Begrebet retfærdighed arbejdede vi meget med på efterårets
søskendekurser. Flere søskende havde erfaringer med retfærdighed i dagligdagen
og mange italesatte det direkte modsatte nemlig uretfærdigheden. At der er stor
forskel på dem, at deres søskende altid får deres vilje, at deres søskende får lov til at rejse sig fra bordet tidligere end dem selv osv. John Quist
Frandsen, gruppeleder på Ådalskolens søskendekursus kommenterer her lidt om
begrebet og hvordan det kan tænkes ind i en familie hverdag. Begrebet
retfærdighed spiller generelt i mange familier en stor rolle. Mange forældre sætter en
ære i at være retfærdige overfor børnene, hvilket for det meste betyder, at de
ikke gør forskel på dem. Netop denne opfattelse af retfærdighed er desværre en
kraftigt medvirkende årsag til såkaldt jalousi mellem søskende. Alle mennesker
er forskellige og har forskellige behov på forskellige tidspunkter. Det gælder
i høj grad børn i forskellige aldre og på forskellige udviklingstrin. Hvis man
derfor vil behandle sine børn retfærdigt, må man behandle dem forskelligt.
Husk, at alternativet til retfærdighed ikke er uretfærdighed – det er bare det
modsatte. Børn kan sagtens lære at håndtere, at der bliver gjort forskel. Først
når de har levet nogle år i en familie, hvor den såkaldte retfærdighed
dominerer, begynder de at samarbejde (efterligne) og kræve retfærdighed, men så
gør de det til gengæld også på millimeter. En anden årsag kan være, at de
faktisk er blevet meget uretfærdigt behandlet ved en eller flere lejligheder.
Hvis man derfor er kommet ind i den onde cirkel, som retfærdighed er, kan det
godt koste hårdt arbejde at komme ud igen, men det betaler sig. Vores baggrund
for at gå ind for retfærdighed som forældre er meget forskellig. Nogle af os
har været udsat for stor uretfærdighed i vores opvækst, og vi er så kommet til
den slutning, at retfærdighed må være svaret. Andre er meget optagede af
retfærdighed i mere politisk forstand og overser, at politik og psykologi ofte
er uforenelige størrelser. Og atter andre har andre gode grunde. Fælles for dem
alle er en stærk følelse af, at det er vigtigt at beskytte de svage, og det er
jo et smukt motiv, som netop ofte betyder, at de svage skal have mere end de
stærke, eller at de små skal have mere end de store. Under alle omstændigheder
betyder det, at der skal gøres forskel, hvis det skal være rigtigt retfærdigt og
ikke bare tilsyneladende retfærdigt. Somme tider medfører det, at storesøster
på fire bliver ked at det på lillebrors to års fødselsdag, fordi hun ingen
gaver får, men det er vigtigt for hendes udvikling som menneske, at hun kan få
lov til at være ked af det, indtil det (ret hurtigt) går over. Hun er ikke på
længere sigt tjent med at lære, at man der bliver købt ting eller stillet krav
til omgivelserne, hver gang hun bliver frustreret eller ked af det. Det gælder
også konkrete ting som f.eks. slik. Det er mere hensigtsmæssigt, at børnene i
de første seks til syv år lærer at spørge sig selv, om de har lyst til slik
eller hellere vil bruge pengene til noget andet, end at de lærer at kræve ind
og stoppe i hovedet, bare fordi de andre gør det. Det eneste retfærdige er at
være så opmærksom som muligt på sine børns forskellige behov og efter bedste
evne give dem, hvad de mangler eller har et reelt behov for. Søskende lærer med
alderen at der er en forskel på deres bror eller søster med handicap og at det
ikke betyder, at de selv ”mangler noget”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar