søndag den 27. november 2016

Et søskendekursus skal være en støttende indsats

Formålet og tankerne bag et søskendekursus er at skabe en særlig indsats for de børn, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. I gruppen er der nemlig et særlig fokus på børnenes individuelle behov. Undervejs i forløbet skabes mange muligheder for snak og hygge blandt børnene og de kan nemt komme til orde i et mindre og meget trygt forum. Det enkelte barn kan vælge at fortælle sin historie, men det er ikke en nødvendighed for, at gruppen kan fungere og alle børn får noget ud af at deltage. I gruppen arbejdes der med konkrete øvelser, lege og aktiviteter, hvor der eksempelvis tales om det at vokse op sammen med en søskende med et handicap. Vi ser film og taler om ligheder og forskelle bagefter, lytter til hinanden og kommer med andre alternative løsninger på problemer, vi lægger øre til hverdagsoplevelser, drillerier i skolen og taler om tanker og følelser. Ja alt det som de deltagende søskende synes er vigtigt. Som det helt store højdepunkt på søskendekurset tager vi på en søskendecamp der varer 2 dage og som indeholder en overnatning. Det er sjovt og hyggeligt at være af sted og alle børnene kender hinanden rigtig godt på dette tidspunkt. Formålet med søskendegrupperne er også i lige så høj grad at give børnene mulighed for at mødes og hygge sig. Lidt ekstra opmærksomhed og interesse er ofte en stor del af det nogle af børnene har brug for. Dynamikken i gruppen og de fællestræk, som karakteriserer børnenes situationer bruges til at støtte det enkelte barn i dets personlige udvikling. Børnene oplever hurtigt, at der er andre på kurset, som går rundt med samme tanker og oplevelser og de vil derfor føle sig som en del af et unikt fællesskab. Ideen er grundlæggende at styrke børnenes mestring i hverdagen sammen med deres søskende og skabe grobund for et socialt netværk blandt de andre børn.

Viden om søskendes handicap

“Husk at holde af din søskende for hvem de er og hvad de kan, i stedet for hvad de ikke kan”. Dette er et helt centralt budskab fra de søskende, som har været på Ådalskolens søskendekursus og den bedste form for støtte kommer, når der afsættes tid til børnene på regelmæssig basis der får dem til at føle sig specielle. Søskende fortæller, at det er vigtigt at give dem viden om handicappet og kunne fortælle hvordan det påvirker deres bror eller søster (vi skal passe på ikke at overbelaste med oplysninger men give det på en naturlig måde i stedet for at udsætte børnene for forelæsninger). Hvilke oplysninger der gives, vil afhænge af en barnets alder. Til yngre børn bør information sigte på at reducere misforståelser, som fører til bekymringer. I den ene gruppe af søskende sagde en 10 årig dreng, at han virkelig var bekymret for at få mæslinger, fordi hans bror var blevet autistisk efter at have fået dem og han ikke ønskede det samme skulle ske for ham. En kort snak om, hvad vi ved om årsagerne til autisme reducerede hans bekymringer og ængstelser. Det var en stor lettelse for ham. Det er vigtigt for søskende at kunne tale med nogen om deres egne følelser og behov, uden frygt for at blive opfattet som fjollet, barnlig eller udsætte forældrene flere bekymringer. Mange forældre yder naturligvis et ”lyttende øre” på fantastisk fin vis, men nogle søskende fortæller, at det er lettere at tale med andre, som ikke er en del af deres egen familie, men alligevel har en forståelse af handicap og de ​​vanskeligheder, som der kan være i familien. Mange søskende peger også på fordelene ved at tale og dele deres oplevelser og erfaringer med andre søskende ved at høre og mærke, at de ikke er alene. "Det gør at jeg føler mig normal og ved, at de andre børn oplever de samme ting som mig". Et andet godt udtryk for søskendekurset som for øvrigt afvikles igen til marts 2017. Se datoerne her på bloggen eller send os en mail.

onsdag den 23. november 2016

Søskendekursus igen

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekursus igen til marts 2017. Der er allerede nu muligt at tilmelde sig. Ring eller send os en mail så skriver vi jer op til en kursusplads. Læs mere her på bloggen om hvad et søskendekursus indebærer og hvad søskende får ud af det.

Hjælper søskende til at få styr på pinligheden

Mange børn synes at deres søskende med handicap opfører sig pinligt. Særligt omkring 10 års alderen og i begyndelsen af prepubertet er denne oplevelse af situationen meget almindelig. Derfor har de ofte ikke lyst til at have deres søskende med til klassefester eller andre arrangementer med deres venner. Det kan naturligvis være svært at acceptere som forældre og et helt umuligt valg at stå overfor. Ofte kommer det sådan drypvist, at søskende finder deres bror eller søster med et handicap pinlig. Problemet kom med alderen. En far fortæller det således: ”Vi prøvede at tage Julie med til sammenkomster i Thomas klasse. Og i de mindste klasser accepterede Thomas det. Men da han kom i de større klasser, ville han ikke med, hvis Julia også skulle med. At have en søster der var så mærkelig, det ville han ikke vise frem. Det er en svær situation, det er meget svært. Og det gør ondt i hjertet, at man har nogle børn, som man elsker over alt på jorden, og så at broderen ikke vil kendes ved sin søster, fordi hun savler eller opfører sig anderledes. Det gør så ondt. Man kan godt forstå det med sit hoved, at det kan virke for pinligt, men acceptere det med hjertet, det kan man ikke”. Man bliver nødt til at føje og gå til klassefesten. Hvad skal man ellers gøre? Ja der er jo nok ikke tale om kun en løsning, men det vi fra Ådalskolens søskendekursus oplever er at åbenheden er meget vigtigt. Når noget er pinligt er det tit fordi der er anderledes. Allerede fra en tidlig alder er det vigtigt at være åben overfor barnet og fortælle at deres bror eller søster har et handicap og vil være anderledes resten af livet. Senere skal søskende acceptere at sådan er livet, det kan være svært og tage tid og accept af en situation er noget som kommer gradvis for de fleste. Forældre kan tidligt i skolen fortælle klassen om handicappet og være med til at skabe den dialog som der virkelig er brug for. Når noget bliver tys tys bliver det også mere spændende og jo mere klarhed andre kan få om handicappet jo mindre mulighed er der også for at der skabes myter. På et søskendekursus er der god mulighed for at søskende kan fortælle om det de synes er pinligt. Det er også med til at give den accept af situationen der er så meget brug for. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tager emnet op og hjælper søskende med at få styr på pinligheden.

Forståelse fra omverden

Kursusprogrammet som vi gennemfører med søskende på Ådalskolens søskendekursus giver børnene rig mulighed for at blive inddraget i hinandens oplevelser og sætte spot og fokus på sin egen søskende. Børnene bliver oplyst om handicappet, adfærdsmønstre og forskellige handlinger og adfærd bliver afmystificeret i løbet af søskendekurset. Et søskendekursus medfører at omgivelserne får en bedre forståelse for børnenes situation. Følelser blev almengjorte. Det medfører, at børnenes isolation bliver brudt. Deltagelsen i søskendekurset gør det muligt for søskende at dele erfaringer og følelser med ligestillede og medfører, at følelser som f.eks. pinlighed, afmagt og jalousi bliver legaliseret. I evalueringen fra børnene fremgår det, at programmet har været meget gavnligt for dem. Flere af børnene fortæller, at et søskendekursus gerne skulle vare længere. Andre børn fremhæver de programpunkter, som skaber forståelse fra omgivelserne, som de vigtigste. Generelt om søskendekurset siger børnene:

”Det var rigtig godt at få en forklaring som jeg kan bruge i skolen, så de andre ved, hvordan det er.”

”Det var vigtigt, at de kom til at forstå det, så man ikke blev drillet.”

 ”Det er godt at høre, at andre søskende tænker ligesom mig, og det ikke bare er mig, der har det svært”

”Søskendekurset var godt. Der kunne alle børnene få snakket om, hvilke problemer de havde, og så kunne andre måske fortælle, at sådan havde de det også.”

Men også de oplysende og kontaktskabende dele af søskendekurset som legene og søskendecampen vurderes højt. Som Jens på 12 år udtrykker det: ”Aktiviteterne var meget lærerige og er en god ide. Jeg har tænkt meget på de forskellige ting, og hvad det var for noget.”

Et andet barn siger: ”Søskendecampen var en alletiders afslutning, hvor man kunne få sagt noget og I voksne kunne se, hvad man måske havde brug for, når ens søskende er handicappet”.

Gruppelederne konkluderer, at søskendekurset hjælper børnene med at få sat flere begreber på plads, tage dem alvorligt og sætte dem i fokus. Søskendekurset viser, at man med en forholdsvis lille indsats kan hjælpe en gruppe børn, der i øjeblikket bliver overset og ikke møder den nødvendige forståelse fra omgivelserne. Det er vores klare opfattelse, at søskendekurserne kan forbedre børnenes situation både nu, men også i tiden fremover. Derfor glæder vi os til at tage imod et nyt hold til marts 2017. Der er flere pladser på kurset.

Det kan godt nok være udfordrende


”At have en bror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til store anderledesheder i min familiens almindelige hverdag og den måde den fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt: både med hensyn til tanker og følelser og i forhold til praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at kende til hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en stor hjælp at snakke med andre børn og det er helt klart at det bryder med den isolation og anderledeshed, som nogle gange omgiver disse børn.

Søskende lærer mestring

Når en søskende har et særligt behov eller et handicap påvirker det hele familien og det kan nogle gange spænde ben for det gode samvær. Erfaringer viser, at børn kan være opmærksomme på familiens trivsel på en måde, så de kommer til at tilsidesætte deres egne behov og følelser - også selvom de tilsyneladende virker upåvirkede af situationen. Det kan resultere i særlige udfordringer senere i livet. Når et barn deltager på et søskendekursus er det derfor både forebyggende og en direkte hjælp. Det er afgørende for søskendes mestring, at alle i familien og ikke mindst barnets netværk kan tale åbent om handicappet. Børn forsøger altid at forstå deres verden og særligt børn som er pårørende til søskende med handicap skal have hjælp til dette. De har brug for alderssvarende viden om, hvad handicappet gør ved deres søskende. Det hjælper barnet til at forstå deres søskende og gør det lettere for barnet at handle i familien og sit eget liv. Børn har stor glæde af at møde og dele erfaringer med andre i samme situation. Der sidder i gennemsnit 2-4 børn i hver skoleklasse, der er pårørende til en søskende med særlige behov eller et handicap – de fleste taler ikke med nogen om det og erfaringerne leves i det skjulte. Derfor tilbyder Ådalskolen i Ringsted søskendekursus for børn, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Her får børnene redskaber til at håndtere deres livsvilkår og sætte fokus på de positive aspekter. Et af målene med søskendekurset er, at børnene oplever et netværk og at de kan tale og forstå deres situation.  

Hvordan foregår det? Tre gruppeledere mødes med 12 børn en gang om måneden i 3 måneder, 42 timer i alt. Hvert møde indeholder faste punkter, fx sjove lege og kreative øvelser om et bestemt emne. Det kan være ”hvordan lægger jeg mærke til når min søskendes handicap fylder”, ”hvordan tackler jeg konflikter” og ”hvad kan jeg gøre af gode ting for mig selv”. Søskendekurserne har fokus på børnenes levede erfaringer og ikke på forældrene. Det er ikke terapi. Formålet er primært, at børnene kan møde ligesindede og udveksle erfaringer i trygge rammer.

Alle kan deltage Søskendekurset foregår på Ådalskolen i Ringsted, Eriksvej 4, 4100 Ringsted. Alle i målgruppen er velkommen til at henvende sig – forældre, anden familie, sagsbehandlere, kontaktpersoner, søskende m.m. Søskendekurset udbydes tværkommunalt og dækker alle handicaps.

Vil du vide mere? Vil du vide mere om deltagelse i søskendekurset? Kontakt Ådalskolens søskendekursus på soskendekursus@gmail.com eller ring på 41 99 40 71.

En livslang rolle


”I sidste ende er det mig som er den person i verden, der kommer til at være mest sammen med min lillebror”, sådan siger Marie som bare er 11 år og er storesøster til en bror med infantil autisme. Så derfor når Ådalskolens søskendekursus i Ringsted med deres motto siger ”børn med særlige behov har brug for søskende med en særlig forståelse” er det lige præcis det som det handler om. Søskende som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap skal huskes, medinddrages og støttes i den rolle som for dem bliver livslang – som Marie kalder den ”længste i verden”. I ”en særlig forståelse” ligger der flere ting og søskendekurset i Ringsted giver her et særligt bud på flere af dem:

Accept

En fælleshed med andre

Tålmodighed

En virkningsfuld ”pyt muskel”

At gøre sit bedste

fredag den 18. november 2016

At mangle opmærksomheden


Overordnet kan man sige, at det at have en bror eller søster med en alvorlig sygdom eller et handicap sætter søskendebarnet i en helt særlig situation. Undersøgelser og interviews på området peger oftest i retning på, at man kan føle sig overset i familien, da den primære opmærksomhed fra mor eller far går til ens bror eller søster. Dette betyder i hverdagen, at man som søskendebarn befinder sig i en situation, hvor man lever med en konstant delt opmærksomhed. En søster, vi har talt med, beskriver det på følgende måde: ”Jeg kan sidde i køkkenet og tale med min mor om, hvordan min dag har været. I det øjeblik min bror kommer ind ad døren, sker der noget med min mor. Det er, som om hun ikke hører helt efter længere. Hun er hele tiden opmærksom på, hvordan min bror har det. Om han er glad eller sur, hvis han f.eks. har haft en dårlig dag, eller hvis han har brug for at fortælle noget”. Et af de almindeligste udsagn er, at søskende føler sig mindre set hjemme og hermed mindre elskede end den bror eller søster, der får størstedelen af opmærksomheden. For nogle søskende kan effekten blive, at de glider af og lukker sig inde i sig selv. De fortæller ofte om en ensomhedsfølelse i familien og en manglende lyst til at dele tanker og følelser. Andre kan blive vrede eller frustrerede. Uretfærdighedsfølelsen stor og søskende gør ofte opmærksom på det på forskellige måder. Ikke altid de mest hensigtsmæssige måder dog. Begge dele kan vække bekymring hos forældre, som naturligvis kæmper med at dele ”sol og vind lige”, hvilket kan være en umulig opgave, når man har et barn med særlige behov.

Ikke brug for medlidenhed

Sådan siger Peter, som har en bror med Down syndrom. ”Min bror er meget stærk og han kan nemt klemme luften ud af mig selvom han er 4 år yngre en mig. Som søskende til en handicappet har jeg haft mine op- og nedture. Der har været pinlige øjeblikke, jeg har været enormt skuffet, følt mig overflødig og jaloux. Efter at jeg har været på Ådalskolen søskendekursus. På kurset kan Peter fortælle andre børn og de voksne om hans udfordringer og der bliver lyttet til det fortæller han. Den indsigt, det giver mig, gør faktisk det hele lidt lettere. Jeg lytter til de andre børn som også fortæller og jeg kan høre, at der er andre familier, hvor et handicap fylder meget mere end i vores. Sådan siger Cecilie på 11 år som har en storebror med autisme. Cecilie deltager på Ådalskolens søskendekursus og fortæller her lidt om hendes oplevelser. At leve i en familie, hvor mange af vores hverdagsting er så meget anderledes stiller store krav til os søskende. Cecilie opdagede egentlig selv, at der var noget galt med hendes storebror, da hun var 5 år gammel. Hun husker, at hun havde lagt mærke til, at han havde problemer med at tale, gik med ble, være sammen med andre og blev hentet i taxa hver morgen, når han skulle på specialskole. Min mor fortalte mig, at Johannes var handicappet, men det påvirkede ikke mig. Autismen gjorde i hverdagen, at der var flere ting som fungerer anderledes i hans hjerne. Alligevel var der perioder i min barndom, hvor jeg husker jeg var utryg og bange fordi jeg var i tvivl om, hvilke konsekvenser det ville få for vores fælles fremtid. Jeg var usikker på, om det måske ville skræmme mine veninder og jeg var bange når min storebror blev vred og smadrede ting på hans værelse. I dag efter jeg har været på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er det blevet meget nemmere for mig. Jeg glad for, at der var andre søskende som med det samme forstod mig og som kunne fortælle om de samme udfordringer fra deres søskende. En af de ting som Cecilie særligt tager med sig fra søskendekurset er, at hendes er blevet til en vished om, at hendes storebror vil være handicappet resten af livet. Inden kurset tænkte hun om der var bedring på vej lige rundt om hjørnet eller det ville gå væk om nogle få måneder, måske år? Et søskendekursus er med til at sætte det hele på rette plads for mig. Så når min storebror skal leve med det, kan jeg også, slutter Cecilie med at sige.

Søskende tager på søskendekursus


Ådalskolen i Ringsted tilbyder kurser for søskende, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Drengene fortæller, at søskendekurser er en fantastisk ting og det er vigtigt at fortælle alle søskende, at der findes sådanne kurser. Men det er ikke alle, der kommer af sted af sig selv, nogle skal man skubbe mere til end andre. ”Jeg var en af de drenge som egentlig ikke ville af sted på søskendekursus fortæller Niels på 11 år, men min familie og jeg har haft meget rigtig glæde af dem. Dog kunne jeg godt ønske mig, at de varede noget længere. På søskendekurser bliver tingene forklaret på vores niveau”. Søskende er egentlig en slags pårørende og vi som pårørende er en vigtig ressource i forhold til ens bror eller søster, som dagligt lever med et handicap. Det kræver nemlig en særlig forståelse, at kende og forstå de små signaler, som kommer til udtryk i en hverdag hos en person med et handicap eller særligt behov. Åbenhed og sammenhold i familien, en direkte kommunikation om handicappet samt en god fælles forståelse af problemløsning er faktorer, som kan forebygge udfordringerne på grund af handicappet. Det er for længe siden dokumenteret, at en families holdning påvirker søskendes trivsel og strategier i forhold til at håndtere og leve med en bror eller søster, som har et handicap.

Det er godt at "læsse af blandt andre"


I løbet af et søskendekursus som hos Ådalskolen i Ringsted har vi mange snakke med søskende, som har en bror eller søster med handicap. Der er også mange sjove aktiviteter og ikke mindst muligheder for at dele de oplevelser man som søskende har. Vi oplever, at søskende har rigtig mange erfaringer og mange forskellige følelser forbundet med situationerne. Vi har bl.a. oplevet, at nogle søskende har følt sig utilstrækkelige eller været frustrerede og bekymrede for, hvordan fremtiden skulle forme sig for sig selv og deres bror eller søster med et handicap. Vi har også hørt at nogle, som har haft en følelse af at have mistet kontrollen eller været stresset og urolige over situationen. Andre søskende har følt sig misundelige eller haft en følelse af ikke at kunne forstå, hvorfor tingene sker, som de sker. Alt i alt, så er alle disse følelser naturlige og helt okay at have. Vi reagerer alle meget forskelligt på de ting, vi møder i livet, og derfor er der heller ikke nogen rigtig eller forkert måde at forholde sig til, at en, man holder af har et handicap. Når man som barn går rundt og tumler med de her følelser, så handler det først og fremmest om at få sat ord på følelserne, sætte fokus på sig selv og finde ud af ’hvad er det egentlig, som berører mig’. Derefter handler det om at finde ro i det ukendte og få noget perspektiv og refleksion over situationen. Det kan være svært. Et søskendekursus kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv, få reflekteret over situationen og få en tryghedsfølelse ved at få læsset nogle af følelserne af. Handicappet er der naturligvis fortsat og faktum ændres ikke, men visheden ved at kunne læsse af blandt andre giver en stor lettelse for mange. Det er nemlig vigtigt, at man som søskende også husker på sig selv. Det er ikke kun den, som har et handicap der bliver påvirket. Som søskende kan du blive påvirket i lige så høj grad. Tænk derfor også på dig selv og anerkend, at du også kan have det svært men at det hjælper at sætte ord på det ”svære” og lufte det til andre. Det handler nemlig også om at kunne få øje på det mulige i stedet for det umulige og på den måde få fokus væk fra begrænsningerne og irritationerne. I sidste ende får søskende nogle redskaber til, hvordan man kan klare at tage en dialog med hinanden om de ting de oplever i hverdagen. Samtidig handler det om at få lagt en form for strategi for, hvordan tingene skal gøres og klares fremadrettet.

Viden og forståelse gør søskende stærkere

Nana ville ønske, at hun selv havde vidst mere om autismen for mange år siden, for det er først efter at hun har deltaget på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted i efteråret, at hun sådan rigtig har forstået handicappets omfang. Og alligevel er det til tider svært at leve med, men nu har jeg i hvert fald fået en større viden. ”Selv om min mor og far har talt om handicappet, har det jo været et langt forløb som har varet de sidste 8 år.  Derfor var det en meget stor lettelse for Nana at blive tilmeldt Ådalskolens søskendekursus, som kommer fra Holbæk kanten. ”På søskendekurset har jeg fået den bedste information om min søsters handicap og støtte fra de andre børn som også har søskende met et handicap. Det har været meget frustrerende, at jeg hat været den eneste i min klasse som har en søskende med et handicap og det har helt sikkert betydet at jeg i perioder også selv har haft det svært. Men denne gang tror jeg, at det virker. Det har taget lidt tid, før jeg mærkede en effekt, men nu ser det ud som om, der sker noget” siger Nana. Efter jeg har deltaget på søskendekurset har jeg lært, at det handler om at leve med autismen på den bedste måde – både for den, som har autisme og for dem, som er pårørende. Det er vigtigt at sætte sig godt ind i handicappet, forstå så mange af dets afkroge som muligt og det er vigtigt at se realiteterne i øjnene, siger John Quist Frandsen fra Ådalskolen søskendekursus. Det er vigtigt at få et realistisk forhold til sin rolle som søskende og det er vigtigt at finde ud af, hvad man som søskende har brug for fra ens omgivelser. Mit gode råd til andre er: ”Find ud af, hvad netop du har brug for, deltag gerne sammen med andre søskende og sig i hverdagen fra, hvis du ikke har behov for at snakke om handicappet hele tiden”.

onsdag den 16. november 2016

Søskendes egne ord er de vigtigste

En families trivsel påvirkes naturligvis af alle de forskellige situationer som hverdagen byder. Sådan er det for alle, men helt særlige oplevelser følger med når man som barn har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn som netop har dette vilkår i livet. Et vilkår som alle i familien skal lære at leve med og forholde sig til. En af måderne til, at børn nemmere kan forholde sig til det faktum er ved at deltage i et søskendekursus sammen med jævnaldrende. Her oplever børnene med det samme, at de oplevelser og historier de har fra deres egen hverdag er meget enslignende med andre børns. Det giver en samhørighed og med det samme en fælles forståelse som er meget støttende for dem. Her er nogle eksempler på udsagn som børnene fortalte sidste gang der var søskendekursus på Ådalskolen.
”Vores familieferie og især weekender kan være en stor udfordring”
”Jeg savner alene tid med mine forældre og følelsen af jaloux har jeg en gang imellem selvom jeg godt ved at min søster er handicappet”
”Jeg kan godt føle mig skyldig, hvis jeg beklager mig fordi mine forældre forventer, at jeg tager mig af min bror”
”Jeg har ikke altid lyst til at passe min lillesøster, når jeg har besøg af mine egne kammerater. Det er pinligt, at min søster siger mærkelige lyde eller pludselig bliver afsindig tosset”
”Jeg kan godt blive bange for, hvad handicappet betyder for ham, når vi bliver voksne. Hvem skal passe min storebror?”
”Inden søskendekurset troede jeg at jeg kunne blive ”smittet” af handicappet og at det kunne ramme mig selv”
”Jeg kan ofte blive en lille hjælper, når min mor lige skal nå at handle ind eller kommer sent hjem fra arbejde”
”Jeg kan blive bekymret eller vred på mine forældre, hvis jeg oplever at min mor eller far ”sørger for meget”, er trætte eller er presset af de mange ekstra omsorgsopgaver der følger med”
”Jeg føler, at der ligger et ekstra pres på mine skuldre for at få en bestemt uddannelse eller eksamen fordi min bror aldrig vil kunne få en uddannelse”
At have en mulighed for at italesætte nogle af disse issues med andre børn som kender situationerne hjælper børnene til at opdage, at de andre på søskendekurset rent faktisk oplever mange af de samme ting som dem selv. Pludselig går det op for børnene, at de har nogen at dele deres tanker og oplevelser med og det er fantastisk forløsende.

Søskende der står stærkere

Søskende som har en viden om deres bror eller søsters særlige behov eller handicap, så de kan genkende den, når den optræder i dagligdagen og gennemskue, hvornår den er på spil står stærkere i hverdagen står stærkere og er mere robuste. Vi ved fra forskning, at søskende med evne til at forstå handicappet er bedre beskyttede imod selv at udvikle vanskeligheder sidenhen (Blinkenberg m.fl. 2012). Viden og kendetegn ved et handicap kan gøre hverdagsforståelsen mere begribelig for barnet. Når børn har kendskab til hjælpsomme handlestrategier i hverdagen står de stærkere. De ved, hvad de kan gøre, hvordan de kan handle og få hjælp af andre. Det vigtige er, at deres handlemuligheder er realiserbare og at de ved, hvad de kan gøre i vanskelige situationer. Når børnene føler sig forstået og har tillid til, at de kan gøre noget eller kan få støtte fra andre står de stærkere. Når barnet kan finde mening i de begivenheder, det er vidne til og har tillid til at kunne klare fremtidige situationer. Ådalskolens søskendekursus skal hjælpe børnene med at finde mening i deres historier om handicappet. Langt de fleste søskende giver efter et søskendekursus udtryk for, at de har fået mere viden om handicap og deres søskendes specifikke adfærdsmønstre og sammenhænge. Nogle vil naturligvis gerne have haft mere at vide. Børnenes udgangspunkt med hensyn til viden er altid meget forskelligt. Der var børn, der vidste en del i forvejen og de lærer selvfølgelig ikke så meget nyt. Der er også forskel på, hvor meget de enkelte børn ønsker at vide. Nogle vil vide alt og andre synes, det kan blive for meget. Alle siger dog, de har fået lettere ved at tale om deres søskendes handicap. Opsamlende har børnene fået et større indblik i, hvad et særligt behov og et handicap betyder og hvad det vil sige at være søskende til en bror eller søster med et handicap. 

Et søskendekursus som varer 42 timer

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tilbyder et 42 timers kursusforløb for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. Et af formålene med søskendekurset et at støtte børnene til ikke at se deres brors eller søsters handicap som et uoverstigeligt problem, men nærmere som et vilkår - noget de må og skal lære at leve med. Vi lærer børnene, at et handicap betyder at deres søskende på flere punkter er forskellige fra jævnaldrende børn. Søskendekurset handler ikke om specifikke funktionsnedsættelser. Et handicap i familien fører andre ting med sig i form af oplevelser og erfaringer søskende gør sig i en meget ung alder. En dreng på 12 år siger ”altså jeg føler jo at jeg har en del mere at kæmpe med, når min søster har Downs Syndrom og ikke kan tale. Og nogle gange føler man måske, det gør jeg i hvert fald, sådan lidt mere moden i forhold til mange andre på min egen alder fordi jeg er blevet hærdet af de anderledes oplevelser i min familie”. Derfor er det fedt at tale med de andre søskende som kender mange af de samme ting.

Søskendekursus med søskendecamp

Når Ådalskolen i slutningen af et søskendekursus tager afsted på en camp er det med det sigte at være et afsluttende højdepunkt og samtidig at skabe mulighed for endnu dybere venskaber mellem børnene. En søskendecamp foregår fra lørdag morgen og til søndag eftermiddag. Vi lejer en hytte i området omkring Ringsted og på bedste lejrskolevis tager vi afsted med sovepose, krammedyr og godt humør. Det er en intensiv weekend hvor der er masser af tid til de forskellige aktiviteter og til de gode snakke som opstår spontant. På søskendecampen arbejder vi med "Livets flod" som er en øvelse der går ud på at børnene skaber en flod med sten, grene, græs og kviste. I floden lægger de deres udfordringer og samtidig skriver/tegner de også hvem der hjælper og støtter dem. Det er ofte nemt at beskrive udfordringerne eller vanskelighederne i dagligdagen, men det opleves sværere at sætte ord på hvem der hjælper. I øvelsen italesættes det svære og de vokse gruppeledere støtter børnene med at se de muligheder der også ligger i livet. Livets er en meget virkningsfuld aktivitet som vi har stor succes med. Udover at tale om de bekymringer der kan være, når man har en bror eller søster med et handicap er der god til til at lege, slåskampe for sjov og til bare at nyde campen. Ådalskolens søskendekursus 2016 er netop slut og vi planlægger allerede et nyt til foråret 2017. Nærmere besked følger her på Bloggen.

mandag den 14. november 2016

Vi har også alt det positive med

Søskende udtrykker naturligvis også, at der er mange positive fordele ved at have en bror eller søster med et handicap. Det kan være en højere grad af tålmodighed, tolerance, medfølelse/empati og naturligvis en sand multikunster i konfliktløsning. Alt sammen rigtig gode sociale kompetencer som er styrkende for børnene. Kompetencerne og styrkerne giver børnene selvtillid, når de står overfor at skulle håndtere andre udfordrende situationer senere i livet. Trods minimal forskning på området er der alligevel belæg for at sige, at børn oplever deres forhold til deres søskende med et handicap som positivt når:
  • Når de har en forståelse for deres søskendes handicap
  • Når de får støtte til at forstå hvordan de bedst håndterer deres søskendes udfordringer
  • Når de oplever positive reaktioner fra forældre og jævnaldrende kammerater til deres bror eller søster
Søskende fortæller, at der gerne vi have at deres forældre hjælper dem med at finde på fælles aktiviteter sammen med deres bror eller søster. Det kan bare være simple aktiviteter og de behøver ikke at kost mange penge. Søskendes tilknytning til hinanden er livslang og en søskende vil sandsynlig være det menneske som kommer til at være mest sammen med barnet som har et handicap. Nogle søskende fortæller også at forældre gerne må forberede dem på de mange forskellige reaktioner omverdenen ofte har og særligt hvis det er et synligt handicap, hvor barnet sidder i kørestol, har et anderledes udseende eller synlig adfærd. Sørg også for at fortælle søskende om hvad handicappet indebærer og hvad søskende kan forvente. Inddrag dem svarende til deres alder og ikke mindst modenhed. Ikke for meget og ikke for lidt – det er en balance gang, som man må forsøge sig med.

En indvirkning på alle i familien

Når et barn fødes med et handicap har det indvirkning på hele familien. Alt hvad der før var normalt, bliver pludselig vendt på hovedet og intet er længere som det var. Et barn med et handicap ændrer det, som før var. Sådan fortæller mange søskende, når vi på søskendekurserne spørger dem, hvordan det er at være "i deres sko"? En familie rammes af en ubalance af følelser af magtesløshed, frustration, hjælpeløshed og ikke mindst tanker som; Har vi gjort noget galt? Kunne vi have gjort det anderledes? At have et handicap opleves stadig for mange mennesker som tabu og ofte taler de pårørende ikke så meget med deres omgivelser omkring den svære tid, de går igennem. Måske føler de sig tynget af skyld eller oplever, at det er skamfuldt at skulle fortælle andre at deres barn har et handicap. Tanker som, hvad tænker de andre, naboerne eller veninden kan stoppe os i at fortælle åbent om udfordringerne. Som pårørende og ikke mindst søskende til et barn med handicap må man derfor hurtigt lære sig at være ligeglad med omgivelserne, og hvad de nu end tænker og kunne sige ”pyt”. Søskende holder nogle gange deres bekymringer og tanker for sig selv. De ønsker naturligvis ikke at belaste forældrene med deres bekymringer og af hensyn til familien kæmper de nogle gange for at holde sammen på sig selv. Særligt for søskende er det vigtigt at få talt med nogen, som har overskud og er i stand til at kunne lytte, rumme og give plads. En god ven, en skolelærer, en nabo (og har du overskuddet), kan du måske selv række en hånd frem for på den måde give plads til, at barnet kan få luft for sine bekymringer. Bekymringerne kan du naturligvis ikke fjerne med et trylleslag - og skal heller ikke - men bare det at kunne få lov til at sætte ord på og på den måde "få luft", kan være nok til, at søskende samler lidt flere kræfter til at gå den ofte snørklede vej, der ligger foran.
En anden mulighed er også at tilmelde sig et søskendekursus.
Ådalskolen i Ringsted holder søskendekursus igen til foråret 2017.

søndag den 13. november 2016

Et søskendekursus skal være trygt

Tanken med at samle børn til et søskendekursus er ikke alene for at formidle nogle fælles temaer til børnene. Et selvstændigt formål for Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er at bruge fællestrækkene i børnenes oplevelser til at skabe et bærende fællesskab og netværk blandt børnene. I tråd med det formål vurderer gruppeleder Birgit Jensen fra Ådalskolen, at børnene i kraft af de temaer, de har oppe på søskendekurset, ikke alene har fået en større forståelse for deres egen situation men også for hinanden som gruppe. Og netop deres fælles baggrund har gjort, at de har følt sig trygge undervejs og haft mod på at åbne sig: ”Jeg tror, de har følt sig trygge på søskendekurset, i situationerne og har turdet fortælle og dele deres oplevelser. Måske fordi de ved, de har samme baggrundsvilkår.” En mor udtrykker meget præcist nogle uger efter sidste søskendekursus, hvordan børnenes erkendelse af, at de alle er ”i samme båd”, har været det vigtigste udbytte af søskendekurset. ”Det vigtigste min søn har lært er, at han ikke er den eneste dreng som har en lillesøster med et handicap, og at det ikke kun er hans familie som nogle gange er temmelig stresset”. Der er også andre børn, som har præcist de samme oplevelser. Nogle af forældrene peger også på, at deres børn er begyndt at lege med nogle af de andre fra søskendekurset og at de har besøgt hinanden derhjemme. Hvorvidt netværket rækker ud over børnenes deltagelse på kurset, er dog ikke til at vurdere, men et meget stort håb og ønske. Birgit slutter af med at fortælle, at børnene har haft et rum på søskendekurset til at reflektere i og har for eksempel fået sat ord på mange af deres ressourcer. Hun kan se, at kurset har sat nogle tanker i gang hos børnene og tvivler ikke på, at de har fået noget meget særligt ud af at deltage. 

"Når det fylder mindre for mig bliver det nemmere for min søster..."

Mange af de søskende som deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fremhæver først og fremmest, at søskendekurser giver dem muligheden for at føle sig hørt og forstået og dernæst tilegner de sig ny konkret viden. Deres udbytte af kurset bliver af et af børnene udtrykt således: "Jeg synes, at det før hen fyldte meget at have en lillesøster med infantil autisme. Idag fylder det ikke så meget mere. I og med det fylder mindre for mig, så fylder det mindre for min søster. Det er blevet nemmere for mig at acceptere og leve med, at hverdagen er så meget anderledes og at min søster har brug for en meget forudsigelig struktur for at kunne fungere optimalt. Når min søster får et raserianfald og det gør hun en gang imellem så er jeg blevet bedre til at sige ”pyt”. Tidligere kom vi meget oppe og slås. Det er blevet meget bedre. Det med den positive indstilling som jeg har lært på søskendekurset smitter jo også af på hende. På søskendekurset lærer vi noget om relationerne til vores søskende og de voksne fortæller, at der er os som søskende der er nød til at justere os og at vi ikke altid kan kræve, at det er vores bror eller søster med handicap der skal gøre det.
En pige på 10 fortæller, at hun føler at hendes deltagelse har givet hende en forståelse for, at hun ikke er alene om de udfordrende frustrationer. Tidligere troede jeg, at det var utroligt, at det kun var mig som havde en bror med et handicap, men nu har jeg forstået, at der også er så meget styrke i de andre børns råd. Mange af børnene er desuden enige om, at søskendekursets positive tilgang til det med at være søskende til et barn med handicap og har hjulpet dem til at ændre deres eget tankemønstre. Jeg sætter mere pris på de små ting i hverdagen, som kan være positive. Små ting som andre børn sikkert ikke synes er noget. Det negative fylder i perioder meget i min hverdag, men jeg er blevet bedre til også at få øje på det positive. Søskende oplever, at deres deltagelse på kurset også påvirker deres relationer til venner, familie og i skolen, ved at de får ”luft” for deres udfordringer. Førhen fortalte jeg det ikke til nogen, at min storebror er handicappet og tænkte tit for mig selv ”hold da op hvor er det snyd at de andre kan det med deres søskende”.
Ådalskolens søskendekursus vurderer, at søskendekurserne i høj grad er med til at give det ”frirum”, hvor de kan tale om deres situation og siger, at langt de fleste børn hen ad vejen oplever en forbedret hverdag som søskende til et barn med særlige behov eller et handicap.

fredag den 11. november 2016

Et kursus i personlig udvikling

Når Emil på 12 år er deltager på Ådalskolens søskendekursus omtaler han det til sine klassekammerater som et kursus i personlig udvikling. Det synes vi gruppeledere, Birgit, Gitte og John er en meget interessant vinkel, men det er i virkeligheden det som det er. Tak Emil fordi du er med til at gøre os meget klogere. På søskendekurset arbejder vi intenst for at de enkelte søskende mødes med anerkendelse og respekt og at børnene i den grad oplever at de føler at de er værdifulde, netop som de er. Undervejs på kurset fokuserer vi meget på at læse børnenes signaler og prøver at mærke og forstå, hvordan de har det og hvordan de oplever deres situation. Vi hjælper dem gennem aktiviteter og lege med at sætte ord på følelser og behov, så de lærer at mærke og forstå, hvad der sker indeni. Med afsæt i denne egenindsigt støtter vi børnene i at mærke og værne om egne grænser og naturligvis respektere andre og deres grænser. Ådalskolens søskendekursus tager hul på emner som handicap, følelser og min familie (hvem er jeg) ligesom vi i høj grad giver børnene nogle sjove og anderledes udfordringer, der er med til at give dem et fornyet billede af hvem de er og alt hvad de kan. Så når Emil skriver til os og takker for den personlige udvikling kan vi kun være meget stolte af vores retning og skrive tilbage til ham, at det jo er ham selv der er kaptajnen.

Det er søskendekursets skyld

Når en er 9 og en er 12 år!
Ja det var egentlig Martins største bekymring, da han stod overfor at skulle tilmelde sig Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. For Martin tænkte, at det sikkert ville være barnligt, gad han lege med børn som var yngre end ham selv og ville de kunne lære ham noget?


Alle disse tanker er fuldstændige spildte fortæller Martin os efter at søskendekurset nu er slut. Han har deltaget i Ådalskolens efterårskursus for søskende som har en bror eller søster med et handicap. Martin har selv en storebror med infantil autisme, et livslangt handicap som i høj grad er en udfordring for omgivelserne. Martin fortæller, at hverdagens programmer er meget vigtige for hans bror, som ikke kan skelne mellem om det er torsdag, weekend eller sommerferie. Derfor skal dagene tilrettelægges fuldstændigt ens ellers går det galt og verden ramler sammen. Ifølge Martins mor har Martin i flere år været den usynlige lillebror, som ikke sagde ret meget, som undgik mange situationer hvor hans storebror skulle med og i det hele taget ikke fortalte ret mange af kammeraterne om en storebror som har et så massivt handicap. Derfor var det en enorm lettelse for os alle i familien ifølge Martins mor da hun opdagede, at der på Sjælland fandtes søskendekursus. Fluks blev en ansøgning skrevet til kommunen, en bevilling kom i hus og Martin blev optaget på søskendekurset. Martins mor roser søskendekurset tårnhøjt og helt til skyerne (mange tak for det) og hun ville godt have haft den viden og erfaring som hun har idag for mange år siden, men ak det anede hun ikke. I hvert fald vil hun nu fremadrettet bruge hendes families erfaringer til at italesætte vigtigheden af at indregne søskende endnu mere i det samlede familie billede. Trods alt er det jo et faktum, at det er dem, som skal tilbringe længst tid sammen med det barn, som har et handicap. Om man er 9 eller år 12 har ingen betydning slutter Martin med at sige. Det vigtigste er det venskab som opstår gennem kurset og de mange oplevelser og erfaringer som deles undervejs. Jeg føler selv, at jeg på en eller anden måde er blevet mere synlig i forholdet til min storebror og jeg vil helt klart give søskendekurset skylden herfor.

Søskendekursus er for alle

Nogle gange hører vi, at der kan være tvivl om hvorvidt Ådalskolens søskendekursus også er for drenge og nogle gange er det sådan at drenge ikke synes at der er noget at snakke om. Dertil kan vi klart sige, at et søskendekursus både er for drenge og piger, som har en bror eller søster med et handicap. At være barn i en familie hvor en søskende har et handicap er et anderledes vilkår. Dette er tilfældet både når det drejer sig om et synligt og et usynligt handicap. Forleden dag ringede Martin til os. En dreng på 11 år som har en søster med infantil autisme. Martin ville spørge hvad et søskendekursus var og hvad man lavede? Vi gjorde os stor umage for at forklare ham, hvad vi laver og at søskendekurset også indeholder en overnatningstur hvor vi alle tager af sted sammen. På et søskendekursus vil børn som Martin opleve at andre børn har mange af de samme tanker og oplevelser, som de selv har. De vil i den grade opleve at det støtter at fortælle om sin bror eller søster med handicap. De vil også opleve at få støtte og hjælp fra både vi voksne men særligt også fra de andre børn i gruppen. Børnene vil gennem snak og hyggelige aktiviteter få nye oplevelser og lære at anskue hverdagen gennem anderledes "briller". Det giver et klart overskud og en kæmpe lettelse.

Søskende skriver på bloggen

Nikolajs på 11 år har en storebror på 13 år med en mild grad af autisme. Han ønsker generelt ikke at være anderledes og ønsker ligesom alle andre mennesker ikke at skille sig ud, men hans handicap gør at han er anderledes. Når han ikke deltager i en leg eller en aktivitet, har han som oftest en reel grund til ikke at deltage. Det kan være fordi han ikke forstår reglerne eller forholdet til kammeraterne der er udslagsgivende. Et barn med autisme kan have meget svingende signaler som er vigtige at holde sig for øje og ikke lade sig irritere over. Nikolaj som er en af drengene på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted fortæller undervejs på kurset, hvordan han har oplevet, at hans storebror er blevet misforstået/mistolket, fået skældud, mobbet og blevet beskyldt for dovenskab og manglende initiativ. Netop et usynligt handicap kan føre til disse konfrontationer. Det er en kunst at finde balancen og ikke udsætte et barn med autisme for udfordringer, det ikke kan honorere. Her må forældre og lærere med deres viden om og erfaringer med det enkelte barn i fællesskab løbende skønne, hvad barnet er i stand til. Således skal det, der virker godt, fremhæves og udvikles, og barnets forcer kan træde i forgrunden. Risikoen for at mistolke og fejlvurdere barnet skal minimeres. Dermed ikke være sagt, at alle problemer er løst. Der venter altid et dilemma rundt om hjørnet som også Nikolaj siger. Men betragtes dilemmaet som et afsæt for refleksion, er man nået et godt stykke hen ad vejen mod en løsning. At komme af sted på et søskendekursus er en helt fantastisk måde til at dele ens oplevelser med andre børn, lære nye ting om handicap, lære hvordan man som søskende bedre kan tænke om sin bror eller søster og have et fedt kammeratskab slutter Nikolaj med at sige. Tak for hjælpen Nikolaj med dit bidrag til denne blog. 

Det føltes som om jeg ikke måtte lave fejl

Søskende til børn med særlige behov eller et handicap stiller ofte store krav til sig selv og tager meget ansvar på sine skuldre. Deres bror eller søster kræver meget opmærksomhed. Derfor stiller også forældre store krav til børnene. Sådan fortæller en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekursus i Ringsted John Quist Frandsen. Når søskende kommer ind på emnet ”krav” er der ofte flere forskellige sammenhænge som er ens. En pige på 11 år fortæller; nogle gange har det været sådan, at jeg altid burde vide bedre. Det er lige meget, hvad det handler om, jeg får alligevel altid skylden. Sofie er undskyldt, men jeg er jo normal. Jeg burde jo vide bedre, ligegyldigt hvad. Det har jeg snakket med far om, og det gav ham noget at tænke over. Han havde slet ikke tænkt på det. Første skridt er altid, at sætte ord på de tanker man har som søskende og dernæst at dele tankerne med nogen bedst med forældrene. Martin på 12 år fortæller her; jeg har haft det meget hårdt i skolen, og da jeg var lille sagde jeg, at jeg aldrig ville blive som Nikolaj. Jeg har nok altid prøvet at leve op til, at jeg skal være dygtig. Det var nok ikke bevidst, men det har føltes, som om jeg ikke måtte lave fejl. Blot to eksempler på at søskende i en meget ung alder gør sig enormt mange tanker om at være bror eller søster og tanker som er meget værdifulde at dele og lytte til. 
Det er det vi gør vi på Ådalskolens søskendekursus, som netop har afsluttet 2 kursusforløb her i dette efterår.

onsdag den 9. november 2016

Et blik på søskendecampen

Her kommer en række stemningsbilleder fra søskendecampen som netop er afsluttet. Vi er ved at lave fotobogen til dig og vi sender den i løbet af en uges tid. Vi håber du kom godt hjem, har fået udsovet og vi glæder os hvis vi kommer til at se dig en anden god gang.
de bedste hilsner
Birgit, Gitte og John






Positiv feedback - mange tak

I øjeblikket får vi flere mails fra jer søskende. Det er vi rigtig glade for. Her er et lille citat fra Camilla som var med i sidste weekend.
Jeg skylder jer en kæmpe tak.
Ingen har før lyttet, ingen har
før forstået, ingen har før taget
mig alvorligt og ingen har før
gjort noget. I gør en forskel!
I gjorde en forskel for mig!
Af hjertet tak.





Når stilheden bliver afløst af grin, fnis og hygge

Så ved vi at søskendekurset er godt begyndt og vi er på rette vej. Hver gang vi starter en ny søskendegruppe op er der tavshed i lokalet. Faktisk det eneste tidspunkt på hele kurset. I går lørdag startede endnu et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted. Et kursus som henvender sig til søskende i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. 15 børn flest drenge denne gange deltog lørdagen gik med 2 store temaer. Først et tema hvor vi skulle lære hinanden at kende, alle de nye navne og nye ansigter er altid en udfordring at huske. Når så navnene ”sad i skabet” var det tid til at komme lidt ind bag navnet og finde ud af hvor hinanden bor, hvad vi godt kan lide og ikke lide osv. Alt det her for at skabe tillid og tryghed mellem hinanden og lære mere om ”hinandens verdener” som jo naturligvis er meget forskellige. Efter en god frokost så vi en film ”Men jeg vil ikke bytte” som handler om søskende der også kender til det, at være bror og søster til en med et handicap. Efter filmen arbejdede vi i små grupper med ligheder og forskelle - en aktivitet som bagefter blev præsenteret i den store gruppe. Det viste sig tydeligt, at der er mange ligheder og forskelle, som I alle kender til og vi vil love jer at I i løbet af søskendekurset vil opdage flere. Tusind tak for I var med til at give søskendekurset den rigtig gode start og med jeres smittende energi glæder vi os over.

Når søskende hjælper hinanden

Børnene er gode til at bruge hinandens erfaringer, oplever de 3 gruppeledere som står bag Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. ”Når én for eksempel er usikker og ked af det, fordi ens bror slår og bider, siger en anden måske, at det oplever han også, men at han har gjort sådan eller sådan. I løbet af søskendekurset taler børnene åbent om tingene og viser hinanden, at det er OK at have de følelser, og at man godt kan være i dem,” forklarer gruppeleder Birgit Jensen. Bestemte emner har det med at dukke op igen og igen. For eksempel udfordringer omkring højtider og ferier, konflikter samt dilemmaer med sin søskende. Vi går for det meste ikke ind med konkrete løsningsforslag, men lader det hellere være op til søskende selv at rådgive hinanden. I fællesskab ser vi på, hvad der er af muligheder, og ofte kommer der meget fine og helt konkrete løsningsforslag på bordet. ”Vores rolle er at sætte rammerne og få dialogen i spil. Resten klarer børnene selv. Stemningen og trygheden på kurset gør, at de tør sætte ord på, hvordan de har det,” forklarer Birgit. Søskendekurset er ifølge hende ”helt nede på jorden.” Der kræves egentlig kun respekt for hinanden, at man kan give hinanden plads, er i stand til at lytte, og endelig skal der være ro og tid til at skabe et trygt forum.

Men når børnene på søskendekurset mødes en gang om måneden, er det for at være med i det fortællende frirum og tale om de udfordringer og oplevelser, der hører med til at have en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Temaerne og aktiviteterne gennem kurset er forskellige, hvordan familien holder ferie, eller hvordan højtiderne fejres, når der er et barn med særlige behov og nogle gange har brug for den samme struktur. Det foregår gennem legende aktiviteter. Vi har for eksempel en leg, hvor hvert barn skal svare på spørgsmål. Til at starte med er det lette spørgsmål, såsom hvad deres livret er. Efterhånden går det mere og mere tæt på med spørgsmål, der passer til dagens emne, forklarer Birgit. Ådalskolens søskendekursus har været i gang siden 2012 og hver gang med cirka 12 børn i alderen 9-12 år. Vi oplever generelt, at søskende viser en stor grad af omsorg for hinanden. Nogle har endda fået nye venner gennem søskendekurset. Det er et rigtig godt forløb og derfor fortsætter søskendekurset igen til marts 2017, siger Birgit Jensen.

tirsdag den 8. november 2016

Ådalskolens søskendekursus er slut


Ådalskolens søskendekursus er slut for denne gang men rollen som søskende fortsætter. Sådan er børnene helt enige om, at det har været en fantastisk oplevelse at lære nye søskende at kende, som alle har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Mange af de udfordringer den enkelte søskende fortæller opleves af andre børn. Det er udfordringer som handler om konflikter, kommunikation, at forstå handicappet, pinligheder, jalousi over al den opmærksomhed osv. En masse ting går igen og det er dem som italesættes gennem øvelser og aktiviteter på søskendekursus. Martin som var en af de yngste drenge siger, at han meget gerne vil af sted igen om et års tid. ”Søskendekurser kan jeg aldrig få nok af”.

Mikkel på 10 år siger...


”Det letter at dele det svære”.

I løbet af et søskendekursus bliver der fortalt, tegnet og skrevet en masse og i løbet af et søskendekursus hører vi som gruppeledere nogle gange, at søskende fortælle, hvor få voksne omkring dem, der reelt har haft modet til ikke kun lige at spørge, men reelt lytte til, hvordan barnet egentlig har det. Selv om de fleste skoler og institutioner i dag har politikker, så er det stadigvæk ikke mange voksne, der er i stand til at fastholde viljen til, eller måske skulle man hellere sige modet til, at turde spørge direkte ind til et barns søskende med handicap. Det er stadig som om at alle går omkring ”den varme grød”. Sådan lyder det for søskende som er på søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted. Et kursus som henvender sig til de 9-12 årige børn og varer i alt 42 timer. Det er som om, at mange voksne rammes af tvivlen om, hvorvidt søskende virkelig kan bære at gå ind i de snakke igen, hvis man benævner det. Men det svære bliver aldrig større af at blive italesat. Tværtimod kan det i den grad lette at dele det, som er svært at dele, med en, som har tid og lyst til at være tilstede. En som virkelig kan lytte og måske give et varmt kram. Vi som voksne kan ikke regne med, at søskende kommer til os af sig selv for at dele sine tanker og følelser. Søskende suger til sig, de sanser og fanger både alt det sagte og alt det usagte. De læser deres forældres adfærd og har af og til forstået noget, men måske ikke altid det hele. Oplevelser eller blot sansninger i en familie med et barn med handicap kan forblive vanskelige indtryk hos søskende, og disse kan gennem barnets fantasi vokse sig til en større usikkerhed, end hvis det får de reelle fakta om situationen at høre.

Vi ved, at mange børn ikke deler deres tanker og følelser med de voksne omkring dem, da børn ofte vil skåne deres forældre for yderligere bekymring. Dette kan blive grobund for en rigtig dårlig spiral, hvor både søskende og de voksne ’beskytter’ hinanden med det udfald, at søskende bliver ladt alene med sine tanker, følelser og sin oplevelser. Derfor er der god mening i for søskende at deltager på et søskendekursus, hvor der er masser af tid til at fortælle og blive lyttet til. Derfor er vi kun glade for at høre Mikkels ord ”at det letter at dele det svære” siger gruppeleder John Quist Frandsen afsluttende.


Søskende rollen


I løbet af et søskendekursus som Ådalskolens i Ringsted har vi mange snakke med søskende som har en bror eller søster med handicap. Der er mange sjove aktiviteter og muligheder for at dele de oplevelse man som søskende har. Vi oplever at søskende har mange forskellige erfaringer og mange forskellige følelser. Vi har bl.a. oplevet, at nogle søskende har følt sig utilstrækkelige eller været frustrerede og bekymrede for, hvordan fremtiden skulle forme sig for sig selv og deres bror eller søster med et handicap. Vi har også hørt at nogle, som har haft en følelse af at have mistet kontrollen eller været stresset og urolige over situationen. Andre søskende har følt sig misundelige eller haft en følelse af ikke at kunne forstå, hvorfor tingene sker, som de sker. Alt i alt, så er alle disse følelser naturlige og helt okay at have. Vi reagerer alle meget forskelligt på de ting, vi møder i livet, og derfor er der heller ikke nogen rigtig eller forkert måde at forholde sig til, at en, man holder af har et handicap. Når man som barn går rundt og tumler med de her følelser, så handler det først og fremmest om at få sat ord på følelserne, sætte fokus på sig selv og finde ud af ’hvad er det egentlig, som berører mig’. Derefter handler det om at finde ro i det ukendte og få noget perspektiv og refleksion over situationen. Det kan være svært. Et søskendekursus kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv, få reflekteret over situationen og give en tryghedsfølelse ved at få læsset nogle følelser af. Handicappet er der fortsat og tingene kan ikke blive ændret, men trygheden ved at kunne læsse af blandt andre kan give en stor lettelse for mange. Det er vigtigt, at man som søskende også tænker på sig selv. Det er ikke kun den, som har et handicap der bliver påvirket. Som søskende kan du blive påvirket i lige så høj grad. Tænk derfor også på dig selv og anerkend, at du også kan have det svært men at det hjælper at sætte ord på det ”svære” og lufte det til andre. Det handler nemlig også om at kunne få øje på det mulige i stedet for det umulige og på den måde få fokus væk fra begrænsningerne og irritationerne. I sidste ende får søskende nogle redskaber til, hvordan de kan klare at tage en snak med hinanden om de ting som de oplever i hverdagen. Samtidig handler det om at få lagt en form for strategi for, hvordan tingene skal gøres og klares fremadrettet.


Når ukendte børn bliver til kendte søskende


For langt de fleste af de børn, som for første gang skal på søskendekursus er det et møde med fremmede mennesker. Det giver store ”sommerfugle i maven”, hvilket er helt normalt og naturligt. Nogle børn ved på forhånd, hvad et søskendekursus er, fx fordi de har mødt hinanden før, men for størstedelen er det helt fremmede børn og voksne de skal møde. Det er der mange, som synes, er meget mærkeligt. Som 10-årige Martin siger:

”Jamen, jeg vidste ikke hvad et søskendekurset var før jeg kom så jeg var meget spændt. Min mor havde fortalt mig, at det var fordi vi har en storebror med et handicap. For børnene som er imellem 9 og 12 år er det vigtigt, at der bliver opbygget en tillid til både børn og voksne og den kommer ikke bare på fem minutter. Netop derfor har Ådalskolens søskendekursus en varighed på 42 timer fordi det er svært at gennemskue for børnene om tillidsrelationen holder, hvis mødet er for kort fortæller John Quist Frandsen som er gruppeleder på søskendekurserne. En af drengene på 10 år fortæller, ”jeg var ikke så gammel og jeg vidste ikke rigtigt, om det her med tillid det kunne holde. Om jeg bare kunne åbne mig op og sige alt, hvad der lige faldt mig ind eller om jeg skulle holde noget af det inde. Jeg var meget bange for at gøre mine forældre kede af det. Heldigvis skete det modsatte, søskendekurset er noget af det bedste jeg har oplevet”.

Søskende har meget at bidrage med


”At have en bror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som bare er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min søster en mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme optager han rigtig meget af vores tid. Min storebrors handicap fører til store anderledesheder i min familiens almindelige hverdag og den måde den fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt: både med hensyn til tanker og følelser og i forhold til praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at kende til hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Følelserne hos min søster og jeg er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke har nogen at snakke med. Det var først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine oplevelser. At høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en stor hjælp at snakke med andre børn og det er helt klart at det bryder med den isolation og anderledeshed, som nogle gange omgiver disse børn.

mandag den 7. november 2016

Godt i mål

Kære søskende på september holdet
Tusind tak for en super god søskendecamp. Vi håber I alle kom godt hjem og vi forestiller os lidt, at der var flere som tog en lille lur i bilen. Vi vil gerne sige jer mange tak fordi I var med og at I på den måde har været med til at bidrage til at alle får lært noget nyt om både sig selv og sin søskende. Vi ved, at I de kommende uger en gang i mellem vil gennemtænke søskendekurset og det er fint fordi det er med til at genopfriske oplevelserne. Læs også gerne scrapbogen igennem eller lave aktiviteterne igen sammen med dine forældre. Kik forbi bloggen som i de næste 14 dage har meget fokus på søskendecampen, som netop er slut. Mor og far har travlt med at få vasket bålrøgen af tøjet og så er det ellers bare med at komme i gang i dag - med en mandag i skolen, som måske er lidt mørk og kold, men så ved I, at det er godt at forsøge at tænke grønne tanker i stedet og nyde samværet med klassekammeraterne.
Tak for en herlig weekend.
De bedste hilsner
Birgit, Gitte og John

torsdag den 3. november 2016

September holdet


Kære søskende på september holdet
Vi håber I har fået jeres deltagerbrev med posten og er ved at være klar til en søskendecamp i weekenden. Vi glæder os rigtig meget til at se jer igen og være med sammen med jer til det absolutte højdepunkt på kurset - campen. At tage afsted på søskendecamp er den absolutte chance for at have god tid sammen, til at udveksle historier og til at lære nyt. Vi har sammensat et spændende program, som både byder på nye emner men også bare sjov og hygge.
Vi ses på lørdag kl. 09.00
De bedste hilsner
Gitte, Birgit og John

PS: Husk at få pakket det varme tøj, scrapbogen, indesko og i det hele taget tøj efter vejrudsigten

onsdag den 2. november 2016

Billeder fra søskendecampen

Her er et par gode billeder fra vores sjove og hyggelige søskendecamp. Vi er ved at lave jeres fotobog færdig og den kommer med posten om en uges tid. Håber I har fået sovet ud og er kommet godt i gang med den nye skoleuge.
De allerbedste hilsner
Gitte, Birgit og John







Fællesskabet og forskellighed

Fællesskabet på et søskendekursus er guld værd. Der er det særlige ved søskendekursets fundament, at søskende oplever, at de kan være sig selv og bruge deres forskellige erfaringer og oplevelser sammen med andre børn. Det skal også være sjovt at være på søskendekursus. Og det kræver naturligvis, at alle søskende bliver inddraget i et fælles ’vi’. Alle søskende bidrager til fællesskabet og stemningen på kurset og alle har et særligt ansvar for at inddrage de andre børn i fællesskabet. Når du er en del af et søskende fællesskab, er der nemlig mange ting, du tager for givet og ikke lægger mærke til i hverdagen. Hvad enten det drejer sig om dagligdagens små drillerier, frikvarterene i skolen eller sociale arrangementer, så er det vigtigt, at du har øje for, at ingen holdes udenfor fællesskabet. Inviter alle til at deltage, og måske skal nogen opfordres mere end andre for at føle sig helt velkomne. For at behandle mennesker lige skal man behandle dem forskelligt.
Hvordan gør vi det?
• Vi ser alle søskende som unikke individer med mange sider. Alle har et køn, en alder, etnisk baggrund, en personlighed osv. Vi hjælper til at vise søskende flere sider af sig selv.
• Vi er imødekommende overfor søskende, ved at spørge barnet om der er noget, han eller hun har brug for. Hermed giver vi søskende mulighed for selv at udtrykke sine behov og ønsker.
• Vi er med til at stoppe stereotype opfattelser af handicap. Tænk hvis du selv kun er bedømt på, hvordan en "anderledes adfærd" eller vanskelig adfærd optræder.
• I begyndelsen hvor vi ikke kender hinanden så godt passer vi på med humor. Kække og sjove bemærkninger kan let opfattes forkert. Ingen bryder sig om at blive grinet af, men gerne med. Vi griner med hinanden på et søskendekursus.


Relationer blandt søskende

I enhver søskenderelation er faktorer som gensidig varme og omsorg vigtige - også for søskende til børn med et særligt behov. Alle har et ...