mandag den 27. februar 2017

Er du en pleaser?

Så er du sikkert også typen, der har det med at lide af hensynsvirus og helt eller delvist glemme dig selv i hverdagen. Sådan kan nogle søskende nemt føle det, når de har en bror eller søster med et handicap og meget af deres forældres tid går med at passe barnet med handicap. Det er i hvert fald sådan, som Martin på 12 år oplevede det i hans familie. ”Jeg var en pleaser som gerne ville være den nemme, usynlige og forsøge at behage andre for at få opmærksomhed og for at undgå konflikter”. For år tilbage var jeg en rigtig pleaser, fordi jeg ikke ville miste opmærksomheden til mine forældre. Min lillesøster har autisme og er 6 år. Jeg turde ikke sige, hvad det var jeg gerne ville og prøvede derfor at behage dem alle sammen i stedet for. Jeg var også bange for at gøre mine forældre kede af det fordi de havde jo nok at gøre med at passe og holde øje med min lillesøster, som pludselig i et split sekund kunne stikke af. På den måde blev jeg bedre og bedre til at tilsidesætte mig selv. Problemet var, at jeg ikke kunne se det selv og i virkeligheden havde glemt, hvad det er jeg selv gerne ville have det. I dag kan jeg godt se at det var en slags overlevelsesstrategi, som jeg havde glæde af i forskellige sammenhænge. Den store ændring kom efter at jeg havde været på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, hvor de andre søskende og de voksne hjalp med med at finde min rette plads og gav mig mod til at fortælle hvordan det var "at være mig". Jeg lærte i hvert fald at næste gang jeg skal til at please, så stopper jeg op og tænker over, hvad det er, jeg er i gang med. Fordi som de voksne på søskendekurset sagde, ”i det øjeblik, du forsøger at behage et andet menneske og glemmer dine egne behov – igen og igen – giver du bogstavelig talt stafetten fra dig”. Der går skår i integriteten, og det gør det sværere at passe på sig selv. Behagesyge og hensynsvirus tærer på kræfterne, ligesom en sygdom gør. Ofte sker det i små, tilsyneladende ubetydelige ryk, som man næsten ikke bemærker før end der er gået for lang tid.

torsdag den 23. februar 2017

Et søskendekursus gør ingen sommer, men det gør hvad det kan…


Et søskendekursus gør ingen sommer, men det gør hvad det kan…

Hvad har søskende fåret ud af et søskendekursus?
Søskende profiterer af:
At få sat egne ord på de ting, som er svære i forbindelse med at have en bror eller søster med et handicap
At få italesat modsatrettede følelser, som ofte forekommer i forhold til søskende
At møde andre børn i samme situation – at kunne dele tanker, erfaringer, glæder og erfaringer
At få nyt mod og håb for fremtiden

Fælles for børnene som deltager på Ådalskolens søskendekurset i Ringsted har været, at de har åbnet sig mere og mere i takt med, at de fandt trygheden på kurset. Der har været plads og rum til mange følelser og de har oplevet på skift at mange af de delte erfaringer og historier er meget ens blandt børnene og oplever, at de ikke er alene med forskellige følelser, men i stedet er blevet mødt med genkendelse og forståelse og nogle gange med gode forslag til løsninger. Vi oplever generelt, at børnenes selvværd er vokset undervejs på søskendekurset. De er blevet mere talende og præcise i deres udmeldinger, men også mere fleksible og reflekterende omkring svære følelser. De har fået mere mod til at ”være sig selv” og ikke behøve at gemme sig bag en facade. Vi oplever at søskende har opnået en større nuancering og genkendelighed i forhold til deres egen situation. Det er ikke så diffust for dem længere, hvad deres reaktioner er et udtryk for og de er blevet bedre til at sørge efter hjælp. Et søskendekursus gør ingen sommer men det gør hvad det kan…

tirsdag den 21. februar 2017

Carolines storebror har ADHD resten af livet...

ADHD kan være en svær diagnose at stille. Det kræver en udredning, som laves af en psykiater. Førhen troede man, at ADHD forsvandt med alderen. I dag ved vi, at det ikke helt forholder sig sådan. Man kan ikke vokse fra ADHD. Men man kan lære forskellige strategier og teknikker, så man bedre kan mestre eller styre sine symptomer. En del mennesker, der har ADHD, behandles med medicin, som gør det nemmere at finde ro og koncentrere sig. Derudover har mange brug for at lære at tackle deres symptomer. Det sker gennem en pædagogisk indsats og f.eks. adfærdsterapi, rådgivning, coaching og andet. Her træner man bl.a. færdigheder eller mestringsstrategier, så man bedre kan fungere i hverdagen. Det kan f.eks. være at lære at organisere sin hverdag, strukturere opgaver, huske og holde aftaler eller lære ikke at blive distraheret så let. Almindelig sund levevis som gode søvnvaner, motion, god struktur i dagligdagen, sund kost, forstående omgivelser (klassekammerater, skole, lærere) er også med til at gøre det nemmere for barnet med ADHD. Så når Caroline fra sidste søskendekursus fortæller, at de hjemme hos hende er de sande mestre i planlægning og visuel struktur da det er en meget væsentlig brik i forståelsen af hendes storebror og gør han hverdag nemmere.

Vi søskende skal forstå ADHDèn

På Ådalskolens søskendekursus arbejder vi konkret med nogle af de kendetegn og adfærdsmønstre der er til de forskellige diagnoser. Det gør vi fordi det er en god måde at forstå om handicappet på og det bliver gjort konkret. I øjeblikket har vi et tema her på bloggen om ADHD og vi blogger lidt om de forskellige erfaringer som er gjort af søskende. Mennesker med ADHD har svært ved at koncentrere sig, bliver let distraheret, er glemsomme og har svært ved at organisere og planlægge. Man kan enten være hyperaktiv eller det modsatte. Derfor beskrives børn med ADHD tit som stille eller vilde. ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er en forstyrrelse i hjernen, der gør, at man har problemer med opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet – man kan enten have for meget eller for lidt. Mennesker med ADHD har problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Der er mange, som har uro i kroppen, dvs. at hænder eller fødder ikke står stille, svært ved at sidde stille i længere tid, er ikke til at styre og farer omkring uden at kunne dæmpes, mens andre kan være meget passive, sløve og stille.
Børn med ADHD har ofte svært ved at:
• fastholde opmærksomheden
• høre efter og følge instrukser
• planlægge og organisere eller færdiggøre opgaver og aktiviteter
• holde styr på ting og huske aftaler
• holde kroppen i ro
• udvise stille adfærd
• sove
• deltage i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde
• respektere andres grænser og aflæse situationer

Søskende som har en bror eller søster med ADHD skal ikke kun kende og forstå symptomerne men i høj grad også lære at leve med dem. ADHD er ikke noget man gør med vilje for at være uartig og det er ikke noget med dårlig opdragelse af gøre.

Det positive glemmer vi heller ikke

Søskende udtrykker naturligvis også, at der er mange positive fordele ved at have en bror eller søster med et handicap. Det kan være en højere grad af tålmodighed, tolerance, medfølelse/empati og naturligvis en sand multikunster i konfliktløsning. Alt sammen rigtig gode sociale kompetencer som er styrkende for børnene. Kompetencerne og styrkerne giver børnene selvtillid, når de står overfor at skulle håndtere andre udfordrende situationer senere i livet. Trods minimal forskning på området er der alligevel belæg for at sige, at børn oplever deres forhold til deres søskende med et handicap som positivt når:
  • Når de har en forståelse for deres søskendes handicap
  • Når de får støtte til at forstå. hvordan de bedst håndterer deres søskendes udfordringer
  • Når de oplever positive reaktioner fra forældre og jævnaldrende kammerater til deres bror eller søster
Søskende fortæller, at der gerne vi have at deres forældre hjælper dem med at finde på fælles aktiviteter sammen med deres bror eller søster. Det kan bare være simple aktiviteter og de behøver ikke at koste mange penge. Søskendes tilknytning til hinanden er naturligvis livslang og en søskende er sandsynligvis det menneske som kommer til at være mest sammen med barnet som har et handicap. Nogle søskende fortæller også at forældre gerne må forberede dem på de mange forskellige reaktioner omverdenen ofte har og særligt hvis det er et synligt handicap, hvor barnet sidder i kørestol, har et anderledes udseende eller synlig adfærd. Sørg også for at fortælle søskende om hvad handicappet indebærer og hvad søskende kan forvente. Inddrag dem svarende til deres alder og ikke mindst modenhed. Ikke for meget og ikke for lidt – det er en balance gang, som man må forsøge sig med.

Søskende taler "samme sporg"

Sådan begynder Nicole at fortælle da hun for et halvt år siden, som en helt almindelig 10 årig pige deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Et søskendekursus er for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. Nicole fortæller videre, at selvom hendes bror bliver så gammel skal han stadig have hjælp til at tage tøj på om morgenen og vælge tøj som passer til årstiden. Hendes storebror er udviklingshæmmet og har dagen igennem brug for rigtig meget hjælp fra de pædagoger som passer ham. Sådan vil det være resten af hans liv og det faktum har Nicole fået støtte til at acceptere ved hjælp fra søskendekurset, fortæller Nicoles mor. ”Søskendekurset har været en fantastisk god hjælp og Nicole kan nu nemmere acceptere, at hendes storebror er handicappet og skal have hjælp resten af livet”, ”hun har også lært at fokusere på alle de færdigheder som han kan og mange af dem er hun rigtig stolt af”. Nicole fortsætter med at fortælle, min storebror er utrolig hjælpsom, han vil gerne gøre alt muligt for os andre og det er sjældent han siger ”nej”. Jeg kan selv godt have lyst til at være ret doven en gang imellem, men det er min storebror aldrig. Det synes jeg faktisk er en ret god styrke som jeg gerne ville have, siger hun. På den måde er der rigtig mange lyspunkter for Nicole og ved at holde fat i alt det som er positivt i hverdagen er det nemmere at acceptere, at ens storebror også er så meget anderledes end hendes klassekammeraters. Tak Nicole fordi du ville dele din historie her på bloggen. Vi er sikker på, at der er mange søskende som kan nikke genkendende til det, du fortæller.

Det vigtigeste er hvordan man tager det...

"Vi skal lære at leve godt med det", siger Christian på 11 år som var med på forårets søskendekursus, selvom det mange gange er noget svært. Det medgiver vi. Tak Christian fordi du delte denne mening med os og tak fordi vi må blogge lidt om det. God vinterferie til dig.
Det er egentlig ikke handicappet i sig selv, som er det vigtigste men i højere grad, hvordan den enkelte søskende oplever det. Sådan begynder vi denne blog fordi vi nogle gange bliver spurgt af forældre om Ådalskolens søskendekursus retter sig mod autisme, ADHD, udviklingshæmmede eller Downs Syndrom. Vores svar er, at vores kursus koncept retter sig mod alle diagnoser samtidig og bevæggrundene vil vi gerne uddybe i dette blogindlæg. Vores erfaringer med søskende er, at de generelt ved en masse fakta om deres brors eller søsters handicap, faktisk er flere af dem omvandrende leksikons hvor det ene adfærdsmønster efter det andet kan beskrives helt korrekt udfra den officielle diagnosemanual. Børnene har fået fortalt en masse om diagnosen, udvikling og kendetegn af deres forældre mens andre selv har opsøgt den ønskede viden. En viden som er en styrke og som er med til at give forståelse for den særlige familiesituation, det er at have en søskende med et handicap. Alligevel handler det meste af alt om hvordan man ser på situationen. Oplever man som søskende familie situationen som noget man gerne ”vil væk fra” eller oplever man situationen som noget man ”skal lære at leve med”. Det sidste er det bedste, når man er søskende. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter søskende i oplevelsen af den sidste tilgang fordi vi tror på, at det er den måde hvorved de bedste relationer skabes.

Christians udbytte af et søskendekursus

Hvad fik du ud af at deltage på et søskendekursus?
Vi har spurgt Christian, hvad han fik ud af at deltage på Ådalskolens søskendekursus. Christian er 12 år og har en storebror med autisme. Christians mor fortæller inden, at Christian i mange år har ”levet i skyggen” at hans storebror og at de fleste hverdagsting har været langt and på, at hans storebror har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som autisme.
Det helt afgørende for mig da jeg skulle deltage i et søskendekursus var at lære at håndtere og forebygge konflikter. Jeg er efter søskendekurset nu kommet så meget tættere på min storebror. Vi har så at sige en fælles forståelse nu. Jo mere min storebror føler sig forstået og set, jo nemmere bliver det at være mig fortæller Christian. Det overskud, jeg fik takket være Ådalskolens søskendekursus, har givet plads til at arbejde videre med udviklingen på mange andre områder – bl.a. i skolen, hvor det i øjeblikket går rigtig godt for mig. Det gjorde ikke før. Jeg fik ikke lavet lektier, jeg var ikke glad og mine lærere var temmelig bekymrede for mig. Nu er jeg kommet ind i en god spiral. Som søskende skal vi klædes på til at arbejde med det, der virker. Det giver virkelig selvtillid som søskende. Det er blevet meget nemmere at vise tydelighed overfor min storebror, aflede når en situation tilspidser når selvtilliden er højere. Jeg oplever langt færre konflikter med min storebror end tidligere og de konflikter, som vi har, bliver nu hurtigere dysset ned. Udviklingen frem mod færre konflikter er sket gradvist over tid og når først der bliver færre konfliktsituationer, får man som søskende også mere overskud til at håndtere situationerne hensigtsmæssigt og får på den måde mere og mere overskud. De ideer fra søskendekurset, som jeg benytter mig allermest af, er at huske mig selv på, at jeg skal finde genveje (tælle til 10, bøje af og sige pyt pyt) og generelt være med til at finde på løsninger.

søndag den 19. februar 2017

At blive overset af sig selv

Hvordan er det at vokse op som søskende til en bror eller søster med et særligt behov eller et handicap? Ja det er der jo naturligvis tusindvis af svar på, men på søskendekurserne hører vi mange af dem og her er et lille sammendrag.

Spørgsmålene var, hvilke reaktioner ses hos søskende og hvad kan gøres for at hjælpe det? For at kunne danne sig en forståelse af søskendes reaktioner og problemer må man betragte dem i den kontekst og den familie, de indgår i. Et handicap fører til store ændringer i familiens almindelige hverdag og fungeren. Barnet med det særlige behov bliver ofte hverdagens omdrejningspunkt, både med hensyn til tanker og følelser som angst og bekymringer for barnets helbred og overlevelse og i forhold til praktiske gøremål som at transportere barnet til og fra daginstitution eller skole eller deltage i den daglige pleje. Dette fører ofte til store ændringer, ikke blot for forældrene, men også for søskende, som oplever ændring i de daglige rutiner og på mange måder kommer til at tage større ansvar end tidligere. Hverdagen og virkeligheden er blevet en helt anden end før. En ofte omfattende ændring sker også i relationen til den søster eller bror med et handicap. Søskende, der vokser op sammen, har gennem opvæksten stor betydning for hinanden. De indgår i forskellige roller og relationer til hinanden, der udspiller sig omkring forskellige grader af; kærlighed, had, alliance, konkurrence, magt, fortrolighed, jalousi, loyalitet og fællesskab. Desuden deler de forældrenes tid, opmærksomhed og kærlighed. Følelserne hos søskende er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, som ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, angst, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere mange forskellige følelser, ikke mindst da søskende nogle gange føler sig overladt til sig selv og ikke har nogen at snakke med. En væsentlig reaktion hos mange søskende er skyldfølelsen. Mange oplever også stor jalousi og vrede rettet mod søskendebarnet med handicap, over at han eller hun får al opmærksomheden., at det er hans eller hendes skyld, at ingenting længere er, som det plejer at være, at forældrene ikke længere har tid og overskud, at ferieplaner må aflyses, at kammeraterne ikke kan komme på besøg osv. Søskende står ofte alene med sådanne tanker. De skammer sig og føler sig skyldige. For mange resulterer det i, at de isolerer sig og undlader at fortælle andre om tankerne. Andre søskende skammer sig over følelserne, da de tænker, at deres situation er bedre end barnet med handicap. De føler, at de ikke kan tillade sig at være vred eller ked af det, eftersom de bør være taknemmelige for, at det ikke er dem, der er særligt udfordret. Nogle føler endda skyld ved at være lettet over, at det ikke er dem, der er handicappet, hvorved de tilsidesætter gyldigheden af egne følelser og i sidste ende deres eget værd. De bliver således endnu engang overset – ikke længere kun af andre, men også af sig selv.

lørdag den 11. februar 2017

Jeres deltagerbreve er på vej

Kære søskende...
Så er jeres deltagebreve netop lagt i postkassen og I må forvente at de lander hos jer om en lille uges tid. I deltagerbrevet står der mere generelt om søskendekurset og særligt om programmet den første lørdag. Vi glæder os rigtig meget til at se jer, lære jer at kende og vi er sikkert på, at vi får et rigtig sjovt og spændende søskendekursus.
God vinterferie til jer som er så heldige.
De bedste hilsner
Birgit, Gitte og John

torsdag den 9. februar 2017

Det er vigtigt at søskende ved


På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted møder børn hinanden, som har en bror eller søster med et handicap eller et særligt behov. Fra start af kender de ikke til hinandens liv overhovedet, men de kender så afgjort det vilkår det er at vokse op sammen en søskende som har et handicap. Et vilkår som der undervejs i søskendekurset sættes meget fokus på. Efterhånden som et søskendekursus skrider frem udvikles der mere og mere tillid blandt søskende. Langt de fleste oplever, at det er godt at lytte til de andre børn for at høre, om de oplever nogle af de samme udfordringer. Når søskende gensidigt kan identificere udfordringer og hjælpe hinanden så er det virkelig noget der batter. Her er et par citater fra søskende: ”Jeg kan godt lide at lytte til, om de har haft de samme problemer som mig og så kan jeg høre, at nogle af dem har haft samme problemer, som jeg kender fra mig selv. Så har vi kunne hjælpe hinanden. ”Jeg synes, det er rigtigt sjovt at lytte til de andre og få at vide, hvordan de har det og hvordan de har gjort det”.  Som eksempler på, hvordan børnene har hjulpet hinanden fortæller søskende: Citater: ”Min bror er ligeglad med mig og én havde de samme problemer. Og så lærte vi på søskendekurset, at et menneske med autisme kan have meget svært ved at vise følelser og jeg forstod, at min storebror ikke er ligeglad med mig, men at han bare ikke kan vise det på bedre måder”. En dreng på 11 år udtrykker det på følgende måde: ”Det har været dejligt at lytte til de andre søskende og se deres mening og perspektiv”. ”Det har virkelig været rart at lytte til de andre børn. Jeg tror, at det har betydet meget for alle os på søskendekurset. Jeg har lyttet interesseret til, hvordan de andre har haft det, hvordan går det nu med din lillebror, hvordan går det med forholdet til din storesøster, hvordan går det med storebror, hvordan går det med det hele? Så vi bliver også mere interesseret i, hvordan de andre har haft det efter flere gange og jo mere vi kender hinanden”.

Ærlighed og nyttig viden i børnehøjde er ofte det første skridt, når du vil støtte din søskende i at håndtere udfordringer i hverdagen. Et handicap kan vise sig på mange forskellige måder. Som søskende kan du fejlagtigt komme til at tolke glemsomhed eller manglende overblik som om din bror eller søster ikke er engageret eller mangler vilje. Det er vigtigt, at du ved, at din søskende hverken er dum, sur, irriterende doven eller provokerende. Når du får en bedre forståelse af, hvad der sker, vil du også have mere realistiske forventninger til, hvad din søskende kan og ikke kan. Hvis du skruer ned for dine forventninger og accepterer, at din søskende ikke kan det samme som andre børn du kender, kan det være med til at mindske konflikter i hverdagen.

Den delte opmærksomhed


Generelt kan man sige, at det at have en bror eller søster med et handicap sætter en søskende i en særlig situation. Undersøgelser peger oftest på, at man kan føle sig overset i familien, da den primære opmærksomhed fra mor og far går til ens bror eller søster. Dette betyder, at man som søskendebarn befinder sig i en situation, hvor man lever med en konstant delt opmærksomhed. En pige på 11 år som deltog på Ådalskolens søskendekursus i september beskrev det på følgende måde: ”Jeg kan sidde i køkkenet og tale med min mor om, hvordan min dag har været. I det øjeblik min bror kommer ind ad døren, sker der noget med min mor. Det er, som om hun ikke længere hører helt efter. Hun er hele tiden opmærksom på, hvordan min bror har det. Om han er glad eller sur, hvis han f.eks. har haft en dårlig dag, eller hvis han har brug for at fortælle noget”. Et af de almindeligste udsagn er, at søskende føler sig mindre set hjemme og hermed mindre elskede end den bror eller søster, der får størstedelen af opmærksomheden. For nogle søskende bliver effekten, at de glider af og lukker sig inde i sig selv. De kan fortælle om en ensomhedsfølelse i familien og en manglende lyst til at dele tanker og følelser. Andre kan blive vrede og frustrerede. Her er uretfærdighedsfølelsen særlig stor, og de gør ofte opmærksom på dette. Begge dele kan vække bekymring hos forældrene, som naturligvis kæmper med at dele ”sol og vind lige”, hvilket kan være en umulig kamp, når man har et barn med særlige behov.

Den nyttige viden


Nyttig viden om ens bror eller søsters handicap

I tråd med mange undersøgelser om søskende af børn med et handicap viser de vigtigheden af at give børnene viden omkring handicap, fordi uvidenheden kan give anledning til spekulationer, fejlslutninger og bekymringer hos søskende. Viden om handicappet kan give søskende en forståelsesramme for deres bror eller søsters adfærd og dermed endnu bedre forståelse. Samtidig viser undersøgelser også, at kendskabet til ens bror eller søsters handicap kan skabe en utryghed, idet barnet pludselig fremstår mere skrøbeligt og de mange udfordringer bliver tydeligere. Derfor er det vigtigt, at den viden, som søskende præsenteres for, altid er alderssvarende og følges op af familien. Søskende bør gentagne gange få mulighed for at stille spørgsmål og tale om det, der er svært, idet flere børn er tilbageholdende i et forsøg på at skåne og tage hensyn til deres forældre. På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted bliver søskende klædt på med konstruktive svar på deres spørgsmål om søskendes handicap. Flere søskende fortæller, at det er nemmere at spørge nogen som man ikke direkte er i familie med.

Hvad er et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted?


Et søskendekursus består typisk af ca. 12 børn, som er nogenlunde jævnaldrende og som har det til fælles at de har søskende med et handicap. En søskendekursus ledes af 3 gruppeledere, som mødes med børnene til hver mødegang. Gruppelederne er uddannede pædagoger og lærere og har mange års erfaringer fra handicapområdet. Søskendekursus giver:

  • Børn en grundlæggende viden om deres søskendes handicap og svar på spørgsmål

  • Børn ideer til at håndtere svære situationer i hverdagen

  • Børn støtte og hjælp dem til at forstå deres oplevelser

  • Børnene et fællesskab og tilhørsforhold til andre i samme situation, så de kan opleve identifikation og genkendelse og være trygge

  • Børnene mulighed for at udveksle erfaringer under trygge og strukturerede rammer

Søskendekurset fungerer desuden også som et frirum, hvor det er søskende og deres oplevelser/erfaringer der er i fokus og ikke deres søskende med handicap, som jo i hverdagen typisk får og kræver meget opmærksomhed af forældre. Erfaringen viser, at det kan være en meget stor lettelse for børn at møde, høre og tale med andre, som er i samme situation, som dem selv. På kurserne lærer børnene om deres søskendes handicap og hvordan de nemmere kan håndtere de udfordringer som kan dukke op i børnenes hverdag. Det sker gennem leg, spil og øvelser som gruppelederen sætter i gang. Ådalskolens søskendekursus afsluttes med en hyggelig weekend overnatning til en nærliggende kursushytte. I alt varer søskendekurset 42 timer fordelt over cirka 4 måneder.

onsdag den 8. februar 2017

At få lov til at tale frit fra hjertet

Når vi spørger børnene efter et søskendekursus, hvad det bedste har været svarer de fleste, at det store udbytte har været at møde andre søskende med samme baggrund, som kender til de næsten ens lignende følelser og reaktioner. Søskende udtrykker, at klassekammerater kan have svært ved at sætte sig ind i deres situation, hvorfor det har været godt at komme på søskendekursus, hvor de har følt sig accepteret og forstået fra starten uden nødvendigvis altid at skulle forklare alt i detaljer. Eksempelvis fortæller en 11 årig pige, at det gode ved søskendekurset er, at: ”… jeg har haft andre børn og voksne at dele mine problemer med. Vi forstår og ligner hinanden rigtig meget. At jeg ikke føler mig alene i min situation. Godt at opleve, at jeg kan hjælpe og rådgive andre. Jeg har følt mig forstået og accepteret mere, end jeg gør i forhold til mine andre kammerater i skolen.” Mødet med de andre børn på søskendekurset hjælper også børnene til at acceptere deres egne følelser og reaktioner, da de oplever, at de ikke er de eneste, der handler og tænker, som de selv gør. De får en oplevelse af, at de ikke er unormale, egoistiske eller bør skamme sig. Citaterne nedenfor eksemplificerer dette. ”Opleve at andre har haft samme oplevelser og tanker og man ikke er alene. Få bekræftet at ens tanker er naturlige, og man ikke skal skamme sig over at blive vred, egoistisk, utålmodig osv. i forbindelse med ens bror eller søster har et handicap”. ”Det har været godt at møde andre med lignende problemer - at få lov at tale frit fra hjertet - blive forstået og accepteret”. ”At opleve, at der er andre, der slås med de samme ting. At der er nogen, der kan forstå ens problemer”. De mange tilkendegivelser fra søskende viser tydeligt, at Ådalskolens søskendekurser har fat i noget af det helt rigtige. Vi skaber netop et frirum hvori søskende kan udfolde deres tanker og skaber grobund for at komme videre. 

lørdag den 4. februar 2017

Hvorfor skal jeg vælge et søskendekursus?

Det skal du fordi det er godt for dig og naturligvis også fordi du selv gerne vil og har lyst. Længere er det svar ikke. Du skal have lyst til og tænke, at det kunne være sjovt til at komme af sted og få en weekendoplevelse, der varer 3 lørdage og 1 søndag, lyst til at møde andre børn på din egen alder og du vil på søskendekurset opleve, at alle i børn har en ting til fælles. Nemlig at du og alle de andre børn er bror eller søster til en søskende med et handicap – det kan være en storebror, lillebror, storsøster eller lillesøster eller en tvilling. Måske har du kikket på de tidligere indlæg ellers kan det være en god ide at kikke på det igen. Et søskendekursus er ligesom en fodboldlejr eller spejderlejr, hvor du dels vil lære nye ting om handicap, laver sjove aktiviteter, ser film, snakker og får nye kammerater. Vi hygger os og griner og i starten er du og vi selvfølgelig generte overfor hinanden, men vi lærer hinanden hurtigt at kende. Alle børnene på søskendekurset har sammen det fællesskab, at I har en bror eller søster med et handicap derfor vil vi naturligvis også fortælle historier og oplevelser til hinanden om hvordan det er at være netop dig i din familie. Måske har du oplevet mobning, pinligheder eller stirrende blikke og du har sikkert et godt råd eller to til de andre børn, som er i næsten samme situation som dig. Vi er 3 voksne, Gitte, Birgit og John, som jo ikke kender til dig på forhånd. Vi vil gøre vores allerbedste for at lære dig godt at kende, vi vil passe godt på dig og gøre alt hvad vi kan for at give dig en god oplevelse. En ting er sikkert vi bider ikke. 

Kammeratskab på et søskendekursus

Når Ådalskolen i Ringsted om få uger inviterer til endnu et søskendekursus er det med den forhåbning, at søskende både vil give og tage. Et søskendekursus bliver til i kraft af de mange bidrag som kommer fra søskende og ved hjælp af de programmer vi har lagt udvikler søskendekurset sig altid forskelligt fra gang til gang. 
Vi har spurgt nogle tidligere deltagere, hvordan de oplevede kurset. Denne gang har vi særlig fokus på venskaber. Søren som er 11 år siger: ”Vi har bare god kemi alle sammen og det har derfor nogle rigtig gode timer sammen…”. Alle søskende fortæller i evalueringen, at de i høj grad har haft udbytte af at være med på søskendekurset og mange fortæller, at de har knyttet gode venskaber. ”Vi snakker og leger rigtig godt sammen på søskendekurset og jeg føler, at det er et dejligt pusterum i min hverdag. Jeg vil nødig undvære mine gode veninder i gruppen”. 
At være sammen med andre børn, der har de samme tanker og følelser som en selv, samt at finde ud af, at man ikke er alene i verden med de problemer et bror eller søster handicap skaber for en i hverdagen, opleves af de fleste som en stor lettelse. Selvom ens nærmeste familie og kammerater ofte har gode intentioner, er villige til at lytte og støtter så godt de kan, så oplever søskende, at det er svært for dem at sætte sig ind i deres situation. Nogle forklarer i tråd hermed, hvordan de nærmest ’sparer op’ til søskendelørdagene, hvor de så kan ”lufte ud” og gå lettede derfra. 
På søskendekurset har børnene oplevet åbenhed og fortrolighed, og flere af dem har lyst at vedblive med at se hinanden også efter at søskendekurset er slut. De oplever også, at de på søskendekurset kan trække på hinandens viden og lære af hinandens strategier, hvilket ruster den enkelte bedre til at håndtere de udfordringer, som følger med, når man har en bror eller søster med et handicap.

Når søskendes bekymringer tager overhånd


Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror elle søster med særlige behov. Emnerne varierer fra søskendehold til søskendehold, men i dette Blog indlæg vil vi skrive lidt om emnet bekymring. Emnet bekymring er på nogle søskendekurser et gennemgående islæt og kan fylde forholdsvis meget i søskendes fortællinger på forskellig vis. Det kan være bekymring for brorens eller søsterens helbred, bekymringer for fremtiden, bekymring for de mange og konstante indlæggelser, eller om ens bror eller søster nu klarer sig og bekymring for hvordan ens forældre klarer det, når de skal så grueligt meget igennem. Bekymringen forstærkes naturligvis også af den uforudsigelighed, som er vilkåret for de børn, der vokser op med søskende med særlige behov eller et handicap og hvor der er en alvorlig sygdom oveni. På Ådalskolens søskendekurser hører vi søskende fortælle om usikkerheden og bekymringen om hvorvidt deres bror eller søster er okay og noget tyder på, at følelsen af bekymring forstærkes i de familier, hvor der ikke tales åbent om handicappet eller det særlige som ligger til grund for bekymringen. Det gør, at børnene ikke har mulighed for at få be- eller afkræftet deres bekymringer, fx om hvorvidt deres søskende klarer en eventuel kommende operation. Nogle børn har været direkte vidne til flere akut indlæggelser af deres bror eller søster og har haft sygdom inde på livet i en meget tidlig alder. Hvor nogle søskende har været for små til rigtigt at forstå situationens alvor, har indlæggelserne skabt stor bekymring hos andre. En søskende fortæller os, at lillesøsterens indlæggelser pga. Drawet Syndrom har bidraget til de værste oplevelser. Specielt fortæller hun om en af gangene, hvor søsteren får det dårlig og familien er nød til at ringe 112. ”Det er værst de gange, hvor min søster hu hej er blevet hentet af ambulancen midt om natten mellem to skoledage og når ambulancen kom, skulle jeg ud til farmor?” (Pige, 12 år). En anden søskende har  bekymringerne om, at lillebroren kan dø af sit handicap beskriver det på følgende måde: ”Det er helt klart det værste, der kan ske for mig, hvis der sker ham noget. Det der fylder i mit hoved er frygten for, at min bror tager mere skade” og pigen fortsætter ”jeg var i perioder vitterlig bange for, at han skulle dø. Jeg var meget ked af det i de perioder”. (Pige 12 år). Nogle børn fortæller, at de helst undgår at høre om konsekvenserne af søskendes handicap i et forsøg på at skærme sig selv fra yderligere bekymring. Som pigen udtrykker det: ”Det er for at holde det så meget som muligt på afstand i forhold til den skrøbelighed han indeholder. Jeg har været bange for at finde ud af, hvad mere der vil kunne ske med ham". Bekymring omkring ens søskendes handicap kan have store konsekvenser for børnenes sociale- og fritidsliv, fordi de fravælger fritidsaktiviteter eller minimerer samværet med venner for at være hjemme og holde øje med deres søskende og sikre sig, at de er okay. Børnenes mange og tunge bekymringer viser et behov for at kunne dele tankerne med nogen og for at få støtte og hjælp i situationen. Alligevel har rigtig mange gået med tankerne alene. Den tavshed der kan være både i og udenfor familien er Ådalskolens søskendekursus med til at åbne op for og vi oplever at børn som har søskende med svære handicaps i den grad har brug for at dele oplevelserne med andre. Vi har oplevet at søskende kan stå ambivalent i forhold til at bede om hjælp, at de på den ene side har brug for hjælp og på den anden side ønsker at beskytte og være loyale over for deres forælder. Det er vigtig viden i en samtale med barnet omkring situationen at finde deres behov for støtte. Vi må tilsidst sige, at en bror eller søster med et handicap og oveni tilmed en svær sygdom nemt kan skabe angst og bekymring hos børnene for, at der skal ske dem noget – eller at de kan dø.

torsdag den 2. februar 2017

Søskendekurset var vendepunktet for mig

Sådan er det mange af børnene, som siger undervejs i et søskende forløb. Et søskendeforløb, som varer 45 timer og afholdes tværkommunalt således at det er åbent for alle kommuner og for søskende i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap.
Ådalskolen i Ringsted har i november måned afsluttet endnu et søskendekursus og alle børnene har været positive og glade for at være med og bidrage til kursets forløb. En meget central pointe vi ofte hører er, at børnene oplever en stor glæde og tilfredshed ved at selv mærke, at de også kan videregive deres erfaringer til andre børn, som virkelig får gavn af deres input. Sat lidt på spidsen kan det siges, at børnene oplever, at deres erfaringer med at være bror eller søster til en søskende med et handicap ikke er helt forgæves, idet de kan hjælpe til at forebygge og sætte fokus på det som mange af dem oplever. Om dette fortæller Martin på 11 år blandt andet følgende:
”Jamen det giver da en stor tilfredshedsfølelse at vide, at jeg kan hjælpe andre, der er i samme situation som én selv” ”Jeg har været rigtig glad for at være med på Ådalskolens søskendekursus, der er masser af nye og sjove kammerater, masser af sjov og hygge og det har givet mig en følelse af, at jeg kunne gøre gavn”. ”Når jeg hver lørdag er blevet hentet af min far har jeg følt, at jeg har gjort noget godt for andre og naturligvis også fået lært en masse og fået en masse gode oplevelser selv. Forhåbentlig har jeg været med til at bane vejen for, at andre kan få det bedre”. Det er jeg nu helt sikker på, slutter Martin med at sige.

Relationer blandt søskende

I enhver søskenderelation er faktorer som gensidig varme og omsorg vigtige - også for søskende til børn med et særligt behov. Alle har et ...