mandag den 7. november 2016

Godt i mål

Kære søskende på september holdet
Tusind tak for en super god søskendecamp. Vi håber I alle kom godt hjem og vi forestiller os lidt, at der var flere som tog en lille lur i bilen. Vi vil gerne sige jer mange tak fordi I var med og at I på den måde har været med til at bidrage til at alle får lært noget nyt om både sig selv og sin søskende. Vi ved, at I de kommende uger en gang i mellem vil gennemtænke søskendekurset og det er fint fordi det er med til at genopfriske oplevelserne. Læs også gerne scrapbogen igennem eller lave aktiviteterne igen sammen med dine forældre. Kik forbi bloggen som i de næste 14 dage har meget fokus på søskendecampen, som netop er slut. Mor og far har travlt med at få vasket bålrøgen af tøjet og så er det ellers bare med at komme i gang i dag - med en mandag i skolen, som måske er lidt mørk og kold, men så ved I, at det er godt at forsøge at tænke grønne tanker i stedet og nyde samværet med klassekammeraterne.
Tak for en herlig weekend.
De bedste hilsner
Birgit, Gitte og John

Ingen kommentarer:

Send en kommentar