Hvordan hverdagen med et barn med handicap bliver
afhænger i høj grad af, hvordan omgivelserne reagerer. Hvordan tackler
bedsteforældre, venner og bekendte det? Hvordan reagerer dine venner,
klassekammerater, lærere og pædagoger? Hvordan reagerer de børn og voksne, din
datter er sammen med til sport o.lign.? Nogle familier oplever, at det kan være
svært for deres barns skolekammerater, lærere og pædagoger at forstå, hvad et
handicap er og hvad det betyder i hverdagen. Sådan siger gruppeleder John Quist
Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Ådalskolen arrangerer
kurser for børn i alderen 9-12 år som har et handicap. Det er vigtigt, at
søskende får den information, omsorg og støtte der skal til for at stå stærkere
i de mange situationer som fremtiden vil bringe. Som omgivelser kan vi udlevere
pjecer, foldere og arrangere søskendekurser. Forældre kan fortælle om barnets
handicap og videregive det til pædagoger, lærere og kammeraternes forældre (og
kammeraterne, hvis det er større børn). Selv kan du eller måske dit barn
fortælle klassen/stuen om handicappet. Det er nemlig vigtigt, at kammerater,
pædagoger og lærere forstår, at et handicap kan have rigtig mange forskellige
udtryk. For det kan være svært for mange at forstå, hvorfor et barn med
handicap nogle gange kan være med til at løbe og lege og andre gange ikke. Det
kan også være svært at forstå, at søskende kommer for sent i skole til kl. 10
og ikke kan komme ud af sengen kl. 7 fordi der har været uro med ens søskende
om natten. Det kan nogle gange let komme til at ligne almindelig dovenskab,
hvis man ikke ved bedre. Manglende forståelse er ét problem – overdreven
”forståelse” er et andet problem. Når I har et handicap i familien, er det ikke
altid rart at blive mødt med særlige hensyn og omsorg. Man kan let blive trætte
af at blive spurgt om, hvordan det går. Måske har I bare brug for at være
sammen med venner og familie uden at skulle tænke på handicappet. En god idé
kan være at melde ud, hvis I ikke har lyst til at blive spurgt: Men husk så
ikke at blive skuffede, når I igen får brug for opmærksomhed og hensyn også det
kan I blive nødt til at give klar besked om. I kan måske ind imellem komme til
at opleve, at det er jer, der skal trøste andre – særligt bedsteforældre bliver
jo også påvirket af situationen. Som søskende skal man gøre brug af det
netværk, som er omkring en og hvis der ikke er noget netværk er det en god ide
at sørge for at få et sådan skabt, siger John Quist Frandsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar