvendigt at forsøge at finde en balance mellem omsorg for ens søskende og omsorgen for sig selv. Vil du fremover være en god støtte for din bror eller søster (og det vil langt de fleste søskende), er det vigtigt, at du husker at lytte til dig selv. Hvad fortæller dine tanker og dine følelser om dine egne grænser og behov? Lyt til det og husk at respektere det. På den måde bliver ”den gode søskende” både en som husker sig selv og tager sig godt at sin søskende som er særlig udfordret af et handicap.

Daniel er en af vores "gamle søskende"


Ret så ofte hører vi fra de gamle søskende som har deltaget på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Det er vi naturligvis meget glade for, både for den feedback vi får fra jer, men selvfølgelig også over at høre, at det går jer godt derude.
Forleden dag ringer Daniel som i dag er 16 år. Han var deltager på Ådalskolens søskendekursus for flere år siden og fortæller at søskendekurset gjorde en meget mærkbar forskel for ham. Vi har fået lov af Daniel til at bringe hans historie her på bloggen til inspiration for andre søskende. Når Daniel ser tilbage, kunne han som lille dreng godt have brugt hjælp i forhold til at takle det at have en storebror, der er udviklingshæmmet. Han husker, at der hele tiden blev talt i familien om, hvad man kunne gøre for Martin som han hedder, men aldrig et ord om, hvad man kunne gøre for mig. Lige indtil den dag, at min mor fandt en folder på biblioteket om et søskendekursus i Ringsted.
I dag har Daniel ikke længere det samme behov for hjælp til at forstå hans storebrors handicap og hans egen rolle i familien, men han kan meget nemt forestille sig, at andre børn kan have det behov ”altså et søskendekursus, hvor målet er at møde andre børn på ens egen alder som også har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap og hvor man bare kan komme og ventilere lidt, få styr på eventuelle frustrationer og så gå hjem igen med fornyede kræfter til glæde for både en selv og søskende”. Derudover var det rigtig sjovt, der var masser af fis og ballade og fjolleri.
Set i bakspejlet siger Daniel, at det er vigtigt, at alle i familien overfor hinanden tilkendegiver en accept af, at tingene er som de. ”Ikke fordi den, der har et handicap, skal føle sig som en byrde, men lige som det er vigtigt, at familien forstår hans særlige behov, er det meget vigtigt, at han forstår, at det også er hårdt for de andre i familien. ”Hvis det altså kan lade sig gøre at forklare ham det."

Det er helt tydeligt at det bryder isolationen


”At have en lillebror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til store anderledesheder i min familiens almindelige hverdag og den måde den fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt: både med hensyn til tanker og følelser og i forhold til praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at kende til hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en stor hjælp at snakke med andre børn og det er helt tydeligt at det bryder med den isolation og anderledeshed, som nogle gange omgiver disse børn.

fredag den 29. april 2016

Ideen med et søskendekursus er

En indsats over for børn som har en bror eller søster med et handicap har i de senere år høstet mange positive erfaringer - særligt ved oprettelse af søskendekurser for børn. Ådalskolen i Ringsted er et eksempel på et sådant tilbud og vi vil her beskrive lidt om hvad et kursus hos os bidrager med.
Grundideen med et søskendekursus er generelt:
  • At børn kan spejle sig i hinandens oplevelser i både det nemme og det svære og dermed komme til en større forståelse for egen situation
  • At en følelse af anderledeshed og isolation mindskes, når man konstaterer, at andre har samme opfattelse og ofte reagerer på samme måde som en selv
  • At handlekraft og selvværd øges, når børnene får luft for tanker og følelser i en sammenhæng, hvor de med det samme oplever sig forstået og accepteret
  • At børnene får viden om deres søskendes handicap og hvordan de som søskende kan imødekomme og nemmere forstå handicappet
Søskendekurset har udgangspunkt i en legende tilgang. Et stående udsagn er, at vi leger og har det sjovt, men vi leger ikke kun for sjov. Dette ”ikke kun for sjov” handler blandt andet om, at vi har opdaget, at legen gør os mere åbne og trygge og hjælper med at italesætte det, som kan opleves som svært. Udfordringer mødes direkte og giver nye løsninger og når de angribes med en række legende indfaldsvinkler frembringer de nye løsninger. Den legende tilgang på søskendekurset er i høj grad en kilde til nytænkning. Når legen fungerer bedst, bringer den os i en sindsstemning, som giver os mulighed for at se på ting på nye måder. Så der er al mulig grund til at holde fast i legen. Derfor har vi i høj grad fokus på at være legende og lege på et søskendekursus er ikke ”kun lege”. Det er tit her, der sker noget helt særligt. Vi mødes 6½ time en gang om måneden (lørdage) og programmet veksler mellem snak, hygge og aktiviteter, som passer til børnenes alder. Aktiviteterne er vigtige, fordi de er med til at skabe den fælles ramme. De giver plads til at være børn, og vi bruger aktiviteterne som rammer der åbner op for at fortælle. Søskende har generelt brug for at de kan sætte ord på deres erfaringer, oplevelser, følelser, problemstillingerne bliver almengjort, og vi deler deres viden med dem og giver dem supplerende informationer om handicaps. 

I nogle kommuner har socialforvaltningerne taget initiativet til søskendekurserne og andre steder er det enkelte specialskoler eller centre. Det afgørende er ikke, hvem der tager initiativet, men at børnene får et tilbud om at mødes og udveksle erfaringer med jævnaldrende i samme situation og under kyndig vejledning af en eller flere voksne. Ådalskolens søskendekursus tilbyder et forløb på 42 timer som er fordelt gennem 3 måneder og hvor børnene mødes om lørdagene. Søskendekurset afsluttes med en camp (lejr) hvor børnene er på en overnatning i en kursushytte. Campen er en god måde at være sammen på og en rig lejlighed til sammen at lave nogle oplevelsesorienterede aktiviteter.
Målet med søskendekurset er:
  • At give søskende kundskaber og forståelse for deres bror eller søsters handicap
  • At vise søskende at de ikke er alene om sine vanskeligheder, og at deres bror eller søsters handicap ikke er noget at skamme sig over
  • At hjælpe søskende til at opdage og forstå mere af egne behov, følelser og handicappets omfang
  • At give søskende mulighed for at danne netværk med andre børn
På et søskendekursus mødes børnene fra nogenlunde samme alder og Ådalskolens søskendekursus møder børnegruppen de 9-12 årige.

tirsdag den 26. april 2016

Fik hjælp til at rydde op i tankerne

Hvis vi piller det hele fra hinanden og det er sundt en gang imellem så kan vi se, at søskendekurset er med til at udrette mere end vi blot kan se. Vi har her blogget lidt af det vi oplever. Vi slår søskendekurset an på et fællesskab, et særligt fællesskab hvor genkendelighed og spejling i andres oplevelser og erfaringer. Et centralt aspekt ved processen på et søskendekursus er børnenes indbyrdes interaktion. De opdager hurtigt et givende fællesskab og høj grad af identifikation. Således giver alle børnene i gruppen udtryk for, at de oplever genkendelighed i det, de andre børn fortæller og beretter om det giver dem en oplevelse af en fælles forståelse i forhold til det at have en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Som en konsekvens af dette fortæller børnene, at de har fået lettere ved at sætte ord på handicappet, de er blevet klogere på, hvad det betyder, ligesom de har fået viden om, hvilke reaktioner man kan forvente, når man har en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. 

En dreng på 11 år udtrykker det således: ”Det er som om jeg har fået ryddet op i mine tanker…jeg føler mig ikke så anderledes mere, det hjælper at tale med nogen man ikke på forhånd kender, og som oplever det samme, de forstår det, og jeg er ikke bange for at de griner…de andre omkring mig kender til det samme og kan sætte sig ind i dem….Jeg ved også, hvordan andre reagerer, jeg er på en måde blevet klogere på andre mennesker…mine meninger er OK…nu ved jeg, at andre har det ligesom mig”. Følelsen af at være anderledes og alene ser ud til over tid at blive transformeret til at større indsigt i sig selv og andre. Ligesom det at blive genkendt og forstået i det man siger, betyder, at børnene oplever at få mere orden i deres tanker. At blive bekræftet ved feedback fra de andre børn på søskendekurset opleves som at ”få ryddet op” i tankerne.

John Quist Frandsen, som er en af de 3 gruppeledere på søskendekurset fortæller, at på den måde bliver børnenes individuelle erfaringer, tanker og følelser gjort fælles i et forum, hvor de med det samme oplever genklang. På et søskendekursus som det vi arrangerer får børnene mulighed for at fortælle om det de er optaget af. Ikke alle børn har lyst til det i begyndelsen, men de fleste får lyst hen ad vejen. Gennem aktiviteter og lege fortæller de, hvem deres bror eller søster er, hvad deres handicap er, hvordan det viser sig, hvad de tænker om det, hvad de oplever osv. De andre børn lytter under fortællingerne og får efterfølgende mulighed for at give udtryk for deres refleksioner over det, de har hørt. Noget helt karakteristisk er, at søskendes fortælling i denne kursusramme får en dobbelt betydning. Dels det, at fortællingen i sig selv kommer til at skabe sammenhæng for det enkelte barn, dels det, at fortællingen giver mulighed for, at de andre børn på søskendekurset kan spejle sig i fortællingen. 

F.eks: beskriver Søren på 10 år det tydeligt: ”Det er rigtig rart at høre Hans fortælle om, hvordan det er for ham……..det er flot, at han kan fortælle så meget og jeg kan genkende rigtig meget af det, han siger”. På den måde opstår der en slags brobygning over tid, hvor begge børn får nye perspektiver. Søskende får mulighed for at se, at andre børn som måske er lidt ældre er et andet sted nu. Der foregår en indre og en ydre dialog forskudt i tid, som alle søskende på kurset kan tage del i, aktivt eller ved blot at lytte. 

Gruppeprocessen på Ådalskolens søskendekursus bliver så at sige, fødselshjælper for nye erkendelser slutter John med at sige.

torsdag den 21. april 2016

Vores søskendekursus er løsningsrettet

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter søskende til selv at formulere ønsker til fremtiden. Hvad vi, forældrene eller samfundet ønsker sig af børnene er ikke centralt – det handler om, hvad barnet selv tænker og mener er bedst og om at få deres egne perspektiver gjort tydelige. Naturligvis skal der være en realistisk sammenhæng. Rollen vi har undervejs som søskendekursus er at stille åbne, nysgerrige spørgsmål, som sætter nye tanker i gang og kalder på refleksion fra søskende. På den måde støtter et søskendekursus børnene til selv at formulere deres løsninger og selv at tage medansvar for at nå derhen. Søskendekurset bruger den legende- og aktiverende tilgang til at hjælpe dem med at få løsningerne foldet ud på en konkret og detaljeret måde, så de bliver helt tydelige for dem selv og giver børnene oplevelsen af at have nye handlemuligheder. Det gælder om at forstærke alle de løsninger, søskende selv kommer med og hjælpe dem til, hvordan de kommer videre og i højere grad lærer at leve med, at deres bror eller søster har et særligt behov eller et handicap som de resten af livet må tage nogle hensyn til. At vide at der er mange andre som oplever det samme er med til at mindske "Palle alene effekten".

Der er både lidt skrive- og mange tegneøvelser

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er der godt gang i scrapbogen. Et hæfte som udleveres til de børn som deltager i søskendekurset. Det er meningen at børnene selv er forfatteren og dermed med til at bestemme hvad og hvor meget der skal stå i den. Der er søskende som udelukkende tegner, der er søskende som skriver mange stikord og så er der søskende som nærmest bruger scrapbogen som en slags fortæller dagbog. Alle måder er lige gode og det vigtigste er jo, at den enkelte søskende gør det som giver ham eller hende mest mening. 
Anna fortæller at hun er meget glad for scrapbogen, hun siger "scrapbogen er god til at dele hendes med, det er ligesom om at når jeg har skrevet om mine udfordringer så føles de mindre". Det er sjovt for mig, at mange af vores oplevelser som søskende er meget ens. Hvor var det godt jeg kom med på søskendekursus".
Når man er søskende til en bror/søster med et handicap er man først og fremmest søskende, men et handicap eller et særligt behov ændre relationen mellem børnene for altid. Søskende lever side om side på hinanden, deler mange ting, også forældrene. Der kan der i perioder nemt komme konkurrence og indbyrdes strid, kamp om forældrenes kærlighed, opmærksomhed og tid. Dette emne er drengene på søskendekurset meget optaget af. Der snakkes, pjattes, klippes, limes og mange forskellige meninger, forslag og erfaringer deles i en inspirerende strøm for alle.  

Det er dejligt at give ens erfaringer videre...

Sådan siger mange af børnene undervejs i et søskendekursus. Et søskendekursus, som varer 45 timer og afholdes tværkommunalt således at det er åbent for alle kommuner og for søskende i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap.
Ådalskolen i Ringsted er netop i disse uger i gang med et sådant kursus og alle børnene er meget positive og glade for at medvirke og bidrage til kurset. En meget central pointe vi hører er, at børnene oplever en stor glæde og tilfredshed ved at selv mærke, at de også kan videregive deres erfaringer til andre børn, som virkelig får gavn af deres input. Sat lidt på spidsen kan det siges, at børnene oplever, at deres erfaringer med at være bror eller søster til en søskende med et handicap ikke er helt forgæves, idet de kan hjælpe til at forebygge og sætte fokus på det som mange af dem oplever. Om dette fortæller Martin på 11 år blandt andet følgende:
”Jamen det giver da en stor tilfredshedsfølelse at vide, at jeg kan hjælpe andre, der er i samme situation som én selv” ”Jeg har været rigtig glad for at være med på Ådalskolens søskendekursus, der er masser af nye og sjove kammerater, masser af sjov og hygge og det har givet mig en følelse af, at jeg kunne gøre gavn”. ”Når jeg hver lørdag er blevet hentet af min far har jeg følt, at jeg har gjort noget godt for andre og naturligvis også fået lært en masse og fået en masse gode oplevelser selv. Forhåbentlig har jeg været med til at bane vejen for, at andre kan få det bedre”. Det er jeg nu helt sikker på, slutter Martin med at sige.




tirsdag den 19. april 2016

Søskende laver et "Kom godt ud af det glas"


Først skal glasset dekoreres og dernæst skal der beskrives aktiviteter
Ådalskolen har i lørdags haft en fantastisk søskendelørdag med forskellige temaer. Et af dem er det såkaldte "Kom godt ud af det glas". Vi har fået en af drengene til at fortælle lidt om det. Her er hvad Morten sagde: "For mit vedkommende er det et meget spændende emne fordi jeg har mange konflikter med min lillebror som har ADHD og autisme. Hver gang vi skal lege eller være sammen om noget ender det i konflikter. Derfor glæder jeg mig til at lave det her relationsglas og afprøve det når jeg kommer hjem"
Om eftermiddagen arbejdede vi med relationen til vores søskende med handicap. De voksne fortalte os, at en relation er en slags forbindelse mellem mennesker. De lyttede, spurgte og tegnede. De voksne supplerede med at fortælle at en relation skal vedligeholdes lidt lige som når et hun engang imellem skal males for at det bedre kan holde i vind og vejr. Relationen til sin søskende vedligeholdes ved blandt andet aktiviteter og samvær. Derfor skulle søskende lave et ”Kom godt ud af det glas”. En kreativ og personlig måde til at huske at vedligeholde relationerne på. Børnene fandt på gode aktivitetsideer, både nye og gamle og det er nu meningen at de skal hjem og afprøve glasset sammen med sin søskende. Brug glasset så ofte som I kan. Tag en aktivitet og nyd tiden med jeres søskende om enten det er kort eller lang tid. Vi talte også om at nogle søskende med handicap kan være svære at lege med, men husk på at 5-10 minutter også er godt nok. Vi glæder os til at høre jer fortælle om jeres erfaringer. Husk at jeres erfaringer er gode at høre for andre søskende. Tusind tak for en fantastisk lørdag og vi 3 voksne kan faktisk næsten ikke vente indtil vi skal afsted på søskendecampen i maj måned.


mandag den 18. april 2016

Spørgsmålene var mange og forskellige


Når Ådalskolen i Ringsted inviterer til søskendekursus er det helt klart med den hensigt at skabe en ramme hvori børnene kan tale og fortælle det, som de har på sinde. I lørdags mødes 13 børn igen til søskendekursus og her var 2 store emner på dagsordenen. Om formiddagen havde vi emnet handicap. Søskende blev inddelt i grupper efter deres søskendes handicap og i hver gruppe var der også en voksen.
Spørgsmålene var mange og meget forskellige:

Smitter handicappet?

Er det min skyld at min søster har autisme?

Hvad betyder CP?

Hvorfor kan han ikke tale?

Hvorfor gør han altid sådan og sådan?

Spørgsmålene var mange og der kom gode svar både fra de voksne men også særligt fra de andre søskende. At være søskende til et barn med et handicap kræver en særlig forståelse og en særlig form for robusthed. Forståelsen begynder tidligt mens robustheden udvikles i takt med alderen. Med Ådalskolens søskendekursus er vi med til at sætte et særligt fokus på robustheden.

søndag den 17. april 2016

Et honningdepot i hverdagen

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendegrupper for børn i alderen 9-12 år. Næste søskendegruppe begynder til september 2016 og varer i alt 42 timer fordelt over 3 weekends. Det helt særlige ved en søskendegruppe er at du møder andre jævnaldrende som har mange af de samme oplevelser som dig. Du oplever et fantastisk fællesskab, taler med andre børn, lærer nyt om handicap, får besvaret de spørgsmål, får gode ideer, kommer på en søskendecamp med overnatning, har det sjovt sammen med de andre og hvis du har lyst får du også nye venner. Ådalskolens søskendekursus tilbyder et spændende, sjovt og seriøst program som hjælper dig til at forstå din brors eller søsters handicap endnu bedre. Nikolaj, en dreng på 11 år som har været på søskendekursus siger, at ”Ådalskolens søskendekursus var ligesom et honningdepot i min hverdag. Et sted hvor jeg fik fortalt alt det jeg længe havde ønsket mig og et sted hvor jeg lærte en masse nyt om min søster der er meget handicappet”.




lørdag den 16. april 2016

En regnfuld afslutning

Men det gør ikke noget for stemningen er helt i top.
Hej søskende
Tusind tak for endnu en rigtig dejlig og lærerig lørdag med jer. Det var fedt at se jer alle sammen igen og høre nyt om jeres mange forskellige oplevelser. Som I husker arbejdede vi med 2 temaer; et tema som handlede om det handicap jeres søskende har og de forskellige adfærdsmønstre der følger med samt et tema om hvordan I kan forstærke og vedligeholde relationen til jeres søskende. Vi kalder det et relationsglas. Vi håber I vil teste glasset mange gange i tiden fremover og meget gerne næste gang vi mødes fortælle hvordan det gik. I skal huske på at aktiviteterne sagtens kan bruges mange gange og I jo altid kan finde på nye aktiviteter efterhånden som I finder dem. God fornøjelse med relationsglasset. Indimellem arbejdet med temaerne var der masser af tid til hygge, leg og fodbold. Det er en fornøjelse at se at I går så godt i spænd sammen. Mange tak for I er med til at skabe et rigtig godt søskendekursus.




onsdag den 13. april 2016

Hvorfor støtter vi søskende?

Søskende spiller en enorm vigtig rolle i familien. Det er derfor vigtigt for søskende i en tidlig alder at forstå deres bror eller søsters handicap, og hvorfor det nogle gange fører dem til at handle på de måder som de gør. Forskning viser, at mange børn med adfærdsmæssige udfordringer bære en diagnose som udviklingsforstyrrelse, handicap eller andet. Som søskende bliver ældre har de ofte en tendens til at blive de primære fortalere for deres bror eller søster. Dette er meget naturligt. Derfor er information og særlige søskendekurser vigtige for at støtte søskende. Nogle udvikler desværre stress symptomer når de vokser os fordi de blandt andet har påtaget sig et alt for stort ansvar. Søskende skal forstå, at de ikke er ansvarlige for deres bror eller søsters handicap, det er ikke deres skyld og de kan heller ikke sådan lige ordne det. Så ved at sætte fokus på søskende og særligt anerkende kompleksiteten i deres familier, kan søskende udvikle en stærk selvfølelse og selvværd. En styrke som støtter alle i det lange løb.


Hvordan støtter man søskende?
Tal åbent med søskende. Den bedste måde er, at forældre taler åbent med søskende og anerkender det ofte udfordrende familieliv og i et alderssvarende sprog. Lyt aktivt til søskende, og validere hans eller hendes klager ("Jeg ved, det gør dig virkelig vred, når din bror eller søster gør sådan og sådan"). Dette vil lade søskende vide, at deres bekymringer er vigtige, og at du som forældre forstår, hvor svært det kan være for dem. Prøv ikke at bebrejde barnet, sige at de skal opføre sig voksent, tage sig sammen eller minde dem om at alle søskende har noget man kæmper med. Hjælp også søskende med at finde ud af, hvad de skal sige til kammerater og andre om deres bror eller søsters handicap.

Et handicap vender op og ned

Et handicap i familien vender op og ned det meste i en families liv. Det er ikke kun handicappet man skal leve med, men også de vilkår som handicappet fører med sig. Og hold op hvor kan det være svært, og desværre findes der ikke noget quick fix til at lære at leve med et handicap. Og heller ikke nogen mirakelpille, man kan tage, for straks at komme til et andet sted. At ændre noget til det bedre er et valg for livet, det er ikke et quick fix.
Det er efterhånden en kendt sag, at børn til søskende med et handicap har en anderledes opvækst. At være søskende er ofte en livslang udfordring på både godt og ondt. Det drejer sig om helt almindelige børn med et ualmindeligt vilkår i livet. De vokser op og modnes under helt andre vilkår end deres kammerater og kan derfor sjældent spejle sig i andres liv og hverdag. De er ofte den eneste i deres klasse, der har en søskende med handicap, og de har derfor ikke mulighed for, at dele hverdagens udfordringer med andre, der naturligt genkender og anerkender de anderledes opvækstvilkår. På mange måder er deres bror eller søster med handicap omdrejningspunkt for hele familien. Mange søskende har en naturlig trang til, at tage sig af barnet med handicap og samtidig passe godt på forældrene, og være ansvarlig for den gode stemning i hjemmet — de kommer derfor meget let på overarbejde i deres hverdag.

På Ådalskolens søskendekursus i talesættes dette ”overarbejde” og alle søskende bliver mødt i børnehøjde. Vi skaber nogle rigtig gode og hyggelige rammer for børnene, hvor de kan mødes i et frirum som giver mulighed for at snakke om dette ”overarbejde”.
Ådalskolens søskendekursus kører igen i efteråret 2016. Har du lyst til at få en plads på kurset kan du skrive til os på e-mail soskendekursus@gmail.com

Søskendes behov skal ses og forstås

Når Ådalskolen i Ringsted afholder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år er der nogle centrale emner som går igen og igen.
At være søskende til en bror eller søster med et særligt behov er et livslangt vilkår og derfor giver det rigtig god mening at styrke og satse på søskenderelationen.


Søskende til børn med særlige behov har brug for:
At vide, at det er i orden at stille spørgsmål
At være forberedt på de ofte mange ændringer i hverdagen
Rum til at vise følelser f.eks sorg, bekymring, jalousi og vrede
Opmærksomhed fra deres forældre eller fra andre voksne f.eks bedsteforældre, pædagoger, lærere osv.
Alenetid med forældrene
Forsikring om at de ikke på nogen måde er skyld i handicappet 
At bevare en så normal hverdag som muligt med skole og fritidsaktiviteter
At have et "frirum" til at kunne dele erfaringer og oplevelser sammen med andre søskende
At opdage at andre børn oplever meget af det samme som dem selv


En far fortæller hvordan det er

Mange tak for din e-mail og tak fordi vi må bringe det her på hjemmesiden.
Mit navne er Bjarne og jeg er far til en dreng som er 13 år, som hedder Bo og har infantil autisme. Autismen kommer særlig til udtryk, når vores søn Bo kommer under pres eller føler sig beklemt, hvis jeg kan bruge det udtryk. Bo vender sine øjne indad og når han så gør det så er der ballade i farvandet særligt når han forstyrres i leg med sine legoklodser. Hjemme hos os har vi valgt et system som er baseret på forståelse og logik omkring Bos autisme og det virker utrolig godt. Bo er nu blevet teenager og det er i sig selv en udfordring for os alle i familien, men formår vi at have den samme styrke som før så er jeg sikker på, at det er en opgave vi nok skal klare. For et af min families ordsprog er ”sammen kan vi mere, sammen er vi stærkest” og det er jo det som det hele drejer sig om. At give sit barn en god og solid opvækst. Jeg har som Bos far erfaringer som jeg ikke ville have haft, hvis vi havde fået et barn uden autisme. Jeg tror at man skal lade det være som det er. Jeg mener Bo vil altid være Bo og vi vil altid elske Bo for den person som han er. Forståelse for Bos autisme, logik til at forstå at man altid skal være 10 skridt foran ham og ikke mindst accept af at tingene aldrig nogenside bliver anderledes. Bo har en lillebror som nu er 9 år og jeg er en meget trofast følger af søskendekursets hjemmeside. I skriver om mange forskellige emner og jeg kan nikke genkendende til de fleste. Jeg kan også se vores familie i de fleste af de indlæg som I skriver om og kan kun varmt anbefale kursus for søskende. Vi ser frem at det bliver Bertrams tur.

Forældre er super glade for søskendekurserne

Som forældre kan vi meget ofte føle den evig dårlige samvittighed overfor de af vores børn, der ikke har et handicap, og som vi nogle gange føler vi må tilsidesætte, når der fx er møder, konferencer og indlæggelser der skal passes. Sådan begynder vores snak med en familie fra Slagelse som i længere tid har fulgt søskendekurset blog. Tak fordi vi må bringe nogle uddrag fra vores samtale. Uanset hvilket handicap der er tale om, så oplever vi, i større eller mindre grad, at der i perioder bliver brugt mange flere ressourcer på barnet med handicap end på deres søskende, og at vi forældrene i perioder bekymrer os meget for barnet med et handicap. Særligt vi barnet har det meget dårligt. Børn, der har en bror eller søster med et handicap, er ofte både bekymrede for deres søskende, elsker dem og kan også ønske dem ”hen, hvor peberet gror”. Hvordan de har det er naturligvis afhængig af, hvordan vi som forældre takler hele situationen, hvilken plads de har i søskendeflokken, hvor meget broren eller søsteren fylder, om der er bedsteforældre eller andre i netværket, der kan tilgodese dem o.s.v. Uanset hvor problemfrit det kan virke, har disse søskende alligevel ofte brug for, at der bliver lavet noget med dem, hvor det er dem, der er i centrum. Det kan vi forældre sørge for at huske på i hverdagen, men nu vil vi bare fortælle jer alle sammen, at Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser. Det skal I bakke op og gøre brug af. Martin vores store søn var afsted sidste efterår og kom hjem og sagde, at "det har det bedste weekend han nogen sinde havde oplevet". I kan læse mere om søskendekurset her på bloggen eller ved at kontakte gruppelederne direkte.

mandag den 11. april 2016

Så ses vi snart igen

Tiden nærmer sig til at vi ses igen på Ådalskolens søskendekursus. Vi glæder os rigtig meget til at det bliver lørdag og hvor søskendekurset fortsætter fra sidst. Vi håber du har fået deltagerbrevet med posten og heri kan du læse mere om programmet.
Vi kan fortælle dig at vi skal tale om handicap, adfærd og hvordan det er nemmere at forstå sin søskende med særlige behov. Her kommer et par billeder fra sidst.

På gensyn og hav en god uge
Bedste hilsner
Birgit, Gitte og John







fredag den 8. april 2016

At kunne dele sine tanker og oplevelser

En families trivsel påvirkes naturligvis af alle de forskellige situationer som hverdagen byder. Sådan er det for alle, men helt særlige oplevelser følger med når man som barn har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn som netop har dette vilkår i livet. Et vilkår som alle i familien skal lære at leve med og forholde sig til. En af måderne til, at børnene nemmere kan forholde sig til det faktum er ved at deltage i et søskendekursus sammen med jævnaldrende. Her oplever børnene med det samme, at de oplevelser og historier de har fra deres egen hverdag er meget enslignende med andre børns. Det giver en samhørighed og med det samme en fælles forståelse som er meget støttende for dem. Her er nogle eksempler på udsagn som børnene fortalte sidste gang der var søskendekursus på Ådalskolen.

”Vores familieferie og især weekender kan være en stor udfordring”
”Jeg savner alene tid med mine forældre og følelsen af jaloux har jeg en gang imellem selvom jeg godt ved at min søster er handicappet”
”Jeg kan godt føle mig skyldig, hvis jeg beklager mig fordi mine forældre forventer, at jeg tager mig af min bror”
”Jeg har ikke altid lyst til at passe min lillesøster, når jeg har besøg af mine egne kammerater. Det er pinligt, at min søster siger mærkelige lyde eller pludselig bliver afsindig tosset”
”Jeg kan godt blive bange for, hvad handicappet betyder for ham, når vi bliver voksne. Hvem skal passe min storebror?”
”Inden søskendekurset troede jeg at jeg kunne blive ”smittet” af handicappet og at det kunne ramme mig selv”
”Jeg kan ofte blive en lille hjælper, når min mor lige skal nå at handle ind eller kommer sent hjem fra arbejde”
”Jeg kan blive bekymret eller vred på mine forældre, hvis jeg oplever at min mor eller far ”sørger for meget”, er trætte eller er presset af de mange ekstra omsorgsopgaver der følger med”
”Jeg føler, at der ligger et ekstra pres på mine skuldre for at få en bestemt uddannelse eller eksamen fordi min bror aldrig vil kunne få en uddannelse”

At have en mulighed for at italesætte nogle af disse tanker med andre børn som kender situationerne hjælper børnene til at opdage, at de andre på søskendekurset rent faktisk oplever mange af de samme ting som dem selv. Pludselig går det op for børnene, at de har nogen at dele deres tanker og oplevelser med og det er fantastisk forløsende.

onsdag den 6. april 2016

”Det letter at dele det svære”, siger Mikkel på 11 år

I løbet af et søskendekursus bliver der fortalt, tegnet og skrevet en masse og i løbet af et søskendekursus hører vi som gruppeledere nogle gange, at søskende fortælle, hvor få voksne omkring dem, der reelt har haft modet til ikke kun lige at spørge, men reelt lytte til, hvordan barnet egentlig har det. Selv om de fleste skoler og institutioner i dag har politikker, så er det stadigvæk ikke mange voksne, der er i stand til at fastholde viljen til, eller måske skulle man hellere sige modet til, at turde spørge direkte ind til et barns søskende med handicap. Det er stadig som om at alle går omkring ”den varme grød”. Sådan lyder det for søskende som er på søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted.
Et kursus som henvender sig til de 9-12 årige børn og varer i alt 42 timer. Det er som om, at mange voksne rammes af tvivlen om, hvorvidt søskende virkelig kan bære at gå ind i de snakke igen, hvis man benævner det. Men det svære bliver aldrig større af at blive italesat. Tværtimod kan det i den grad lette at dele det, som er svært at dele, med en, som har tid og lyst til at være tilstede. En som virkelig kan lytte og måske give et varmt kram. Vi som voksne kan ikke regne med, at søskende kommer til os af sig selv for at dele sine tanker og følelser. Søskende suger til sig, de sanser og fanger både alt det sagte og alt det usagte. De læser deres forældres adfærd og har af og til forstået noget, men måske ikke altid det hele. Oplevelser eller blot sansninger i en familie med et barn med handicap kan forblive vanskelige indtryk hos søskende, og disse kan gennem barnets fantasi vokse sig til en større usikkerhed, end hvis det får de reelle fakta om situationen at høre.

Vi ved, at mange børn ikke deler deres tanker og følelser med de voksne omkring dem, da børn ofte vil skåne deres forældre for yderligere bekymring. Dette kan blive grobund for en rigtig dårlig spiral, hvor både søskende og de voksne ’beskytter’ hinanden med det udfald, at søskende bliver ladt alene med sine tanker, følelser og sin oplevelser. Derfor er der god mening i for søskende at deltager på et søskendekursus, hvor der er masser af tid til at fortælle og blive lyttet til. Derfor er vi kun glade for at høre Mikkels ord ”at det letter at dele det svære” siger gruppeleder John Quist Frandsen afsluttende.

tirsdag den 5. april 2016

Et venskab som begynder på søskendekurset

På Ådalskolens søskendekursus tænker børnene på hinanden mellem kursuslørdagene, i takt med at de lærer hinanden at kende. Som Rasmus på 10 år siger det, ”jeg har tænkt på, hvordan Nikolaj fra Kalundborg har det og i starten inden jeg lærte ham at kende troede jeg ikke, at der var andre, som havde haft de samme oplevelser som jeg, når ens lillesøster har et handicap”. Det har i lang tid fået mig at føle mig alene. Efter jeg er begyndt på søskendekurset er det blevet meget anderledes. Jeg tænker på de andre børn og det de fortæller på søskendekurset. Jeg tænker også på, hvad de andre mon laver, og hvordan de mon har det. At deltage i et søskendekursus fører ofte til blivende venskaber. To af børnene opdagede via søskendekurset, at der var andre elever på skolen også har en bror eller søster med et handicap. Børnene fortæller at det bare er rart at vide, at de andre ”bare er der”. De behøver ikke mere kontakt end det. De mindste på søskendekurset oplever, at de godt kan være venner med nogen, der er ældre end dem selv. ”Altså vi tænker meget ens. Jeg plejer altid at sige til mig selv, at det er lige meget med alderen, bare man kan finde ud af det” (10 år). Børnene oplever søskendekurset som et socialt sted, ”hvor man møder nye mennesker og lærer dem bedre at kende”. Et barn mener, at øvelsen i at møde nye børn i fællesaktiviteterne og at tale med dem gør det nemmere at få venner nu end tidligere: ”Hver gang jeg prøver at få nogle nye venner i skolen, da jeg ikke var i gruppen, tog det flere dage, men... nu da jeg går på søskendekursus, så tager det kun max en halv time” (9 år).

mandag den 4. april 2016

At kunne leve så normalt som muligt

I weekenden har vi haft meget fokus på autisme idet lørdag d. 2. april var Verdens autisme dag. I den anledning har vi skrevet sammen med flere familier og har lovet at bringe lidt mere info om mulighederne for bevilling af søskendekurserne.

Når I har et barn med et handicap er hovedprincippet i loven, at barnet i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af sin nedsatte funktionsevne. Målet er, at både I og barnet skal kunne leve så normalt som muligt med de særlige belastninger, barnets handicap giver.


Hjælpen til jeres familie kan blandt andet bestå af:
•almindelig og specialiseret rådgivning om at have et barn med handicap
•tilbud om blandt andet aflastning, døgntilbud, boligændringer mv.
•økonomisk støtte i form af dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Dækning af merudgifter for et barn med handicap
Kommunen skal dække jeres nødvendige merudgifter til at forsørge et barn under 18 år, som har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. I kan kun modtage tilskuddet, hvis jeres barn bor hjemme hos jer. Det er også en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. I kan som familie til et barn med handicap fx have merudgifter til:
• særlig kost
• medicin
• beklædning
• ekstra vask
• aktiviteter i fritiden
• handicaprettede kurser til jer og andre pårørende

Der kan også være ekstra udgifter til befordring af barnet til uddannelse, behandling og i fritiden. Merudgifterne fastsættes ud fra et overslag af de sandsynliggjorte eller dokumenterede udgifter. Merudgifterne skal pr. år være på mindst 4.656 kr. (2016 niveau). Beløbet er skattefrit og uafhængigt af familiens indtægter.
Ådalskolens søskendekurser bevilliges ofte udfra ”merudgiftsparagraffen” i Serviceloven. Kontakt jeres sagsbehandler i god tid for at høre mere om mulighederne.

Søskende lærer om en "pyt" muskel

Mange af de søskende som deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fremhæver først og fremmest, at et søskendekurser har givet dem muligheden for at føle sig forstået og dernæst tilegne sig nye konkrete færdigheder. Deres udbytte af kurset bliver af et af børnene udtrykt således: "Jeg synes, at det før hen fyldte meget at have en lillesøster med autisme. I dag fylder det ikke så meget mere. I og med det fylder mindre for mig, så fylder det mindre for min søster. Det er blevet nemmere for mig at acceptere og leve med, at hverdagen er så meget anderledes og at min søster har brug for en meget forudsigelig struktur for at kunne fungere optimalt. Når min søster får et raserianfald og det gør hun en gang imellem så er jeg blevet bedre til at sige ”pyt”. Tidligere kom vi meget oppe og slås. Det er blevet meget bedre. Det med den positive indstilling som jeg har lært på søskendekurset smitter jo også af på hende. På søskendekurset lærer vi noget om relationerne til vores søskende og de voksne fortæller, at der er os som søskende der er nød til at justere os og at vi ikke altid kan kræve, at det er vores bror eller søster med handicap der skal gøre det.
En pige på 10 fortæller, at hun føler at hendes deltagelse har givet hende en forståelse for, at hun ikke er alene om de udfordrende frustrationer. Tidligere troede jeg, at det var utroligt, at det kun var mig som havde en bror med et handicap, men nu har jeg forstået, at der også er så meget styrke i de andre børns råd. Mange af børnene er desuden enige om, at søskendekursets positive tilgang til det med at være søskende til et barn med handicap og har hjulpet dem til at ændre deres eget tankemønstre. Jeg sætter mere pris på de små ting i hverdagen, som kan være positive. Små ting som andre børn sikkert ikke synes er noget. Det negative fylder i perioder meget i min hverdag, men jeg er blevet bedre til også at få øje på det positive. Søskende oplever, at deres deltagelse på kurset også påvirker deres relationer til venner, familie og i skolen, ved at de får ”luft” for deres udfordringer. Førhen fortalte jeg det ikke til nogen, at min storebror er handicappet og tænkte tit for mig selv ”hold da op hvor er det snyd at de andre kan det med deres søskende”.

Ådalskolens søskendekursus vurderer, at søskendekurserne i høj grad er med til at give det ”frirum”, hvor børnene kan tale om deres situation og siger, at langt de fleste børn hen ad vejen oplever en forbedret hverdag som søskende til et barn med særlige behov eller et handicap.
Ådalskolen arrangerer et nyt søskendekursus i seåtember 2016.


Søskendekurset er godt igang

De fleste søskende er direkte eller inddirekte påvirket af omstændighederne ved et handicap og de udfordringer der kan være, når ens bror eller søster har et handicap. Ådalskolen i Ringsted går ind med en aktiv indsats, støtter søskende og oplyser alle andre.
Lasse, 12 år. Er med til sit første møde på søskendekurset. Jeg tror, jeg kan finde nogen her, som forstår mig. Klassekammeraterne kan jo bare tænke, "Puha, godt det ikke er mig". Men de kan jo ikke forstå det, når de ikke selv har en lillesøster med autisme. Det er godt at vide, at der er andre, som har det lige som mig. Når mine andre kammerater siger ”hej” til deres søskende i skolen, tænker jeg: Øv, det kan jeg ikke. Her er jeg anderledes.
Mathias, 11 år. Det er dejligt at få talt med de andre om, hvordan man har det. Det er svært at tale med sine andre kammerater. Jeg bliver stadig ked af det, når jeg tænker på min lillebrors fremtid og hvordan det dog skal gå ham. Min lillebror er multihandicappet. Alligevel er jeg glad, når jeg kommer hjem fra søskendekurset. Det føles rart.
Cecilie, 12 år. Veninderne prøver at forstå, hvordan jeg har det. Men det kan de ikke helt fordi de ikke har en storesøster med et handicap.  Jeg ved, at de andre her på søskendekurset forstår fordi de selv har en søskende med et handicap og at mange af vores historier lyder meget ens. Det føles dejligt at opleve, at det ikke kun er mig, der har det sådan her. Jeg bliver gladere, når jeg har været på søskendekursus.  Jeg får lettet på humøret i stedet for bare at være helt stille.

Sådan fortæller 3 børn som deltager på Ådalskolens søskendekursus. Et kursus for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Som søskende er man også en slags pårørende. En hverdag som nogle gange kan være meget udfordrende. Udfordringen som søskende er ofte at finde nye måder at fungere i hverdagen på og hvor barnet med handicap stadig føler sig forstået. Ofte er der tale om en ny måde at være sammen på – både i forhold til hvordan man taler sammen, hvordan man opfører sig over for hinanden og hvad man laver sammen med sin søskende.  Det kræver tålmodighed fra søskende at leve med og forstå, at det er ”handicappet”, der er problemet.
Til gengæld vil netop din indsats kunne gøre en stor og positiv forskel, når du skal blive bedre til at forstå din bror eller søster med et handicap.  De 3 søskende giver følgende råd til andre søskende som også har en bror eller søster med et handicap: Vær opmærksom og få din bror eller søsters opmærksomhed inden du siger noget. Få øjenkontakt og lyt aktivt. Aflæs kropssprog og mimik. Hvad giver mening for ham eller hende lige nu - i hendes virkelighed? Gør hvad du kan for at finde meningen bag ordene. Formulér dig enkelt. Tal tydeligt og langsomt. Læg mærke til din egen mimik og dit kropssprog. Vær fleksibel. Måske er det bedre at gøre noget andet end det, du havde planlagt? Få det bedste ud af det, der er i nuet. Humor kan være med til at løse en svær situation. At få et rigtig godt grin sammen kan løse op og give mere og ny energi. Tag en pause i ny og næ og bevar roen. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted varer 45 timer og er fordelt over 3 weekends. Undervejs i forløbet er der masser af aktiviteter som er med til at sætte ord på rollen som søskende, vi ser film og taler om den bagefter og så er højdepunktet naturligvis, når vi alle tager afsted på en søskendecamp med overnatning i en nærliggende kursushytte. 

søndag den 3. april 2016

Når omgivelserne misforstår

Når et barn har et særligt behov er det nemmere for omgivelserne at justere sig end det er for barnet. Sådan siger gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.
Generelt kan man sige om børn der har et særligt behov at de har et følsomt nervesystem, der opfanger og bearbejder alle de indtryk de får igennem en dag. Og deres hjerne bearbejder disse indtryk på en meget dybtgående måde, så de får rigtig mange deltaljer med og reflekterer efterfølgende over meget af det, de oplever. Det er børn, som tænker dybt og føler dybt. På grund af den ekstra modtagelighed for indtryk og stimuli, overvældes de hurtigere end andre børn og har så brug for at kunne trække sig tilbage, holde en pause fra alt det, som stimulerer og fordøje de mange indtryk de har fået. Dette misforstår omgivelserne ofte, især hvis vi ikke kender til det ekstra følsomme karaktertræk, så børnene kan blive opfattet som mindre sociale – eller ”ikke sociale nok”. 


lørdag den 2. april 2016

Et fantastisk videoklip

I anledning af World autism day er her et godt videoklip.


2. april er verdens autisme dag


Lørdag d. 2. april sætter vi fokus på autisme - ligesom resten af verden og ifører os blåt.

Siden 2007 har den 2. april været dagen, hvor verden går sammen for at sætte fokus på det handicap der hedder autisme. Der er sket meget gennem årene og meget i pædagogikken, men der er stadig mulighed for at forfine vores forståelse.
At have en søskende med autisme påvirker ens opvækst og hele ens liv på forskellige måder. Her er nogle almindelige spørgsmål fra børn og unge, der er søskende til et barn med autisme. For hele familien, betyder det en stor forandring, da det tager tid at vænne sig til. Det handler om at finde nye familie rutiner, der arbejder for den nye søskende og resten af ​​familien. Man skal også lære, hvad der er at vide om autisme. Et barn med autisme kan være meget krævende. Det er ikke usædvanligt at have til at tilpasse hele hjemmet, så barnet kan fungere bedre. Som søskende får måske ikke så meget opmærksomhed som før af sine forældre, og det kan være svært. Du må ikke få sine ting alene, som også kan opleves som stressende. At have en søskende med autisme også opfattes af mange som umagen værd. Bor så tæt på en person med et alvorligt handicap gør forståelse og respekt for andre mennesker er stigende. Du lærer tidligt, at alle mennesker er forskellige, med forskellige behov evner og adfærd. Det kan gøre dig lære at kende forskel på små og store problemer, og du kan være stærk og ydmyg over for andre mennesker noget der vil være nyttige gennem hele livet.

Lillebror men bliver mere og mere storebror

En kryptisk overskrift som ved første læsning ikke er lige til at forstå, men det er sådan Martin på 11 år oplever hans liv som bror. Mange tak til Martin og familie fordi I ville dele jeres historie her på Ådalskolens søskendekursus blog. Det er en historie som opleves af rigtig mange familier, som har et barn med særlige behov eller et handicap.

For lillebror Martin på 12 år er det bare helt naturligt, at Rasmus er handicappet. Han har aldrig kendt til andet. Da Martin var mindre, spurgte han ofte, hvornår Rasmus begyndte at tale, lidt som at lære at gå og cykle. Det måtte jeg så fortælle Martin, at der jo nok gik endnu et stykke tid. Og som 7-årig talte Martin om autisme og bleer og han er i dag meget omsorgsfuld over for Rasmus. Allerede som 8-årig kunne Martin komme ind fra haven og fortælle mig, at Rasmus havde ”lavet i bleen” og nok trængte til en ny. Han elsker at få lov til at give Rasmus et glas æblejuice eller et stykke kage. Martin har aldrig givet udtryk for, at der var for meget fokus på Rasmus. Selv om Rasmus jo ofte kommer i første række, sådan er det jo bare. Over for begge mine drenge har jeg i årene valgt den positive vinkel. Der er meget, som er værre end et handicap og i dag kan vi faktisk se positivt på, at det for eksempel har været muligt for mig at arbejde hjemmefra, og at jeg har haft et fag, som har gjort det muligt. Jeg nægter generelt at have for stort fokus på handicappet og har for eksempel sidestillet det at have handicap med at have rødt hår. Martin er rødhåret og det er ikke altid sjovt. Heller ikke når han på grund af sin lyse hud skal smøres ekstra meget med solcreme om sommeren og skal bade med t-shirt. Så snakker vi om, at der er noget med alle mennesker. Nogen har et handicap, nogen har rødt hår og nogen noget helt andet.

Rasmus oplever rigtig mange begrænsninger ved at have et handicap og det vil han også gøre fremover. Det kan jeg ikke gøre noget ved. Sådan må det nu engang være for ham. Det, jeg kan gøre noget ved, er måden, vi takler udfordringerne på. Jeg nægter at give op overfor et handicap eller at skjule handicappet på nogen måde. Jeg har altid forsøgt at fortælle Martin, at have en bror med et handicap ikke er noget at skamme sig over eller have alt for meget fokus på. Martin tager det ufatteligt pænt, men selvfølgelig er der også perioder hvor det er meget svært. Især, når man tænker på, hvor frustrerende det er, at lige meget hvor meget umage man end gør sig, så er der dage, hvor det handicap bare ”fylder” enormt meget. At komme hertil hvor vi er i dag kræver benhårdt arbejde i familien og et nært samarbejde med omgivelserne. I min familie har vi virkelig haft glæde af Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, som netop afholder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år. At være en del af det netværk er meget gavnligt og et sted, hvor vi som søskende kan møde hinanden og netværke. Det er der ikke altid tid og plads i familien. »På Ådalskolen i Ringsted har vi søskendekurser for børn og vi oplever tydeligt, at børnene higer efter at tale med andre søskende om lignende oplevelser. Børnene udveksler for eksempel erfaringer med forskelle fra søskende til søskende,« siger John Quist Frandsen som er en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.

God og nærværende kontakt på søskendekursus


”Et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted styrker søskendeperspektivet og bryder med den automatiserede voksenidentifikation, som indebærer, at vi kun ser det handicappede barns perspektiv”, sådan siger en af gruppelederne John Quist Frandsen bag Ådalskolens søskendekursus da vi en dag tager en snak om søskendekurserne i Ringsted. John fortsætter ”søskende er jo også mennesker. De gennemgår nøjagtig de samme følelser som alle andre i familien”. Et styrket søskende perspektiv betyder derfor, at vi som omgivelser begynder at se handicappet mere som del af en familie end som en isoleret enhed. Vi som omgivelser bliver endvidere mere bevidste om, at søskende også har andre relationer ud over de familiemæssige.
På Ådalskolens søskendekursus begynder vi derfor oftere at opfordre søskende til at fortælle om deres bror eller søster om deres handicap og adfærd så omverdenen er bedre forberedte på at komme den handicappede søskendes anderledes reaktioner i møde. Søskendeskursets fokus på børn som pårørende medvirker til, at børnene bliver mere modige, når det gælder om tage mig mod til at fortælle om sin bror eller søster med et handicap. Et eksempel på dette er en situation, hvor en pige på 11 år var i tvivl om, hun kunne fortælle pigerne i klassen, at hendes søster har Downs syndrom. Hun var bange for hvad de ville sige og om de ville grine af det. Sådanne tanker går ofte meget igen på søskendekurserne og de er vigtige at få talt om. Børnene kan være i tvivl om, hvordan de skal gribe det an, fordi de ikke mener, det er passende at spørge forældrene direkte, hvordan man gør.
På Ådalskolens søskendekursus er der forståelse for pigens dilemma og igennem legende aktiviteter lærer pigen nye og anderledes metoder til at få italesat det svære. Gennem søskendekurset som varer 45 timer får vi skabt en god kontakt til børnene. En god kontakt er både vigtig for børnenes oplevelser af at være på søskendekursus og altafgørende for hvor stort et udbytte de får.

Ekstra søskendekursus


Når søskende er pårørende


Et søskendekursus fjerner ikke det faktum at det kan være udfordrende at vokse op med en bror eller søster med særlig behov men det gør hvad det kan.

Sådan lyder dele af et meget kendt ordsprog og ordlyden bruger vi også på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Siden begyndelsen af 2000 har der i Danmark som i andre lande været et øget fokus på børn med forældre, der har et handicap eller særlige behov. Det har skabt ny viden om børnenes situation og hvordan de bedst kan støttes. Samtidig har den øgede opmærksomhed dannet udgangspunkt for at etablere søskendekurser som en støtteforanstaltning til søskende og i sidste ende den samlede familie.
I 2000 var der kun ganske få tilbud til søskende. I dag er der heldigvis langt flere spredt over hele landet. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er et af dem. Det er heldigvis anerkendt at børns opvækst præges af, at deres bror eller søster har et handicap eller særlige behov. Mange af disse børn lever derfor et liv som pårørende til en bror eller søster med et handicap – og i nogle kommuner stadig uden nogen form for støtte eller opmærksomhed. Det vil vi lave om på ved at italesætte behovet for søskendekurser og tilbyde kurser tværkommunalt for børn i alderen 0-12 år.
Pårørende er man, når en nærtstående person har så store udfordringer, at den nære familie uundgåeligt påvirkes af dem. Som pårørende kan man naturligvis have mange bekymringer. Hele ens hverdag kommer ofte til at handle om, hvordan familien skal klare sig på trods af udfordringerne. I perioder fortæller nogle børn, at det kan være vanskeligt at fungere om dagen og svært at sove om natten. Kroppen kan være fyldt med urolighed og tusinde spørgsmål. Et barn, som er pårørende, vil måske i perioder opleve, at det er svært. Barnet kan få ondt i maven, have svært ved at sove og vanskeligt ved at leve op til skolens krav. Samtidig holdes barnet ofte uden for de samtaler, som de voksne har om problemerne. Det kan betyde, at barnet isoleres og overlades til sine egne forestillinger om, hvad der egentlig sker med ens søskende.

Relationer blandt søskende

I enhver søskenderelation er faktorer som gensidig varme og omsorg vigtige - også for søskende til børn med et særligt behov. Alle har et ...