torsdag den 29. september 2016

Når fremmede bliver ens kammerater


For langt de fleste af de børn, som for første gang skal på søskendekursus er det et møde med fremmede mennesker. Det giver store ”sommerfugle i maven”, hvilket er helt normalt og naturligt. Nogle børn ved på forhånd, hvad et søskendekursus er, fx fordi de har mødt hinanden før, men for størstedelen er det helt fremmede børn og voksne de skal møde. Det er der mange, som synes, er meget mærkeligt. Som 12-årige Nicoline siger: ”Jamen, jeg vidste ikke hvad et søskendekurset var før jeg kom så jeg var meget spændt. Min mor havde fortalt mig, at det var fordi vi har en storebror med et handicap. For børnene som er imellem 9 og 12 år er det vigtigt, at der bliver opbygget en tillid til både børn og voksne og den kommer ikke bare på fem minutter. Netop derfor har Ådalskolens søskendekursus en varighed på 42 timer fordi det er svært at gennemskue for børnene om tillidsrelationen holder, hvis mødet er for kort fortæller John Quist Frandsen som er gruppeleder på søskendekurserne. En af drengene på 10 år fortæller, ”jeg var ikke så gammel og jeg vidste ikke rigtigt, om det her med tillid det kunne holde. Om jeg bare kunne åbne mig op og sige alt, hvad der lige faldt mig ind, eller om jeg skulle holde noget af det inde. Jeg var meget bange for at gøre mine forældre kede af det. Heldigvis skete det modsatte, søskendekurset er noget af det bedste jeg har oplevet”.





At vokse op i skyggen af en søskende

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted får børn mulighed for at fortælle lige hvad der ligger dem på sinde. Nikolaj på 11 år fortæller i dette blog indlæg om dette tema ifølge hans egne ord ”at vokse op i skyggen af en søskende”. Hans søster på 8 år har autisme og derfor brug for forældrenes hjælp og støtte dagen lang. John Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus tilføjer, at der er lavet en hel del forskning om søskende, og om hvilke faktorer der spiller ind på henholdsvis den gode og mindre gode søskenderelation. Et af de elementer der har afgørende betydning, er hvorvidt det enkelte barn oplever at vokse op i skyggen af en eller flere søskende. Det er decideret skadeligt for relationen til ens søskende, hvis man som barn oplever, at mor og far meget bedre kan lide det andet eller de andre børn i familien, end en selv. Hvis mor og far altid giver udtryk for at storesøster er sjovere, klogere, tegner pænere, siger de rigtige ting, har bedre venner, interesserer sig for bedre ting, og i det hele taget er mere værd. Det afgørende her er et barns oplevelse af at være mindre værd, og ikke hvorvidt forældrene reelt kan lide det ene ban mere end det andet. Vokser man som barn op med oplevelsen af, at der er en favoritbarn i familien – og at det ikke er en selv – har man meget dårligere forudsætninger for at indgå i en sund, ligeværdig og tryg relation med sine søskende. Samtidig bliver det sværere at opbygge og nære selvværdet, og barnet vil også nemmere blive ramt af jalousien. Det er nemlig særlig hårdt ved selvværdet at opleve, at nogen, vi på den ene eller anden måde kan sammenligne os med i niveau eller position, som fx søskende, hele tiden er mere værd end os. Dette sker ubevidst og når ens søskende så samtidig har et handicap og har brug for mere opmærksomhed kan man som søskende godt opleve, at man vokser op i skyggen. Derfor er der gode råd at hente både for børnene, som deltager på et søskendekursus.

Tobias fortæller hvordan han oplever det


”At have en bror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til store anderledesheder i min familiens almindelige hverdag og den måde den fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt: både med hensyn til tanker og følelser og i forhold til praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at kende til hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en stor hjælp at snakke med andre børn og det er helt klart at det bryder med den isolation og anderledeshed, som nogle gange omgiver disse børn.

tirsdag den 27. september 2016

Mange henvendelser

Vi får mange henvendelser i øjeblikket på det næste søskendekursus. Derfor lidt information om søskendekurset der begynder til marts 2017.


mandag den 26. september 2016

Opskriften på glosuppe

At blive mødt, set og forstået er vigtigt for alle mennesker. Men det er fuldstændigt afgørende for éns trivsel, hvis man i sit liv har et særligt vilkår fordi man er søskende til et barn med et handicap eller særligt behov. Vi har i 2016 haft 3 søskendekurser - alle rigtige gode og meget forskellige, og alligevel er der rigtig mange ens ligheder når vi bagefter tænker tilbage. Nogle af de ligheder vil vi kommentere på og drage sammenligninger på kryds og tværs.
Noget af det som går igen fra søskendekursus til søskendekursus kommer er fra en dreng på 11 år som fortæller os følgende, ”livet er ikke svært - men omgivelserne er”. Hans ord illustrerer med tydelighed, at det er i mødet med omgivelsernes holdninger og syn, at han oftest mærker den anderledes bror rolle til en handicappet. Omgivelserne kikker, glor og kommenterer. Der vendes øjne mens personen er ved at snuble over egne ben. Glosuppe er efterhånden blevet en nationalret. At have et særligt behov betyder ikke at man er anderledes og mærkelig. Min bror er min bror og det vil han altid være. Sådan vil jeg kæmpe for at det fortsat bliver også i fremtiden. Ofte er første skridt til at blive set og forstået, at man selv kan få lejlighed til at sætte ord på sine tanker og følelser. Det kræver, at man bruger tid og energi på at lære at forstå det handicap som ens bror eller søster har og særligt udforske, hvilken betydning det har i netop sin egen familie. Det kan også kræve, at man har mulighed for at mødes med andre, udveksle erfaringer med andre, som er i en lignende situation og som kender til nogle af de samme udfordringer i hverdagen. Netop derfor er Ådalskolens søskendekursus "sat i verden" for børn i alderen 9-12 år. Ådalskolen er en specialskole i Ringsted og vi har igennem flere år arbejdet for, at søskende som har en bror eller søster med særlige behov tidligt skal have en øget forståelse for egen situation, skal have mere viden om handicap og større indsigt i hvordan de kan nemmere kan håndtere de udfordringer, et særligt behov tilfører en familie.

Det letter at dele det svære...

I løbet af et søskendekursus bliver der fortalt, tegnet og skrevet en masse og i løbet af et søskendekursus hører vi som gruppeledere nogle gange, at søskende fortælle, hvor få voksne omkring dem, der reelt har haft modet til ikke kun lige at spørge, men reelt lytte til, hvordan barnet egentlig har det. Selv om de fleste skoler og institutioner i dag har politikker, så er det stadigvæk ikke mange voksne, der er i stand til at fastholde viljen til, eller måske skulle man hellere sige modet til, at turde spørge direkte ind til et barns søskende med handicap. Det er stadig som om at alle går omkring ”den varme grød”. Sådan lyder det for søskende som er på søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted.
Et kursus som henvender sig til de 9-12 årige børn og varer i alt 42 timer. Det er som om, at mange voksne rammes af tvivlen om, hvorvidt søskende virkelig kan bære at gå ind i de snakke igen, hvis man benævner det. Men det svære bliver aldrig større af at blive italesat. Tværtimod kan det i den grad lette at dele det, som er svært at dele, med en, som har tid og lyst til at være tilstede. En som virkelig kan lytte og måske give et varmt kram. Vi som voksne kan ikke regne med, at søskende kommer til os af sig selv for at dele sine tanker og følelser. Søskende suger til sig, de sanser og fanger både alt det sagte og alt det usagte. De læser deres forældres adfærd og har af og til forstået noget, men måske ikke altid det hele. Oplevelser eller blot sansninger i en familie med et barn med handicap kan forblive vanskelige indtryk hos søskende, og disse kan gennem barnets fantasi vokse sig til en større usikkerhed, end hvis det får de reelle fakta om situationen at høre.
Vi ved, at mange børn ikke deler deres tanker og følelser med de voksne omkring dem, da børn ofte vil skåne deres forældre for yderligere bekymring. Dette kan blive grobund for en rigtig dårlig spiral, hvor både søskende og de voksne ’beskytter’ hinanden med det udfald, at søskende bliver ladt alene med sine tanker, følelser og sin oplevelser. Derfor er der god mening i for søskende at deltager på et søskendekursus, hvor der er masser af tid til at fortælle og blive lyttet til. Derfor er vi kun glade for at høre Mikkels ord ”at det letter at dele det svære” siger gruppeleder John Quist Frandsen afsluttende.

En søskende der har fokus på løsninger

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter søskende til selv at formulere ønsker til fremtiden. Hvad vi, forældrene eller samfundet ønsker sig af børnene er ikke centralt – det handler om, hvad barnet selv tænker og mener er bedst og om at få deres egne perspektiver gjort tydelige. Naturligvis skal der være en realistisk sammenhæng. Rollen vi har undervejs som søskendekursus er at stille åbne, nysgerrige spørgsmål, som sætter nye tanker i gang og kalder på refleksion fra søskende. På den måde støtter et søskendekursus børnene til selv at formulere deres løsninger og selv at tage medansvar for at nå derhen. Søskendekurset bruger den legende- og aktiverende tilgang til at hjælpe dem med at få løsningerne foldet ud på en konkret og detaljeret måde, så de bliver helt tydelige for dem selv og giver børnene oplevelsen af at have nye handlemuligheder. Det gælder om at forstærke alle de løsninger, søskende selv kommer med og hjælpe dem til, hvordan de kommer videre og i højere grad lærer at leve med, at deres bror eller søster har et særligt behov eller et handicap som de resten af livet må tage nogle hensyn til. At vide at der er mange andre som oplever det samme er med til at mindske "Palle alene effekten".



Det man vander gror

Ådalskolen har i lørdags haft en fantastisk søskendelørdag med forskellige temaer. Et af dem er det såkaldte "Kom godt ud af det glas". Vi har fået en af drengene til at fortælle lidt om det. Her er hvad Morten sagde: "For mit vedkommende er det et meget spændende emne fordi jeg har rigtig mange konflikter med min lillebror som har ADHD og autisme. Hver gang vi skal lege eller være sammen om et eller andet ender det i konflikter. Derfor glæder jeg mig til at lave det her relationsglas og afprøve det når jeg kommer hjem"
Om eftermiddagen arbejdede vi med relationen til vores søskende med handicap. De voksne fortalte os, at en relation er en slags forbindelse mellem mennesker. De lyttede, spurgte og tegnede. De voksne supplerede med at fortælle at en relation skal vedligeholdes lidt lige som når et huns engang imellem skal males for at det bedre kan holde i vind og vejr. Relationen til sin søskende vedligeholdes ved blandt andet aktiviteter og samvær. Derfor skulle søskende lave et ”Kom godt ud af det glas”. En kreativ og personlig måde til at huske at vedligeholde relationerne på. Børnene fandt på gode aktivitetsideer, både nye og gamle og det er nu meningen at de skal hjem og afprøve glasset sammen med sin søskende. Brug glasset så ofte som I kan. Tag en aktivitet og nyd tiden med jeres søskende om enten det er kort eller lang tid. Vi talte også om at nogle søskende med handicap kan være svære at lege med, men husk på at 5-10 minutter også er godt nok. Vi glæder os til at høre jer fortælle om jeres erfaringer. Husk at jeres erfaringer er gode at høre for andre søskende. Tusind tak for en fantastisk lørdag og vi 3 voksne kan faktisk næsten ikke vente indtil vi skal afsted på søskendecampen i næste måned.



Mange spørgsmål og svar

Når Ådalskolen i Ringsted inviterer til søskendekursus er det helt klart med den hensigt at skabe en ramme hvori børnene kan tale og fortælle det, som de har på sinde. I lørdags mødes 11 børn igen til søskendekursus og her var 2 store emner på dagsordenen. Om formiddagen havde vi emnet handicap. Søskende blev inddelt i grupper efter deres søskendes handicap og i hver gruppe var der også en voksen.
Spørgsmålene var mange og meget forskellige:
Smitter handicappet?
Er det min skyld at min søster har autisme?
Hvad betyder CP?
Hvorfor kan han ikke tale?
Hvorfor gør han altid sådan og sådan?
Hvad kommer der til at ske med min bror i fremtiden?

Spørgsmålene var mange og der kom gode svar både fra de voksne men også særligt fra de andre søskende. At være søskende til et barn med et handicap kræver en særlig forståelse og en særlig form for robusthed. Forståelsen begynder tidligt mens robustheden udvikles i takt med alderen. Med Ådalskolens søskendekursus er vi med til at sætte et særligt fokus på robustheden.

søndag den 25. september 2016

Håber I kom godt hjem

Kære søskende
Håber I alle kom godt hjem og vi vil bare sige tak for en rigtig god og lærerig lørdag sammen med jer. Det var fedt, at se jer alle igen og opleve den kursusstemning, som I er er med til at skabe. Jeres forskelligheder og erfaringer er det som giver søskendekurset liv og læring til alle der er med. Nogle af jer taler meget og andre ikke så meget. Men sådan er det jo og det er vi glade for. I er gode til at acceptere hinandens forskelligheder og I rummer på den gode måde hinanden. Faktisk er det en typisk ting, som særligt søskende der har en bror eller søster med særlige behov er rigtig gode til. I er gode til at samarbejde og få tingene til at glide.
I løbet af den kommende uge vil vi skrive mere om lørdagens program og lægge flere billeder her på bloggen. Så følg med og husk du er velkommen til at sende os en besked, hvis der er et emne som du synes vi skal skrive mere om.
Endnu engang tak for en fantastisk lørdag
Bedste hilsner
Birgit, Birgitte og John

Et søskendekursus med en klar retning

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted henvender sig til børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Der er stort behov for søskendekurser. Grupperne giver børnene en følelse af at blive set og hørt, og de bliver i stand til at handle og tage vare på sig selv. Nogle børn føler sig alene og anderledes - at de ikke passer ind, men i gruppen på søskendekurset oplever de et fællesskab i mødet med andre børn i samme situation, fortæller en af gruppelederne John Quist Frandsen. Søskendekurset forløber henover 3 måneder og varer i alt 42 timer. På søskendekurset oplever børnene et frirum, hvor de kan tale om de oplevelser og udfordringer, de har, sammen med andre børn. Men det handler ikke om at sidde i en rundkreds og krænge følelser ud, fortæller John. Vi tilbyder forskellige aktiviteter, som børnene kan lave sammen, for eksempel tegne, male, se film og spille. Det vigtigste er, at børnene oplever et fællesskab, som de er trygge i. De skal både have et tilbud om at snakke om vigtige og alvorlige ting, men også have et hyggeligt samvær sammen. For børnene kan det være en stor fordel at kunne medes med andre børn på deres egen alder og børn som kender til mange af de samme vilkår der ved at have en bror eller søster med et handicap. Mange børn taler ikke om deres oplevelser med kammeraterne. De føler sig ikke forstået og vil hellere gå og være tavse. På søskendekurset kan de møde andre, der ved, hvad de taler om, og hvad det hele handler om. De kan danne nye relationer og måske venskaber, siger John Quist Frandsen. På søskendekurserne deltager tre voksne, som har erfaring med at arbejde med børn i grupper. Målet med søskendekurset er ikke at børnene får behandling eller terapi. Børnene skal støttes til at hjælpe sig selv og finde frem til de ressourcer, de allerede har. I grupperne sidder man med ligesindede, som man kan dele sine erfaringer med. Søskende kan efterfølgende give hinanden en tro på, at man har nogle anderledes handlemuligheder, og at de selv er herre over sit liv. Søskendekurserne på Ådalskolen i Ringsted er et værktøj, som vi ved, virker. Det handler om at håndtere livet og rumme de udfordringer, man får, sammen med andre. Det giver en oplevelse af, at man ikke er alene, og man har nogle at dele sine erfaringer med. Det handler om at styrke børn i den livssituation, de er i og understøtte deres kompetencer i at handle selv og hjælpe hinanden.

torsdag den 22. september 2016

Vi ses på lørdag


Kære august hold
Så er det på lørdag d. 24. at vi mødes igen til den næste dag på søskendekurset. Vi håber du har fået deltagerbrevet med posten, hvor vi har skrevet mere om dagens program og aktiviteter. Hvis du ikke endnu har fået det må du endelig skrive til os så skal vi fluks sende det til dig på e-mail. Send blot en mail til soskendekursus@gmail.com
Vi glæder os rigtig meget til at se dig igen.
De bedste hilsner
Gitte, Birgit og John

At lære hinanden at kende giver nye indsigter

Et søskendekursus skiller sig ud fra andre grupper ved det forhold, at børnene ikke kender hinanden, når søskendekurset indledes. Det giver mulighed for at se nærmere på, hvordan søskendegruppen er i stand til at skabe sociale bånd mellem hinanden, der ikke på forhånd deler en historie. Undervejs på kurset oplever vi et givtigt møde mellem fremmede børn. Søskende fremhæver fordelen ved at kunne mødes om en aktivitet, hvor alle i udgangspunktet er lige stillet. Det handler bl.a. om, at de ikke skal forberede sig på den enkelte lørdags indhold. De træder ind i rummet uden at vide, hvad aktiviteterne præcis vil byde på. Rammen og rummet omkring situationen er etableret og gentager sig fra gang til gang, men de aktiviteter som rummet fyldes med – de lege der leges og de refleksioner der springer fra søskendes møde med aktiviteterne – varierer. Fordi mødet med dagens aktiviteter og temaer er umiddelbart og uforberedt, fordrer det hurtige og intuitive tolkninger og forståelser. En søskende fortæller, hvordan hun synes, det er ”friskt at vi skal bruge vores hjerneceller nu og her” og beskriver videre, at hun mener, at dette forhold resulterer i en større bredde og forskellighed i de andres børns måder at opfatte deres hjemme situation på, når man er bror eller søster til et barn med et handicap. Søskendegruppens deltagere artikulerer deres erfaringer og oplevelser og har stor mulighed for at sætte ord på oplevede udfordringer. Det bliver hurtigt synligt, hvordan de andre søskende, som deltager i aktiviteten, finder, fortolker og vægter elementer i dagligdagens glæder og måske irritationsmomenter. Her skabes nemlig grundlaget for en nuanceret vidensdeling om de fælles erfaringer. Søskende er med andre ord lige stillet, fordi de deler den præmis, at ingen ved start ved, hvad der kommer ud af kurset. De er alle førstegangsoplevere, og de har oplevelsen sammen. De er på søskendekursus sammen og alle er lige i oplevelsen og må uforberedt og spontant respondere på den i samarbejde med rummets andre søskende. En anden søskende fortæller, at netop dette forhold bidrager til, at søskendekurset for hende er hyggeligt og rart. Umiddelbarheden udgør et godt mødested, fordi søskende er på lige fod, og dette bidrager til en oplevelse af søskendekurset som noget afslappende og rart. Men det ses også, at der her skabes plads til, at børnene kan tale om ting fra deres egne liv. I et interview forklares det på følgende måde: ”[…] Det er jo det, vi gør.. snakker meget om vores egne sådan.. ’jamen der gjorde jeg sådan’, eller ’der oplevede jeg det’, og det synes jeg egentlig er meget dejligt, fordi så får du også en lille historie om de mennesker, du er sammen med.
Og det er måske det, der gør, at jeg føler, vi er begyndt at kende hinanden bedre, fordi vi får en lille historie fra hver især.. hver gang.. når vi fortæller, ikk’. Vi tager altid, synes jeg, udgangspunkt i vores egne oplevelser og lægger det lidt ind i de aktiviteter, vi har hørt, og det gør jo så, at man kommer til at kende hinanden lidt bedre. Det er også det, der gør, at det føles hyggeligt. Det er ikke nogen stor præstation, vi skal aflevere, vi hyggesnakker os frem til tingene. Erfaringer og oplevelser med vores søskende skaber forbindelse til de andre børns forskellige erfaringsverdener, som kommer til udtryk på kurset.
Gennem søskendes associationer til eget liv og oplevelser præsenteres børnene for små ’hints’ og indgange til at forstå hinanden og lære hinanden bedre at kende. Igen med det ønske, at søskende skaber en kontekst, der inviterer til refleksion af oplevelser, som både er delt i tid og rum, altså den konkrete vidensdeling der foregår i rummet, men også aktuelle og tilbageskuende erfaringer fra andre sammenhænge med deres søskende. Søskende der tidligere var fremmede, bevæger sig tættere på hinanden gennem refleksion af og samarbejde om forståelse af hinandens baggrunde og erfaringer som vægges til live blandt børnene og som udtales og deles. Det er i dette kompleks mellem fælles kursusoplevelser, erfarings- og erindringsdeling, at gruppen foretager en fælles bevægelse frem imod en forståelse af det vilkår det er at have en bror eller søster med et særligt behov. På søskendekurset plejer vi at sige, at børnene ’vokser sammen’ og opnår en forståelse af hinanden parallelt med, og igennem de nye indsigter.
En af de deltagende søskende, Martin på 11 år fortæller hvordan han og de andre deltagere ofte følges ”hen ad vejen og går og snakker sammen”, og hvordan søskendekurset resulterer i, at han kommer hjem og har det rart efterfølgende.

tirsdag den 20. september 2016

Vi lærer at handicappet ikke kan rettes og livet fortsætter

I løbet af et søskendekursus som Ådalskolens i Ringsted har vi mange snakke med søskende som har en bror eller søster med handicap. Der er mange sjove aktiviteter og muligheder for at dele de oplevelse man som søskende har. Vi oplever at søskende har mange forskellige erfaringer og mange forskellige følelser. Vi har bl.a. oplevet, at nogle søskende har følt sig utilstrækkelige eller været frustrerede og bekymrede for, hvordan fremtiden skulle forme sig for sig selv og deres bror eller søster med et handicap. Vi har også hørt at nogle, som har haft en følelse af at have mistet kontrollen eller været stresset og urolige over situationen. Andre søskende har følt sig misundelige eller haft en følelse af ikke at kunne forstå, hvorfor tingene sker, som de sker. Alt i alt, så er alle disse følelser naturlige og helt okay at have. Vi reagerer alle meget forskelligt på de ting, vi møder i livet, og derfor er der heller ikke nogen rigtig eller forkert måde at forholde sig til, at en, man holder af har et handicap. Når man som barn går rundt og tumler med de her følelser, så handler det først og fremmest om at få sat ord på følelserne, sætte fokus på sig selv og finde ud af ’hvad er det egentlig, som berører mig’. Derefter handler det om at finde ro i det ukendte og få noget perspektiv og refleksion over situationen. Det kan være svært. Et søskendekursus kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv, få reflekteret over situationen og give en tryghedsfølelse ved at få læsset nogle følelser af. Handicappet er der fortsat og tingene kan ikke blive ændret, men trygheden ved at kunne læsse af blandt andre kan give en stor lettelse for mange. Det er vigtigt, at man som søskende også tænker på sig selv. Det er ikke kun den, som har et handicap der bliver påvirket. Som søskende kan du blive påvirket i lige så høj grad. Tænk derfor også på dig selv og anerkend, at du også kan have det svært men at det hjælper at sætte ord på det ”svære” og lufte det til andre. Det handler nemlig også om at kunne få øje på det mulige i stedet for det umulige og på den måde få fokus væk fra begrænsningerne og irritationerne. I sidste ende får søskende nogle redskaber til, hvordan man kan klare at tage en dialog med hinanden om de ting de oplever i hverdagen. Samtidig handler det om at få lagt en form for strategi for, hvordan tingene skal gøres og klares fremadrettet.

lørdag den 17. september 2016

Alene tid med søskende er guld tid

Når Ådalskolen her i efteråret åbner op for det 9. og 10. søskendekursus er det igen med tårnhøje forventninger om et par givende kursusforløb. Og givende bliver det altid for hvert søskendekursus er anderledes og nyt for det er de deltagende søskende som i den grad er med til at sætte dagsordenen. Vi som gruppeledere har en plan med det er søskende som bidrager med indholdet. Sidste gang vi havde kursus var det store samtale emne ”alene tid”. Her kommer et lille sammendrag af de mange snakke. Børn som har en bror eller søster med et handicap har en gang i mellem behov for tid alene med forældrene, hvor de mærker din opmærksomhed. Det kan være en god idé, at man hver uge afser tid til at lave noget sammen, som søskende godt kan lide. Det kan f.eks. være at læse en bog, spille et spil eller bage en kage. I familier med større søskende kan det måske være en idé at lave en fælles kalender, hvor I skriver ind, hvornår den næste undersøgelse eller behandling er, og hvem af forældrene der er med på hospitalet. Så kan børnene altid kigge der og I kan også skrive søskendetid ind i kalenderen. Så kan søskende hele tiden se, hvornår der er alene tid med forældrene. Her er det vigtigt, at aftalerne om alene tid naturligvis også overholdes ellers kan det opleves som et svigt for søskende. Christian som var en af drengene på søskendekurset sagde, at ”alene tid er guld tid”.

Gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted udtaler, at det er en rigtig god langtidsinvestering at tage særlig hånd om søskende og det kan være en god idé at lave aftaler med en, der står børnene nær (det kan f.eks. være bedsteforældre, en tante eller en god ven), om at tage sig særligt af søskende og være sammen med dem, hvis forældrene i perioder ikke lige har tid. Det kan f.eks. være at køre dem til deres fritidsaktiviteter eller forkæle dem ved at tage dem en weekend tur i biografen. Nogle søskende, især de mindre kan fejlagtigt have en opfattelse, at de er skyld i deres søskendes handicap. Det er vigtigt at være opmærksom på, om barnet har forkerte forestillinger om handicappet, om det føler sig ansvarlig for brorens eller søsterens handicap, eller måske tror, at det selv eller andre i familien bliver handicappede. Søskende kan komme til at påtage sig for meget ansvar. Vi hører ofte på søskendekurserne om, at søskende tilsidesætter egne behov. De sørger for at være til så lidt besvær som muligt, fordi de ser, at forældrene har rigeligt at se til i den travle og pressede hverdag. De finder det ikke passende at bede om opmærksomhed hos forældrene. Nogle gange påtager søskende sig også mere ansvar for familiens ve og vel, end de kan klare. Derfor kan det være en god idé at tage en snak med barnet om det. Man kan f.eks. sige: ”Det er dejligt at se, at du gerne vil hjælpe til herhjemme, men husk, at du også skal have tid til at lege og lave sjove ting. Hvad siger du til at stå for f.eks. to ting herhjemme, og så får vi bedstemor og bedstefar til at hjælpe med resten? Hvilke opgaver kunne du tænke dig at stå for”? En af vores søskende som deltog på efterårets søskendekursus havde lyst til at hjælpe til undervejs, men meget for meget, så meget at hun med tiden var blevet den ”lille voksen” – en oplevelse som hun meget gerne ville væk fra, men som hun skulle have hjælp til.

Vi lærer af hinanden og slapper af sammen

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap eller særlige behov. Søskendekurset giver mulighed for at mødes med andre i samme situation, lære nyt og bare være sammen. Søskende har snart i 4 år haft mulighed for at udveksle erfaringer på søskendekurserne i Ringsted, som gruppeleder John Quist Frandsen var med til at stifte tilbage i 2012. At have et barn med et handicap kan være en udfordrende situation, fordi man er parat til at ofre alt – men det er ikke en gang nok. Gevinsten på et søskendekursus handler i høj grad om at være sammen med andre børn på sin egen alder, uden at man skal forklare helt fra Adam og Eva om, hvad det betyder at have en søskende som er handicappet. Vi lærer af hinanden, og vi slapper af i hinandens selskab, forklarer John. Søskende vil naturligvis gerne have et normalt liv som alle andre børn, men deres vilkår er anderledes og det hjælper at vide, at der er andre børn som har det på samme måde og oplever mange af de samme tanker. På søskendekurset sidder vi ikke bare sidde i rundkreds og klager over, hvad handicappet betyder for dem, nej vi er faktisk med til at understøtte en ny og anderledes forandring ved hjælp af de aktiviteter og øvelser vi tilbyder. Fordelene ved at deltager i et søskendekursus er mange. Det er godt for søskende at se, hvordan andre børn kæmper med de samme ting som dem selv. Og for søskende handler det mest af alt om at udveksle erfaringer og lære af hinanden. Det er også vigtigt at have et andet forum end sin normale omgangskreds af venner og familie. Mange søskende ønsker ikke at belaste deres familie, men nogle børn kan opleve at forældrene bliver ”trætte af” at høre om handicap fordi det fylder så meget i hverdagen. På søskendekurset får man overskud til at tale om almindelige hverdagsproblemer. Der er fx mulighed for at tale om problematikken med pinligheder, drillerier, andre mennesker der kikker, fniser og vender øjne.

Vi modtager mange henvendelser fra forældre, som har hørt om os via Google. Det er jo meget godt, men jeg kunne ønske, at lærere og kommuner blev endnu bedre til at henvise til søskendekurserne og vores netværk, fortæller John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.

”Jeg havde forsøgt at glemme alt om at min storebror er handicappet”

Sådan siger Mikkel som er 10 år. Hans storebror er udviklingshæmmet og hele Mikkels liv har han nuturligvis kunne følge med i tingene. Egentlig har jeg ikke haft så mange spørgsmål dengang jeg var yngre. ”Det var jo sådan det var” siger Mikkel men jeg kan godt mærke at jo ældre jeg bliver jo flere spørgsmål trænger der sig på og jo større bliver mit behov for at møde andre som også har søskende med handicap. Når jeg husker tilbage kan jeg jo godt se, at der har været masser af gange, hvor vores weekender er blevet anderledes eller afbrudt fordi min storebror var der. Vi har også tit været nød til at tage hjem fordi han blev sur eller ikke kunne klare det mere. At være lillebror til en bror med et handicap er et kæmpe dilemma. Det er svært at være søskende til et barn med et handicap siger Mikkel. Vi børn føler os ofte ensomme og står i et dilemma mellem at være et barn og kræve opmærksomhed fra vores forældre og samtidig har jeg min ”overveludviklede forståelse” og ansvarsfølelse for min storebror. Der er ikke så meget plads til at være et ubekymret barn og opmærksomheden skrumper umærket og let ind. Vi kan let føle os tilsidesat og kæmper med at forstå og finde deres vores plads i familien. Som søskende til et barn med handicap kan der også være i konflikter med broren eller søsteren. Det sker også for almindelige søskende, men summen af mange, gør det altså hårdere og anderledes i vores familier. Som lillebror føler jeg mig også skyldig, når jeg ønsker noget andet end det der er muligt og det kan give følelsen af ensomhed både hjemme og blandt kammerater. Mikkel fortæller også at han naturligvis holder af, men kan også være vred og irriteret på hans storebror, men at det ikker er nemt at forklare til kammeraterne, så det bliver forstået og respekteret. Jeg bruger faktisk mange ressourcer på at holde familie balancen og jeg synes at omverdene skal huske på, at vi måske i perioder ikke har så mange ressourcer til andre ting eller at det halter lidt med lektierne. Jeg kan også huske tilbage på perioder hvor jeg har været trist, indadvendt, voldsomt jaloux, urolig, grænsesøgende, ikke tager kammerater med hjem eller ”flygter” fra hjemmet. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted hjalp mig til at få sat ”ord” på de mange oplevelser og tanker som jeg i årevis er gået rundt med. Gruppeleder fra søskendekurserne John Quist Frandsen siger det på denne måde ”der er heldigvis efterhånden en bred enighed om at vi også skal huske at værne om søskende. Det kan være befriende for søskende, hvis deres kammerater forstår den anderledes adfærd som deres bror/søster har. Det er også vigtigt at de får mulighed til samvær med andre søskende. Søskende har afgjort brug for et frirum og fortrolighed med deres far og mor. Ofte hører vi på søskendekurserne, at de har de ret mange spekulationer omkring deres bror/søster med handicap. Hvor kommer de til at bo? hvilket arbejde kan de få? Når jeg bliver voksen og vores forældre gamle, er det så mig der skal være ansvarlig for min bror/søster? Og masser af spørgsmål af samme slags. Disse og mange andre spørgsmål italesætter vi og besvares på søskendekurserne. Vi kan støtte søskende til at fortælle det til deres venner så der er en forståelse og accept af den til tider vanskelige hverdag.

torsdag den 15. september 2016

Vi møder søskende der hvor de er

Hvad vil det sige at møde søskende der, hvor de er? At møde søskende der vil sige at tage udgangspunkt i deres egen oplevede situation. Det vil sige, at vi tilrettelægger et kursus, sådan at søskende oplever, at de bliver taget godt imod og at niveauet for det, der sker på kurset, passer til dem.

Udgangspunktet ’du og jeg’ understreger, at vi og søskende er ligeværdige og forventer gensidig respekt og forståelse. Det handler i udgangspunktet om god og hensigtsmæssig kommunikation, om at lytte godt efter, om at udtrykke vores egne ideer tillidsfuldt til andre og møde andre med nysgerrighed og empati. Vi møder søskende, hvor de er, ved at tage udgangspunkt i situationer, de kender, og ved at give eksempler på ting, de kan genkende fra deres dagligdag og tale et sprog, som de forstår. Men nu er søskende kommet på søskendekursus for at lære noget, så det er også opgaven at skubbe dem et skridt frem, at skabe læring og progression. Derfor handler det om at bevæge sig gradvist fra deres tryghedszone ud i det nærmeste felt for videre udvikling ved at skabe passende forstyrrelser. Denne udvikling sker fint i den ramme som vi skaber gennem de 3 weekender. At møde søskende, hvor de står, handler også om at variere sine formidlingsformer og være opmærksomme på børnenes læringsstile. Nogle lærer fx bedst gennem det, de hører, andre stimuleres gennem det, de ser, atter andre skal have tingene konkret i hænderne for at forstå dem. Det enkelte barn lærer noget ved at knytte ny viden og nye færdigheder til det, den pågældende allerede ved og kan. Samtidig lærer den enkelte i samspillet med fællesskabet mellem deltagerne og i samspillet mellem deltagere og os som kursusledere. Hvorfor er det vigtigt at møde søskende der, hvor de er? Vi møder børnene der, hvor de er, fordi vores udgangspunkt er respekten for den enekeltes "model af verden". Dette beskrives også som den anerkendende tilgang, hvor alle søskende i et kursus er ligeværdige og har samme ret til opmærksomhed og lærdom. Børnene har krav på at blive taget alvorligt, at der er respekt for alles synspunkter, så alle får mulighed for at udvikle sig. Samtidig gør vi det, fordi forskningen viser, at denne tilgang giver det bedste indlæringsresultat. Når vi møder søskende, hvor de er, giver vi dem de bedste forudsætninger for at realisere deres eget potentiale i fællesskab med andre.

onsdag den 14. september 2016

Bliv ven med os på Facebook

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er aktive på Facebook og vi er medlem af mange forskellige familiegrupper. Vi er naturligvis særlig optaget af søskende som har en bror eller søster med et handicap og hvordan dette særlige livsvilkår påvirker dem. Har du samme interesse vil vi gerne være ven med dig og du er velkommen til at søge om venskab. Dagligt er vi i kontakt med flere familier både på den åbne væg og i mere private beskeder. Vi er glade for den rigtig gode sparring og bidrag vi får fordi på det på flere måder bidrager til, at Ådalskolens søskendekursus bliver endnu bedre. Du er også velkommen til at dele billeder og andet materiale som giver mening i forholde til familier som har et barn med et handicap. Vi glæder os til at høre fra dig.

På søskendekursus kan børnene spørge om alt

Når et søskendekursus begynder på Ådalskolen gør vi meget ud at fortælle fra første dag, at der ikke findes dumme spørgsmål, men at det er dumt ikke at spørge. Det er et princip vi holder meget fast ved og som er kendetegnet ved netop vores koncept. Vi har gennem årene fået mange rigtig gode spørgsmål og de fleste søskende ved allerede i forvejen en masse om deres bror eller søster med et handicap. Sidst der var søskendekursus spørger Mette om et fremmedord der hedder de eksekutive vanskeligheder. Et fremmedord som også kan volde de fleste voksne kvaler. Det viser blot søskendes engagement i deres bror eller søsters handicap og fortæller os voksne, at vi skal huske at forklare børnene, hvad ordene betyder. Vi vil her prøve at forklare hvad ordet betyder. De eksekutive funktioner indebærer for din bror eller søster med autisme, at:
• De har svært ved at regne ud, hvad de skal gøre for at opnå det, de vil. De har svært ved at planlægge ud fra et mål og har derfor svært ved at forestille sig fremtiden. Det medfører, at de ofte handler på andre måder, end andre forventer.
• De har svært ved at skifte spor, når de skal tilpasse deres adfærd løbende. Man kan sige, at mange af dem fungerer som et tog. De bliver nødt til at fortsætte lige ud ad sporet – de kan ikke vælge et andet spor, end det de er begyndt at køre på. Det indebærer også, at de kan have behov for at gøre ting helt færdige og derfor kan forekomme unødvendigt infleksible eller perfektionistiske.
• De har svært ved at strukturere deres oplevelser. Mange børn med autisme har svært ved at forstå sammenhænge mellem hændelser. De oplever i stedet verden som fragmenteret og usammenhængende. Det kan derfor være svært for dem at forstå, hvorfor ting sker. Man kan sige, at de ikke aktivt leder efter et hvorfor i hverdagen.
• De har svært ved at foretage valg ud fra følelser, der er koblet til tidligere erfaringer. Derfor bliver de ofte forvirrede og/eller blokerede i valgsituationer og har ikke altid de nødvendige navigationsredskaber, hverken følelses- eller erfaringsmæssigt.





Jeg mødte andre søskende som mig selv


På Ådalskolens søskendekursus mødte jeg børn som mig selv, som har oplevet og erfaret, at livet ikke altid kan være let, når man har en bror eller søster med et. Det kursus gav mig en energi, som jeg aldrig har oplevet før. Jeg var helt høj når jeg blev hentet af mine forældre om lørdagene. ”Når jeg kom hjem, spurgte familien, om jeg var på stoffer. Nej nej, alt er bare faldet på plads, forklarede jeg med begejstring”. Jeg følte mig hjemme på søskendekurset fra første dag. De andre børn har stor forståelse for mine udfordringer. Jeg behøver ikke bruge energi på, hvad de mon tænker om mig og de kikker for jeg ved at de er i samme situation som mig. Alle er klar over at man har søskende med særlige behov. Det var så afslappet. Og selv om jeg i begyndelsen ikke kendte dem, så fik vi tætte relationer og var kede af det da søskendecampen var slut. Ådalskolens søskendekursus var for Louise oplevelsen af at høre andre fortælle historien om deres søskende. – Og vi kunne hive hinanden op. Vi vidste, hvad de andre er igennem. Udfordringerne er forskellige, men alle havde en historie, der påvirker dem, fortæller hun. Ud over at møde andre børn som har søskende med særlige behov er det også den faglige viden, man får, som rykker hende. Der er en masse indlæg og øvelser. Vi har fået noget at vide om forskellige handicaps, deres kendetegn og den adfærd som ofte følger med. Så har vi lært noget om tanker, at vi bliver hvad vi tænker og at det er vigtigt at kende forskel på røde- og grønne tanker. Det er interessant at lære og det er skønt med masser af info. Et søskendekursus er en vigtig kombination af socialt samvær, fællesskab og læring. En dejlig læreproces, siger Louise som kun kan anbefale den til andre søskende.

Søskende deler oplevelserne med hinanden?

Et søskendekursus formål er at samle børn som har noget særligt til fælles. At være fælles om et vilkår, som der ikke kan ændres på og et vilkår som søskende skal lære at leve med. Når man er søskende til en bror eller søster med særlige behov eller handicap er der mange anderledes oplevelser i hverdagen. Her er en af de historier, som vi hørte om på dette års søskendekursus og som alle kan lære meget af. Mettes lillebror har Asperger syndrom og her er hendes historie. Min lillebror på 10 år bliver meget tvær og kan ikke komme ud af en situation, når han har sat sig noget i hovedet, som ikke lader sig gøre at udføre – eller hvor jeg ikke vil tillade det og sætter grænser. Det kan være enormt svært for ham at ”tillade sig selv” at gå med til noget andet end det, han har sat sig for. Han føler sig ofte uretfærdigt behandlet, hvis der er noget, som han ikke må eller som ikke lader sig gøre. Jeg kan ikke snakke fornuft med ham, som jeg kan med min anden lillebror. F.eks. ønsker han sengetider som mig og mener tydeligt at kunne huske, at jeg måtte være senere oppe, da han var på samme alder, som jeg er i dag. Den diskussion havde vi for nylig, og han satte sig demonstrativt i entréen med et tæppe over sig og holdt fast i en radiator – parat til en lang, sej kamp. Det er stadig min lillebrors metode, hvis han på forhånd ved, at det bliver vanskeligt at komme igennem med hans vilje. Mine forældre sætter sig roligt ned ved siden af ham og beder ham fortælle, hvad han er utilfreds med. Jeg kan jo godt forstå, at det er ærgerligt at han skal i seng, når han nu lige hygger sig – det synes selv voksne. Mine forældre forsøger at være tydelig ved at fortælle ham, at han skal sove kl. 20.30, men at de kan snakke om, hvordan han både ville kunne nå at spille computer og se TV, inden han skulle sove. Efter en del forhandlinger, hvor vi i vores familie giver os god tid, kom vi frem til, at han kunne spille computer indtil kl. 20 og se TV i sengen fra kl. 20 til 20.30. Det giver ham ro nok til at følge med ind i seng. Han skal lige holdes om et stykke tid efterfølgende for at de stærke følelser ikke skulle komme tilbage, men næste morgen vågner han i rigtig godt humør og en ny dag begynder.








Hvad fik du ud af at deltage på et søskendekursus?

Vi har spurgt Christian, hvad han fik ud af at deltage på Ådalskolens søskendekursus. Christian er 12 år og har en storebror med autisme. Christians mor fortæller inden, at Christian i mange år har ”levet i skyggen” at hans storebror og at de fleste hverdagsting har været langt and på, at hans storebror har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som autisme. Det helt afgørende for mig da jeg skulle deltage i et søskendekursus var at lære at håndtere og forebygge konflikter. Jeg er efter søskendekurset nu kommet så meget tættere på min storebror. Vi har så at sige en fælles forståelse nu. Jo mere min storebror føler sig forstået og set, jo nemmere bliver det at være mig fortæller Christian. Det overskud, jeg fik takket være Ådalskolens søskendekursus, har givet plads til at arbejde videre med udviklingen på mange andre områder – bl.a. i skolen, hvor det for tiden går rigtig godt for mig. Det havde jeg ikke haft overskud til før. Jeg fik ikke lavet lektier, jeg var ikke glad og mine lærere var temmelig bekymrede for mig. Nu er jeg kommet ind i en go spiral. Som søskende skal man klædes på til at arbejde med det, der virker. Det giver virkelig selvtillid som søskende. Det er blevet meget nemmere at vise tydelighed overfor min storebror, når selvtilliden er højere. Jeg oplever langt færre konflikter med min storebror end tidligere og de konflikter, som vi har, bliver hurtigt dysset ned. Udviklingen frem mod færre konflikter er sket gradvist, men når først der bliver færre konfliktsituationer, får man som søskende også mere overskud til at håndtere situationerne hensigtsmæssigt og får på den måde mere og mere overskud. De ideer, som jeg benytter mig allermest af, er at hjælpe mig selv med at finde udveje (at tælle til 10, bøje af og sige pyt) og generelt være med til at finde løsninger.

Autisme kan nogle gange vise sig som et "usynligt handicap"


Søskendekurset på Ådalskolen er kommet rigtig godt i gang og selvom børnene endnu ikke kender hinanden så godt endnu er der flere søskende som bringer gode emner "på banen". I lørdags talte vi blandt andet om de usynlige handicap - herunder visse typer af autisme. Autisme karakteriseres ofte som et ”usynligt handicap”, hvilket betyder, at det ved første blik ofte ikke er tydeligt for omgivelserne, at her er et barn med særlige udfordringer og behov. Det betyder for søskendebarnet (som for forældrene), at de ofte må forholde sig til negative reaktioner fra omgivelserne, reaktioner, der kan være svære at handle på, og som kan invitere til en følelse af skyld og skam. Jeg har gennem tiden talt med mange søskende, der giver udtryk for, at de i specifikke situationer har følt sig flove over deres bror eller søster med autisme på grund af omgivelsernes reaktioner. Ofte har søskendebarnet skammet sig over sine flove følelser, da deres ”autismehjerne” jo samtidig har fortalt dem, at deres bror eller søster ikke har kunnet gøre for, at de har handlet, som de har i situationen.


Ingen brug for medlidenhed

Sådan siger Peter, som har en bror med Down syndrom. ”Min bror er meget stærk og han kan nemt klemme luften ud af mig selvom han er 4 år yngre en mig. Som søskende til en handicappet har jeg haft mine op- og nedture. Der har været pinlige øjeblikke, jeg har været enormt skuffet, følt mig overflødig og jaloux. Efter at jeg har været på Ådalskolen søskendekursus. På kurset kan Peter fortælle andre børn og de voksne om hans udfordringer og der bliver lyttet til det fortæller han. Den indsigt, det giver mig, gør faktisk det hele lidt lettere. Jeg lytter til de andre børn som også fortæller og jeg kan høre, at der er andre familier, hvor et handicap fylder meget mere end i vores. Sådan siger Cecilie på 11 år som har en storebror med autisme. Cecilie deltager på Ådalskolens søskendekursus og fortæller her lidt om hendes oplevelser. At leve i en familie, hvor mange af vores hverdagsting er så meget anderledes stiller store krav til os søskende. Cecilie opdagede egentlig selv, at der var noget galt med hendes storebror, da hun var 5 år gammel. Hun husker, at hun havde lagt mærke til, at han havde problemer med at tale, gik med ble, være sammen med andre og blev hentet i taxa hver morgen, når han skulle på specialskole. Min mor fortalte mig, at Johannes var handicappet, men det påvirkede ikke mig. Autismen gjorde i hverdagen, at der var flere ting som fungerer anderledes i hans hjerne. Alligevel var der perioder i min barndom, hvor jeg husker jeg var utryg og bange fordi jeg var i tvivl om, hvilke konsekvenser det ville få for vores fælles fremtid. Jeg var usikker på, om det måske ville skræmme mine veninder og jeg var bange når min storebror blev vred og smadrede ting på hans værelse. I dag efter jeg har været på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er det blevet meget nemmere for mig. Jeg glad for, at der var andre søskende som med det samme forstod mig og som kunne fortælle om de samme udfordringer fra deres søskende. En af de ting som Cecilie særligt tager med sig fra søskendekurset er, at hendes er blevet til en vished om, at hendes storebror vil være handicappet resten af livet. Inden kurset tænkte hun om der var bedring på vej lige rundt om hjørnet eller det ville gå væk om nogle få måneder, måske år? Et søskendekursus er med til at sætte det hele på rette plads for mig. Så når min storebror skal leve med det, kan jeg også, slutter Cecilie med at sige.

mandag den 12. september 2016

Et søskendekursus inviterer børnenes stemmer på banen


Ådalskolens i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Vi arrangerer kurser for søskende og er meget optaget af arbejde med børnenes perspektiv. At se tingene fra deres perspektiv er at anerkende, at børnene ved noget om deres liv, vi ikke ved, og at deres velvære og trivsel stiger, når de har indflydelse på deres eget liv og føler sig lyttet til. Præcis ligesom vi voksne. Søskende tænker og funderer – meget endda. Og de ser, og de hører. Mere end vi voksne måske aner. Derfor er det en god ide, at vi med et søskendekursus etablerer en ramme, som indeholder mange forskellige aktiviteter og der er tid tid af til at lytte til og reflektere over, hvad det er søskende børn har på hjertet. For kun derigennem kan vi se livet fra deres ståsted. Hvert enkelt søskende har naturligvis sine helt særlige tanker og oplevelser, når deres bror eller søster har et handicap. Hvert enkelt søskende kan have sine bekymringer, når man elsker sine søskende og ind imellem også ønsker dem langt væk fordi der er så irriterende. Alligevel er der mange fællestræk, når børnene fortæller om deres livsvilkår. Alle disse ligheder og forskelligheder vil du opdage undervejs på søskendekurset.




søndag den 11. september 2016

Når tavsheden bliver afløst af grin, fnis og hygge

Så ved vi at søskendekurset er begyndt og vi er på den helt rette vej. Hver gang vi starter en ny søskendegruppe er der tavshed i lokalet. Faktisk talt det eneste tidspunkt på hele kurset. I går lørdag startede endnu et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted. Et kursus, som henvender sig til søskende i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. 15 børn flest drenge denne gange deltog. Lørdag gik med 2 store temaer. Først et tema, hvor vi skulle lære hinanden at kende, alle de nye navne og nye ansigter er altid en udfordring at huske og lære. Når så navnene ”sad i skabet” var det tid til at komme lidt ind bag navnet og finde ud af hvor hinanden bor, hvad vi godt kan lide og ikke lide, livretter, kæledyr, søskende osv. Alt sammen for at skabe tillid og tryghed mellem hinanden og lære mere om ”hinandens verdener” som jo naturligvis er meget forskellige alt efter alder. Efter en god frokost så vi en film ”Men jeg vil ikke bytte”, som handler om søskende der også kender til det, at være bror og søster til en med et handicap. Efter filmen arbejdede vi i små grupper med ligheder og forskelle - en aktivitet som bagefter blev præsenteret i den store gruppe. Det viste sig tydeligt, at der er mange ligheder og forskelle, som I alle kender til og vi vil love jer at I i løbet af søskendekurset vil opdage flere. Tusind tak for I var med til at give søskendekurset den rigtig gode start og med jeres smittende energi glæder vi os allerede til næste gang. Følg med her på bloggen hvor vi skriver mere i de kommende uger og lægger flere billeder ind.

tirsdag den 6. september 2016

Velkommen på lørdag

Kære kommende søskendekursusdeltagere.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle sammen i Ringsted, når Ådalskolens søskendekursus begynder på lørdag. Vi håber, du allerede har fået dit deltagerbrev med posten så du deri kan læse om programmet. Tag tøj på som passer til vejret. Vi skal nemlig både være ude og inde.
På gensyn på lørdag
De bedste hilsner
Gitte, Birgit og John

PS: Birgit er en tur i Belgien så hende vil du først lære at kende næste lørdag, men hun er rigtig sød.


lørdag den 3. september 2016

Vi voksne skal engagere os

Vores totale og ægte engagement er de absolutte kodeord til at skabe en ligeværdig relation mellem barn og voksen på søskendekurserne, mener Birgit Jensen. Vi voksne på kurserne viser, at søskende har en masse at byde på, og at vi er interesserede og engagerede sammen med børn om aktiviteterne. Vi voksne er ikke bare ’maskiner’ der skal få børnene til et eller andet, men vi er selv medaktive.” Det er naturligvis vores ansvar at der er noget meningsfuldt at være sammen om, slutter Birgit og navnlig hele tiden at bestræbe os på at se verden fra søskendes perspektiv. Dem er dem som har deres egen sandhed.

Bare der var en 2èr


Ådalskolen i Ringsted står bag søskendekurserne for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov. Fra søskende hører vi at de ønsker at kurset fortsatte eller at der var en "2èr", men også fra forældrene som mange gange kan mærke en mærkbar forskel. Når vi sidder tilbage med en god følelse i maven er det meget naturligt at vi forsøger at ”grave lidt” efter, hvad der egentlig er som med til at give det gode søskendekursus. Svarene kan være mange men her et af vores bud. Søskendekurset er bygget på et ligeværd mellem børnene og de voksen som et ideal vi er stolte af og vi gør det ved at se tingene fra børnenes perspektiv og anerkende det. Sådan siger gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen som er en af de voksne bag kurserne. Hos os kommer børnenes perspektiv helt klart på banen. Vi skal sørge for at se tingene fra barnets perspektiv – som man fx gør når man står over for et barn der græder, og man forsøger at sætte sig ind i grunden for at give barnet den rigtige omsorg. I den situation er barnets perspektiv lige så relevant som den voksnes. Og den tankegang overfører vi på søskendekurset ”for når du indtager barnets perspektiv, anerkender du at barnet er forskelligt fra dig selv. Den voksnes erfaring af at være menneske er ikke identisk med barnets, og ved at opleve verden fra barnets perspektiv anerkender du barnet som et menneske der har lige så stor værdi som dig selv,” fortæller John Quist Frandsen.

Hvis man bliver overset af sig selv

Hvordan er det at vokse op som søskende til en bror eller søster med et særligt behov eller et handicap? Ja det er der jo naturligvis tusindvis af svar på, men på søskendekurserne hører vi mange af dem og her er et lille sammendrag.

Spørgsmålene var, hvilke reaktioner ses hos søskende og hvad kan gøres for at hjælpe det? For at kunne danne sig en forståelse af søskendes reaktioner og problemer må man betragte dem i den kontekst og den familie, de indgår i. Et handicap fører til store ændringer i familiens almindelige hverdag og fungeren. Barnet med det særlige behov bliver ofte hverdagens omdrejningspunkt: både med hensyn til tanker og følelser som angst, sorg og bekymringer for barnets helbred og overlevelse og i forhold til praktiske gøremål som at transportere barnet til og fra daginstitution eller skole og deltage i den daglige pleje af barnet. Dette fører ofte til store ændringer, ikke blot for forældrene, men også for søskende, der oplever ændring i de daglige rutiner og på mange måder må tage større ansvar end tidligere. Hverdagen og virkeligheden er blevet en anden end før. En ofte omfattende ændring sker i relationen til den  søster eller bror med et handicap. Søskende, der vokser op sammen, har gennem opvæksten stor betydning for hinanden. De indgår i forskellige roller og relationer til hinanden, der udspiller sig omkring forskellige grader af: kærlighed, had, alliance, konkurrence, magt, fortrolighed, jalousi, loyalitet og fællesskab. Desuden deler de forældrenes tid, opmærksomhed og kærlighed. Følelserne hos søskende er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, angst, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere mange forskellige følelser, ikke mindst da søskende nogle gange føler sig overladt til sig selv og ikke har nogen at snakke med. En væsentlig reaktion hos mange søskende er skyldfølelse. Mange oplever stor jalousi og vrede rettet mod barnet med handicap, over at han eller hun får al opmærksomheden. Det er hans eller hendes skyld, at ingenting længere er, som det plejer at være. At forældrene ikke længere har tid og overskud. At alle er kede af det. At ferieplanerne må aflyses. At kammeraterne ikke må komme på besøg. At der ikke blev holdt nogen børnefødselsdag. Søskende står ofte alene med sådanne tanker. De skammer sig og føler sig skyldige. For mange resulterer dette i, at de isolerer sig og undlader at fortælle andre om deres tanker. Nogle søskende skammer sig over deres følelser, da de tænker, at deres situation er bedre end barnet med handicap. De føler, at de ikke kan tillade sig at være vred eller ked af det, eftersom de bør være taknemmelige for, at det ikke er dem, der har et særligt behov. Nogle føler endda skyld ved at være lettet over, at det ikke er dem, der er handicappet, hvorved de tilsidesætter gyldigheden af egne følelser og i sidste ende eget værd. De bliver endnu engang overset – ikke længere kun af andre, men også af sig selv.

Det er super fedt at man kan videregive sine erfaringer

Sådan er det flere af børnene som siger undervejs i et søskende forløb. Ådalskolen i Ringsted har netop afsluttet et søskendekursus og alle børnene har været positive og glade for at medvirke i kurset. En meget central pointe vi hører er, at børnene oplever en glæde og tilfredshed ved at mærke, at de også kan videregive deres erfaringer til andre børn, som virkelig får gavn af deres input. Sat lidt på spidsen kan det siges, at børnene oplever, at deres erfaringer med at være bror eller søster til en søskende med et handicap ikke er helt forgæves, idet de kan hjælpe til at forebygge og sætte fokus på det som mange af dem oplever. Om dette fortæller Martin på 11 år blandt andet følgende:
”Jamen det giver da en stor tilfredshedsfølelse at vide, at jeg kan hjælpe andre, der er i samme situation som én selv” ”Jeg har været rigtig glad for at være med på Ådalskolens søskendekursus, der er masser af nye og sjove kammerater, masser af sjov og hygge og det har givet mig en følelse af, at jeg kunne gøre gavn”. ”Når jeg hver lørdag er blevet hentet af min far har jeg følt, at jeg har gjort noget godt for andre og naturligvis også fået en masse gode oplevelser selv. Forhåbentlig har jeg været med til at bane vejen for, at andre kan få det bedre”. Det er jeg nu helt sikker på slutter Martin med at sige.




Støtte til familien

På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har vi den holdning, at søskende skal støttes i at kunne rumme og håndtere, at deres bror eller søster har et handicap eller særlige behov og for nogle børn tiltagende begrænsninger i udfoldelsesmulighederne. Derfor tilbyder vi søskendekurser for børn i alderen 9-12 år, hvor de møder jævnaldrende børn i tilsvarende situationer. Vi plejer at sige ”at børn med særlige behov har brug for søskende med en særlig forståelse” og det er netop lige den særlige forståelse vi gerne vil give videre til børnene som deltager i et søskendekursus hos os. En særlig forståelse kommer når børnene mødes i deres oplevelse af verden, når deres spørgsmål besvares i børnehøjde og når de oplever at være med i et særligt fællesskab blandt andre. Jo flere kompetencer og anvendelige strategier søskende får udviklet tidligt, des bedre er børnene stillet til at klare de vilkår og udfordringer, der opstår i løbet af barnets opvækst. Vi vil med søskendekurserne arbejde målrettet for, at alle børn som har en søskende med et handicap lever et godt børne- og ungeliv, som skaber grundlag for et godt voksenliv.


torsdag den 1. september 2016

Omgivelserne er et vigtigt tema

Når børnene taler på søskendekurset om omgivelser er det naturligvis udfra hvad de selv har oplevet, når man har en bror eller søster med et handicap. Alle børnene har oplevet, at omgivelserne har kikket ja nærmest gloet, hvis man kan sige det fortæller Christian. Børnene har talt med hinanden om, at de også har oplevet at deres omgivelse synes, det er synd for dem, at de har en bror eller søster med et handicap eller et særligt behov. 
Et af børnene Mikkel siger det på denne måde: ”Åh, det har jeg tænkt meget over. Tænker de på mig som den der stakkels dreng, der skal tages hensyn til? Men jeg går ikke rundt og fortæller om min bror med autisme hele tiden, og jeg håber ikke, de tænker på mig som den der dreng som har en handicappet lillebror. Det ville nok være noget af det værste for mig, hvis jeg blev husket som det. Også fordi jeg er den eneste i min klasse, som har det. Så hvis folk sådan ser på mig som ”nåh, det er ham, der…”, så ville det være ret øv. Det vil man ikke være kendt som”. Når vi spørger andre på søskendekurset om de har oplevet noget af det samme siger mange af børnene at de har oplevet at omgivelserne synes, det er synd for dem, at de har handicappede søskende. Omgivelserne skal nemlig både huske søskende og det barn med et handicap. 



Er det min skyld?

Sådan spørger Martin, som er 11 år og er deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Martin fortæller, at han i mange år har haft den tanke men aldrig sådan rigtigt har fortalt det til nogen. Søskende kan nogle gange føle skyld over sin bror eller søsters handicap og det er vigtigt at få afmystificeret sådanne tanker, sådan fortæller en af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen. Tanker har det med at ”blomstre op” og blive større og større. Nogle søskende kan også opleve det som et stort ansvar at skulle tage sig af sin bror eller søster med et handicap og bidrager ofte med et stort ansvar i hjemmet som indkøb, madlavning og rengøring. I sådanne situationer, hvor børn bliver for overansvarlige er der ikke plads til at være barn og det vil som oftest påvirke barnet senere i livet.

Søskende som vokser op med en bror eller søster med et handicap kan nogle gange udvikle sig til at blive overbeskyttende over for andre til at være hypersensitive over for andres humør, gestik, tonefald, stemninger og lignende. Det er som om, de ikke kan glemme, at de ikke skal være ansvarlige og på vagt over for alting. At skulle sætte sig selv i anden række i forhold til sin bror eller søster med et handicap kan give udfordringer, som barnet tager med sig ind i voksenlivet. Som søskende kan det være svært at overskue og se mening i noget, der er så uforståeligt, som et handicap egentlig kan være. Så hvad er der brug for? Disse børn har specielt brug for, at andre mennesker forstår og anerkender deres oplevelser. Blot det at få at vide, at ens bror har en anderledes adfærd, fordi han har et handicap og ikke på grund af noget, barnet har gjort eller sagt, er en meget vigtig ting. Mennesker omkring søskende kan støtte dem ved at anerkende og bekræfte dets oplevelser: “Ja det giver god mening, at du nogle gange tænker på den måde, når din bror har det svært. Jeg kan godt forstå dig". Et sådant udsagn som dette er støttende for søskendes selvoplevelse og dermed med til at styrke deres mentalisering og psykiske modstandskraft.



Relationer blandt søskende

I enhver søskenderelation er faktorer som gensidig varme og omsorg vigtige - også for søskende til børn med et særligt behov. Alle har et ...