Alenetid med søskende er guld tid

 
Når Ådalskolen i lørdags åbnede op for det 8. søskendekursus er det igen med tårnhøje forventninger om et givende- og udbytterigt kursus. Og givende bliver det altid for hvert søskendekursus er nyt og anderledes for det er nemlig de deltagende søskende, som i den grad er med til at sætte dagsordenen. Vi som gruppeledere har en plan og kender vej, men det er søskende som bidrager med indholdet. Sidste gang vi havde kursus var det store samtale emne ”alene tid”. Her kommer et lille sammendrag af de mange snakke. Børn som har en bror eller søster med et handicap har en gang i mellem behov for tid alene med forældrene, hvor de mærker din opmærksomhed. Det kan være en god idé, at man hver uge afser tid til at lave noget sammen, som søskende godt kan lide. Det kan f.eks. være at læse en bog, spille et spil eller bage en kage. I familier med større søskende kan det måske være en idé at lave en fælles kalender, hvor I skriver ind, hvornår den næste undersøgelse eller behandling er, og hvem af forældrene der er med på hospitalet. Så kan børnene altid kigge der og I kan også skrive søskendetid ind i kalenderen. Så kan søskende hele tiden se, hvornår der er alenetid med forældrene. Her er det vigtigt, at aftalerne om alenetid naturligvis også overholdes ellers kan det opleves som et svigt for søskende. Christian som var en af drengene på søskendekurset sagde, at ”alene tid er guld tid”.

Velkommen til søskendekurset

Velkommen til jer alle sammen fra nær og fjern. Denne gang er vi et rigtig godt "Sjællandshold".
Søskendekurset begyndte med en præsentation af det som I kan glæde jer til og den oplevelse der venter. At vokse op som søskende til en bror eller søster med et særligt behov er for de fleste en anderledes barndom som både byder på udfordringer og masser af glæder. På søskendekurset kommer vi ind på begge dele. Altså vil vi både snakke om det nemme og det svære. En tidligere søskende, Martin på 11 år, sagde tilbage i marts "at det er nemmere at leve med det svære, når det også krydres med det nemme". I de kommende uger lægger vi nogle billeder op fra i går og vi skriver lidt om de aktiviteter vi lavede. Om 14 dage sender vi jer et nyt deltagerbrev med flere oplysninger om næste søskendelørdag. Giv endelig besked hvis I ikke mindst 12 dage før kursus start har modtaget brevet. Så har posten nemlig "spist brevet". Endnu engang tak for en forrygende start på søskendekurset.

Når det letter at dele det svære

”Det letter at dele det svære”, sådan siger Mikkel på 10 år, deltager på Ådalskolens søskendekursus.

I løbet af et kursus bliver der fortalt, tegnet og skrevet en masse og i løbet af et søskendekursus hører vi som gruppeledere nogle gange, at søskende fortælle, hvor få voksne omkring dem, der reelt har haft modet til ikke kun lige at spørge, men reelt lytte til, hvordan barnet egentlig har det. Selv om de fleste skoler og institutioner i dag har politikker, så er det stadigvæk ikke mange voksne, der er i stand til at fastholde viljen til, eller måske skulle man hellere sige modet til, at turde spørge direkte ind til et barns søskende med handicap. Det er stadig som om at alle går omkring ”den varme grød”. Sådan lyder det for søskende som er på søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted. Et kursus som henvender sig til de 9-12 årige børn og varer i alt 42 timer. Det er som om, at mange voksne rammes af tvivlen om, hvorvidt søskende virkelig kan bære at gå ind i de snakke igen, hvis man benævner det. Men det svære bliver aldrig større af at blive italesat. Tværtimod kan det i den grad lette at dele det, som er svært at dele, med en, som har tid og lyst til at være tilstede. En som virkelig kan lytte og måske give et varmt kram. Vi som voksne kan ikke regne med, at søskende kommer til os af sig selv for at dele sine tanker og følelser. Søskende suger til sig, de sanser og fanger både alt det sagte og alt det usagte. De læser deres forældres adfærd og har af og til forstået noget, men måske ikke altid det hele. Oplevelser eller blot sansninger i en familie med et barn med handicap kan forblive vanskelige indtryk hos søskende, og disse kan gennem barnets fantasi vokse sig til en større usikkerhed, end hvis det får de reelle fakta om situationen at høre.

Vi ved, at mange børn ikke deler deres tanker og følelser med de voksne omkring dem, da børn ofte vil skåne deres forældre for yderligere bekymring. Dette kan blive grobund for en rigtig dårlig spiral, hvor både søskende og de voksne ’beskytter’ hinanden med det udfald, at søskende bliver ladt alene med sine tanker, følelser og sin oplevelser. Derfor er der god mening i for søskende at deltager på et søskendekursus, hvor der er masser af tid til at fortælle og blive lyttet til. Derfor er vi kun glade for at høre Mikkels ord ”at det letter at dele det svære” siger gruppeleder John Quist Frandsen afsluttende.

Et søskendekursus hjælper med at sætte tingene i perspektiv

I løbet af et søskendekursus som Ådalskolens i Ringsted har vi mange snakke med søskende som har en bror eller søster med handicap. Der er mange sjove aktiviteter og muligheder for at dele de oplevelse man som søskende har. Vi oplever at søskende har mange forskellige erfaringer og mange forskellige følelser. Vi har bl.a. oplevet, at nogle søskende har følt sig utilstrækkelige eller været frustrerede og bekymrede for, hvordan fremtiden skulle forme sig for sig selv og deres bror eller søster med et handicap. Vi har også hørt at nogle, som har haft en følelse af at have mistet kontrollen eller været stresset og urolige over situationen. Andre søskende har følt sig misundelige eller haft en følelse af ikke at kunne forstå, hvorfor tingene sker, som de sker. Alt i alt, så er alle disse følelser naturlige og helt okay at have. Vi reagerer alle meget forskelligt på de ting, vi møder i livet, og derfor er der heller ikke nogen rigtig eller forkert måde at forholde sig til, at en, man holder af har et handicap. Når man som barn går rundt og tumler med de her følelser, så handler det først og fremmest om at få sat ord på følelserne, sætte fokus på sig selv og finde ud af ’hvad er det egentlig, som berører mig’. Derefter handler det om at finde ro i det ukendte og få noget perspektiv og refleksion over situationen. Det kan være svært. Et søskendekursus kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv, få reflekteret over situationen og give en tryghedsfølelse ved at få læsset nogle følelser af. Handicappet er der fortsat og tingene kan ikke blive ændret, men trygheden ved at kunne læsse af blandt andre kan give en stor lettelse for mange. Det er vigtigt, at man som søskende også tænker på sig selv. Det er ikke kun den, som har et handicap der bliver påvirket. Som søskende kan du blive påvirket i lige så høj grad. Tænk derfor også på dig selv og anerkend, at du også kan have det svært men at det hjælper at sætte ord på det ”svære” og lufte det til andre. Det handler nemlig også om at kunne få øje på det mulige i stedet for det umulige og på den måde få fokus væk fra begrænsningerne og irritationerne. I sidste ende får søskende nogle redskaber til, hvordan man kan klare at tage en dialog med hinanden om de ting de oplever i hverdagen. Samtidig handler det om at få lagt en form for strategi for, hvordan tingene skal gøres og klares fremadrettet.

Viden og forståelse går hånd i hånd

Nana ville ønske, at hun selv havde vidst mere om autismen for mange år siden, for det er først efter at hun har deltaget på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted i foråret, at hun rigtig har forstået handicappet. Og så alligevel er det meget svært at leve med, men nu har jeg i hvert fald en større viden. ”Selv om min mor og far har talt om handicappet, har det jo været et langt forløb som har varet de sidste 8 år. Derfor var det en meget stor lettelse for Nana at blive tilmeldt Ådalskolens søskendekursus, som hun glad rejste til helt fra Herning for at være med. ”På søskendekurset har jeg fået den bedste information om min søsters handicap og støtte fra de andre børn som også har søskende met et handicap. Det har været meget frustrerende, at jeg hat været den eneste i min klasse som har en søskende med et handicap og det har helt sikkert betydet at jeg i perioder også selv har haft det svært. Men denne gang tror jeg, at det virker. Det har taget lidt tid, før jeg mærkede en effekt, men nu ser det ud som om, der sker noget” siger Nana. Efter jeg har deltaget på søskendekurset har jeg lært, at det handler om at leve med autismen på den bedste måde – både for den, som har autisme og for den, som er pårørende. Det er vigtigt at sætte sig godt ind i handicappet og det er vigtigt at se realiteterne i øjnene, siger John Quist Frandsen fra Ådalskolen søskendekursus. Det er vigtigt at få et realistisk forhold til sin rolle som søskende og det er vigtigt at finde ud af, hvad man som søskende har brug for fra ens omgivelser. Mit gode råd til andre er: ”Find ud af, hvad du har brug for, deltag gerne sammen med andre søskende og sig fra, hvis du ikke har behov for at snakke om handicappet hele tiden”.

At vokse op i skyggen af en søskende

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted får børn mulighed for at fortælle lige hvad der ligger dem på sinde. Nikolaj på 11 år fortæller i dette blog indlæg om dette tema ifølge hans egne ord ”at vokse op i skyggen af en søskende”. Hans søster på 8 år har autisme og derfor brug for forældrenes hjælp og støtte dagen lang. John Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus tilføjer, at der er lavet en hel del forskning om søskende, og om hvilke faktorer der spiller ind på henholdsvis den gode og mindre gode søskenderelation. Et af de elementer der har afgørende betydning, er hvorvidt det enkelte barn oplever at vokse op i skyggen af en eller flere søskende. Det er decideret skadeligt for relationen til ens søskende, hvis man som barn oplever, at mor og far meget bedre kan lide det andet eller de andre børn i familien, end en selv. Hvis mor og far altid giver udtryk for at storesøster er sjovere, klogere, tegner pænere, siger de rigtige ting, har bedre venner, interesserer sig for bedre ting, og i det hele taget er mere værd. Det afgørende her er et barns oplevelse af at være mindre værd, og ikke hvorvidt forældrene reelt kan lide det ene ban mere end det andet. Vokser man som barn op med oplevelsen af, at der er en favoritbarn i familien – og at det ikke er en selv – har man meget dårligere forudsætninger for at indgå i en sund, ligeværdig og tryg relation med sine søskende. Samtidig bliver det sværere at opbygge og nære selvværdet, og barnet vil også nemmere blive ramt af jalousien. Det er nemlig særlig hårdt ved selvværdet at opleve, at nogen, vi på den ene eller anden måde kan sammenligne os med i niveau eller position, som fx søskende, hele tiden er mere værd end os. Dette sker ubevidst og når ens søskende så samtidig har et handicap og har brug for mere opmærksomhed kan man som søskende godt opleve, at man vokser op i skyggen. Derfor er der gode råd at hente både for børn og forældre, når Ådalskolens søskendekursus begynder på lørdag. Temaet bliver som oftest taget op og søskende har mulighed for at fortælle om deres erfaringer.

Større forståelse fra omverdenen

Kursusprogrammet på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted giver børnene rig mulighed for at blive inddraget i hinandens oplevelser og sætte spot og fokus på sin egen søskende. Børnene bliver oplyst om handicappet, adfærdsmønstre og mange adfærdstræk bliver afmystificeret i løbet af søskendekurset. Et søskendekursus medfører desuden, at omgivelserne får en bedre forståelse for børnenes situation. Følelser blev almengjorte. Det medfører, at børnenes isolation bliver brudt. Deltagelsen i søskendekurset gør det muligt for søskende at dele erfaringer og følelser med ligestillede og medfører, at følelser som f.eks. pinlighed, afmagt og jalousi bliver legaliseret. I evalueringen fra børnene fremgår det, at programmet har været meget gavnligt for dem. Flere af børnene fortæller, at et søskendekursus skulle vare længere. Andre børn fremhæver de programpunkter, som skaber forståelse fra omgivelserne, som de vigtigste. Generelt om søskendekurset siger børnene:

”Det var rigtig godt at få en forklaring som jeg kan bruge i skolen, så de andre ved, hvordan det er.”

”Det var vigtigt, at de kom til at forstå det, så man ikke blev drillet.”

 ”Det er godt at høre, at andre søskende tænker ligesom mig, og det ikke bare er mig, der har det svært”

”Søskendekurset var godt. Der kunne alle børnene få snakket om, hvilke problemer de havde, og så kunne andre måske fortælle, at sådan havde de det også.”

Men også de oplysende og kontaktskabende dele af søskendekurset som legene og søskendecampen vurderes højt. Som Jens på 12 år udtrykker det: ”Aktiviteterne var mneget lærerige og er en god ide. Jeg har tænkt meget på de forskellige ting, og hvad det var for noget.”

Et andet barn siger: ”Søskendecampen var en en alletiders afslutning, hvor man kunne få sagt noget og I voksne kunne se, hvad man måske havde brug for, når ens søskende er handicappet”.

Gruppelederne konkluderer, at søskendekurset hjælper børnene med at få sat flere begreber på plads, tage dem alvorligt og sætte dem i fokus. Søskendekurset viser, at man med en forholdsvis lille indsats kan hjælpe en gruppe børn, der i øjeblikket bliver overset og ikke møder den nødvendige forståelse fra omgivelserne. Det er vores klare opfattelse, at søskendekurserne kan forbedre børnenes situation både nu, men også i tiden fremover. Derfor arbejder vi ihærdigt med forudsætningerne for at sørge for at søskendekurset er en fast praksis på Ådalskolen hvert år.

Et godt sted at "læsse af"

Det er et godt sted at læsse af. Jeg kan sige ting, jeg ikke har sagt til nogen før – og så er det sjovt, sådan siger Maria som er 11 år og kursusdeltager på Ådalskolens søskendekursus. I næste weekend starter vi endnu et kursus og vi vil bare sige, at vi glæder os rigtig meget.

Hvad er et søskendekursus?

Det er et godt sted at være, hvis du har brug for at tale med jævnaldrende om din bror eller søsters handicap eller særlige behov, hvis du gerne vil sætte ord på dine tanker og følelser for at blive klogere på din situation og dine handlemuligheder hvis du gerne vil lytte til dine kammeraters historier – og få den oplevelse, at I har ting til fælles hvis du gerne vil være del af et trygt fællesskab, hvor der er plads til både alvor og sjov.

Hvad laver vi på et søskendekursus? Snakker og hygger – hver gang har sit tema, som vi snakker om, leg – der vil være lege og musik, der belyser temaet og ryster os sammen, film – vi ser korte filmklip og hører om andre børns erfaringer, øvelser – gennem øvelser og bevægelser mærker vi på egen krop, hvad dagens tema gør ved os. Det er sjovt at komme på et søskendekursus og det er helt trygt.

Vi glæder os til vi ses

Hilsen

Birgit, Birgitte og John

Nedtællingen er begyndt

Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle sammen til søskendekurset, som begynder om en god uges tid lørdag d. 27. august. Faktisk kan vi næsten ikke vente. Vi håber, I har modtaget jeres deltagerbrev med lørdagens program og I er klar til at komme til Ringsted. Og ja vi ved godt I er lidt nervøse, det er faktisk ganske normalt, når man skal møde nye mennesker for første gang. Men vi lover jer, at de "nervøse sommerfugle" forsvinder helt automatisk. Her på bloggen vil vi fortsætte med at skrive lidt om kurset og du er meget velkommen til at komme med et bidrag eller et par gode overskrifter. Vi lægger også nogle af billederne op fra kurset.

De bedste hilsner og på gensyn
Birgit, Gitte og John

En hjælp at høre det fra andre

At være bare 10 år og have en bror på 11, som har ADHD oven i købet en noget vanskelig type er ikke det nemmeste vilkår for en dreng. Sådan fortæller Nikolaj som har deltaget på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Min hverdag var præget af utallige forskelle mellem mig og min bror, modsætninger, misforståelser, slåskampe og ikke mindst konflikter, som frustrerede og hæmmede mig. Det var en noget genert dreng som vi så første gang han kom til søskendekurset. Nikolaj talte ikke ret meget, han var genert og flov over at skulle fortælle, at det var så svært hjemme med hans søskende. Efterhånden som Nikolaj blev mere tryg på søskendekurset blev han mere modig og en stor hjælp var da han hørte at andre søskende også oplever udfordinger med ens søskende det selv samme udfordringer, som også Nikolaj kender til.

Min lillebror forstår verden helt helt anderledes

Når man er barn til en lillebror med autisme kan hverdagen ofte være ganske anderledes. Det kan Sebastian i hvert fald tale med om, han var kursusdeltager på et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted tilbage i marts. Sebastian er 10 år og deltog sammen med en gruppe børn i søskendekurset der varede 42 timer. Gennem de 3 weekends er børnene sammen om det ganske særlige at være søskende til et barn med handicap. Sebastians bror har autisme. Autisme er rigtig mange ting, men en af udfordringerne for mennesker med autisme er at forstå og tolke den verden der er omkring dem. Sebastians lillebror ser alle detaljerne, men formår aldrig at skabe en helhed. For ham er en rød sweater, som han havde på under en skiferie, ensbetydende med, at han igen skal på skiferie, hvis han får den på. Det betyder dog også, at der kan opstå voldsomme affektudbrud, hvis han skuffes i forventningen, fordi hans verden så igen bliver kaotisk og uforudsigelig. På Ådalskolen i Ringsted siger vi, at man kan bruge den konkrete tænkning til en fordel ved at koble bestemte typer af adfærd med genstande. Samtidig skaber hjælp til mening, forudsigelighed og sammenhæng et overskud, hvor barnet med autisme bliver i stand til at fokusere på andet end at skabe tryghed. Prøv derfor altid at besvare ”hvor” og ”hvornår” forskellige aktiviteter skal finde sted på en for barnet forståelig måde. Undervejs på søskendekurset lærer søskende mange konkret ting i børnehøjde. Børn med autisme profiterer ofte af en fysisk opdeling mellem arbejde, leg og spisning, hvor man aktivt skal flytte sig fra et sted hen til et andet for at skifte aktivitet. Det gør verden mere forudsigelig. Allerede ved indretning af lokale må man overveje, hvordan man skaber bedst ro fx vinduer, nærhed til andre og hvor man kan give rum til fritidsaktiviteter fx tæt ved vinduer. Skærmning er nødvendig, fordi børn med autisme har svært ved at sortere i stimuli og derved let mister fokus. Sebastian fortæller at der let kan opstå konflikter med hans lillebror, når han ikke får tilstrækkelig med hensyn fra omgivelserne, der opstår forvirring eller oplevelse af nederlag i hans verden, fordi opgaverne ikke er tilpasset hans funktionsniveau og struktureret i tilstrækkelig tydelig grad. Det betyder for Sebastian, at familiens hverdag er nøje struktureret og at alle daglige aktiviteter og gøremål er skemalagt. Det giver selvfølgelig et godt overblik for min lillebror, men jeg kunne en gang imellem godt tænke mig, at vi også i min familie pludselig kunne tage i biografen eller til stranden bare fordi vi havde lyst og vejret var til det.

Et fokus på robustheden

Når Ådalskolen i Ringsted inviterer til søskendekursus er det helt klart med den hensigt at skabe en ramme hvori børnene kan tale og fortælle det som de har på sinde. I løbet af de 42 timer som kurset varer tages der flere forskellige emner op. Nogle af emnerne har vi udvalgt på forhånd, men vi er undervejs meget lydhøre overfor hvad der rører sig i søskendegruppen. Derfor er søskendekurset altid meget forskelligt.

Jeg har dårlig samvittighed

De mange konflikter

Smitter handicappet?

Er det min skyld at min søster har autisme?

Hvad betyder CP?

Hvorfor kan han ikke tale?

Pinligheder og andre glor

Hvorfor gør han altid sådan og sådan?

Spørgsmålene er rigtig mange og der kommer gode svar både fra os voksne men også særligt fra de andre søskende. At være søskende til et barn med et handicap kræver en helt særlig forståelse og en særlig form for robusthed. Forståelsen begynder tidligt mens robustheden udvikles i takt med alderen og modenhed. Med Ådalskolens søskendekursus er vi med til at sætte et særligt fokus på robustheden.

Søskendekurserne har fokus på det helt rigtige

Når vi spørger børnene efter et søskendekursus, hvad det bedste har været svarer de ofte, at de har været fedt at møde andre børn med samme baggrund, som kender til de samme følelser og reaktioner. Børnene fortæller også, at klassekammeraterne kan have svært ved at sætte sig ind i situationen. Derfor er det godt at komme på søskendekursus, hvor vi har følt os accepteret og forstået fra starten uden nødvendigvis altid at skulle forklare alt i detaljer. Eksempelvis fortæller en 11 årig pige, at det gode ved søskendekurset er, at: ”… jeg har haft andre børn og voksne at dele mine problemer med. Vi forstod og lignede hinanden utrolig godt. At man ikke føler sig alene i sin situation. Godt at føle, at man kan hjælpe og rådgive andre. Har følt mig forstået og accepteret mere, end jeg gør i forhold til mine andre kammerater.” Mødet med de andre børn på søskendekurset hjælper også børnene til at acceptere deres egne følelser og reaktioner, da de oplever, at de ikke er de eneste, der handler og tænker, som de selv gør. De får en oplevelse af, at de ikke er unormale, egoistiske eller bør skamme sig. Citaterne nedenfor eksemplificerer dette. ”Opleve at andre har haft samme oplevelser og tanker og man ikke er alene. Få bekræftet at ens tanker er naturlige, og man ikke skal skamme sig over at blive vred, egoistisk, utålmodig osv. i forbindelse med ens bror eller søster som har et handicap”. ”Det har været godt at møde andre med lignende problemer - at få lov at tale frit fra hjertet - blive forstået og accepteret”. ”At opleve, at der er andre, der slås med de samme ting. At der er nogen, der kan forstå ens problemer”. De mange tilkendegivelser fra børnene viser med tydelighed, at Ådalskolens søskendekurser har fat i det helt rigtige. Vi skaber et frirum hvori søskende kan udfolde deres tanker og skaber grobund for at komme videre.

En normal hverdag med et anderledes vilkår

Sådan siger Maria, som er 11 år og som er søster til en bror med autisme. Søskende som har en bror eller søster med et handicap har naturligvis behov for at lege, være sammen med kammerater og have et liv, hvor det hele ikke drejer sig om at have en søster eller bror med et handicap. Derfor kan det være godt at forældre italesætter over for barnet, at det er godt ikke at tænke på handicappet hele tiden, og at det er vigtigt at have fokus på og lave andre hverdagsting. Det kan være rart at høre, hvad der sker på skolen, hvad der går i biografen eller om hvordan det gik til spejder siger Maria, som ofte oplever at al opmærksomheden går til hendes lillebror. Jeg har mine fritidsaktiviteter, er det en god idé at holde fast i disse. Hjemme hos os laver vi en aftale med en af de andre forældre eller naboerne om at hente og bringe mig, hvis det er svært for mine forældre at få tid til det.

Gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted udtaler, at det er en langtidsinvestering at tage særlig hånd om søskende og det kan være en god idé at lave aftaler med en, som står børnene nær (det kan f.eks. være bedsteforældre, en tante eller en god ven), om at tage sig særligt af søskende og være sammen med dem, hvis forældrene i perioder ikke lige har tid. Det kan f.eks. være at køre dem til deres fritidsaktiviteter eller forkæle dem ved at tage dem en weekend tur i biografen. Nogle søskende, især de mindre kan fejlagtigt have en opfattelse, at de er skyld i deres søskendes handicap. Det er vigtigt at være opmærksom på, om barnet har forkerte forestillinger om handicappet, om det føler sig ansvarlig for brorens eller søsterens handicap, eller måske tror, at det selv eller andre i familien bliver handicappede.

Søskende kan komme til at påtage sig for meget ansvar. Vi hører ofte på søskendekurserne om, at søskende tilsidesætter egne behov. De sørger for at være til så lidt besvær som muligt, fordi de ser, at forældrene har rigeligt at se til i den travle og pressede hverdag. De finder det ikke passende at bede om opmærksomhed hos forældrene. Nogle gange påtager søskende sig også mere ansvar for familiens ve og vel, end de kan klare. Derfor kan det være en god idé at tage en snak med barnet om det. Man kan f.eks. sige:

”Det er dejligt at se, at du gerne vil hjælpe til herhjemme, men husk, at du også skal have tid til at lege og lave sjove ting. Hvad siger du til at stå for f.eks. to ting herhjemme, og så får vi bedstemor og bedstefar til at hjælpe med resten? Hvilke opgaver kunne du tænke dig at stå for”? En af vores søskende som deltog på efterårets søskendekursus havde lyst til at hjælpe til undervejs, men meget for meget, så meget at hun med tiden var blevet den ”lille voksen” – en oplevelse som hun meget gerne ville væk fra, men som hun skulle have hjælp til.

Et indlæg fra Martin

Jeg hedder Martin og bor i Ringsted – jeg er 11 år gammel, jeg har 2 søskende, Lau er 10 år og Teo er 7 år. Det er Lau som er handicappet. Min brors handicap hedder autisme. Jeg har været på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted og jeg synes at kurset var godt og rigtig spændende. Undervejs på kurset, som varer 45 timer er der gode muligheder for at fortælle om sin søskende der har et handicap. Det er rart at høre de andre søskende fortælle, hvordan deres bror eller søster fungerer. Det er ligesom om at mange af historierne ligner hinanden. Særligt kunne jeg genkende det der med, at man ikke altid kan komme på de samme ture som andre familier (for eksempel en skiferie eller en badeferie sydpå) og at det måske ikke vil være så nemt at få en hund fordi vi i forvejen har meget at se til, når vi også skal holde styr på Lau. Jeg synes, jeg har lært en masse af søskendekurset og da jeg startede synes jeg det var træls at have en bror med et handicap. Men efter at søskendekurset er slut har jeg fået det nemmere ved at accepterer at sådan er det nu engang. Det er en forandring for hele min familie når der et handicappet barn og det ind imellem kan være rigtig træls for os andre, fordi jeg hele tiden skal holde øje og passe på. Jeg synes Ådalskolens søskendekursus er ret fedt fordi jeg har lært at acceptere min lillebror, fordi han jo er min lillebror og er rar og sød men nogen gange også kan være lidt træls.

Søskendekursus august 2016

Ådalskolen i Ringsted sætter "lys" på søskende

Børn som har søskende med et handicap vokser op med ualmindelige vilkår i livet og bliver ofte mere modne for tidligt. Det er et stort problem, som skal frem i lyset, mener socialpædagog John Quist Frandsen. For forældre tager det meget tid at yde den ekstra omsorg, det kræver at have et barn med et handicap. Tid, der også skal fordeles på familiens øvrige børn og dem selv. Det er meget typisk, men også meget underbelyst problem, bekræfter en række familieeksperter. "Forældre, som tumler rundt i en sygehus- og diagnoseverden, bruger enormt mange kræfter. Derfor er der ikke meget overskud tilbage til de andre barn. Når forældrene endelig har muligheden for at puste ud, og det andet barn kommer, bliver svaret ofte: 'Nej, du må lige vente lidt'. I pressede situationer kommer forældrene til at forvente forståelse for, at det ikke kan blive lige nu," siger John Frandsen. Ifølge John er mange forældre heldigvis opmærksomme på problemet. De reagerer imidlertid ofte uhensigtsmæssigt for at kompensere for deres dårlige samvittighed ved pludselig at overdynge det raske søskendebarn med goder og gaver. Men det er ikke konstruktivt, mener John. Forældre bør i stedet reservere en smule "solosøskendetid" hver uge i kalenderen. Det kan være i det helt små som at læse en bog på biblioteket eller drikke kakao sammen, så barnet kan mærke opmærksomheden. "Men vi skal heller ikke glemme, at børn med handicappede søskende også får gode ting med sig. De har en helt anden tolerance over for andre mennesker. De er meget tålmodige og ikke egoistiske. For det er der simpelthen ikke plads til," siger John. Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus igen. Se mere på vores hjemmeside www.aadalskolen.dk eller læs her på Bloggen.

På søskendekurset er stemningen rigtig god

3 drenge har i foråret været på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. De er ikke i tvivl, det var en meget god beslutning. Et oplevelse hvor det handler om få nye kammerater, lært nyt og ikke mindst at have en god og udbytterig oplevelse med hjem. Drengene er i alderen 11-12 år og har en masse til fælles. En af de ting, som alle drengene kan tale sammen om udover fodbold og computerspil er, at de enten har en bror eller en søster med et handicap. "Vi kan simpelthen ikke undvære søskendekursus”. Det er helt fantastisk, at det kan lade sig gøre for os at komme på sådan et kursus sammen, siger to af drengene i kor. De kendte ikke hinanden inden kurset begyndte, men det har de 3 kursusledere Birgit, Gitte og John sørget for efter nu kun få timer på Ådalskolen. En af drengene siger, at han ikke kunne forestille sig noget bedre kursus og at han lærer en masse. Det skortede ellers ikke på betænkeligheder, da Nikolajs mor fortalte ham, at hun havde fundet en folder på biblioteket om søskendekursus på Ådalskolen. Nikolajs familie tæller i alt 3 børn, hvoraf den yngste dreng har diagnosen autisme, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som varer hele livet. Nikolajs familie fortæller, at de udmærket kender til en meget presset hverdag, hvor der bruges rigtig meget tid på møder med skolen og kommunen samt alle de andre ting der følger med. Nogle gange kan det være svært at få tid og overskud til de andre søskende, som ikke har et handicap. Nikolaj nyder virkelig at være på søskendekursus, der er andre børn at lege med og han har det virkelig sjovt og når han kommer hjem og fortæller han om en masse spændende aktiviteter. Søskendekurset har et seriøst program samtidig med at der er plads til leg, fritid og masser af hygge. En rigtig god kombination, når man er dreng med vildskab i benene, som en af de andre drenge Peter siger med et stort grin om munden. Ja stemningen er bare rigtig god, siger Nikolaj. Børnene hører og oplever, hvad det vil sige at være søskende til en som har et handicap, der deles historier og lyttes til de mange gode råd på kryds og tværs i børnegruppen. Der kommer en masse gode ideer og erfaringer, som vi tager med hjem i hverdagen," siger Nikolaj. Ja at være på søskendekursus på Ådalskolen er ligesom en rejse, en rejse som man glæder sig til og nødig vil hjem fra.

Dengang konflikterne buldrede løs

”Vi søskende skal være særlig tålmodige fordi alting tager meget længere tid og når jeg taler med min bror skal jeg gentage tingene flere gange”. Sådan fortæller en dreng på 11 år som hedder Lasse. Han har været deltager på Ådalskolens søskendekursus i foråret 2016 og for ham var det sværeste ved at have en storebror med et handicap, at han var i tvivl om hvordan han bedst taler med ham. ”Var” er skrevet i datid og det er fordi, at søskendekurset gav Lasse en fantastisk øjenåbner for hvordan han får en bedre kontakt til sin storebror. Det fortæller Lasses mor, som her et par måneder efter at søskendekurset er sluttet en dag ringer til os med det positive budskab. Mange tak for det. Nogle gange kan det være meget svært for søskende at kommunikere med deres søskende som har et handicap. Nogle gange fordi de ikke hører så godt eller har svært ved at forstå tingene. Det kan også være fordi deres sprog er svært at forstå. Det kan være udfordrende fordi de har svært ved at aflæse dit ansigtsudtryk eller fordi de udtrykker sig ved hjælp af tegnsprog eller fagter. Når et menneske ikke føler sig forstået kan der meget let opstå konflikter.

Her er nogle ting som du kan gøre:

Spørg efter ideer hos en pædagog eller lærer til hvordan du kan tale med din bror eller søster

Se hvordan andre gør når de har en god kontakt til din søskende

Hvilke situationer oplever du selv som de bedste 

Lyt til hvad din søskende forsøger at fortælle og vær opmærksom på deres bevægelser

Vis interesse og hav god tid

Brug øjenkontakt

Peg på de ting som du fortæller om og vis hvad du mener

Lær tegnsprog eller tegn til tale hvis det er måden hvorpå din bror eller søster kommunikerer

Deltag på et søskendekursus og få gode ideer fra andre søskende til hvordan du komminikerer til din bror eller søster

2 ledige pladser

Der er netop blevet 2 pladser ledige til Ådalskolens søskendekursus, som begynder i slutningen af august.
Datoerne for søskendekurset er:
Lørdag d. 27. august fra 09.00 til 15.30
Lørdag d. 24. september fra 09.00 til 15.30
Lørdag d. 29. oktober fra 09.00 til søndag d. 30. oktober kl. 15.30 (en overnatning indgår)

Kontakt os hurtigt hvis du er interesseret i en kursusplads på telefon 41 99 40 71 eller e-mail soskendekursus@gmail.com.

"Den samme familie men med nye øjne..."

Martin som netop har deltaget i Ådalskolens søskendekursus er 11 år. Han har en storebror som har autisme og udviklingshæmning. Fra allerførste søskendelørdag fortalte Martin rigtig meget om den uretfærdighed han oplever fordi hans storebror ikke skal lave pligter derhjemme. Undervejs i søskendekurset italesættes dette dilemme mange gange og Martin nævner det ofte. Hans storebror har ikke de samme kompetencer som Martin men det er vældig svært for bare en 11-årig dreng at forstå og acceptere. I løbet af de 3 måneder søskendekurset varer gennemgår Martin ifølge hans mor en meget positiv forvandling som hun helt klart tilskriver søskendekursets indsats. En forvandling fra at være meget negativ overfor storebrorens manglende evner til at bidrage til familiens pligter til nu at have en meget mere accepterende holdning og attitude. Martins mor er meget taknemlig og fortæller os at det har løsnet op for familiens nogle gange fastlåse situation og interne stridigheder. John Quist Frandsen som er gruppeleder på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er glad for den feedback og siger, at det store arbejde naturligvis er Martins fortjeneste. John nævner, at både Martin og alle de andre søskende som deltager forandre sig alle i de måneder søskendekurset kører. Nogle søskende er i begyndelsen meget generte, men åbner sig undervejs andre søskende kan være mere ”larmende” men falder mere til ro. Således også for Martin som i den grad tydeligt har lært at acceptere situationen med en storebror som ikke på sammen måde som ham selv kan bidrage til pligterne derhjemme. Alligevel viser det sig at Martins storebror kan bidrage. Idag tømmer han hver dag familiens postkasse efter skoletid, går ud med skraldespanden efter aftensmaden og tømmer opvaskemaskinen hver morgen. Ofte handler det om at se situationen med nogle andre øjne og finde på pligter som ”giver mening”.

Når snakken bare glider...

Ådalskolen i Ringsted tilbyder og tilrettelægger søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. En meget væsentlig del af tilbuddet er at organisere et frirum for børnene. Under søskendekurset er vi meget optaget af, at skabe et neutralt rum for børnene, hvor tanker og følelser kan mødes og udtrykkes. Det har stor betydning for især de ældre børn, som fortæller os, at de har opnået større bevidsthed om, hvordan de selv har det og er blevet opmærksomme på deres relationer til deres søskende. Vores evaluering viser også, at mødet med ligesindede er et meget betydningsfuldt element i oplevelsen på Ådalskolens søskendekurser. For de yngste har oplevelsen af at italesætte det faktum, at de ikke er alene med deres udfordringer været deres væsentligste udbytte. For de større børn har de kunne berige hinanden med handlemuligheder, gode råd og få et nyt syn på, hvad de kan gøre i situationen. Denne bevidning imellem børnene gør, at der gives stemme til mere nuancerede og mangfoldige identitetsfortællinger om den enkelte, så det ikke er bliver problemfortællingerne, der dominerer, hvilket netop er et væsentligt element i vores udformning af et søskendekursus. Ud over en ændring i, hvordan børnene oplever sig selv medfører bevidning også oplevelsen af fællesskab og ikke at være alene, hvilket tydeligt beskrives af en af de 12 årige drenge:

”For første gang taler jeg med andre børn om min brors handicap”

At børnene på Ådalskolens søskendekursus kan bevidne hinandens historier og med gruppeledernes støtte, hjælpe hinanden med at udfolde synet på sig selv og deres situation, må siges at udgøre et særligt kendetegn ved valget af netop et søskendekursus som form, der har en værdifuld betydning for børnenes oplevelse.

Det gør at jeg føler mig normal...

“Husk at holde af din søskende for hvem de er og hvad de kan, i stedet for hvad de ikke kan”. Det helt klare budskab fra de søskende vi har fået gennem Ådalskolens søskendekursus er, at den bedste form for støtte kommer, når der afsættes tid til dem på regelmæssig basis og får dem til at føle sig specielle. Søskende fortæller også, at det er vigtigt at give dem oplysninger om handicap og hvordan det påvirker deres bror eller søster (vi skal passe på ikke at overbelaste med oplysninger men give dem på en naturlig måde i stedet for at udsætte børnene for forelæsninger). Hvilke oplysninger der gives, vil afhænge af en søskendes alder og niveau af forståelse. Til yngre børn bør oplysninger sigte på at reducere misforståelser, der kan føre til bekymringer. I den ene gruppe af søskende fortalte en 10 årig dreng, at han virkelig var bekymret for at få mæslinger, fordi hans bror var blevet autistisk efter at have fået dem og han ønskede ikke det samme skulle ske for ham. En kort snak om, hvad vi ved om årsagerne til autisme reducerede hans bekymringer og ængstelser. Det var en stor lettelse for ham. Det er vigtigt for søskende at kunne tale med nogen om deres egne følelser og behov, uden frygt for at blive opfattet som fjollet, barnlig eller tilføje deres forældre flere problemer. Mange forældre yder et ”lyttende øre” på meget fin vis, men nogle søskende fortæller, at det er lettere at tale med nogen, der ikke er en del af deres egen familie, men alligevel har en god forståelse for handicap og de ​​vanskeligheder, som der kan være i familien. Mange søskende fortæller samstemmende om fordelene ved at tale og dele deres oplevelser og erfaringer med andre søskende og ved at høre og mærke, at de ikke er alene. "Det gør at jeg føler mig normal og ved, at andre børn oplever de samme ting som mig." 

Hvorfor er et søskendekursus godt for mig?

Det bedste svar er, at det er godt for dig, hvis du selv gerne vil og har lyst.
Længere er det svar ikke. Du skal have lyst til og tænke, at det kunne være sjovt til at komme af sted og få en weekendoplevelse, der varer 3 lørdage og 1 søndag, lyst til at møde andre børn på din egen alder og du vil på søskendekurset opleve, at alle i børn har en ting til fælles. Nemlig at du og alle de andre er bror eller søster til en søskende med et handicap – det kan være en storebror, lillebror, storsøster eller lillesøster. Måske har du kikket på de tidligere indlæg ellers kan det være en god ide at kikke på det igen. Et søskendekursus er ligesom en fodboldlejr eller spejderlejr, hvor du dels vil lære nye ting om handicap, laver sjove aktiviteter, ser film, snakker og får nye kammerater. Vi hygger os og griner og i starten er du og vi selvfølgelig generte overfor hinanden, men vi lærer hinanden hurtigt at kende. Alle børnene på søskendekurset har sammen det fællesskab, at I har en bror eller søster med et handicap derfor vil vi naturligvis også fortælle historier og oplevelser til hinanden om hvordan det er at være netop dig i din familie. Måske har du oplevet mobning, pinligheder eller stirrende blikke og du har sikkert et godt råd eller to til de andre børn, som er i næsten samme situation som dig. Vi er 3 voksne, Gitte, Birgit og John, som ikke kender til dig på forhånd. Vi vil gøre vores allerbedste for at lære dig godt at kende, vi vil passe godt på dig og gøre alt hvad vi kan for at give dig en god oplevelse. En ting er sikkert vi bidder ikke.

Hvordan siger man "pyt"

Når der fødes et barn med et handicap så påvirker det hele familien. Alt, hvad der før var normalt, bliver pludselig vendt om på hovedet og intet er længere som før. Et barn med et handicap ændrer det, som før var. Sådan fortæller mange familier, når man spørger dem, hvordan det er at være dem. En familie kan rammes af en psykisk ubalance som så afstedkommer følelser af magtesløshed, frustration, hjælpeløshed og ikke mindst tanker som; Har vi gjort noget galt? Kunne vi have gjort det anderledes?

At have et handicap opleves stadig for mange som tabu, og ofte taler de pårørende ikke så meget med deres omgivelser omkring den svære tid, de går igennem. Måske føler de sig tynget af skyld eller oplever, at det er skamfuldt at skulle fortælle andre at vores barn har et handicap. Tanker som, hvad tænker de andre, naboerne eller veninden stopper os i at fortælle åbent om vores kvaler. Som pårørende og ikke mindst søskende til et barn med handicap må man derfor hurtigt lære sig at være ligeglad med omgivelserne, og hvad de nu end tænker og kunne sige ”pyt”. Søskende holder nogle gange deres bekymringer og tanker for sig selv. De ønsker naturligvis ikke at belaste forældrene yderligere med deres bekymringer, og af hensyn til familien kæmper de nogle gange for at holde sammen på sig selv. Særligt for søskende er det vigtigt at få talt med nogen, som har overskud og er i stand til at kunne lytte, rumme og give plads. En god ven, en skolelærer, en nabo (og har du overskuddet), kan du måske selv række en hånd frem og på den måde give plads til, at barnet kan få lidt luft for sine bekymringer. Bekymringerne kan du ikke fjerne - og skal heller ikke - men bare det at kunne få lov til at sætte ord på og på den måde få luft, kan være nok til, at barnet samler lidt flere kræfter til at gå den ofte snørklede vej, der ligger foran.

En anden mulighed er også at tilmelde sig et søskendekursus.

Ådalskolen i Ringsted holder søskendekursus flere gange årligt.

Hvornår skal man være bekymret for søskende?

Vi får rigtig mange e-mails i øjeblikket, som kommer fra forældre der spørger til, hvornår man egentlig skal være bekymret for søskendes trivsel. Vi har lavet et sammendrag af de mange snakke og vi må selvfølgelig sige, at det naturligvis er meget individuelt fra familie til familie. Generelt kan man sige, at der kan være tidspunkter, hvor søskende finder tingene vanskelige og har brug for din hjælp og støtte. Hvis søskende har problemer, bliver mobbet, deltager for meget i pleje, får deres søvn forstyrret, eller blive slået af deres bror eller søster er det vigtigt, at du tage initiativ til at beskytte og støtte dem.

Holde særligt øje med følgende kendetegn:

Viser adfærdsændringer særligt efter søskendes hospitalsophold
Bliver ved med at stille spørgsmål om deres bror eller søster, som du ikke kan besvare
Bliver let irriteret på deres bror eller søster
Klager ofte eller forsøger at få din opmærksomhed
Føler sig meget ked af det, vred eller jaloux
Er tilbageholdende med at tale med dig som forældre
Undgår at være sammen med kammerater og venner
Har svært ved at få deres lektier lavet eller er kommet bagud i skolen
Bliver drillet eller mobbet med at ens søskende er handicappet

Der kan naturligvis være flere grunde til at man bliver bekymret som forældre og generelt er det vigtigt at gøre noget ved det samme. Lad være med at tro at det går over, men gå i dialog med skolen, daginstitutionen eller det sted, hvor nu problemet optræder. Tal også med barnet om det at være bror eller søster til et anderledes vilkår og forsøg at gøre barnet så robust som muligt så han eller hun kan klare og forstå, at drilleri/mobning fordi ens søskende har et handicap er et meget fejt trick. Nogle børn giver udtryk for et ønske om at kunne tale med deres klasselærer om, hvordan de har det. Nogle søskende har ofte ingen andre at tale med, og en samtale kan være afgørende for deres trivsel. Det er umiddelbart ikke et spørgsmål om terapi, men skal forstås som almindelig varetagelse af søskendes trivsel og velbefindende. Det kan være vanskeligt at vide, hvordan man taler med barnet med, men som oftest ønsker barnet blot, at den voksne tager initiativet og lytter.