Et kursus som henvender sig til de 9-12 årige børn og varer i alt 42 timer. Det er som om, at mange voksne rammes af tvivlen om, hvorvidt søskende virkelig kan bære at gå ind i de snakke igen, hvis man benævner det. Men det svære bliver aldrig større af at blive italesat. Tværtimod kan det i den grad lette at dele det, som er svært at dele, med en, som har tid og lyst til at være tilstede. En som virkelig kan lytte og måske give et varmt kram. Vi som voksne kan ikke regne med, at søskende kommer til os af sig selv for at dele sine tanker og følelser. Søskende suger til sig, de sanser og fanger både alt det sagte og alt det usagte. De læser deres forældres adfærd og har af og til forstået noget, men måske ikke altid det hele. Oplevelser eller blot sansninger i en familie med et barn med handicap kan forblive vanskelige indtryk hos søskende, og disse kan gennem barnets fantasi vokse sig til en større usikkerhed, end hvis det får de reelle fakta om situationen at høre.
Vi ved, at mange børn ikke deler deres
tanker og følelser med de voksne omkring dem, da børn ofte vil skåne deres
forældre for yderligere bekymring. Dette kan blive grobund for en rigtig dårlig
spiral, hvor både søskende og de voksne ’beskytter’ hinanden med det udfald, at
søskende bliver ladt alene med sine tanker, følelser og sin oplevelser. Derfor
er der god mening i for søskende at deltager på et søskendekursus, hvor der er
masser af tid til at fortælle og blive lyttet til. Derfor er vi kun glade for
at høre Mikkels ord ”at det letter at dele det svære” siger gruppeleder John
Quist Frandsen afsluttende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar