Når Ådalskolen i Ringsted
inviterer til søskendekursus er det helt klart med den hensigt at skabe en
ramme hvori børnene kan tale og fortælle det, som de har på sinde. I lørdags
mødes 13 børn igen til søskendekursus og her var 2 store emner på dagsordenen. Om
formiddagen havde vi emnet handicap. Søskende blev inddelt i grupper efter
deres søskendes handicap og i hver gruppe var der også en voksen.
Spørgsmålene var
mange og meget forskellige:
Smitter handicappet?
Er det min skyld at min
søster har autisme?
Hvad betyder CP?
Hvorfor kan han ikke
tale?
Hvorfor gør han altid
sådan og sådan?
Spørgsmålene var mange og der kom gode svar både fra de voksne men også særligt fra de
andre søskende. At være søskende til et barn med et handicap kræver en særlig
forståelse og en særlig form for robusthed. Forståelsen begynder tidligt mens
robustheden udvikles i takt med alderen. Med Ådalskolens søskendekursus er vi
med til at sætte et særligt fokus på robustheden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar