For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
søndag den 8. januar 2017
At have noget til fælles
Som vi nævner flere steder her på bloggen er det vigtigt at have noget til
fælles på et søskendekursus. Som søskende betragtes det at have noget tilfælles med de andre børn i
gruppen som helt afgørende for en udviklende dynamik på søskendekurset. Når søskende har de samme forudsætninger
og referencerammer, er der en reel øget chance for, at de i endnu højere grad kan drage nytte af hinandens
erfaringer og oplevelser. Som vi også nævner, er den gode kemi ikke nødvendigvis tilstede,
fordi søskende har noget tilfælles. Den gode kemi er noget som opstår - og der skal arbejdes for - mellem deltagerne. Et par af de tidligere kursusdeltagere nævner,
at det ikke altid vil være til at sige allerede efter første møde, om der vil
opstå en god kemi mellem deltagerne i gruppen, og at det derfor er vigtigt, at søskende
giver sig tid til at lære hinanden at kende og bidrager til den gode stemning. Forskellighed er godt og forskelligheden
blandt søskende i gruppen kan bidrage til gruppedynamikken og til at sikre
spændende aktiviteter, fordi børnene kan bidrage med forskellige perspektiver.
Søskende gør det klart, at her er tale om en meget fin balance, for hvis forskelligheden
bliver for stor eller kommer til at fylde for meget, risikerer gruppen at blive
for forskellig. Forventninger kan også have stor betydning for tilfredsheden
med sammensætningen af gruppen. Flere søskende fortæller, at det er vigtigt, at
gruppens deltagere har de sammen forventninger til at deltage i en på et
søskendekursus, idet der opstår disharmoni i gruppen hvis nogle fx har
forventninger som ikke kan indfries. Forventningerne til søskendegruppen er af
betydning for børnenes engagement, og hvis ikke alle prioriterer gruppen lige
højt, kan det give anledning til frustrationer og usikkerhed.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar